Europaudvalget 2009
KOM (2009) 0004
Offentligt
1448678_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 8.1.2009
KOM(2009) 4 endelig
Henstilling med henblik på
RÅDETS BESLUTNING
om gensidig bistand til Letland
samt
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om mellemfristet finansiel bistand fra EU til Letland
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS BESLUTNING
om gensidig bistand til Letland
samt
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om mellemfristet finansiel bistand fra EU til Letland
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING
Den lettiske økonomi har akkumuleret store ubalancer i de seneste år, efterhånden som den
hurtige ekspansion er blevet stimuleret af lempelige kreditvilkår og en alt for ekspansiv
finanspolitik, til trods for Kommissionens og Rådets rådgivning, navnlig i udtalelserne om
flere på hinanden følgende lettiske konvergensprogrammer. Situationen er blevet yderligere
skærpet som følge af den globale krise på det finansielle marked og den generelle stramning i
holdningen til vækstmarkedsøkonomierne, som gør adgangen til kredit stadig mere vanskelig
og dyr. Letlands kapital- og finansmarkeder kom under betydeligt pres fra og med oktober,
hvilket afspejler de stigende bekymringer med hensyn til holdbarheden af landets økonomiske
og finansielle situation. Bekymringerne angik især banksektorens sundhed, herunder specielt
levedygtigheden af landets største indenlandsk ejede bank (Parex), som er stærkt afhængig af
ekstern finansiering, og som derfor blev overtaget og kontrolleret af staten. Letland er kort
sagt blevet stillet over for en pludselig og alvorlig krise i banksektoren og med hensyn til den
eksterne finansiering.
På denne baggrund henvendte de lettiske myndigheder sig til EU og IMF for at få finansiel
støtte. Sammen med Rådets formandskab meddelte Kommissionen den 22. november, at EU
var parat til sammen med IMF at deltage i en samordnet finansieringspakke, som skulle
understøtte holdbarheden af Letlands betalingsbalance. Det blev imidlertid understreget, at en
finansiel bistandspakke kun ville blive tilvejebragt, hvis de lettiske myndigheder afgiver et
stærkt tilsagn om at gennemføre et strengt og troværdigt økonomisk tilpasningsprogram. På
grundlag af drøftelserne med Kommissionen og IMF vedtog det lettiske parlament den
12. december myndighedernes forslag til et "program for økonomisk stabilisering og fornyet
vækst" (i det følgende benævnt "programmet"). Programmets vigtigste målsætninger er at
fastholde ind- og udlandets tillid til det finansielle system, bidrage direkte og indirekte til at
standse og vende den stadig værre tendens i priskonkurrencedygtigheden og inflationen
gennem reduktioner i lønomkostningerne i den offentlige sektor som en central del af en
meget strammere finanspolitik samt at styrke økonomiens vækstpotentiale gennem en række
strukturreformer.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0003.png
2.
D
EN SENESTE MAKROØKONOMISKE UDVIKLING
Efter en fortsat periode med høj vækst siden slutningen af 1990'erne, som hovedsagelig var
baseret på den indenlandske efterspørgsel, steg Letlands reale BNP med tocifrede tal i 2005-
2007. Væksten blev hovedsagelig drevet af en stærk kreditudvidelse, som satte gang i
privatforbruget og investeringerne i fast ejendom, men dette sluttede i midten af 2007, idet de
overvurderede priser på fast ejendom ikke længere kunne fastholdes. I løbet af disse år
flyttede økonomiens struktur fra de konkurrenceudsatte sektorer til de ikke-
konkurrenceudsatte sektorer, hvilket underminerede økonomiens holdbarhed over for
udlandet og resulterede i et alvorligt overophedningspres.
Væksten i BNP faldt stærkt i de første tre kvartaler af 2008, og denne tendens, som
hovedsagelig skyldtes en nedgang i privatforbruget og i de private investeringer, forventes at
fortsætte. Privatforbruget er ramt af høj inflation, faldende priser på fast ejendom, større
ydelser på gæld, reduceret låneadgang og forværrede beskæftigelses- og
indkomstforventninger. De faste investeringer i byggeriet falder parallelt med afslutningen af
opsvinget på ejendomsmarkedet og de faldende investeringer i udstyr som følge af de ringe
efterspørgselsudsigter både nationalt og internationalt. Virksomhedssektoren er under et
stærkt omkostningspres som følge af stigningerne i arbejdsomkostningerne, og finansieringen
begrænses i stigende grad. EU-finansierede projekter og offentlige projekter som helhed vil i
en vis grad afbøde et stærkt fald i andre investeringer. BNP forventes imidlertid at
indskrænkes i en længere periode med en meget svag indenlandsk efterspørgsel, som i
utilstrækkelig grad opvejes af en udvidelse i nettoeksporten.
Situationen på arbejdsmarkedet er først for nylig begyndt at blive mindre anspændt, men
arbejdsmarkedet vil reagere mærkbart på faldet i den indenlandske efterspørgsel.
Arbejdsløsheden er allerede steget fra 6,3 % i andet kvartal til 7,2 % i tredje kvartal af 2008,
og den nominelle lønvækst er ved at tage af, men fra et meget højt niveau. Det lettiske
arbejdsmarked antages at være ret fleksibelt, hvilket burde begrænse de produktions- og
beskæftigelsesomkostninger, der er forbundet med en tilpasning af lønningerne til
produktiviteten.
Efter at være toppet med 17,7 % i maj 2008 faldt HICP-inflationen til 11,8 % i november.
Kerneinflationen
1
(11,0 % i november) og inflationen i priser på tjenesteydelser falder støt,
efterhånden som efterspørgselspresset aftager. Udsigterne til et yderligere stærkt fald i
inflationen er gode på baggrund af udsigterne til en meget svagere indenlandsk efterspørgsel,
lavere lønninger i den offentlige sektor (se afsnit 6), som resulterer i løntilbageholdenhed i
den offentlige sektor, og fald i de globale råvarepriser.
