PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2009
KOM (2009) 0010
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 21.1.2009

KOM(2009) 10 endelig

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse og handlingsplan:

etablering af et europæisk søtransportområde uden barrierer

{KOM(2009) 11 endelig}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse og handlingsplan:

etablering af et europæisk søtransportområde uden barrierer

(EØS-relevant tekst)

NDLEDNING

Søtransporten tynges af komplekse administrative procedurer, selv når skibene kun

sejler mellem EU-havne (søtransport inden for EU) og lasten udelukkende består af

varer i fri omsætning ("fællesskabsvarer"). Følgen er, at søtransport af varer inden for

EU har udgifter til administrative formaliteter, der gør denne transportform mindre

attraktiv, når varer skal flyttes rundt på det indre marked.

Procedurerne foreskrives i en lang række retsregler, hovedsagelig fra EU, som

omfatter told- og transportregler, veterinærregler, plantebeskyttelsesregler og forma-

liteter for fartøjer, der ankommer til eller afgår fra havne, og de fleste interessenter

har påpeget, at de udgør en væsentlig hindring for søtransporten inden for EU.

Eftersom transporten til lands ikke belastes af tilsvarende administrative procedurer,

er der mange interessenter, som indtrængende har opfordret til, at der gøres noget for

søfarten.

Således har Rådet i sine konklusioner af 11. december 2006 om fremme af nærskibs-

farten understreget, at det er nødvendigt at tilskynde til anvendelse af nærskibsfart og

herunder forenkle de administrative procedurer. Denne opfordring blev gentaget i

Rådets konklusioner om Lissabonstrategien af 12. februar 2007. Ved udgangen af

2006 gentog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg sin opfordring til, at

kontrollen ved de indre grænser ophæves for søtransporten.

I midtvejsevalueringen af den transportpolitiske hvidbog

lagde Kommissionen op

til, at der etableres et europæisk søtransportområde uden barrierer. Også i "blåbogen"

om en integreret havpolitik

fremhæves nødvendigheden af at ændre den situation,

hvor søtrafikken inden for i EU er ringere stillet end andre transportformer. Denne

tanke stemmer fint med Kommissionens strategi for forenkling af lovgivningen i EU.

Derudover har Kommissionen udsendt en meddelelse om en europæisk havnepo-

litik

, som tager fat på andre flaskehalse end de administrative barrierer.

Kommissionens meddelelse: "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent -

Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken - KOM(2006)

314.

Meddelelse: En integreret EU-havpolitik - KOM(2007) 575 af 10.10.2007.

Meddelelse fra Kommissionen: "Meddelelse om en europæisk havnepolitik"; KOM(2007) 616 endelig

af 18. oktober 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORMÅLET MED ET EUROPÆISK SØTRANSPORTOMRÅDE UDEN BARRIERER

Det europæiske søtransportområde uden barrierer er et begreb, som udvider det indre

marked til søtransporten inden for EU ved at afskaffe eller forenkle administrative

procedurer i denne transport, idet formålet er at gøre den mere attraktiv, effektiv og

konkurrencedygtig og at gøre mere for at beskytte miljøet.

Kommissionen har fundet frem til en række foranstaltninger, der kan bringe dette

mål nærmere. Dem handler denne meddelelse om.

3.1.

ÆRSKIBSFARTENS ROLLE I DEN INTERMODALE GODSLOGISTIKKÆDE

Nærskibsfarten bidrager til bæredygtig og sikker trafik

Globaliseringen og EU's udvidelse har ført til stor vækst i transportmængderne gen-

nem de senere årtier. Det har medført trængsel, større miljøbelastning og øget pres på

sikkerheden. Prognoserne viser, at efterspørgslen efter transport fortsat vil vokse, og

det betyder, at alle transportformer bør udnyttes optimalt, herunder ikke mindst

nærskibsfarten, som egner sig godt til Europas lange, fligede kystlinje.

