Trafikudvalget 2009
KOM (2009) 0005
Offentligt
1448679_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.1.2009
KOM(2009) 5 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
OM GENNEMFØRELSEN AF RETNINGSLINJERNE FOR DET
TRANSEUROPÆISKE TRANSPORTNET FOR 2004–2005
I henhold til artikel 18 i beslutning 1692/96/EF
{SEK(2009) 18}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
2
Indledning .................................................................................................................... 3
Politisk baggrund ......................................................................................................... 3
Kapitel 1 ..................................................................................................................................... 6
1.1
1.2
1.2.1
1.2.2
1.2.3
1.2.4
1.2.5
1.2.6
1.2.7
Gennemførelsen generelt ............................................................................................. 6
Gennemførelse efter transportform og sektor .............................................................. 6
TEN-T-vejnet ............................................................................................................... 6
TEN-T-jernbanenet ...................................................................................................... 7
TEN-T-nettet af indre vandveje ................................................................................... 7
TEN-T-havne ............................................................................................................... 7
TEN-T-lufthavne.......................................................................................................... 7
Kombineret transport ................................................................................................... 7
Trafikstyrings- og navigationssystemer ....................................................................... 8
Kapitel 2 ..................................................................................................................................... 9
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
Horisontale spørgsmål.................................................................................................. 9
Interoperabilitet ............................................................................................................ 9
Forskning og udvikling ................................................................................................ 9
Miljøbeskyttelse ........................................................................................................... 9
Kapitel 3 ................................................................................................................................... 10
3.1
3.2
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.
3.3.4
Generel vurdering af gennemførelsen af TEN-T i perioden 2004–2005 ................... 10
Prioriterede projekter ................................................................................................. 11
Finansieringskilder..................................................................................................... 12
TEN-T-budgettet ........................................................................................................ 12
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).............................................. 12
Samhørighedsfonden.................................................................................................. 13
Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank.......................................................... 13
Generel vurdering af finansieringskilder.................................................................................. 13
KONKLUSION........................................................................................................................ 14
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0003.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
OM GENNEMFØRELSEN AF RETNINGSLINJERNE FOR DET
TRANSEUROPÆISKE TRANSPORTNET FOR 2004–2005
I henhold til artikel 18 i beslutning 1692/96/EF
1
I
NDLEDNING
Denne beretning indeholder en vurdering af udviklingen af det transeuropæiske transportnet
(TEN-T) på grundlag af TEN-T-retningslinjerne i beslutning 1692/96/EF. Disse retningslinjer
udgør en generel referenceramme for gennemførelsen af nettet, og med disse fastlægges
projekter af fælles interesse. Følgende transportformer er omfattet af retningslinjerne: vejnet,
jernbanenet og net af indre vandveje, motorveje til søs, søhavne, flod- og kanalhavne,
lufthavne og andre forbindelsespunkter mellem modale net samt trafikstyrings- og
navigationssystemer.
I henhold til beslutningens artikel 18, stk. 3, skal Kommissionen, bistået af medlemsstaterne,
hvert andet år forelægge en beretning om gennemførelsen af retningslinjerne.
Denne beretning vedrører en toårsperiode, fra 2004 indtil udgangen af 2005. De
investeringsdata, der er indeholdt heri, vedrører EU-15
1
, EU-25
2
pr. 1. maj 2004 og EU-27
3
fra 1. januar 2007.
2
P
OLITISK BAGGRUND
I juli 1996 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). TEN-T-
retningslinjerne udgør den generelle referenceramme for gennemførelsen af nettet og
fastlæggelsen af projekter af fælles interesse. Det Europæiske Råd i Essen i 1994 vedtog at
tillægge 14 af disse projekter en særlig betydning.
I september 2001 vedtog Kommissionen hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til
2010 – De svære valg". I lyset af den øgede trafikbelastning og de stadig større eksterne
omkostninger i transportsektoren slog Kommissionen til lyd for, at den fælles transportpolitik
i højere grad blev koncentreret om trafikoverflytning som en vej mod bæredygtighed.
Generelt vokser personbefordringen ikke så hurtigt som BNP, mens godstransporten vokser
mere end BNP. Samlet set vokser vejtransporten i omtrent samme takt som BNP, og det
samme er tilfældet med sø- og lufttransport. Dette viser den manglende balance i væksten i
transporten og jernbanernes gradvise marginalisering, navnlig med hensyn til godstrafik.
