Europaudvalget 2009
KOM (2009) 0612
Offentligt
1449256_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.10.2009
KOM(2009) 612 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Det Europæiske åbenhedsinitiativ: registret over interesserepræsentanter et år efter
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Det Europæiske åbenhedsinitiativ: registeret over interesserepræsentanter et år efter
I meddelelsen om opfølgningen af grønbogen om "Det Europæiske Åbenhedsinitiativ"
1
oplyste Kommissionen, at registret over interesserepræsentanter ville blive åbnet i foråret
2008, og at ordningen ville blive taget op til fornyet overvejelse et år senere.
Siden registret blev etableret i juni 2008, har borgerne haft mulighed for at danne sig et
overblik over de meget forskellige interesser, der er repræsenteret på EU-plan. De har ved
selvsyn kunnet konstatere, at EU’s politiske beslutningstagere ikke er isoleret fra
civilsamfundet og dets bekymringer og interesser, og at de samarbejder med civilsamfundet
på en åben og inklusiv måde, og at der således gælder fælles spilleregler for alle
interessekategorier. Europa-Kommissionen er således i dag en af de relativt få offentlige
myndigheder i verden, der har indført de praktiske rammer for åbenhed på dette område
2
.
Sammenholdt med de hidtidige resultater, den generelle tendens og de vigtigste iagttagelser i
denne meddelelse er det Kommissionens opfattelse, at de valg, der blev truffet i forbindelse
med denne ordning, grundlæggende var de rigtige, nemlig: frivillig ordning, rimelig adgang til
finansielle oplysninger og registrering af organisationer i stedet for enkeltpersoner. Antallet af
registreringer viser, at registret er et godt grundlag for det videre arbejde, og at det vil kunne
udvides gennem yderligere forbedringer.
1.
1.1.
Ø
GET ÅBENHED
:
ET KONSTANT ANTAL REGISTRERINGER
Registrering: registret er en succes, selv om advokatfirmaer og tænketanke
stadig kan gøre det bedre
På dette tidspunkt i processen med at færdiggøre teksten er det samlede antal registreringer
allerede på over 2 000. Kommissionen har inden for de seneste 16 måneder oplevet en
konstant tilgang af nye registreringer, og antallet stiger stadig
3
. Selv om registret således
allerede er ret omfattende, så er det endnu ikke fuldt udbygget
4
.
Flere af de store professionelle aktører, som udfører lobbyarbejde for kunder i
Bruxellesområdet, har ladet sig registrere. Kommissionen har insisteret på, at alle kunder skal
opgives, for at registreringen er troværdig, og i flere tilfælde har den suspenderet
registreringen af visse aktører, som ikke opfyldte dette krav. Efterhånden opfyldes kravet dog.
Et meget stort og konstant stigende antal brancheforeninger og virksomhedslobbyister har
ladet sig registrere, og for øjeblikket er der ingen tegn på, at denne tendens skulle ændre sig.
1
2
3
4
KOM(2007) 127 endelig.
Jf. "Self regulation and regulation of the lobbying profession" OECD – April 2009-07-16:
http://www.olis.oecd.org/olis/2009doc.nsf/ENGDATCORPLOOK/NT00002A56/$FILE/JT03263523.P
DF.
Jf. grafikken i bilag 2.
Nogle organisationer har været tilbageholdende med at lade sig registrere, da de var usikre på, hvilke
konsekvenser en registrering ville have for skattemyndighedernes behandling af dem.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0003.png
Selv om flere ngo’er havde foretrukket, at der var pligt til at lade sig registrere, så gør den
samme tendens sig gældende for ngo'er, især ngo'er, som indgår i europæiske netværk, men
det gælder også i vid udstrækning de ngo'er, der har et regelmæssigt samarbejde med
Kommissionens tjenestegrene.
På trods af disse generelt positive tendenser skal det understreges, at der er to underkategorier
af aktører, som desværre stadig for størstedelens vedkommende står uden for registret.