De eksterne ubalancer har været meget store med en uholdbar opbygning af ekstern gæld,
men med den faldende indenlandske absorbering skete der i 2008 et betydeligt fald i den
eksterne låntagning. Betalingsbalancen og den eksterne finansieringssituation drøftes i afsnit 5
nedenfor.
1
Defineret som det samlede indeks ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0004.png
3.
D
E OFFENTLIGE FINANSER
De offentlige finanser spiller en stor rolle i Letland som følge af det begrænsede råderum for
pengepolitikken under en ordning med en næsten fast vekselkurs
2
. Letland har imidlertid ført
en procyklisk finanspolitik i årene 2005-2007, hvor der var et opsving i den indenlandske
efterspørgsel, til trods for de bedre overordnede budgetresultater og i strid med den gentagne
rådgivning i Rådets udtalelser om flere på hinanden følgende opdateringer af Letlands
konvergensprogram. Uventede indtægter blev typisk givet ud gennem tillægsbudgetter i løbet
af året, og der blev ikke opbygget reserver til dårligere tider. Lønvæksten i den offentlige
sektor var en drivkraft bag lønstigningerne i den private sektor, med tilsvarende højere
lønniveauer i den offentlige sektor. I Letland arbejder over 30 % af de ansatte i den offentlige
sektor, og eftersom tjenestesektoren er forholdsmæssig stor, ca. 75 % af
bruttoværditilvæksten, har lønfastsættelsen i den offentlige sektor stor indflydelse på
lønningerne i den private sektor.
I de første ti måneder af 2008 skete der et drastisk fald i moms-indtægterne (3 % år-til-år) som
følge af et stærkt fald i privatforbruget. Indtægterne fra andre større skattekategorier klarede
sig oprindelig forholdsvis godt på grund af den høje inflation, men disse positive virkninger er
nu også begyndt at tage af. Det lettiske finansministerium anslår, at det konsoliderede
underskud på statens budget, som omfatter statens budget og socialsikringsfondens budget, i
2008 kan ligge på omkring 2�½-2¾ % af BNP
3
. Under hensyntagen til muligheden for, at
sektoren for lokale myndigheder under de nuværende omstændigheder kunne udvise et lille
underskud (til trods for grænser, som skal sørge for, at undersektoren fastholder balance eller
overskud), ser underskuddet i den offentlige sektor ud til at ligge tæt på 3 % af BNP.
Budgettet for 2009, som blev vedtaget af Parlamentet den 14. november, indeholder en
målsætning om et konsolideret offentligt underskud på 1�½ % af BNP, dog baseret på en
urealistisk antagelse om en indskrænkning af produktionen på kun 1 %. Det omfattede store
reduktioner i de direkte skatter og udgiftsstigninger. Det var allerede på det tidspunkt klart, at
produktionen ville falde langt mere, og at der som følge af mangelen på opvejende
foranstaltninger var en risiko for, at underskuddet ville blive meget stort. Inklusive et meget
lille underskud for de lokale myndigheder fremskrev myndighederne det offentlige underskud
til 1,8 % af BNP med et primært underskud på 1,1 % af BNP. På baggrund af tallene for
skatteindtægterne i de sidste måneder af 2008 og de svækkede økonomiske udsigter for 2009
forværredes udsigterne for den offentlige saldo betydeligt i forhold til forventningerne om et
underskud på 5,6 % af BNP i Kommissionens efterårsprognose. Til gengæld var den
offentlige gældskvote på 9,5 % i slutningen af 2007 en af de laveste i EU.
4.
D
E FINANSIELLE MARKEDER
Letlands finansielle system domineres næsten udelukkende af banksektoren, som har udviklet
sig meget hurtigt de sidste ti år. Der kan skelnes tydeligt mellem to segmenter. På den ene
side de udenlandsk ejede banker, der hovedsagelig finansieres direkte via lån fra
moderselskaberne, og som tegner sig for ca. 70 % af markedet. På den anden side de nationale
banker, der hovedsagelig finansieres via udenlandske syndikerede lån og indskud fra
valutaudlændinge. Betydningen af valutaudlændinges indskud, som tegnede sig for 43,5 % af
2
3
Letland har siden 1994 bundet kursen på sin valuta, lats, til SDR og siden 2005 til euroen. I maj 2005
tiltrådte Letland ERM II og indførte ensidigt et udsvingsbånd på +/- 1 % omkring centralkursen.
Tal i henhold til den nationale metodologi, ekskl. lokale myndigheder.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
alle indskud bortset fra monetære og finansielle institutioners indskud i begyndelsen af
november 2008, er et særdeles vigtigt karakteristika. Letlands finansielle system er derfor
primært afhængigt af ekstern finansiering, hvad enten den kommer fra moderselskaber,
valutaudlændinges indskud eller udenlandske syndikerede lån. Det deraf følgende meget høje
og stigende niveau for udenlandske forpligtelser har sit sidestykke i lån til valutaindlændinge,
hovedsagelig i udenlandsk valuta (tæt på 90 % af alle lån). Den indenlandske låntagning er
steget fra 10 % af BNP i 1997 til 90 % i 2007. Det ser derfor ud til, at de to vigtigste
risikofaktorer, der påvirker Letlands banksystem, er likviditets- og kreditrisici.