1
2
3
Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,
Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,
Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige; Cypern, Tjekkiet, Estland,
Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Slovenien.
EU-25 plus Bulgarien og Rumænien.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0004.png
Passagerer, gods, BNP
1995-2006
140
135
130
125
1995=100
120
115
110
105
100
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Passagerer (1) (pkm)
Gods (2) (tkm)
BNP (i faste 1995-priser)
Figur 1: Efterspørgsel efter transport over for vækst i BNP i perioden 1995-2006 i EU-25
4
.
Den 22. maj 2001 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet beslutning nr. 1346/2001/EF
5
, som
ændrede TEN-T-retningslinjerne for så vidt angår søhavne, flod- og kanalhavne og
intermodale terminaler, og lagde dermed vægt på nettets multimodale dimension i lyset af den
seneste udvikling.
I oktober 2001 foreslog Kommissionen en ændring af beslutning 1692/96/EF om
Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Europa-
Parlamentet godkendte forslaget ved førstebehandlingen med en række ændringsforslag. Da
forslaget kørte fast i Rådet, besluttede Kommissionen at fremskynde en mere omfattende
ændring af retningslinjerne og at nedsætte en arbejdsgruppe på højt plan under forsæde af
forhenværende næstformand i Kommissionen, Karel Van Miert, og med repræsentanter for
EU-27 samt Den Europæiske Investeringsbank. På grundlag af denne arbejdsgruppes arbejde
og under hensyntagen til Europa-Parlamentets bemærkninger ved førstebehandlingen
forelagde Kommissionen den 1. oktober 2003 et nyt forslag, som supplerede forslaget fra
2001. På baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen blev der i forslaget fastlagt 30
prioriterede projekter af stor betydning for den internationale trafik. Blandt de prioriterede
projekter indgår også projekter i de nye medlemsstater.
4
5
Kilde: EU energy and transport in figures 2005 — statistical pocketbook.
Beslutning nr. 1346/2001/EF om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF for så vidt angår søhavne, flod-
og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr. 8 i bilag III (EFT L 185 af 6.7.2001, s. 1).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0005.png
I april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet de reviderede retningslinjer ved beslutning
nr. 884/2004/EF
6
, som ændrede beslutning nr. 1692/96/EF. De ændrede retningslinjer giver
større prioritet til vigtige projekter og koncentrerer de knappe økonomiske ressourcer om
projekter af europæisk interesse – såsom grænsekrydsende strækninger og naturlige
forhindringer – og har en tidshorisont for færdiggørelse inden 2020.
Foruden den generelle målsætning om at sikre personer og gods varig mobilitet bør der
indføres mekanismer til støtte af udviklingen af motorveje til søs mellem medlemsstater for at
mindske overbelastningen af vejnettet og/eller forbedre adgangen til randområderne samt ø-
regioner og -stater.
GENNEMFØRELSEN
De midler, der var tildelt gennemførelsen af TEN-T i 2004 og 2005, blev med henblik på
denne beretning analyseret efter projekt og efter medlemsstat, med særligt fokus på
prioriterede projekter.
De samlede investeringer i TEN-T-nettet i EU-27 i toårsperioden 2004–2005 udgjorde ca.
101,74 mia. EUR.
Det fremgår af en generel vurdering af investeringskilderne i forbindelse med TEN-T i 2004–
2005, at nationale offentlige midler bidrog med ca. 76,9 %, langt størstedelen, og sammen
med lån fra EIB tegnede sig for over 91 %.
6
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af beslutning
nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, EUT
L 201 af 7.6.2004.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0006.png
Kapitel 1
1.1
GENNEMFØRELSEN GENERELT
De samlede investeringer i TEN-T-nettet i EU-27 udgjorde 50,4 mia. EUR i 2004 og 51,3
mia. EUR i 2005.
Med hensyn til transportform fokuserede investeringerne i perioden 2004–2005 på jernbaner
(57 %), efterfulgt af veje (27 %), lufthavne (9 %), havne (5 %) og indre vandveje (2 %).
Denne fordeling viser en stigning i investeringerne i jernbanesektoren i forhold til 1996–2003.