Advokatfirmaer,
som er aktive inden for interesserepræsentation som defineret af
Kommissionen
5
, er for størstedelens vedkommende stadig ikke registreret. Advokater og
advokatfirmaer fremfører med rette, at de som følge af de særlige fortrolighedskrav, de er
omfattet af, ikke kan oplyse, hvem de repræsenterer i de tilfælde, hvor de fungerer som
advokater, dvs. rådgiver og repræsenterer kunder i retssager og tvister, men de fleste – hvis
ikke alle – advokatfirmaer med sæde i Bruxelles udfører også lobbyarbejde for deres
kunder på samme måde som andre interesserepræsentanter, som er omfattet af dette
initiativ. Kommissionen er fast overbevist om, at der skal indføres fælles spilleregler for
registret, og at alle aktører inden for sammenlignelige aktiviteter bør behandles ens.
Kommissionen har i detaljer redegjort for, hvordan advokaters og advokatfirmaers
aktiviteter skal defineres med hensyn til, om de er omfattet eller ikke af registret (jf. punkt
2.1.2.). Dette har allerede skabt større klarhed på området, og det burde nu være lettere for
denne kategori aktører at lade sig registrere.
De fleste
tænketankes
arbejde er værdifuldt for EU-institutionerne, eftersom de bidrager
med data af høj kvalitet, som er baseret på videnskabelige og akademiske undersøgelser,
og de ønsker derfor ikke at blive sidestillet med særlige interesser og profitorienterede
interesser. Deres bidrag kan imidlertid have til formål at påvirke EU-institutionernes valg
og retningen i institutionernes arbejde. Flere tænketanke hverver medlemmer ved at tilbyde
eventuelle medlemmer "enestående netværksmuligheder" og "chancen for at kommunikere
direkte med højt placerede personer". De tilbyder desuden medlemmerne en garanti for, at
de kan "deltage i et bredt udsnit af begivenheder på højt plan" og debatter, hvor de kan
"gøre deres holdning gældende vedrørende en lang række aktuelle emner". Kommissionen
minder om, at registret dækker alle interesser, uanset om de er af særlig eller generel art,
og forventer derfor, at tænketanke lader sig registrere (jf. punkt 2.2.).
Det er generelt Kommissionens opfattelse, at registret har udviklet sig meget både i
kvantitativ og kvalitativ henseende i det første forsøgsår. Men da ordningen stadig er under
indkøring, så er det ikke muligt at drage en endelig konklusion udelukkende på grundlag af de
kvantitative oplysninger. Interesserepræsentation er i sig selv et flydende område, som der
ikke kan opstilles grænser for. Den frivillige tilgang fungerer i det store og hele godt og bør
derfor fastholdes.
1.2.
Denne udvikling vidner om, at det er ved at blive normal praksis for flere og
flere organisationer at lade sig registrere
De konstant stigende registreringer bekræfter, at det for stadig flere organisationer er normalt
at lade sig registrere, hvis man har til hensigt at indgå i et samspil med EU-institutionerne i
fuld overensstemmelse med principperne for god regeringsførelse og åbenhed. Diskussionen
5
"... alle aktiviteter, der gennemføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og
beslutningstagningen i EU's institutioner" KOM(2007) 127 endelig.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0004.png
drejer sig ikke længere om "Hvorfor har vi brug for en registreringsordning?", men "Hvordan
kan ordningen forbedres?".
Det er vigtigt, at de registrerede aktører, som frivilligt har forpligtet sig til at indgå i et åbent
samspil med EU-institutionerne, nu følger en fælles adfærdskodeks vedtaget af
Kommissionen eller andre kodekser med lignende indhold. Hermed gælder der stærkere
etiske rammer for samspillet mellem interesserepræsentanter, personer i offentlige hverv og
embedsværket (som også er underlagt strenge etiske regler og kodekser). Det forhold, at en
række organisationer har valgt at gå endnu længere ved at forpligte sig til at følge særlige
branchekodekser, som går klart videre end den fælles kodeks
6
, eller ved at fremlægge
oplysninger om dem selv ud over det, der kræves, sender et positivt signal om den etiske
udvikling inden for offentlige EU-anliggender.