Selv om der uden tvivl kan gøres mere, kan nærskibsfarten, som har forholdsvis lave

eksterne omkostninger og høj energieffektivitet, betragtes som den mest miljøvenlige

af transportformerne.

Søfarten er også en forholdsvis sikker transportform, og dens infrastrukturomkost-

ninger er langt lavere end landtransportens.

En større udnyttelse af nærskibsfarten vil hjælpe Fællesskabet til at nå sine CO

-mål

for perioden efter Kyoto.

3.2.

Tekniske løsninger for enklere administrative procedurer

En nøgle til en sådan forenkling var kravet om, at fartøjer skulle udstyres med mate-

riel til brug for overvågningen af skibstrafikken.

I henhold til direktiv 2002/59/EF

skal næsten alle kategorier af skibe være udstyret

med et automatisk identifikationssystem. Midlerne til at overvåge trafikken i

bestemte områder er skibstrafiksystemer / trafikovervågnings- og trafikinformations-

systemer for skibsfarten (VTS/VTMIS), kystradarer og radiokommunikation.

I 2006 indførte EU ændringerne til IMO's SOLAS-konvention, som betyder, at skibe

på over 300 BT skal udrustes med et LRIT-system til identifikation og sporing af

skibe på lang afstand; systemet er klar fra januar 2009.

Disse systemer vil tilvejebringe et mere solidt grundlag for indførelsen af et elek-

tronisk system for udveksling af oplysninger om gods og navigation ("e-maritime"),

som på sin side vil gøre sektoren mere konkurrencedygtig og byde på alternative

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafik-

overvågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets

direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsninger til de nuværende administrative formaliteter med deres dokumentkontrol. I

denne forbindelse vil ibrugtagningen af et integreret maritimt overvågningssystem,

der følger skibenes bevægelser til søs, yderligere forbedre overvågningen af

skibstrafikken.

4.1.

AF MULIGE FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF DET INDRE

MARKED FOR NÆRSKIBSFARTEN

URDERING

Høring af interesserede parter

Interessenterne har indsendt kommentarer til forslaget om et europæisk søtransport-

område uden barrierer i forbindelse med høringen om en integreret havpolitik, der

blev iværksat i juni 2006. En særlig høring om et europæisk søtransportområde uden

barrierer, som skal forbedre det indre marked for søtransport inden for EU, blev

lanceret i oktober 2007.

Ideen er blevet præsenteret for de nationale kontaktpunkter for nærskibsfarten (Focal

Points for Short Sea Shipping) i december 2007, for søfartsstyrelsernes chefer i april

2008 og på seminarer i marts 2007 og april 2008, og den har kun fået positive

kommentarer.

Særlige workshopmøder med interessenterne blev holdt i marts 2007 og april 2008 i

Bruxelles og Antwerpen, og i oktober 2007 blev der nedsat en referencegruppe af

interessenter med eksperter fra erhvervslivet og administrationerne, som fik til

opgave at komme med forslag og følge gennemførelsen af konsekvensanalysen.

Interessenthøringen pegede på en række problemer, der beskrives nærmere nedenfor.

4.2.

De vigtigste administrative byrder, som høringen har peget på

Det var interessenternes opfattelse, at de administrative procedurer for søtransporten

alt for tit var unødigt komplekse, overlappede hinanden og ikke var harmoniseret

mellem medlemsstaterne eller havnene. Ekspeditionen af indgående og udgående

skibe i havnene hæmmes, hvad der øger omkostningerne, ligesom lastning og losning

ofte sinkes.