Indre
vand-
veje
2%
Lufthavne
9%
Havne
5%
Veje
27%
Jernbaner
57%
Figur 2: Investeringer pr. transportform i 2004 og 2005
1.2
1.2.1
GENNEMFØRELSE EFTER TRANSPORTFORM OG SEKTOR
TEN-T-vejnet
Ifølge beskrivelsen i retningslinjerne består TEN-T-vejnettet af motorveje og andre landeveje
af høj standard. Længden af TEN-T-vejnettet i EU-27 bestående af veje, som enten allerede
eksisterede, var planlagt eller skulle opgraderes i 2005, var ca. 98 500 km.
Den samlede længde af TEN-T-veje bestående af motorveje og landeveje af høj standard i
EU-27 i 2005 var ca. 70 200 km. De resterende veje mangler stadig at blive anlagt eller
opgraderet for at opfylde retningslinjernes generelle mål. I 2005 blev ca. 28 300 km
eksisterende veje stadig klassificeret som almindelige veje.
De samlede investeringer i TEN-T-vejnettet i EU-27 udgjorde 12,70 mia. EUR i 2004 og
14,55 mia. EUR i 2005 (i alt 27,26 mia. EUR i perioden 2004–2005). I forhold til
investeringerne i de foregående år forblev de gennemsnitlige årlige investeringer i vejanlæg
på samme niveau i perioden 2004–2005.
Den samlede længde af motorveje og landeveje af høj standard, som blev taget i brug i 2004–
2005, var 1 442 km.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0007.png
1.2.2
TEN-T-jernbanenet
I 2005 havde TEN-T-jernbanenettet — konventionelle og højhastighedslinjer — en samlet
længde på ca. 97 600 km. Den samlede længde af færdiggjorte højhastighedslinjer, nye og
opgraderede, steg til 10 677 km i 2005.
De samlede investeringer i TEN-T-jernbanenettet i EU-27 udgjorde 30,22 mia. EUR i 2004
og 28,36 mia. EUR i 2005 (i alt 58,58 mia. EUR i perioden 2004–2005). I forhold til
investeringerne i de foregående år steg de gennemsnitlige årlige investeringer i jernbaner
betydeligt i perioden 2004–2005.
Den samlede længde af højhastighedslinjer, som blev taget i brug i 2004–2005, var 460 km.
1.2.3
TEN-T-nettet af indre vandveje
TEN-T-nettet af indre vandveje omfatter floder og kanaler samt forskellige bifloder,
kanalarme og forgreninger, der forbinder disse. Nettets vandveje skal mindst opfylde de
tekniske specifikationer, der gælder for vandveje af klasse IV. Disse giver passagemulighed
for skibe eller lægtertog på 80–85 meters længde og 9,50 meters bredde.
De lande, som har indre vandveje, der indgår i TEN-T-nettet i EU-27, er Østrig, Belgien,
Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Litauen, Luxembourg,
Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien og Slovakiet.
Den samlede længde af TEN-T-nettet af indre vandveje i EU-27 var 14 100 km i 2005.
Hovedakserne i nettet er Rhinen og Donau.
De samlede investeringer i TEN-T-nettet af indre vandveje i EU-27 udgjorde 1 044 mio. EUR
i 2004 og 1 029 mio. EUR i 2005 (i alt 2 074 mio. EUR i perioden 2004–2005).
1.2.4
TEN-T-havne
Beslutning nr. 1346/2001/EF
7
, som ændrede de retningslinjer, der blev vedtaget i 1996 for så
vidt angår søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr. 8 i bilag
III, blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 22. maj 2001. Ifølge beslutningen er
sammenkoblingspunkter, der omfatter søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale
terminaler, en forudsætning for, at de forskellige transportformer kan integreres i et
multimodalt net.
TEN-T-havnene består af 407 havne (søhavne i kategori A og flod- og kanalhavne).
De samlede investeringer i TEN-T-havne i EU-27 udgjorde 2,08 mia. EUR i 2004 og 2,53
mia. EUR i 2005 (i alt 4,61 mia. EUR i perioden 2004–2005).
1.2.5
TEN-T-lufthavne
TEN-T-lufthavnsnettet bestod i 2005 af 407 lufthavne, herunder 71 internationale, 77 EF-
lufthavne og 259 regionale lufthavne.