EU’s åbenhedsinitiativ har medført en række diskussioner og tiltag vedrørende spørgsmålet
om regulering af interesserepræsentation i flere EU-lande og organisationer
7
. Kommissionens
initiativ har desuden påkaldt sig opmærksomhed i akademiske kredse.
1.3.
Registret som reference for Kommissionens tjenestegrene
Kommissionens personale er blevet oplyst om registret, og der er blevet udbudt kurser om det.
Personalet opfordres internt til at bruge registret og gøre reklame for det i deres kontakter med
interesserepræsentanter. Disse oplysnings- og formidlingsaktiviteter vil blive fortsat.
Kommissionens tjenestegrene bruger registret som reference i deres kontakter med
interesserepræsentanter. "Registret fungerer på frivillig basis. Når generaldirektoraterne i
forbindelse med arbejdet i rådgivende grupper eller høringsudvalg vælger at gennemføre en
høring, så kan de stille visse krav, bl.a. med hensyn til et vist minimum af åbenhed over for
offentligheden"
8
, f.eks. gennem registrering i registret.
Den praktiske brug af registret i Kommissionens tjenestegrene vil ifølge Kommissionens
opfattelse helt naturligt føre til, at det udbredes til de fleste aktører. Det vil være et plus for
alle, der ønsker at deltage i en given dialog eller et samspil, som rækker ud over de basale
offentlige høringer.
1.4.
Selvregulering fortsat en vigtig del af ordningen, bl.a. takket være visse
organisationers vejledning
Selvregulering bør fortsat indgå som en vigtig del af ordningen. Kommissionen har således
bemærket, at flere store tværgående netværker har anbefalet deres medlemmer at lade sig
registrere. Kommissionen støtter denne holdning.
Flere netværker har endda direkte orienteret deres medlemmer om, hvordan de selv kan
håndtere registreringsprocessen. Kommissionen er blevet gjort opmærksom på den særlige
indsats, som bl.a. "The European Public Affairs Consultancies' Association" (EPACA) og
"The Society of European Affairs Professionals" (SEAP) har gjort for liberale erhverv, men
6
7
8
Fortegnelse over branchekodekser, som ifølge de registreredes oplysninger har regler, der kan
sammenlignes med Kommissionens adfærdskodeks:
https://webgate.ec.europa.eu/transparency/regrin/infos/codeofconduct.do?locale=da#da.
Frankrig, Irland, Italien, Det Forenede Kongerige og OECD-tiltag.
Jf. brev fra Kommissionens næstformand Siim Kallas til papirindustriens europæiske sammenslutning
(CEPI aisbl) af 7. april 2009.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0005.png
også "EU Civil Society Contact Group", som har samarbejdet med "The Alliance for lobbying
transparency and ethics regulation in the EU" (AlterEU). Indsatsen dækker en bred vifte
bestående af enkle brochurer til mere detaljerede retningslinjer om, hvilke punkter der er
vigtige ved fremlæggelse af finansielle oplysninger, og hvordan de krævede oplysninger bør
fremlægges.
Kommissionen opfordrer alle netværk til at følge denne gode praksis, da det med tiden vil
føre til en ensartet gennemførelse af ordningen. Den forventer desuden, at forfatterne til denne
form for retningslinjer gør dem offentligt tilgængelige, så arbejdet kan ske i fuld åbenhed.