Likviditetsrisikoen har allerede vist sig gennem et vedvarende likviditetspres siden oktober
2008. I forventning om tilbagebetalingsvanskeligheder tilkendegav to udenlandske syndikater
tydeligt, at de muligvis ville kræve førtidig tilbagebetaling af lån til Parex Bank på i alt 0,8
mia. EUR, som forfalder i februar og juni 2009. Dette førte til en delvis nationalisering af
banken den 10. november 2008. De offentlige lånegarantier, der blev givet i forbindelse
hermed, blev anset for at være utilstrækkelige, hvilket medførte en fuldstændig nationalisering
af Parex i begyndelsen af december og indførelse af grænser for udtræk af indskud (50 000
EUR om måneden for privatpersoner). Til trods for disse foranstaltninger har Parex og
nationale banker med tilsvarende forretningsmodeller derefter oplevet meget store udtræk af
valutaudlændinges indskud, hvoraf kun en lille del igen er blevet indskudt i andre banker i
Letland. Det systemiske likviditetspres fik den 13. november den lettiske centralbank til at
bekendtgøre yderligere reduktioner i den oblgatoriske reservesats fra 7 % til 5 % for
kortfristede forpligtelser og fra 5 % til 3 % for forpligtelser med en løbetid på over 2 år,
hvorved der blev frigjort likviditet (disse beslutninger trådte i kraft i to skridt på hver 1
procentpoint den 24. november og 24. december). Reserverne er imidlertid fortsat med at
strømme ud, og centralbankens internationale nettoinvesteringsposition forværredes med 0,9
mia. EUR i perioden fra begyndelsen af oktober 2008 til udgangen af året. Indskuddene fra
valutaindlændinge og valutaudlændinge i udenlandsk ejede banker steg i samme periode, og -
hvad der er af afgørende betydning - der synes at være sikkerhed for likviditetsstøtte fra
moderselskaberne.
Kreditrisikoen har endnu ikke vist sig i særlig høj grad, men forventes at øges i de kommende
måneder. Mens mængden af forfaldne lån allerede er steget, udgør de nødlidende lån indtil nu
fortsat under 1 % af de samlede lån, bl.a. som følge af den igangværende omlægning af
problemlån. Den forventede langvarige recessions negative indvirkning på borgernes
indkomster og derfor deres evne til at tilbagebetale gæld vil imidlertid helt klart stige.
Solvenskvoterne vil falde og kan nærme sig det lovfæstede minimum, således at der eventuelt
kan blive behov for kapitaltilførsler.
Banksektorens nuværende og fremtidige stilling afhænger af objektive faktorer, men også af
troværdigheds- og tillidsrelaterede forventninger. I den nuværende situation er det vigtigt at
sikre tilliden, således at det bliver muligt at stabilisere indskudsgrundlaget og lempe
likviditetspresset i det videre forløb. På baggrund af de begrænsede offentlige finanser vil en
genskabelse af tilliden til den finansielle sektor gennem offentlig indgriben kun være
troværdig, hvis den ledsages af en stærk international finansiel støtte.
5.
B
ETALINGSBALANCE OG EKSTERNE FINANSIERINGSBEHOV
Letlands økonomiske opsving indtil 2007 var karakteriseret ved fremkomsten af store
eksterne ubalancer og en uholdbar opbygning af gæld over for udlandet. Den eksterne
bruttogæld oversteg 135 % af BNP ved udgangen af 2007 (den eksterne nettogæld lå på 52 %
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af BNP). Den internationale investeringsposition i slutningen af 2007 steg til
nettoforpligtelser på 79 % af BNP, og nettoforpligtelserne ved udgangen af andet kvartal af
2008 anslås at være steget til 82 % af BNP.
Med den faldende indenlandske absorbering er den eksterne låntagning faldet betydeligt i
2008. Ifølge de foreløbige overslag fra den lettiske centralbank faldt underskuddet på de
løbende poster til ca. 12,5 % af BNP i tredje kvartal af 2008 (i forhold til et højdepunkt på
over 27 % af BNP i fjerde kvartal af 2006). I 2009 forventes underskuddet i varehandelen
fortsat at ligge på omkring 10 % af BNP (som i de sidste måneder af 2008), men som følge af
en positiv betalingsbalance og en bedre indtægtskonto skulle det nuværende underskud på de
løbende poster blive mindre. For at sikre, at grundlaget for væksten i BNP skifter fra en
svindende indenlandsk efterspørgsel til en stigning i eksporten, er der behov for at tilpasse
lønningerne endnu mere til produktiviteten og gå videre med de strukturreformer, der styrker
økonomiens udbudsside.
Selv om en korrektion af det nuværende underskud på de løbende poster i forhold til de
uholdbare niveauer i de seneste år er af afgørende betydning, når det drejer sig om at
genskabe en sund betalingsbalancesituation, betyder landets store gæld, som hovedsagelig er
kortfristet, at en sådan korrektion i sig selv ikke vil være tilstrækkelig til at opnå holdbarhed
over for udlandet. Den eksterne finansiering forventes fortsat at være under stærkt pres i
nogen tid, med reduceret adgang til udenlandsk kredit, potentielle udstrømninger af såvel
valutaudlændinges som valutaindlændinges indskud og forværrede udsigter for investeringer
fra udlandet. Et yderligere dræn på valutareserverne (som faldt med omkring 25 % mellem
begyndelsen af oktober og begyndelsen af december 2008) vil bringe holdbarheden af
Letlands valutakursbinding i fare. På den baggrund vil det være nødvendigt med ekstern
finansiel bistand, understøttet af et stærkt politisk program, for at lempe
likviditetsbegrænsningerne på kort sigt og støtte en ordentlig ekstern tilpasning på mellemlang
sigt.
I lyset heraf er Kommissionen af den opfattelse, at der består en alvorlig trussel for Letlands
betalingsbalance. Kommissionen henstiller derfor, at Rådet vedtager en beslutning om
gensidig bistand.
6.