De samlede investeringer i TEN-T-lufthavne i EU-27 udgjorde 4,37 mia. EUR i 2004 og 4,83
mia. EUR i 2005 (i alt 9,21 mia. EUR i perioden 2004–2005).
1.2.6
Kombineret transport
Det transeuropæiske net for kombineret transport omfatter jernbaner og indre vandveje, som
er egnet til kombineret transport, og søtransportforbindelser, som tillader fjerntransport af
gods, og intermodale terminaler, der har anlæg til omladning mellem jernbaner, indre
7
Op.cit.: 6.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vandveje, søveje og veje. Rullende materiel indgår også heri. Formålet med at omfatte
kombineret transport af retningslinjerne er at understrege nettets multimodale dimension.
1.2.7
Trafikstyrings- og navigationssystemer
TEN-T-retningslinjerne omfatter telematikinfrastrukturen til trafikstyringssystemer og
trafikinformationstjenester. Målet er at sikre interoperabilitet og kontinuiteten i
trafikbetjeningen over grænserne.
Flere regioner i Europa har koordineret deres ITS-planer i de euroregionale projekter
CENTRICO, ARTS, CORVETTE, STREETWISE, VIKING og SERTI efter det flerårige
vejledende programs start i 2001. I maj 2004 påbegyndtes et nyt euroregionalt projekt,
CONNECT (Co-ordination and stimulation of innovative ITS activities in Central and Eastern
European countries). CONNECT er et samarbejde mellem offentlige myndigheder,
vejdirektorater og udbydere af trafikoplysningstjenester fra lande i Central- og Østeuropa
(CØE). Partnere fra Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen, Slovakiet og Slovenien
samarbejder om at forbedre trafikken og transporten på tværs af grænserne ved at indføre
harmoniserede og synkroniserede ITS-applikationer på vejnettet af høj standard i dette
område.
Et direktiv (2004/52) om interoperabilitet mellem elektroniske afgiftsopkrævningssystemer er
blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Dette direktiv vil blive af allerstørste
betydning for interoperabiliteten og sikringen af sammenhængende tjenester i det
transeuropæiske vejnet (TERN).
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 2
2.1
2.1.1
HORISONTALE SPØRGSMÅL
Interoperabilitet
Et af de vigtigste mål med TEN-T er interoperabilitet mellem de forskellige nationale net.
Interoperabilitet skulle omfatte nationale konventionelle jernbanenet og jernbanenet for
højhastighedstog, således at de internationale tjenester bliver mere effektive og derfor mere
konkurrencedygtige. Større interoperabilitet, dvs. mulighed for, at togene kan krydse de
nationale grænser uden at skulle gøre holdt eller tage højde for tekniske vanskeligheder, giver
transportkapaciteten et betydeligt løft og reducerer driftsomkostningerne. EU vedtog i 2004
den "anden jernbanepakke", som består af to direktiver, 2004/49 og 2004/50, og forordning
881/2004, hvorved Det Europæiske Jernbaneagentur blev oprettet.
2.1.2
Forskning og udvikling
Forskning og udvikling er en af de brede foranstaltninger, der er omfattet af TEN-T-
retningslinjerne. Under det femte rammeprogram (1998–2002) og det sjette rammeprogram
(2002–2006) for forskning, teknologisk udvikling og demonstration blev der iværksat en
række nøgleaktioner i forbindelse med specifikke, individuelle programmer, som f.eks.
bæredygtig mobilitet og intermodalitet, landtransport og marineteknologier, effektive
energisystemer og tjenester for borgerne.
Navnlig har transportforskningsprogrammet bidraget til EU's politik vedrørende det
transeuropæiske transportnet ved at yde støtte til planlægning og finansiering af
investeringsprogrammer og udvikling af ny infrastruktur og nye tjenester. Der er tilvejebragt
evalueringsmetoder og softwareværktøjer, som kan bistå de politiske beslutningstagere med at
vurdere virkningerne af forskellige infrastrukturplaner. Nye løsninger til en effektiv drift af
net og terminaler er også blevet vurderet.