Vejledningerne indeholder i nogle tilfælde
9
ikke kun en aktiv opfordring til at udvide
registreringskravet til at omfatte denne form for oplysninger, men de går videre og foreslår, at
man ikke kun anfører det krævede minimum af oplysninger. Efter Kommissionens opfattelse
er denne fremgangsmåde en naturlig følge af, at der i ordningen indgår en vis grad af
frivillighed og selvregulering. De blanke felter i registreringsformularen gør det lettere at
opgive yderligere oplysninger, eftersom de både giver mere plads og større fleksibilitet.
2.
F
ORBEDRINGER
Kommissionen har lige siden, registret blev indført i juni 2008, gjort det klart, at den er åben
for konstruktiv kritik. Indkommen kritik er blevet lagt ud på registrets webside.
Tekniske kommentarer til emner, som ikke vedrører de grundlæggende principper (f.eks.
vedrørende websidens brugervenlighed, præsentationen af oplysninger, pdf-formularer til
intern brug osv.), indgår i Kommissionens bestræbelser på løbende at forbedre ordningen.
Andre kommentarer er af mere grundlæggende karakter og vedrører forbedringer og
ændringer af ordningen som følge af de indhøstede erfaringer. Disse punkter – og
retningslinjerne for indførelsen af et fælles interinstitutionelt register - er angivet nedenfor.
Det bemærkes, at de tilpasninger, der omtales i denne meddelelse, ikke har nogen betydning
for registrets overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger.
2.1.
2.1.1.
Fremlæggelse af finansielle oplysninger: større klarhed om Kommissionens
forventninger
Relevant virksomhed
Blandt de registrerede i kategori II
10
forlyder det stadig, at de har problemer med at give et
realistisk overslag over "omkostningerne ved den direkte lobbyvirksomhed over for EU-
institutionerne"
11
. De efterlyser mere konkrete retningslinjer for, hvilke omkostninger der skal
medregnes ved definitionen af "direkte lobbyvirksomhed", og ifølge dem fører den
nuværende situation til stor usikkerhed, eftersom der er risiko for, at der når som helst kan
blive sat spørgsmålstegn ved deres oplysninger.
9
10
11
"EU Civil Society Contact Group" i samarbejde med "Alliance for lobbying transparency and ethics
regulation in the EU" (AlterEU).
Virksomhedslobbyister og brancheorganisationer.
KOM(2007) 127 endelig.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0006.png
Mere generelt efterlyser de registrerede i andre kategorier også mere konkrete oplysninger
om, hvilke aktiviteter og omkostninger der skal medregnes. Oplysningerne i Kommissionens
vejledende dokumenter (f.eks. svarene på ofte stillede spørgsmål, som offentliggøres på
internettet) bør med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer og forskellige organisationers
retningslinjer tydeliggøres i overensstemmelse med følgende:
De registrerede bør give oplysning om alle udgifter til foranstaltninger, som iværksættes
med det formål at påvirke udformningen af EU's politik eller beslutningsproces, uanset
hvilken kommunikationskanal eller hvilket medium der anvendes (og uanset om det sker
direkte eller indirekte eller ved hjælp af outsourcing, medier, kontrakter med professionelle
aktører, tænketanke, "platforme", forummer, kampagner osv.). Sociale begivenheder og
konferencer er omfattet af registret, hvis der er sendt indbydelser til EU-institutionernes
personale eller medlemmer.
I forbindelse med registret skal der fremlægges finansielle oplysninger om aktiviteter, der
er rettet mod alle EU-institutioner og -organer, deres medlemmer og tjenestegrene og EU-
agenturer og deres personale. Med disse aktiviteter tænkes der også på de aktiviteter, der er
rettet mod medlemsstaternes faste repræsentationer, inkl. Rådets formandskab. Aktiviteter,
som har til formål at påvirke nationale myndigheder i hovedstæderne eller andre nationale
myndigheder på lavere niveau, betragtes derimod ikke som værende omfattet af registrets
anvendelsesområde.
