Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009
KOM (2009) 0108
Offentligt
1448775_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 5.3.2009
KOM(2009) 108 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
IKT-INFRASTRUKTUR TIL E-VIDENSKAB
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
IKT-INFRASTRUKTUR TIL E-VIDENSKAB
1.
1.1.
I
NDLEDNING
Formålet med meddelelsen
Denne meddelelse sætter fokus på ikt-infrastrukturens
1
strategiske rolle som et afgørende
aktiv og redskab i de europæiske politikker for forskning og innovation. Medlemsstaterne,
Europa-Kommissionen og forskersamfundet opfordres til at styrke og koordinere indsatsen
for at fremme en ikt-infrastruktur, eller "e-infrastruktur", i verdensklasse for at bane vej for
det 21. århundredes videnskabelige opdagelser.
1.2.
Baggrund
Innovation - grundlaget for økonomisk udvikling - kræver hurtige videnskabelige fremskridt.
Videnskaben selv bygger i stigende grad på et åbent grænseoverskridende samarbejde mellem
forskere i hele verden. Desuden gør den intensiv brug af højkapacitetsdatakraft til modellering
af komplekse systemer og bearbejdning af forsøgsresultater.
Nye forskningsmetoder, der udnytter avancerede datakraftressourcer, datasamlinger og
videnskabelige instrumenter – med andre ord "e-videnskab" – vil sandsynligvis revolutionere
den videnskabelige opdagelsesproces på samme måde som den "videnskabelige renæssance"
2
,
der dannede grundlag for den moderne videnskab. Det er afgørende, at Europa tager åbent
imod dette grundlæggende paradigmeskift, for at den europæiske videnskabelige sektor kan
bevare sit konkurrenceforspring og leve op til samfundets forventninger.
For at fremme en hurtig overgang til e-videnskab har Europa-Kommissionen og
medlemsstaterne foretaget betydelige investeringer i e-infrastruktur, blandt andet det
europadækkende forskningsnet Géant
3
, gridnet til e-videnskab, datainfrastruktur og
supercomputeranlæg.
Imidlertid er der behov for en fornyet europæisk strategi, der kan skabe grundlag for
banebrydende videnskab i 2020 og fremover. Denne strategi må omfatte tre hovedelementer:
stræben efter førerskab på verdensplan inden for e-videnskab, etablering af e-infrastruktur
som et vedvarende offentligt gode og udnyttelse af denne infrastruktur til at fremme
innovation. Strategien kræver, at der tages et væsentligt skridt fremad, både hvad angår
investeringernes type og intensitet, sammenkædningen mellem forsknings- og
innovationspolitikkerne og koordineringen af medlemsstaternes og EU's strategier.
1
2
3
Informations- og kommunikationsteknologi.
M. B. Hall, The scientific renaissance, 1450-1630 ISBN 0486281159.
Géant-nettet giver forskere permanent adgang til en række tjenester på tværs af grænserne, der endnu
ikke er tilgængelige på markedet (med hastigheder, der strækker sig fra 40 til 100 gigabit/s).
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0003.png
1.3.
E-infrastruktur og de politiske rammer
På rådsmødet om konkurrenceevne
4
opfordredes medlemsstaterne til at "tilskynde
offentlige
og private forskningsinstitutioner til at gøre fuld brug af de nye distribuerede former for
forskningsaktivitet (dvs. eScience), der er baseret på internationale forskningsnetværker, der
er muliggjort ved tilgængeligheden og den unikke kvalitet i verdensklasse af distribuerede
europæiske netværksinfrastrukturer som f.eks. GEANT og GRID".
Dette forudsætter en øget
politisk koordinering.
E-infrastruktur yder et væsentligt bidrag til
målene for i2010-strategien
5
og planerne for
det europæiske forskningsrum (ERA)
6
og
spiller en central rolle som grundlag for
anlæg af nye forskningsfaciliteter, der
planlægges i samarbejde med strategi-
grupperne ESFRI
7
og e-IRG
8
og i dialog med
medlemsstaterne.
På rådsmødet i Ljubljana
9
blev der lagt
fornyet vægt på at støtte det europæiske
forskningsrum, og det blev fremhævet, at en
ny vision burde omfatte fri bevægelighed for
viden ("den femte frihed"), der navnlig skulle
fremmes ved at give adgang til en
forskningsinfrastruktur i verdensklasse og
ved at dele og udnytte viden på tværs af
sektorer og grænser. E-infrastrukturens
betydning for innovation anerkendes i Aho-
rapporten
10
fra maj 2008.
i2010 (midtvejsevaluering, maj 2008)
Informations- og kommunikationsteknologi-
ernes bidrag til Lissabonmålene styrkes ved
udviklingen af e-infrastruktur (f.eks. Géant
og gridnet til e-videnskab), der bidrager til at
opbygge nye forskningsmiljøer og drive
produktiviteten i vejret samt øge forskningens
kvalitet.