2.1.3
Miljøbeskyttelse
Bæredygtig miljøudvikling og -beskyttelse er et vigtigt tværgående spørgsmål, som er
særdeles relevant for udviklingen af TEN-T-nettet, men også for de forskellige horisontale
spørgsmål. Der findes allerede internationale forpligtelser, standarder og henstillinger i
forbindelse med forskellige miljøspørgsmål på transportområdet.
Artikel 8 i beslutning 1692/96 fastsætter følgende: "Ved udviklingen og gennemførelsen af
projekterne skal medlemsstaterne tage hensyn til miljøbeskyttelsen ved at foretage
vurderinger af miljøvirkningerne af de projekter af fælles interesse, der skal iværksættes, i
henhold til Rådets direktiv 85/337/EØF og i medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF".
Bestemmelser om strategisk miljøvurdering (SMV) blev indført ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet. Medlemsstaterne skulle have omsat direktivet til
national ret inden juli 2004. Direktivet finder anvendelse på alle transportplaner og -
programmer, som vedrører fremtidige projekter, der kræver en vurdering af miljøvirkningerne
(VVM), herunder vedrørende de transeuropæiske net. Medlemsstaterne skal tage hensyn til
resultaterne af denne miljøvurdering ved udarbejdelsen af disse planer og programmer.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0010.png
Kapitel 3
3.1
GENEREL VURDERING AF GENNEMFØRELSEN AF TEN-T I PERIODEN
2004–2005
De samlede investeringer i TEN-T-nettet i EU-27 udgjorde 101,74 mia. EUR i perioden
2004–2005.
Størstedelen af dette beløb blev anvendt til jernbaner (ca. 58,6 mia. EUR), efterfulgt af veje
(ca. 27,2 mia. EUR) og lufthavne (ca. 9,2 mia. EUR).
100,00
90,00
80,00
70,00
60,00
50,00
40,00
30,00
20,00
10,00
0,00
JERNBANER
VEJE
LUFTHAVNE
HAVNE
INDRE VANDVEJE
2002-2003
2004-2005
Figur 3: Investeringer i TEN-T-nettet i EU-27 i 2004 og 2005 i forhold til investeringer i 2002–2003 i mia. EUR
Landene med de største investeringer i perioden 2004–2005 var Italien (17,89 mia. EUR), Det
Forenede Kongerige (17,17 mia. EUR), Spanien (13,91 mia. EUR), Tyskland (10,47 mia.
EUR), Frankrig (9,10 mia. EUR) og Nederlandene (6,58 mia. EUR).
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0011.png
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
IT
UK
ES
Veje
DE
FR
NL
AT
EL
PT
BE
Lufthavne
PL
SE
Havne
CZ
HU
Jernbaner
Indre
vandveje
Figur 4: Investeringer i TEN-T-nettet pr. land og transportform for de første 14 lande, der investerede mest i EU-
27 i 2004 og 2005, i mio. EUR
1.200
1.000
800
600
400
200
0
FI
IE
Veje
SI
DK
RO
Jernbaner
EE
LV
LT
BG
SK
Lufthavne
LU
CY
Havne
MT
Indre vandveje
Figur 5: Investeringer i TEN-T-nettet pr. land og transportform for de resterende lande i EU-27 i 2004 og 2005, i
mio. EUR
3.2
PRIORITEREDE PROJEKTER
Det transeuropæiske transportnet består af mange projekter af fælles interesse. Visse projekter
er imidlertid af særlig betydning for Den Europæiske Union i betragtning af deres omfang,
deres rolle med hensyn til at støtte samhandel hen over grænserne og styrke samhørigheden i
EU eller det omfang, hvori de bidrager til at omlægge fjerntrafikken til miljøvenlige
transportformer.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0012.png
I retningslinjerne fra 1996
8
indgik 14 prioriterede projekter, som skal færdiggøres inden 2010.
Den 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet reviderede retningslinjer
9
, der
omfatter 30 prioriterede projekter, som skal færdiggøres inden 2020.
Siden 2001 er der allerede færdiggjort tre prioriterede projekter:
PP9 Jernbanekorridor Cork-Dublin-Belfast-Stranraer (Irland, Det Forenede Kongerige) i
1989–2001.
PP10 Malpensa lufthavn (Milano, Italien) i 1995–2001.
PP11 Fast forbindelse over Øresund (Danmark, Sverige) i 1992–2000.