For at afgøre, om en aktivitet derfor er omfattet af oplysningskravet, skal følgende to
spørgsmål besvares: Hvad er formålet med aktiviteten, og hvem er målgruppen? Med
henvisning til den præcisering, som Kommissionen kom med i en meddelelse i 2008
12
,
hvorefter alle aktiviteter, som er resultatet af en direkte anmodning fra Kommissionen, er
udelukket fra oplysningskravet, så kan der stilles et tredje spørgsmål, nemlig: Hvem har
taget initiativ til aktiviteten?
Som følge af disse præciseringer vil ordet "direkte" blive fjernet fra definitionen af de
udgifter, som de registrerede i kategori II skal oplyse
13
, eftersom det har ført til forvirring. Der
ændres ikke i de hidtidige oplysninger om, hvilke kategorier der er fritaget.
2.1.2.
Præcisering af, hvilke former for juridisk vejledning og bistand der er fritaget
En række af aktørerne i kategori I
14
har efterlyst en mere præcis definition af fritagelser, som
kan anvendes på deres aktiviteter. Dette berører især advokater og deres særlige aktiviteter,
som falder uden for registrets anvendelsesområde.
Nedenstående tekst, som er uddrag af et brev til en interessent, indeholder den nødvendige
præcisering og vil indgå i det vejledende materiale som f.eks. besvarelsen af ofte stillede
spørgsmål: "Registret
over interesserepræsentanter omfatter ikke (uanset aktør)
konsulentvirksomhed og kontakter med offentlige myndigheder, som har til formål at oplyse
en kunde om et juridisk forhold og kundens særlige juridiske situation, og om et initiativ af
juridisk eller administrativ art vil være hensigtsmæssigt og vil kunne godkendes i henhold til
12
13
14
KOM(2008)323 endelig.
Ifølge KOM(2007) 127 endelig skal virksomhedslobbyister og brancheforeninger, der er aktive inden
for lobbyvirksomhed, indberette "et skøn over de omkostninger, der er forbundet med direkte
lobbyvirksomhed i EU-institutionerne".
Erhvervskonsulenter og advokatfirmaer, som deltager i lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0007.png
gældende lov, inkl. rådgivning af kunder om, hvordan de kan tilrettelægge deres virksomhed
inden for lovens rammer. Dette gælder også rådgivning i forbindelse med forligsvirksomhed
og mægling, hvis formål er at undgå, at en tvist indbringes for en domstol eller en
administrativ myndighed. Dette princip gælder for alle Kommissionens aktivitetsområder og
er ikke begrænset til visse procedurer (konkurrence)
15
".
2.1.3.
Åbenhed og dobbelt indberetning
Der er flere gange blevet stillet spørgsmål om "dobbelt indberetning", dvs. det faktum at de
samme udgifter opgives flere gange af forskellige registrerede
16
. Der bør foretages følgende
ændringer:
Dobbelt indberetning kan ikke længere udelukkes. Forventningen er, at de registrerede
garanterer åbenheden ved i indberetningens tekstfelter at oplyse om sådanne situationer,
herunder nærmere redegørelse for f.eks.: "Firmaets
anslåede udgifter, inkl. udgifter til
kontrakt med lobbyvirksomhed X, firmaets udgifter til medlemskab af brancheforeningen Y"
eller "Firmaet har bidraget med f.eks. personale, tjenesteydelser osv. til brancheforeningen
Z’s lobbyvirksomhed".
Denne måde synes at være den enkleste og bedste måde at håndtere spørgsmålet om dobbelt
indberetning. Hvis formålet med registret var at give præcise oplysninger om, hvor stort et
beløb der i alt bruges på lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne, så ville den dobbelte
indberetning være et problem, eftersom beløbet ville blive sat for højt. Formålet med
Kommissionens politik er ikke at kunne fremlægge en præcis analyse, men at skabe åbenhed
om hver enkelt registreret. At de samme udgifter indberettes af flere aktører, har således ingen
betydning for registrets oprindelige formål, som er at fremlægge oplysninger om, hvor meget
den enkelte aktør bruger på lobbyvirksomhed.