L
ETLANDS
"
PROGRAM
FOR ØKONOMISK STABILISERING OG FORNYET VÆKST
":
MAKROØKONOMISKE FORANSTALTNINGER OG FORANSTALTNINGER TIL FORDEL
FOR DET FINANSIELLE SYSTEM
De igangværende drøftelser mellem de lettiske myndigheder og potentielle bidragsydere til en
samordnet international finansiel bistandspakke har resulteret i, at myndighederne har
vedtaget et ambitiøst politisk program (som nævnt ovenfor blev det forelagt for parlamentet
og vedtaget af dette den 12. december). Programmet er baseret på en fastholdelse af lats'
eksisterende binding, som fortsat vil være et centralt politisk holdepunkt i den videre proces.
Programmet tager sigte på at tackle svagheder i den finansielle sektor, korrigere
finanspolitiske ubalancer og forbedre konkurrenceevnen, samtidig med at der fastholdes et
snævert udsvingsbånd for valutakursen. Det omfatter en omgående og varig finanspolitisk
konsolidering, en omfattende løsningsstrategi for bankerne, en udvidelse af de regulerende
myndigheders muligheder for krisestyring, omfattende strukturreformer samt andre vigtige
foranstaltninger. Programmet er baseret på et makroøkonomisk scenario med
indskrænkninger i BNP på 5 % i 2009 og yderligere 3 % i 2010, som afløses af et svagt
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0007.png
opsving på 2 % i 2011. Målet for den finanspolitiske strategi er et offentligt underskud på
højst 3 % af BNP i 2011, således at Maastrichtkriteriet for underskuddet kan nås i det år.
Forhandlingerne om finansiel bistand med EU, IMF og andre parter, hvor der blev påpeget
alvorlige fremtidige budgetunderskud, fik regeringen til at vedtage et ændret budgetforslag for
2009; dette blev vedtaget af parlamentet den 12. december i overensstemmelse med
kriseprogrammet for stabilisering af økonomien. Det ændrede budget, som er baseret på den
reviderede prognose om en indskrænkning i BNP på 5 % i 2009, tager højde for den seneste
forværring i de økonomiske udsigter og sigter mod et offentligt budgetunderskud på under
5 % af BNP
4
, hvilket kun indebærer en mindre strukturel tilpasning i forhold til det anslåede
2008-resultat (men langt højere i forhold til det budget, der blev vedtaget i november).
Desuden skulle der inden udgangen af marts 2009 blive vedtaget et fuldstændigt tillægsbudget
for 2009 i overensstemmelse med budgetplanen fra december.
På udgiftssiden er konsolideringen koncentreret om en omfattende reduktion af lønningerne i
den offentlige sektor (15 % i den gennemsnitlige løn i forhold til det oprindelige budget af
14. november 2008 – som dog kun delvist vender de store reelle stigninger, der er registreret i
det seneste år) og yderligere personalenedskæringer; der er desuden planlagt en stor
nedskæring i andre løbende omkostninger end personaleomkostninger. En reduktion af
tilskuddene (undtagen social støtte) og af udgifterne til varer og tjenester og en stramning af
de lokale myndigheders udgifter er blandt de andre betydningsfulde foranstaltninger, der er
planlagt. I forbindelse hermed vil den nationale medfinansiering af EU-finansierede projekter
blive fastholdt på det planlagte niveau og bidrage til at orientere økonomien i retning af den
konkurrenceudsatte sektor. På indtægtssiden omfatter konsolideringen en stigning på tre
procentpoints i standardmomssatsen til 21 %, en stigning fra 5 % til 10 % i den reducerede
momssats, der gælder for et langt snævrere skattegrundlag (hovedsagelig medicin), øgede
punktafgifter på brændstof (realisering af EU-bestemmelserne) og en delvis udligning i form
af en reduktion på 2 procentpoints i den personlige indkomstskat.
Der er planlagt en yderligere finanspolitisk konsolidering for 2010, og den mellemfristede
finanspolitiske ramme er baseret på målsætningen om at nå et offentligt underskud i 2011 på
højst 3 % af BNP, hvilket er i overensstemmelse med Maastrichttraktatens kriterium for
finanspolitisk konvergens. Indførelse af yderligere udgiftstilbageholdenhed i 2010, indførelse
af en kapitalindkomstskat (10 %) og en stigning i skatten på fast ejendom gennem fjernelse af
fritagelser for at udvide skattegrundlaget vil give en yderligere konsolidering i det år. Der vil
endvidere blive truffet foranstaltninger til at styrke udformningen og gennemførelsen af
budgetprocedurer gennem vedtagelse af en ny finanspolitisk ramme og en lov om
budgetreformer.
Som en forudsætning for en eventuel ekstern finansiel støtte søges der foruden den ovenfor
beskrevne finanspolitiske pakke en løsning for Parex Bank, hvorved de eksisterende
aktionærer ikke længere har nogen ejendomsret. Efter en første gennemgang har staten
allerede overtaget mere end 85 % af bankens kapital. Ledelsen er blevet udskiftet. Den nye
ledelse er ved at udarbejde en løsningsplan, som skal mindske statens tab. Det tilstræbes i
nærmeste fremtid at få et fast tilsagn fra eksterne parter om at forny Parex' syndikerede
finansiering.
4
Det erkendes i bistandsprogrammet, at Letland vil være genstand for en procedure i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud i 2009.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Andre foranstaltninger tager sigte på at sikre større stabilitet i banksektoren på mellemlang til
lang sigt. I første omgang vil myndighederne forsøge at genskabe tilliden til banksystemet.
Der vil blive gennemført en række målrettede undersøgelser i banksystemet for at sikre, at alle
banker er solvente og råder over tilstrækkelig kapital. Levedygtige banker, som har behov for
kapitaludvidelser, vil blive nødt til at opnå privat omlægning via eksterne investorer eller
fusioner eller kapitalstøtte fra moderbankerne.