Fællesskabets søhavne indgår ganske rigtigt i EU's ydre grænser, og et skib, der

anløber disse havne, skal gennemgå en mængde administrative procedurer ved

ankomst og afrejse i henhold til en lang række lovbestemmelser med oprindelse i

internationale konventioner og i EU-lovgivningen. Der er regler om told og skat, om

grænsekontrol og om handel, statistik, miljø og affald, plantesundhed, veterinære

forhold, sundhedsbeskyttelse, transport og sikkerhed (se listen i bilag A til rapporten

om konsekvensanalysen). Disse forskrifter er ikke altid ordentligt koordineret, og det

fører indimellem til forsinkelser, overlapninger og unødige administrative

omkostninger.

Sommetider tillader havne- eller toldmyndigheder ikke, at lastning eller losning

påbegyndes, før skibsmeldeformaliteterne er afsluttet. I nogle havne forsinker

toldstædernes lukketider behandlingen af oplysningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Interessenterne fortalte om problemer med forskellig praksis afhængigt af, hvordan

operatøren i lastningshavnen er organiseret. F.eks. skal visse tolddokumenter i nogle

medlemsstater indleveres i original til et toldsted, som kan ligge langt fra kajen, og

både dets åbningstider og dets beliggenhed kan være årsag til logistiske problemer. I

nogle havne kan losningen af et skib først påbegyndes, når alle dokumentformaliteter

er afsluttet, og det kan tage op til en halv dag.

Men derudover er der andre administrative flaskehalse, som tages op i denne

meddelelse:

•

Transport af farligt gods er underlagt restriktioner, koster mange penge og er et

kompliceret forehavende til søs på grund af overlapningen mellem forskellige

organer, der forvalter de tekniske forskrifter, hvad der ofte fører til, at man slet

ikke overvejer søtransport, men transporterer varerne på landjorden.

•

Sprogbarrierer er en anden væsentlig flaskehals, eftersom nogle havnemyndighe-

der afviser ladningsmanifester og skibscertifikater på andre sprog end deres eget.

•

Lodstjenester kan være et alvorligt problem. Fartøjer i nærskibsfarten anløber

regelmæssigt de samme havne, og deres skibsførere kender udmærket forholdene i

disse havne. Alligevel er der ofte lodspligt. Selv om der i nogle lande er mulighed

for at få lodsfritagelsescertifikat, stilles der ofte nationale krav, som gør det svært

at opnå.

•

Elektroniske manifester accepteres ikke overalt i EU's havne. Kun 55 % af havne-

ne bruger elektroniske systemer til at håndtere skibs- og lastoplysninger, og fax og

telefon er stadig udbredt.

•

Kun få medlemsstater har et enstrenget system for kontakt til administrationen.

Sammenkædningen mellem SafeSeaNet og havnenettene er stærkt begrænset, og

dataudvekslingen sker, når de nationale myndigheder forlanger det. Udveksling af

elektroniske meddelelser mellem havnene foregår praktisk taget ikke.

Der er foretaget en vurdering af, hvilke omkostninger disse administrative procedurer

medfører (se rapporten om konsekvensanalysen).

ANDLINGSPLAN

For at få det indre marked til også at omfatte søtransport og for at etablere et europæ-

isk søtransportområde uden barrierer fremlægger Kommissionen her en række

foranstaltninger, der dels omfatter lovgivningstiltag, dels initiativer, der kræver

yderligere forberedelse og vil blive foreslået senere, og endelig anbefalinger til med-

lemsstaterne. Foranstaltningerne er konsekvensanalyseret, og rapporten herom kan

ses på Europa-Kommissionens websted.

5.1.

5.1.1.

Foranstaltninger, der kan iværksættes hurtigt på EU-plan

Forenkling af toldformaliteterne for fartøjer, der kun sejler mellem EU-havne

Meningen med et europæisk søtransportområde uden barrierer er, at gøre søtransport

mere effektiv ved at afskaffe administrative formaliteter for varer i fri omsætning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(fællesskabsvarer): Når skibe med en last fællesskabsvarer fra en EU-havn anløber

en anden EU-havn, skal de ikke fremlægge bevis for, at varerne har status som fæl-

lesskabsvarer. Dette bliver et væsentligt nyt skridt i konkretiseringen af det indre

marked.