2.1.4.
Fremlæggelse af finansielle oplysninger: tilpasning af kravene til kategori I
Aktører, som lader sig registrere i kategori I, anmodes om at oplyse, hvor stor en del af deres
omsætning der stammer fra lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne, og at opgive en
fuldstændig liste over deres kunder.
Hvis de vælger at opgive deres omsætning ved hjælp af omsætningstrancher er den
andenhøjeste tranche på nuværende tidspunkt "950 000-1 000 000 EUR" og den højeste
"> 1 000 000 EUR". I praksis stilles der således større åbenhedskrav til registrerede med en
mindre omsætning end til registrerede med en større omsætning. For at sikre mere ensartede
vilkår for alle registrerede bør beløbstrancherne også omfatte beløb, som ligger over den
nuværende grænse på 1 000 000 EUR.
De registrerede anmodes også om at oplyse, hvor stor en andel de enkelte kunder udgør af
deres omsætning ved at placere kunderne i en kategori. Kategorierne angives ved trancher à
50 000 EUR eller 10 procentpoint.
15
16
Brev fra Kommissionens næstformand Siim Kallas til "Délégation des Barreaux de France" (DBF) af
6. april 2009.
Virksomhederne indberetter eventuelt beløb, som er faktureret af en konsulentvirksomhed i forbindelse
med rådgivning. Konsulentvirksomheden skal offentliggøre en liste over sine kunder, inkl. oplysning
om den enkelte kundes betydning for omsætningen. Det samme beløb vil således evt. blive indberettet
to gange.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0008.png
Ordningen betyder, at registrerede, som vælger at give disse oplysninger i procent, ikke
behandles ens, hvilket er blevet fremført af mange mindre konsulentvirksomheder inden for
offentlige anliggender og ngo’er. Registrerede med en meget stor omsætning og mange
kunder, som vælger at angive i procent, er derfor
de facto
mindre åbne end registrerede med
mindre omsætning og kun et par kunder. De kan således tilbyde deres kunder større grad af
fortrolighed om størrelsen af deres kontrakt end de mindre firmaer. Det betragtes af nogen
som diskriminerende, eftersom så godt som alle kunder hos den største registrerede befinder
sig i gruppen 0-10 %, hvorimod kundernes spredning over de forskellige procentopdelte
grupper ofte vil være større hos mindre registrerede. For at rette op på denne systemfejl
planlægger Kommissionen at afskaffe procentmuligheden og i stedet indføre en skala opdelt i
beløbstrancher til angivelse af omsætningens størrelse. Skalaen bliver som følger:
Omsætning i EUR
0-500 000
500 000-1.000.000
> 1 000 000
Tranche i EUR
50 000
100 000
250 000
2.2.
Lettere registrering af tænketanke
Aktører, som ønsker at lade sig registrere, kan vælge mellem fire kategorier
17
. Det er
meningen, at tænketanke skal registreres i kategori III ("Ngo'er og tænketanke"). Inden for
kategorien er der en underkategori beregnet til tænketanke, så de burde ikke blive forvekslet
med ngo'er. For yderligere at understrege denne skelnen burde kategorien "Ngo’er og
tænketanke" deles i to, og der burde oprettes en særlig kategori for tænketanke.
2.3.
Anslået antal enkeltpersoner
Eksternt er der stadig stor opmærksomhed omkring spørgsmålet om "Hvor mange
enkeltpersoner der repræsenterer interesser over for EU-institutionerne?". Flere interessenter
gør desuden gældende, at antallet af involverede enkeltpersoner har stor betydning for den
åbenhed, som registret er udtryk for. Flere af de registrerede har frivilligt opgivet navne på
enkeltpersoner, således som det allerede kræves af lobbyister for at blive akkrediteret ved
Europa-Parlamentet. Så selv om organisationerne stadig vil være i fokus, anmodes de
registrerede om at anslå, hvor mange af deres medarbejdere der deltager i repræsentationen af
de interesser, der er angivet i registret.