Næsten hele udlandsgælden skyldes af den private sektor. For at bringe gælden på linje med
en bæredygtig vækst i fremtiden er gældsomlægning et vigtigt led i programmet foruden
forsigtighedsmæssige, tilsynsmæssige og pengepolitiske foranstaltninger. Det passende
retsgrundlag for en omlægning af den eksisterende gæld med hensyn til løbetid og valuta vil
blive styrket. Fremme af insolvensprocedurer og hurtig gennemførelse af saneringsplaner vil
ligeledes blive højt prioriteret.
Programmet for den økonomiske politik indeholder ligeledes strukturreformforanstaltninger,
som støttes i forbindelse med Lissabonstrategien, såsom aktive arbejdsmarkedspolitikker og
politikker for livslang læring, større inddragelse af aktører i den private sektor i F&U- og
innovationsaktiviteter, eksportfremmende foranstaltninger samt fjernelse af administrative
byrder for virksomhederne.
7.
EU-
STØTTE
UNDER BETALINGSBALANCEMEKANISMEN
INTERNATIONALE INDSATS
SOM
LED
I
DEN
På baggrund af de alvorlige betalingsbalancevanskeligheder, som Letland står overfor, og på
betingelse af de lettiske myndigheders faste tilsagn om at gennemføre et større program for
økonomisk tilpasning henstiller Kommissionen efter høring af Det Økonomiske og
Finansielle Udvalg den 12. januar 2009 til Rådet, at der ydes gensidig bistand som omhandlet
i traktatens artikel 119.
Efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg foreslår Kommissionen endvidere, at
Rådet – efter vedtagelse af ovennævnte rådsbeslutning om at yde gensidig bistand til Letland
efter en henstilling fra Kommissionen – vedtager en beslutning, hvorefter der under EU-
mekanismen for medlemsstaterne (som reguleret ved Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af
18. februar 2002) ydes mellemfristet finansiel bistand til Letland på op til 3,1 mia. EUR for at
understøtte holdbarheden af landets betalingsbalance.
Den mellemfristede finansielle bistand kommer på et tidspunkt, hvor Letland er alvorligt truet
af tab af indenlandsk og udenlandsk tillid til landets finansielle system, har en stadig værre
finansiel stilling og står over for et betydeligt finansieringspres på kort sigt. Bistanden skal
som helhed fremme de nødvendige eksterne og interne justeringer. Det samlede anslåede
finansieringsbehov i perioden frem til første kvartal af 2011 udgør 7,5 mia. EUR. I dette beløb
er der taget højde for det forventede underskud over for udlandet (på de løbende poster og
kapitalposterne), udtræk af indskud, utilstrækkelig forlængelse af forfaldne lån, fejl og
forsømmelser i betalingsbalancen og akkumulering af internationale reserver til et
forsigtighedsniveau.
Støtten skal ydes sammen med IMF og anden multilateral og bilateral støtte. Den vil blive
udbetalt i seks rater og være forbundet med økonomisk-politiske betingelser. Den foreslåede
beslutning udløber tre år efter ikrafttrædelsen. De økonomisk-politiske betingelser, der er
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
knyttet til udbetalinger af EU-lån, vil være angivet i et aftalememorandum, som skal indgås
med de lettiske myndigheder; de vigtigste elementer i disse betingelser er følgende:
En større finanspolitisk konsolidering frem til 2011.
I forhold til det oprindelige budget fra
14. november 2008 er der planlagt en meget stor finanspolitisk konsolidering for 2009, hvor
målet er et budgetunderskud på ikke over 5 % af BNP, med en yderligere konsolidering i
2010. De understøttende budgetforanstaltninger omfatter især i) vedtagelse af et klart fastlagt
mellemfristet finanspolitisk program med det formål at reducere det offentlige
budgetunderskud til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2011, ii) inden for de
mellemfristede budgetlofter en reduktion af de gennemsnitlige lønninger i den offentlige
sektor i nominelle termer med ca. 15 % i 2009, hvilket også skal gælde for lokale
myndigheder, statslige organer og statsejede selskaber, iii) afskaffelse af tillæg og lignende
betalinger, iv) en reduktion af beskæftigelsen i den offentlige sektor og hos de lokale
myndigheder på mindst 5 %, v) store reduktioner i tilskud (undtagen social støtte) og i
udgifter til varer og tjenester samt vi) gennemførelse af EU-finansierede projekter på tidligere
planlagte niveauer.
Finansielle betingelser, som tager sigte på at garantere større stabilitet i banksektoren på
mellemlang til lang sigt.
I første omgang vil myndighederne bestræbe sig på at genskabe
tilliden til banksystemet. Der vil blive gennemført en række målrettede undersøgelser i
banksystemet for at sikre, at alle banker er solvente og har tilstrækkelig kapital. Levedygtige
banker, som har behov for kapitaludvidelser, må anmodes om at opnå privat omlægning
gennem eksterne investorer eller fusioner eller kapitalstøtte fra moderbankerne. Et vigtigt
skridt i forbindelse hermed var de særskilte meddelelser af 18. december 2008, hvori tre store
udenlandske moderbankgrupper tilkendegav, at de havde til hensigt at forblive i Letland og
støtte deres transaktioner der.
Gældsomlægning
i den private sektor med henblik på at reducere sårbarheden som følge af
høje gældsniveauer (næsten hele udlandsgælden skyldes af den private sektor) foruden
forsigtighedsmæssige, tilsynsmæssige og pengepolitiske foranstaltninger. Der bør ske en
styrkelse af det passende retsgrundlag for en omlægning af den eksisterende gæld med hensyn
til løbetid og valuta. Fremme af insolvensprocedurer og hurtig gennemførelse af
saneringsplaner skal også prioriteres højt. Dette omfatter en ændring af konkurslovgivningen,
som skal lette aftaler mellem levedygtige virksomheder og deres kreditorer, og en forbedring
af rammerne for personlig konkurs.
