Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0614 Bilag 4
Offentligt
793369_0001.png
DG MARKT Unit F2
Europa Kommissionen
[email protected]
14. december 2009
/mtg
Den danske regerings bemærkninger til grønbog om sammenkobling
af selskabsregistre - KOM (2009) 614 endelig
Den danske regering finder, at der som udgangspunkt kan være store for-
dele ved en sammenkobling af medlemslandenes selskabsregistre. Den
danske regering finder i lighed med Kommissionen, at den finansielle kri-
se har vist, at der er brug for gennemsigtighed på det finansielle marked –
og at opdaterede oplysninger om selskaber kan være et middel til at skabe
tillid til markederne i Europa.
Den danske regering støtter på den baggrund Kommissionens grønbog
om en sammenkobling af selskabsregistrene og finder, at en eventuel
fremtidig sammenkobling af selskabsregistrene skal ske på baggrund af
aftaler mellem medlemslandene, herunder evt. fremtidig lovgivning på
området.
Det er den danske regerings vurdering, at et øget samarbejde mellem sel-
skabsregistrene vil lette adgangen til registrene og derved øge gennemsig-
tigheden på det indre marked samt skabe en platform for det tværnationa-
le samarbejde ved f.eks. grænseoverskridende fusioner.
Det er ligeledes den danske regerings vurdering, at et samarbejde mellem
de nationale selskabsregistre vil have en positiv effekt på lempelsen af
virksomhedernes administrative byrder. Den danske regering støtter ar-
bejdet med at lempe de administrative byrder på EU niveau og støtter
derfor også på den baggrund forslaget.
Det skal understreges, at den danske regering støtter, at systemer, der
allerede i dag eksisterer og er udviklet til at håndtere kontakten mellem
myndigheder, udvides til at omfatte fremtidig, fælleseuropæsisk
lovgivning til forbedring af det indre marked i det omfang, systemerne
findes egnet hertil.
Den danske regering støtter på den baggrund, at det undersøges, hvordan
IMI systemet kan udvides til at sikre skriftlig kommunikation mellem
medlemslandene. Dette vil være relevant bl.a. i forbindelse med
registreringen af grænseoverskridende fusioner, hvor IMI systemet kan
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
anvendes til den skriftlige kommunikation mellem de myndigheder, som
skal foretage registreringerne.
Det er samtidig den danske regerings opfattelse at ”the European
Business Register” (EBR) bør styrkes, således at EBR indeholder og
offentliggør selskabsoplysninger fra alle medlemslande. EBR skal således
anvendes til at sende datastrømme om alle selskaber til en central
database, hvorfra medlemslandene kan hente oplysninger i stedet for at
skulle hente data i alle decentrale databaser. Hvis oplysninger samles, vil
det derved også være lettere at sende datastrømme med opdateringer via
EBR-systemet.
Det vil dog bero på en konkret vurdering, om det er hensigtsmæssigt at
foretage ændringer af henholdsvis IMI systemet og EBR til også at
omfatte de af grønbogen foreslåede oplysninger herunder ikke mindst en
vurdering af de omkostninger, der vil være forbundet med at udvide de
eksisterende systemer.
Den danske regering finder i øvrigt, at der i en fremtidig ”impact
accesment” bør tages højde for omkostningerne i forhold til gevinsten
ved etablering af et fælles europæisk selskabsregister.