Investeringerne i de prioriterede strækninger i forbindelse med de prioriterede projekter indtil
udgangen af 2005 udgjorde 108,1 mia. EUR. De resterende investeringer i disse projekter i
perioden 2006–2020 vil udgøre ca. 289,1 mia. EUR. De samlede omkostninger ved de
prioriterede projekter, der er meddelt af medlemsstaterne i 2008, er 397,2 mia. EUR i hele
perioden 1996–2020.
Forudsat at medlemsstaterne fremover vil fokusere på investeringer i de prioriterede projekter,
vil hovedparten af projekterne kunne færdiggøres inden 2020.
3.3
FINANSIERINGSKILDER
Foruden nationale midler (fra offentlige myndigheder) er en vis andel af investeringerne i
TEN-T-nettet medfinansieret af forskellige fællesskabsfonde, f.eks. TEN-T-budgettet,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og midler fra
Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Disse støttekilder har hver især specifikke
støttekriterier, målsætninger og finansieringsvilkår. Et begrænset antal projekter, hovedsagelig
i lufthavns- og havnesektoren, modtager midler fra den private sektor.
3.3.1
TEN-T-budgettet
I perioden 2004–2005 blev et samlet beløb på 1,36 mia. EUR finansieret over TEN-T-
budgettet. I overensstemmelse med TEN-T-retningslinjerne blev hovedparten af midlerne
tildelt jernbaner, som tegnede sig for 61,3 % af den samlede TEN-T-støtte i denne periode.
Endvidere blev betydningen af globale satellitbaserede navigationssystemer (GNSS)
understreget igen i perioden 2004–2005. Et samlet beløb på ca. 250 mio. EUR (18,4 %) blev
tildelt Galileo.
3.3.2
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
EU-budgettet for 2004 var det første med 25 medlemsstater (EU-25). Tiltrædelsen af ti nye
medlemsstater (EU-10) i maj 2004 resulterede i yderligere budgetbehov, som blev dækket ved
hjælp af ændringsbudgetter.
Med hensyn til betalingsbevillinger under strukturfondene udgjorde 2004 et absolut toppunkt,
hovedsagelig som følge af gode fremskridt med programmer i EU-15, men også betalinger til
de nye EU-10-lande.
I 2005 var der især fokus på at bringe "programmeringsperioden 2000–2006" til en vellykket
afslutning og forberede de nye "programmer under samhørighedspolitikken for 2007–2013".
Under EFRU blev over 8,8 mia. EUR hovedsagelig anvendt på TEN-T-projekter i perioden
2000–2006.
8
9
Op.cit.: 1.
Op.cit.: 7.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0013.png
3.3.
Samhørighedsfonden
Den 1. maj 2004 opfyldte alle de 8 nye medlemsstater, der tidligere var omfattet af ISPA-
programmet — sammen med Malta og Cypern — kriterierne for at modtage støtte under
Samhørighedsfonden. De projekter, der tidligere blev gennemført under ISPA-programmet,
blev automatisk overført til Samhørighedsfonden.
Til strukturstøtte i de 10 nye lande (til årene 2004–2006) øremærkedes et samlet budget på 24
mia. EUR, hvoraf 8,5 mia. EUR blev afsat til Samhørighedsfonden.
Samhørighedsfonden rådede over 5,62 mia. EUR i 2004 og 5,13 mia. EUR i 2005 til
bevillinger i de 13 støtteberettigede medlemsstater.
I 2004 tegnede transportsektoren sig for lidt over halvdelen (51,8 %) af Samhørighedsfondens
samlede forpligtelser og for lidt under halvdelen (49,8 %) i 2005. Som i de tidligere år
anmodede Kommissionen - for at forbedre den samlede balance - medlemsstaterne om at give
forrang til jernbaneprojekter.
3.3.4
Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank
EIB finansierer et stort antal TEN-T-projekter på den betingelse, at de opfylder kravene i
forbindelse med en teknisk, finansiel og miljømæssig evaluering og er i overensstemmelse
med EU's målsætninger.
Det er et centralt aspekt ved EIB-lån, at de kan dække indtil 50 % af projektomkostningerne,
mens en anden fordel i forhold til forretningsbanker er, at de har en længere løbetid.
Endvidere ydes EIB-lån, uden at der er behov for projektspecifikke overkurser, da EIB
kræver, at der stilles garanti for lånene.