2.4.
Overvågnings- og kontrolmekanisme
Inden for de seneste måneder er der indkommet 10 klager, hvoraf fire er blevet anset for at
være tilstrækkeligt velbegrundede til at berettige en administrativ undersøgelse. I tre tilfælde
blev der ikke konstateret noget brud på adfærdskodeksen. En registreret har efter en kort
suspension indvilget i at ændre sine oplysninger. Og en anden gav en tilstrækkeligt
17
De tre kategorier er beregnet til aktører, som alle forventes at lade sig registrere. Der er en ekstra
kategori til aktører, som har mulighed for at lade sig registrere, hvis de ønsker det, også selv om de ikke
nævnes i de relevante meddelelser.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0009.png
overbevisende forklaring til, at Kommissionen kunne afslutte undersøgelsen uden at foretage
sig yderligere.
Da flere interessenter har bedt om, at mekanismen gøres klarere, har Kommissionen besluttet
at redegøre nærmere for denne administrative procedure i en forklarende bemærkning.
3.
S
AMARBEJDET MELLEM
EU'
S INSTITUTIONER
Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen ønsker at arbejde i retning af et fælles register.
I april 2009 blev der i en fælles arbejdsgruppe allerede opnået enighed om nogle indledende
skridt og et sæt retningslinjer
18
og et udkast til revision af adfærdskodeksen. Indtil det fælles
kontaktpunkt bliver en realitet, har de to institutioner oprettet en fælles webside
19
, der ved at
give offentligheden adgang til de to eksisterende systemer gennem én enkelt webside, gør det
muligt for borgerne at få et bedre indblik i, hvem der søger at påvirke beslutningstagningen i
EU.
Denne meddelelse er baseret på den viden og de erfaringer, der er gjort i det første år, registret
har været i brug, og input fra et stort antal registrerede og brugere, og det er hensigten, at den
skal danne grundlag for de to institutioners kommende diskussion af, hvordan den fælles
fremgangsmåde skal tilrettelægges.
18
19
Link til retningslinjerne:
http://ec.europa.eu/commission_barroso/kallas/doc/joint_statement_register.pdf.
Link til den fælles webside: http://europa.eu/lobbyists/interest_representative_registers/index_da.html.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0010.png
BILAG 1
Den 10.5.2009 var 2 014 interesserepræsentanter registreret i registret
Erhvervskonsulenter / advokatfirmaer, som deltager i lobbyvirksomhed over for
EU-institutionerne.
Advokatfirmaer
Konsulentvirksomheder beskæftiget med offentlige anliggender
Uafhængige konsulenter beskæftiget med offentlige anliggender
Andre (lignende) organisationer
112
9
61
29
13
"Internt ansatte" lobbyister og brancheforeninger, der deltager i
lobbyvirksomhed
Virksomheder
Brancheforeninger
Fagforeninger
Andre (lignende) organisationer
1 129
276
654
56
143
Ngo’er / tænketanke
Ngo’er / sammenslutning af ngo’er
Tænketanke
Andre (lignende) organisationer
559
434
51
74
Andre organisationer
Akademiske organisationer / sammenslutninger af akademiske organisationer
Repræsentanter for religioner, kirker og trossamfund
Sammenslutninger af offentlige myndigheder
Andre (lignende) organisationer
214
45
8
37
124
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449256_0011.png
BILAG 2
Europæisk åbenhedsinitiativ 5.10.2009
Antal
2100
registreringer
2000
2200
1900
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1
5
9 13 17 21 25 30 34 38 42 46 50 54 58 62 65
Erhvervskonsulenter/
advokatfirmaer, som
deltager i
lobbyvirksomhed over
for EU-institutionerne
Internt ansatte
lobbyister og
brancheforeninger, som
deltager i
lobbyvirksomhed
Ngo'er/tænketanke
Andre organisationer
Uger
DA
11
DA