I begyndelsen af 2009 vil Kommissionen foreslå, at forordningen om gennemførel-

sesbestemmelser til EF-toldkodeksen

ændres således, at der indføres en forhånds-

formodning om, at varer, der transporteres mellem havne i Fællesskabet, har status

som fællesskabsvarer, så man slipper for at forelægge dokumenter som bevis for

denne status.

Formodningen vil gælde for varer, der er sendt mellem havne inden for Fællesska-

bets toldområde om bord på et fartøj, der ikke kommer fra, skal til eller undervejs

anløber nogen havn uden for dette område eller en frizone af kontroltype I (jf.

gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksen), under forudsætning af forsen-

delsen foregår på grundlag af et gennemgående transportdokument udstedt i en

medlemsstat. Ikke-fællesskabsvarer, der transporteres på disse skibe, vil være henført

under en forsendelsesprocedure.

Dermed bliver det muligt at ophæve den nuværende forhåndsformodning, som kun

gælder fartøjer, der sejler mellem havne i Fællesskabets toldområde og har

forudgående tilladelse fra toldvæsenet: "skibe i fast rutefart", som har fået "meddelt

bevilling".

Kommissionen vil foreslå, at de nye regler træder i kraft i 2010. Efter Kommis-

sionens opfattelse vil en ændring af forordningen om gennemførelsesbestemmelser

til EF-toldkodeksen være et egnet middel til at nå et af hovedmålene med det

europæiske søtransportområde uden barrierer, nemlig en betydelig nedsættelse af den

administrative byrde på søtransporten inden for Fællesskabet, uden at dette får nega-

tive virkninger for andre kategorier af søtransport af tredjelandsvarer. En sådan

ændring vil yderligere øge udbyttet af den moderniserede toldkodeks og den digitale

toldbehandling, når det drejer sig om at mindske den administrative byrde for

transporten.

5.1.2.

Retningslinjer for hurtigere dokumentkontrol ved transport af dyre- og

planteprodukter mellem EU-havne

Der skal føres dokumentkontrol med dyreprodukter og levende dyr med oprindelse i

Fællesskabet, når de losses i havne med et grænsekontrolsted og er transporteret med

et skib, der ikke er i fast rutefart direkte mellem to fællesskabshavne. Denne regel

har til formål at afværge risikoen for, at varer med oprindelse i tredjelande ved et

uheld eller svigagtigt udgives for at have oprindelse i Fællesskabet, og således

medfører en betydelig risiko for menneskers og dyrs sundhed i Fællesskabet.

Kommissionen vil udsende specifikke retningslinjer for at tilskynde til en mere

effektiv og hurtigere håndtering af dyre- og planteprodukter i søtransporten inden for

Forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskabet som beskrevet i Rådets direktiv 89/662/EF om veterinærkontrol

Rådets direktiv 90/425/EØF om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol

og Rådets

direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod skadegørere på planter eller plantepro-

dukter

. Der er mulighed for at samordne de kontroller, især kontrollen med doku-

menter, der skal foretages, inden sådanne varer må ekspederes i fællesskabshavne.

Mange interessenter har peget på overlapninger i denne kontrol med forsinkelser og

højere ekspeditionsomkostninger til følge. Samtidig ser det ud til, at den bedste

praksis i nogle havne muliggør en mere effektiv kontrol, uden at det går ud over sik-

kerheden. Denne bedste praksis vil blive anført i retningslinjerne for de procedurer,

der skal følges i forbindelse med søtransport af dyre- og planteprodukter. Retnings-

linjerne vil bl.a. gøre det tydeligt, hvilke procedurer der skal følges for dyreprodukter

og levende dyr med oprindelse i Fællesskabet, hvis skibet anløber en havn med et

grænsekontrolsted, og hvilke procedurer der skal følges, når dyreprodukter og le-

vende dyr har oprindelse uden for Fællesskabet. De vil også omfatte varer, der

transporteres under en forsendelsesprocedure, omladede varer og varer, der indføres

direkte. De vil slå til lyd for, at man belønner en fælles fremgangsmåde, afklare

begrebet rutefart samt tilskynde til brug af elektronisk dataoverførsel og til mere

effektiv samordning med toldvæsenet.