EIB-lånene i 2004 og 2005 udgjorde næsten 13,75 mia. EUR, mens EIB har ca. 75 mia. EUR
til rådighed til udlån til TEN-T-projekter i perioden 2004–2013.
For perioden 2007–2013 har EIB oprettet det nye JASPERS-instrument (Joint Assistance to
Support Projects in European Regions) sammen med Kommissionen og EBRD for at bistå de
nye medlemsstater med navnlig at forberede store infrastrukturprojekter, som skal støttes via
Samhørighedsfonden, strukturfondene og EIB.
Generel vurdering af finansieringskilder
Det kan konkluderes, at investeringerne i TEN-T finansieres af en række forskellige kilder,
herunder nationale midler, forskellige EU-støtteprogrammer og lån. En generel vurdering af
kilderne til investeringer i TEN-T viser, at nationale offentlige midler tegnede sig for næsten
78 %, langt den største andel, i perioden 2004–2005. Den næststørste andel, med ca. 13,5 %,
bestod af lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank. Sammen tegnede disse kilder sig for
over 90 % af investeringerne i TEN-T.
Selv om det er vanskeligt at fastslå, hvor meget de private midler nøjagtigt udgør (da det er
vanskeligt at fremskaffe investeringsdata vedrørende infrastruktur på private hænder, f.eks.
havne og lufthavne), skønnes de kun at tegne sig for en mindre del. Nationale offentlige
midler er derfor stadig hovedfinansieringskilden i forbindelse med TEN-T-relaterede
projekter.
Finansieringskilde
TEN-T-budgettet
Samhøringhedsfonden
(inkl.
2004
526,52
1 611,84
2005
564,38
1 459,77
2004–05
1 090,9
3 071,61
i%
1,1 %
3,0 %
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448679_0014.png
ISPA)
EIB
EBRD
EFRU (skøn)
6 374
197,3
2 045,9
7 371
176,2
1 855,6
13 745
373,5
3 901,5
13,5 %
0,4 %
3,8 %
78,2 %
100,0 %
Nationalt budget og private
39 669,39
kilder
I alt
50 424,05
39 889,34 79 558,73
51 316,29
101 770,2
Tabel 1: Fordeling af TEN-T-finansieringskilder i mio. EUR for EU-27
KONKLUSION
De samlede investeringer i TEN-T-nettet i EU-27 i toårsperioden 2004–2005 viser en stigning
i de gennemsnitlige årlige investeringer i TEN-T-nettet i forhold til den foregående periode
2000–2003, og de gennemsnitlige udgifter er allerede ved at nå op på ca. 51 mia. EUR, et tal,
der er betydeligt højere end i tidligere år.
Endvidere steg de gennemsnitlige samlede investeringer i procent af BNP i EU-27 fra 0,43 %
i 2002–2003 til 0,47 % i 2004–2005.
En af årsagerne er ubetinget stigningen i tilskud som følge af, at de 10 nye medlemsstater blev
berettiget til denne støtte fra 1. maj 2004.
En nærmere analyse af investeringerne viser imidlertid, at i nogle lande, navnlig i EU-15
(Danmark, Frankrig, Tyskland), lå de samlede investeringer i procent af BNP et godt stykke
under EU-gennemsnittet.
Med hensyn til finansiering kan det konkluderes, at nationale offentlige midler stadig bidrog
med langt størstedelen af investeringerne i TEN-T-nettet. For at koncentrere de knappe
fællesskabsmidler og lette en koordineret gennemførelse af visse projekter, navnlig
grænsekrydsende projekter, har Kommissionen med de berørte medlemsstaters samtykke og
efter høring af Europa-Parlamentet udpeget nogle "europæiske koordinatorer". En europæisk
koordinator handler i Kommissionens navn og for dennes regning og skal arbejde for at
fremskynde gennemførelsen af projekterne af fælles interesse.
Færdiggørelsen af de 30 prioriterede projekter til den internationale trafik inden 2020 er
generelt på rette vej. Med årlige investeringer på ca. 50 mia. EUR kan transportinfrastrukturen
forbedres betydeligt; fjernelsen af navnlig flaskehalse ved grænserne halter dog stadig
bagefter og bør forbedres.
DA
14
DA