Strukturelle foranstaltninger i forbindelse med indkomstpolitik, finanspolitisk disciplin samt
budgetprocedurer og -forvaltning.
Loven om budget- og finansforvaltning vil blive ændret
med henblik på at styrke bestemmelserne om finansielt ansvar, gennemsigtighed og
ansvarlighed, og de mellemfristede budgetrammer vil blive sat i kraft. Der vil blive nedsat et
særligt udvalg, som skal overvåge løntilbageholdenheden og fremsætte henstillinger med
henblik på at sikre, at lønningerne udvikler sig på en måde, som kan genskabe
konkurrenceevnen.
Strukturreformforanstaltninger, som bl.a. støttes i forbindelse med Lissabonstrategien,
såsom
aktive arbejdsmarkedspolitikker og politikker for livslang læring, større inddragelse af den
private sektor i F&U- og innovationsaktiviteter, eksportfremmende foranstaltninger samt
reduktion af administrative byrder for virksomhederne.
For at sikre den nødvendige fleksibilitet i den nuværende markedssammenhæng foreslås det at
tillade, at der gives mulighed for at anvende renteswaps ved den lånetransaktion, der
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
finansierer lånet. For at beskytte EU's budget skal modparterne i et potentielt swap være af
højeste kreditkvalitet.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Henstilling med henblik på
RÅDETS BESLUTNING
om gensidig bistand til Letland
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 119,
under henvisning til Kommissionens henstilling efter høring af Det Økonomiske og
Finansielle Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
På baggrund af et meget stort eksternt finansieringsbehov er de lettiske kapital- og
finansmarkeder i den seneste tid kommet under pres, hvilket afspejler en generel
forværring i stemningen på markedet og stigende bekymringer over den lettiske
økonomis sundhed som følge af dens store ubalancer med hensyn til et stort underskud
over for udlandet og en meget stor udlandsgæld, som svækker de offentlige finanser,
samt høje omkostninger og prisinflation. Den lettiske banksektor har oplevet alvorlige
likviditets- og tillidsproblemer. Valutareserverne er faldet, idet centralbanken har
grebet ind for at bevare valutakursbindingen.
Rådet gennemgår regelmæssigt de økonomiske politikker, der gennemføres af Letland,
navnlig i forbindelse med Letlands konvergensprogram og nationale reformprogram
samt i forbindelse med konvergensrapporterne.
Letlands samlede eksterne finansieringsbehov frem til første kvartal af 2011 anslås til
7,5 mia. EUR.
De lettiske myndigheder har anmodet om omfattende finansiel bistand fra EU og andre
internationale finansielle institutioner og lande med henblik på at understøtte
holdbarheden af betalingsbalancen.
Letlands betalingsbalance er udsat for en alvorlig trussel, som berettiger, at
Fællesskabet hurtigt yder gensidig bistand sammen med IMF og andre bidragsydere.
Den finansielle bistandspakke vil blive tilvejebragt på betingelse af, at de lettiske
myndigheder afgiver et stærkt tilsagn om at gennemføre et ambitiøst program for
finanspolitikken, for det finansielle system og for strukturreformer med det formål at
fremme de nødvendige eksterne og interne justeringer, stabilisere økonomien og
genskabe troværdigheden af den økonomiske politik. Sammen med Det Økonomiske
og Finansielle Udvalg skal Kommissionen regelmæssigt og omhyggeligt føre tilsyn
med, om de økonomisk-politiske vilkår, der er knyttet til bistanden, opfyldes fuldt ud -
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Eneste artikel
Fællesskabet yder gensidig bistand til Letland.
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den [...].
På Rådets vegne
Formand
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0013.png
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Letland
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002
5
af 18. februar 2002 om indførelse
af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, særlig artikel 3,
stk. 2,
under henvisning til Kommissionens forslag efter høring af Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg (EFC), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Den […] besluttede Rådet at yde gensidig bistand til Letland.
På baggrund af et meget stort eksternt finansieringsbehov er de lettiske kapital- og
finansmarkeder i den seneste tid kommet under pres, hvilket afspejler en generel
forværring i stemningen på markedet og stigende bekymringer over den lettiske
økonomis sundhed som følge af dens store ubalancer med hensyn til et stort underskud
over for udlandet og en meget stor udlandsgæld, som svækker de offentlige finanser,
samt høje omkostninger og prisinflation. Den lettiske banksektor har oplevet alvorlige
likviditets- og tillidsproblemer. Valutareserverne er faldet, idet centralbanken har
grebet ind for at bevare valutakursbindingen.
Letlands samlede eksterne finansieringsbehov frem til første kvartal af 2011 anslås til
7,5 mia. EUR.
Det er hensigtsmæssigt at yde fællesskabsstøtte til Letland på op til 3,1 mia. EUR
under mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, som
blev oprettet ved forordning (EF) nr. 332/2002. Fællesskabets bistand bør stilles til
rådighed i sammenhæng med et lån fra Den Internationale Valutafond på 1,5 mia.
SDR (1200 % af Letlands IMF-kvote, ca. 1,7 mia. EUR) i henhold til et standby-
arrangement, som blev godkendt den 23. december 2008. De nordiske lande (Sverige,
Danmark, Finland og Norge) skal tilsammen bidrage med 1,8 mia. EUR,
Verdensbanken - 0,4 mia. EUR, Den Europæiske Bank for Genopbygning og
Udvikling, Den Tjekkiske Republik, Polen og Estland - i alt 0,5 mia. EUR, hvilket
bringer det samlede beløb op på 7,5 mia. EUR i perioden frem til første kvartal af
2011.
Fællesskabets bistand bør forvaltes af Kommissionen. De særlige økonomisk-politiske
vilkår, der aftales med Letlands myndigheder efter høring af EFC, bør nedfældes i et
aftalememorandum. De bør bl.a. omfatte foranstaltninger, der er beregnet til at dæmme
EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.