Kommissionen vil straks tage fat på drøftelserne med medlemsstaterne med henblik

på at nå til enighed om disse retningslinjer i 2009. Om nødvendigt kan det i

forbindelse med den igangværende revision tages under overvejelse at indføre

ændringer i Fællesskabets indførselsprocedurer for dyreprodukter og levende dyr.

5.1.3.

Rationalisering af kravene om dokumenter i forskellige dele af lovgivningen

En anden måde at forenkle de administrative procedurer på vil blive at afklare

anvendelsen af de harmoniserede IMO FAL-formularer, og til den ende vil der blive

stillet forslag om et nyt direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet til afløsning af

direktiv 2002/6/EF om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til og/eller afgår

fra havne

. Forslaget vil kræve, at der benyttes elektroniske overførselssystemer i

dataudvekslingen, og at papirdokumenter afskaffes senest i 2013. Det vil bane vejen

for et enstrenget kontaktsystem, hvor ekspeditionen af alle administrative procedurer

vil blive samordnet mellem de forskellige berørte organer ved hjælp af elektronisk

dataoverførsel.

Desuden vil overlapningerne mellem dette direktiv og direktiverne 95/21/EF

2000/59/EF

og 2002/59/EF samt forordning (EF) nr. 725/2004

blive elimineret,

Rådets direktiv af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik

på gennemførelse af det indre marked (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13).

Rådets direktiv af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse

levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked

(EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29).

Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af

skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L

169 af 10.7.2000, s. 1). .

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/6/EF om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til

og/eller afgår fra havne i Fællesskabets medlemsstater (EFT L 67 af 9.3.2002, s. 31).

Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets

havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes

sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol)

(EFT L 157 af 7.7.1995, s. 1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

idet de samme oplysninger bibeholdes i en standardiseret form. Dette vil fremskynde

de administrative procedurer ved at tilrettelægge forholdene sådan, at transport-

virksomhederne og agenterne kun skal gennemføre dokumentformaliteterne en gang.

5.2.

Mellemfristede foranstaltninger på EU-plan

Foruden ovennævnte foranstaltninger, der kan gennemføres på kort sigt, vil

Kommissionen i 2009 påbegynde et samarbejde med interessenterne om de nedenfor

beskrevne understøttende foranstaltninger. Tanken er, at der skal kunne forelægges

løsninger i 2010.

5.2.1.

Forenkling af de administrative formaliteter for skibe, der - i fart mellem EU-havne -

anløber et tredjeland eller en frizone undervejs

Som led i gennemførelsen af den moderniserede toldkodeks og dens enstrengede

kontaktsystem ("single window") har Kommissionen allerede forberedt lettelser på

mellemlangt sigt for nærskibsfarten og de såkaldte motorveje til søs, når der er tale

om skibe, der anløber en havn i et tredjeland eller en frizone. Lettelserne skal

tilvejebringes ved udvikling af elektroniske midler til at identificere fællesskabsvarer

om bord på disse skibe. På denne måde vil Kommissionen yderligere reducere

omkostningerne for virksomheder, der indfører fællesskabsvarer i Fællesskabet.

5.2.2.

Forbedret elektronisk dataoverførsel

Kommissionen meddelte i den handlingsplan, der var vedlagt den transportpolitiske

hvidbog fra 2006, at den ville stille forslag om indførelse af elektroniske systemer i

søtransporten, "e-maritime". Foruden det harmoniserede VTMIS-system og den

dermed forbundne udveksling af data mellem medlemsstaterne, hvis retsgrundlag

ligger i direktiv 2002/59/EF, er flere havneinformationssystemer nu enten indført

eller ved at blive indført i EU. Hvert af disse systemer har sit eget formål.