(3)
(4)
(5)
5
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
op for det umiddelbare likviditetspres, genskabe den langsigtede stabilitet ved at styrke
banksektoren, korrigere finanspolitiske ubalancer og vedtage nationale politikker, som
forbedrer konkurrenceevnen. Foranstaltningerne bør omfatte en omgående og varig
finanspolitisk konsolidering, en omfattende løsningsstrategi for bankerne, større
krisestyringsmuligheder for de lovgivende myndigheder, omfattende strukturreformer
samt andre vigtige foranstaltninger. De nærmere finansielle vilkår bør fastsættes af
Kommissionen i låneaftalen.
(6)
Bistanden bør gives med henblik på at dæmme op for det umiddelbare likviditetspres
og på betingelse af politikker, som skal genskabe den langsigtede stabilitet ved at
styrke banksektoren, korrigere finanspolitiske ubalancer og vedtage nationale
politikker, som forbedrer konkurrenceevnen, samtidig med at det snævre
udsvingsbånd for valutakursen fastholdes omkring den eksisterende centralkurs –
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1.
2.
Fællesskabet yder Letland et mellemfristet lån på højst 3,1 mia. EUR med en højeste
gennemsnitlig løbetid på fem år.
Fællesskabets finansielle bistand stilles til rådighed i tre år fra den første dag efter
denne beslutnings ikrafttræden.
Artikel 2
1.
Støtten forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med Letlands tilsagn og
Rådets henstillinger. Disse betingelser nedfældes i et aftalememorandum. De
nærmere finansielle vilkår fastsættes af Kommissionen i låneaftalen.
Kommissionen kontrollerer i samråd med EFC med jævne mellemrum, om de
økonomisk-politiske vilkår, der er knyttet til bistanden, er opfyldt. Kommissionen
holder EFC underrettet om eventuelle refinansieringer af lånene eller omlægninger af
de finansielle vilkår.
Letland skal være rede til at vedtage og gennemføre yderligere
konsolideringsforanstaltninger til stabilisering af økonomien, såfremt sådanne
foranstaltninger skulle vise sig nødvendige i løbet af bistandsprogrammet. De lettiske
myndigheder hører Kommissionen, før de vedtager sådanne eventuelle yderligere
foranstaltninger.
Artikel 3
1.
2.
3.
4.
Kommissionen stiller Fællesskabets finansielle bistand til rådighed for Letland i højst
seks rater, hvis størrelse fastsættes i aftalememorandummet.
Den første rate frigives under forbehold af låneaftalens og aftalememorandummets
ikrafttræden.
Hvis det er påkrævet for at finansiere lånet, er forsigtig brug af renteswaps tilladt
med modparter af højeste kreditkvalitet.
Kommissionen træffer beslutning om frigivelsen af yderligere rater efter at have
indhentet en udtalelse fra EFC.
2.
3.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Udbetalingen af hver yderligere rate sker på grundlag af en vellykket gennemførelse
af den lettiske regerings nye økonomiske program (program for økonomisk
stabilisering og fornyet vækst), som indgår i konvergensprogrammet, og navnlig de
nærmere økonomisk-politiske vilkår i aftalememorandummet. Disse omfatter bl.a.:
a)
Vedtagelse af et klart fastlagt mellemfristet finanspolitisk program med det
formål at reducere det offentlige underskud til ikke over traktatens
referenceværdi på 3 % af BNP i 2011.
Gennemførelse af budgettet for 2009 som ændret ved tillægsbudgettet af
12. december 2008 (og som vil blive ændret i detaljer i første kvartal af 2009)
med henblik på at nå et offentligt underskud på højst 5 % af BNP.
Reduktion af de gennemsnitlige lønninger i den offentlige sektor i nominelle
termer i 2009 med mindst 15 % i forhold til det oprindelige budget af
14. november 2008 og yderligere 2 % i 2010-2011.
Reduktion af beskæftigelsen i den offentlige sektor og hos de lokale
myndigheder på mindst 5 % i 2009.
Styrkelse af udformningen og gennemførelsen af budgetprocedurerne gennem
vedtagelse af en finanspolitisk ramme og en lov om budgetreformer.
Indførelse af et tydeligt og gennemsigtigt lønudbetalingssystem for ansatte i
den offentlige administration og indførelse af et enkelt system for
personaleplanlægning og -forvaltning i de offentlige administrationer.
Mekanismer, som skal sikre større stabilitet i banksektoren på mellemlang til
lang sigt, herunder en lang række tilsynsmæssige, forsigtighedsmæssige og
pengepolitiske foranstaltninger. Disse bør begrænse væksten i låntagningen til
et holdbart niveau og hindre stor afhængighed af udenlandsk finansiering uden
sikkerhedsstillelse. Der skal gennemføres målrettede undersøgelser i
banksystemet for at sikre, at alle banker er solvente og råder over tilstrækkelig
kapital.
Passende foranstaltninger vedrørende omlægningen af den private sektors
gæld. Det passende retsgrundlag for en omlægning af den eksisterende gæld
med hensyn til løbetid og valuta skal styrkes. Fremme af insolvensprocedurer
og hurtig gennemførelse af saneringsplaner bør også have høj prioritet.
Foranstaltninger til at sikre, at de tilbageværende mindretalsaktionærer i Parex
Bank ikke får fordel af løsningsplanen for banken, samt foranstaltninger til at
forbedre den finansielle stabilitet gennem en fuldstændig nationalisering af
Parex Bank.
Strukturreformforanstaltninger,
som
støttes
i
forbindelse
med
Lissabonstrategien og gennemføres i Letlands nationale reformprogram,
herunder aktive arbejdsmarkedspolitikker og politikker for livslang læring,
større inddragelse af den private sektor i F&U- og innovationsaktiviteter,
eksportfremmende foranstaltninger og fjernelse af administrative byrder for
virksomhederne.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
k)
Gennemførelse af EU-finansierede projekter på det planlagte niveau for at
hjælpe med til at forbedre den konkurrenceudsatte sektors bidrag til den
økonomiske vækst.
Foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for virksomheder og
iværksættere, hvis ansøgninger om strukturfondsmidler er blevet godkendt,
eller som eventuelt planlægger at ansøge om sådanne midler.
l)
Denne beslutning er rettet til Republikken Letland. Den offentliggøres i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den ....[...].
På Rådets vegne
Formand
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0017.png
BUDGETMÆSSIG KONSEKVENSANALYSE
(jf. artikel 16 i de interne regler)
POLITIKOMRÅDE:
ANLIGGENDER
AFSNIT
01
–
ØKONOMISKE
OG
FINANSIELLE
AKTIVITET: Finansielle transaktioner og instrumenter
BESKRIVELSE AF AKTIONEN: MELLEMFRISTET FINANSIEL BISTAND FRA
FÆLLESSKABET TIL LETLAND
1.
FORSLAGETS BETEGNELSE: BUDGETPOST OG BETEGNELSE
01 04 01 01 Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for lån optaget af
Fællesskabet med henblik på betalingsbalancestøtte
RETSGRUNDLAG:
Art. 119; Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18.februar 2002.
SAMLEDE TAL FOR REGNSKABSÅRET (EUR)
I dette punkt vises strukturen for den garanti, som stilles af EU. Den sætter
Kommissionen i stand til at afdrage på gælden (hovedstol, renter og andre
omkostninger), hvis skyldneren (Letland) ikke betaler.
Når der er anført "p.m." i budgettet, betyder det, at budgetgarantien kun aktiveres,
hvis garantien faktisk kræves indfriet. Det forventes, at der ikke vil blive gjort brug
af garantien
3a – Løbende regnskabsår
Ikke relevant
FB
Bevillinger ved regnskabs-
årets begyndelse (budget)
Overførsler
Yderligere bevillinger
Samlede bevillinger
Bevillinger, som allerede
er sat til side gennem et
andet arbejdsprogram
Disponibel saldo
Beløb til den foreslåede
aktion
2.
3.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0018.png
3b – Overførsler
Ikke relevant
FB
Overførsler
Bevillinger, som allerede
er sat til side gennem et
andet arbejdsprogram
Disponibel saldo
Beløb til den foreslåede
aktion
3c – Følgende regnskabsår
Ikke relevant
FB
Bevillinger ved regnskabs-
årets begyndelse (budget)
Overførsler
p.m.
Yderligere bevillinger
Samlede bevillinger
Bevillinger, som allerede
er sat til side gennem et
andet arbejdsprogram
Disponibel saldo
Beløb til den foreslåede
aktion
4.
p.m.
BESKRIVELSE AF AKTIONEN
Den foreslåede mellemfristede finansielle bistand til Letland består af et lån fra
Fællesskabet på 3,1 mia. EUR (der finansieres ved, at Fællesskabet optager lån på de
internationale kapitalmarkeder). Det indgår i en international finansieringspakke,
som navnlig omfatter et IMF-lån på 1,5 mia. SDR (ca. 1,7 mia. EUR), som
understøttes af standby-faciliteten. De nordiske lande bidrager med 1,8 mia. EUR, og
Estland, Den Tjekkiske Republik, Polen og EBRD har ligeledes givet tilsagn om i alt
0,5 mia. EUR.
Støtten afspejler viljen til at støtte Letland, hvis kapital- og finansmarkeder er
kommet under pres som følge af den generelle forværring i markedets holdning til de
nye vækstmarkeder. Fællesskabets mellemfristede finansielle støtte til Letland er
beregnet til at dæmme op for det umiddelbare likviditetspres, genskabe den
langsigtede stabilitet ved at styrke banksektoren, korrigere finanspolitiske ubalancer
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448678_0019.png
5.
6.
Udgifts-
område
og vedtage nationale politikker, som forbedrer konkurrenceevnen, samtidig med at
valutakursen fastholdes inden for det snævre udsvingsbånd. Den økonomisk-politiske
pakke, som støttes, omfatter en omgående og varig finanspolitisk konsolidering, en
omfattende løsningsstrategi for bankerne, en styrkelse af de regulerende
myndigheders muligheder for krisestyring, omfattende strukturreformer samt andre
vigtige foranstaltninger.
Støtten, som forvaltes af Kommissionen i samråd med Det Økonomiske og
Finansielle Udvalg, sikrer, at EU forbliver nært involveret i udformningen af den
økonomiske politik i Letland, og at politikken er i overensstemmelse med Letlands
tilsagn inden for EU og Rådets henstillinger, herunder navnlig gennemførelsen af det
nationale reformprogram og konvergensprogrammet.
Fællesskabets låntagning på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner med
henblik på at yde Letland et lån er omfattet af Fællesskabets garanti. Lånet optages
på kapitalmarkederne eller i finansielle institutioner. Hovedstolen for de lån, der ydes
til Letland, er på 3,1 mia. EUR.
Strukturen af den garanti, der stilles af Fællesskabet, sætter Kommissionen i stand til
at afdrage på gælden, hvis Letland ikke betaler.
For at efterkomme sine forpligtelser kan Kommissionen midlertidigt trække på egne
kontante ressourcer for at afdrage på gælden. I dette tilfælde gælder artikel 12 i
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse
af afgørelse 2000/597/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne
indtægter (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1).
BEREGNINGSMETODE
Ikke relevant.
BETALINGSSKEMA (EUR)
Ikke relevant.
Bevillinger
Betalinger
År n
År n
År
n+1
Følgende
regnskabsår
År n+1
År n+2
År n+3
År
n
År n+1
I alt
DA
19
DA