Der findes også en række informationsnet til udveksling af oplysninger om

skibstrafikken mellem medlemsstaterne. Det betyder, at der er behov for at integrere

disse systemer på EU-plan og at integrere dem med SafeSeaNet. Ved at integrere

søfartsovervågningssystemerne kan man opnå en kraftigt forbedret overvågning af

skibene og skibstrafikken.

Det vil lette både de administrative procedurer, når skibene anløber eller forlader

havnene, og toldprocedurerne. For toldmyndighederne bør faktisk også bruge "e-

maritime"-systemerne, som bør være fuldt kompatible med de "e-told"-systemer, der

blev indført med beslutning nr. 70/2008/EF

Ved at tilrettelægge en sammenhængende transportdokumentgang, sådan som det er

målet for Kommissionens "e-fragt"-projekt, kan man i sidste ende kraftigt forbedre

nærskibsfartens evne til at konkurrere på flere dør til dør-transportkorridorer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i

havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332, 28.12.2000, s. 81).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af

skibe og havnefaciliteter (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 6).

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008 om papirløse rammer for told og handel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.3.

Enstrenget kontakt til administrationerne

Kommissionen er ved at forberede indførelsen af enstrengede kontaktsystemer i de

enkelte lande. Enstrenget kontakt gør det muligt for de erhvervsdrivende at afgive

deres oplysninger hos et enkelt organ og dermed opfylde alle lovfæstede krav i

forbindelse med im- og eksport.

I øjeblikket skal skibet i kontakt med flere parter i havnene for at gennemføre alle de

administrative procedurer. Det har væsentlige følger for omkostningerne, for, hvor

hurtigt godset ekspederes, og for systemets samlede pålidelighed. En fælles skranke

for alt papirarbejdet vil få store positive virkninger. De administrative formaliteter vil

nemlig blive behandlet elektronisk eller under samordning mellem forskellige

organer.

Der er taget et første skridt med beslutning nr. 70/2008/EF, som indfører enstrenget

kontakt ("single window") for forskellige formaliteter vedrørende varer. Gennemfø-

relsesforanstaltninger og foranstaltninger med det formål at sikre, at alle de oplys-

ninger, havnemyndigheder har brug for, indgives samlet, vil blive udarbejdet i

samarbejde med forskellige interessenter.

Denne foranstaltning vil blive koblet sammen med foranstaltningen vedrørende

elektronisk dataoverførsel, der vil sikre, at oplysninger så vidt muligt udveksles i

elektronisk form mellem skibe og myndigheder.

5.2.4.

Forenkling af reglerne for søtransport af farligt gods

Reglerne for transport af farligt gods er mindre gunstige for søtransporten end for

vejtransporten. IMDG-koden

og direktiv 2002/59/EF indeholder specifikke bestem-

melser om transport af farligt gods og fastsætter en særlig procedure, der indbefatter

forhåndsanmeldelser og erklæringer, og som er langt strengere end for vejtrans-

porten.

En mulig løsning er at forenkle reglerne om farligt gods for ro-ro-skibe, der trans-

porterer lastbiler, som er i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/55/EF

eller

ADR-reglerne

Når tilladelsen er givet, er det ikke længere nødvendigt at holde sig til bogstaven i de

komplekse procedurer, der er fastsat IMDG-koden og i nationale forskrifter. Søfarts-

myndighederne bør anerkende ADR-certifikater udstedt for lastbiler.

De generelle regler om transport, stuvning og adskillelse af farligt gods vil fortsat

gælde i overensstemmelse med IMDG-koden, men enkelte udvidelser hvad angår

typerne og mængderne af farligt gods om bord bør tillades i overensstemmelse med

ADR-koden.

Den internationale kode for søtransport af farligt gods (IMDG-koden) blev vedtaget af Den

Internationale Søfartsorganisation i 1960.

Rådets direktiv

94/55/EF

af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om transport af farligt gods ad vej (EFT L 319 af 12.12.1994).

Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) af 30. september

1957.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil konsultere parter inden for transport af farligt gods med alle

transportformer med henblik på at forelægge et forslag til harmoniserede, forenklede

regler eller for at opfordre medlemsstaterne til at vedtage regionale aftaler i lighed

med det aftalememorandum, der allerede er accepteret af Østersølandene. Den

foreslåede forenkling vil ikke mindske sikkerheden.

5.3.

5.3.1.

Anbefalinger til medlemsstaterne

Samordning af de administrative inspektioner for at afkorte skibenes havneophold

En anden mulighed vil være, at myndigheder, der har brug for at foretage en inspek-

tion om bord på et skib, der ligger i havn, (f.eks. sundheds- og sikkerheds-, miljø-,

veterinær- og plantesundhedsmyndigheder), gør det samordnet og på én gang - "i ét

hug" så at sige. Det vil mindske forsinkelserne og skibenes opholdstid i havn.

Medlemsstaterne bør tilskynde administrationerne på havneniveau til at planlægge

deres inspektioner i fællesskab for at reducere de negative økonomiske virkninger for

nærskibsfarten, uden at inspektionernes kvalitet forringes.

5.3.2.

Lettelse af den administrative kommunikation

Krav om anvendelse af det nationale sprog er ofte en flaskehals for udbygningen af

et nærskibstrafiknet. I nogle områder har man overvundet kommunikationsproble-

merne ved at enes om at bruge et fælles nabosprog eller engelsk.

Medlemsstaterne tilskyndes til at vurdere muligheden for at aftale at bruge et fælles

sprog eller engelsk som andetsprog for alle administrative søfartsdokumenter

og -procedurer.

Bestemmelserne i SOLAS-konventionens kapitel V, regel 14, punkt 4 (jf. direktiv

2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv) bør efterleves, da

medlemsstaterne er kontraherende parter i SOLAS-konventionen. Det betyder i prak-

sis, at den nødvendige kommunikation mellem personalet i havnene (toldmyndighe-

der, havnemyndigheder, sundhedsinspektører osv.) og skibsbesætningerne foregår på

et fælles sprog.

5.3.3.

Udstedelse af lodsfritagelsescertifikater

Medlemsstaterne opfordres til at tilrettelægge reglerne således, at det bliver lettere at

opnå fritagelse for lodspligt.

Disse regler bør gøre det muligt for skibsførere, der ikke taler landets eget sprog, at

blive fritaget for lodspligten. Denne løsning vil være en forenkling af de eksisterende

regler ved at gøre det lettere for alle, der udfører hyppige søtransportydelser, at

ansøge om lodsfritagelsescertifikat.

Forudsætningerne for at få lodsfritagelsescertifikat bør være rimelige og må ikke

indeholde elementer af protektionisme. En ændring af transportydelsens karakter bør

ikke medføre krav om, at skibsføreren vedlægger ansøgningen om lodsfritagelses-

certifikat kvalifikations- og eksamensbeviser i alle enkeltheder.

En sådan foranstaltning ville mindske omkostningerne for aktører i nærskibsfarten og

afkorte skibenes havneophold. For at gennemføre denne anbefaling må der træffes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foranstaltninger på nationalt plan med samordning mellem de nationale

myndigheder.

5.3.4.

Rationalisering af godsstrømme og arealer i havneområder

En anden anbefaling går ud på at indføre en fysisk adskillelse i havnene mellem

områder til nærskibsfartens containertrafik og dens ro-ro-trafik. Det vil gøre hånd-

teringen af havnetrafikken mere rationel og muliggøre kortere havneophold.

Det kan muligvis medføre øgede infrastrukturomkostninger, som dog også giver

udbytte. En sådan foranstaltning kan navnlig løse problemet med, at oceangående

skibe får forrang, og give skibe i nærtrafik optimale og hurtigere returrejser.

6.1.

DERLIGERE FORANSTALTNINGER

En mekanisme for bedre generel administrativ samordning på alle niveauer

Utilstrækkelig samordning af det praktiske arbejde i havnene mellem de forskellige

administrative organer og andre aktører på havneniveau (f.eks. havnemyndighed,

havneterminaloperatører, toldsted, sundhedsmyndigheder, kontrol og inspektion af

plante- og dyresundhed, skibsagenter og skibsførere) og på nationalt og internationalt

niveau er blevet nævnt som en hovedkilde til urimelige omkostninger for skibsfarten

foruden en kilde til ineffektivitet.

Medlemsstaterne bør opfordre de lokale myndigheder til at forbedre det praktiske

samarbejde ved at sørge for, at rækkefølgen af administrative skridt ikke skaber

unødige forsinkelser.

Denne plan bør involvere alle interessenter, opstille mål for reduktionen af den

administrative byrde for nærskibsfarten og planlægge den nødvendige uddannelse i

brugen af fælles kommunikationsmidler og andre avancerede værktøjer.

På europæisk plan bør gruppen af kontaktpunkter for nærskibsfarten

pege på,

hvilke behov der er for samordning mellem medlemsstaterne og havnene, indberette

hårdnakkede problemer og foreslå løsninger. Kommissionen bør arbejde på at få

iværksat de nødvendige samarbejdsrelationer og informationsstrømme mellem

Kommissionens ekspertgrupper på forskellige områder (transport, miljø, told,

grænsekontrol, sundhed osv.).

6.2.

Kontrol og rapportering

De kortfristede foranstaltninger bør være afsluttet i 2010 og de mellemfristede i

2013. Deres virkninger i form af trafikoverflytning bør være målelige året efter

gennemførelsen.

Group of focal points on Short Sea Shipping and Motorways of the Sea. Det er en gruppe, Europa-

Kommissionen har nedsat med deltagelse af sagkyndige fra medlemsstaterne og kandidatlandene,

repræsentanter for Short Sea Shipping Promotion Centres og Maritime Industry Forum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil holde øje med, hvilke fremskridt der gøres med at etablere det

europæiske søtransportområde uden barrierer, og være opmærksom på eventuelle

problemer i gennemførelsesfasen, herunder om nødvendigt gribe korrigerende ind.

Kommissionen vil bestræbe sig på at medtage en rapport om de foranstaltninger, der

er beskrevet i denne meddelelse, f.eks. en oversigt over medlemsstaternes indberet-

ninger om gennemførelsen af de her anbefalede lovregler og andre foranstaltninger, i

sin ordinære rapport om nærskibsfarten i 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ONKLUSION

Med et europæisk søtransportområde uden barrierer søger Kommissionen at give den

samlede effektivitet af søtransporten inden for EU et løft ved at fjerne væsentlige

administrative hindringer for nærskibsfartens udvikling. Hvis denne transportform

kan blive bedre i stand til at konkurrere med vejtransporten, kan den få stor betyd-

ning for EU's evne til at opfylde sine miljøforpligtelser og tage klimaudfordringen

op. Tanken indgår i en bredere strategi, der også omfatter 'motorveje til søs'-projektet

og nye nærsøtrafikforbindelser, som fremmes af Marco Polo-programmet og TEN-T-

projekterne, mere gennemskuelige havneafgifter, effektive bane- og vandvejsforbin-

delser i havnenes bagland og mindre miljøbelastning fra havne og skibe. Nærskibs-

farten kan også hjælpe EU til at fastholde sin store ekspertise på søfartsområdet i

almindelighed og sin stilling som en hovedaktør inden for økonomiens globalisering.