Aho-rapporten (maj 2008)
"Den
vellykkede
udvikling
af
e-
infrastrukturanlæg har vist, hvor vigtig en
rolle europæisk støtte spiller […] Strategien
for e-infrastruktur bør udvides til at omfatte
mere anvendelses- og brugerorienterede
platforme"[…], som der er brug for i sektorer
som e-forvaltning (især offentlige indkøb), e-
sundhed (anvendelser på tværs af grænserne),
logistik og transport[…]"
Rapporten fremhæver den europæiske merværdi ved grænseoverskridende infrastruktur,
interoperabilitet og standarder. Erine-undersøgelsen
11
bekræfter, at e-infrastruktur i høj grad
kan bidrage til, at ny teknologi og nye tjenester let og gnidningsløst finder vej til markedet og
dermed rummer et potentiale, som ud rækker ud over forskningsområdet.
Den nuværende finanskrise vil sætte de nationale budgetter under pres. Men som
Kommissionen for nylig har understreget
12
, er det nu vigtigere end nogensinde før at
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Rådsmødet den 22.-23. november 2007:
www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/intm/97225.pdf.
EU's politiske ramme for informationssamfundet og medier (www.ec.europa.eu/i2010).
KOM(2007) 161: Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum.
Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (www.cordis.europa.eu/esfri).
Refleksionsgruppen vedrørende e-infrastruktur (www.e-irg.eu).
Rådsmødet i Ljubljana 2008 (http://register.consilium.europa.eu/pdf/dk/08/st10/st10231.da08.pdf).
Aho-rapporten:
"Information Society Research and Innovation: Delivering results with sustained
impact",
maj
2008
(http://ec.europa.eu/dgs/information_society/evaluation/rtd/fp6_ist_expost/index_en.htm).
Erina-undersøgelsen findes på: www.erina-study.eu/homepage.asp.
KOM(2008) 800 endelig: En europæisk økonomisk genopretningsplan.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0004.png
undersøge "nye finansieringsmuligheder for en lang række infrastrukturprojekter, inkl.
transport- og energinetværk og højteknologiske netværk… ".
2.
2.1.
E-
INFRASTRUKTUR SOM KATALYSATOR FOR EN NY VIDENSKABELIG RENÆSSANCE
Paradigmeskiftet til e-videnskab
Brugen af ikt i alle faser af den videnskabelige proces vil sætte forskerne i stand til at indgå i
et omkostningseffektivt samarbejde med kolleger overalt i verden, mens den stigende brug af
in-silico-forsøg
13
skaber nye muligheder for samvirke mellem mennesker og maskiner og for
videnskabelig opdagelse. Denne udvikling, der er den mest synlige del af paradigmeskiftet til
e-videnskab, omtales som overgangen fra våde laboratorier
14
til virtuelle forskningsmiljøer.
Fart i udviklingen af nye lægemidler
Systematisering af viden, underbygget af
observation og eksperimenter, var det, der Under fugleinfluenzakrisen i 2006 brugte
kendetegnede den videnskabelige revolution i asiatiske og europæiske laboratorier 2000
renæssancen.
computere i EGEE-nettet
15
til at analysere
300 000 lægemiddelkomponenter i løbet af
Med skaleringen af forsøg til hidtil usete
niveauer, der gør det muligt at løse problemer fire uger. Med en enkelt computer ville dette
have
taget
100
år.
In-silico-
i meget lille eller meget stor skala eller meget
komplekse problemer, befinder vi os på lægemiddelscreening kan således sætte fart i
udviklingen af nye lægemidler, da det
tærsklen til en ny videnskabelig renæssance.
reducerer
behovet
for
Her skal blot nævnes et par eksempler: laboratorieundersøgelser efter "trial-and-
forskning
i
klimaændringer
kræver error"-metoden.
komplekse computersimuleringer, hvor der
Storproduktion af videnskabelige data
hentes data fra datalagre overalt i verden.
Hadron
Udvikling af individuelt tilpassede modeller Partikelacceleratoren,
16
"Large
genererer 600
af mennesker med henblik på at tilbyde Collider" ved CERN
målrettede sundhedstjenester er en opgave, millioner partikelkollisioner pr. sekund. Dette
der kræver mere og mere avanceret frembringer enorme mængder data, der vil
modellering og simulering. Emulering af blive gjort tilgængelige for 7000 fysikere i 33
katastrofescenarier
som
f.eks. lande via Géant og e-videnskabsinfrastruktur.
atomkraftulykker, pandemier og tsunamier
Er din forskerkollega en robot?
kræver, at forskerne i højere og højere grad Robotter
begynder
at
revolutionere
eksperimenterer i virtuelle verdener i stedet
laboratoriepraksis og overtage mange
for i den virkelige verden, hvor der er stor
ensformige manuelle eksperimenter i "våde
risiko forbundet med forsøgene.
laboratorier". De automatiserer processer og
"Virtualiseringen" af forsøg gør det muligt muliggør en hurtigere indsamling og
for forskere verden over at samarbejde og udvinding af data, der er nødvendige for at
dele data ved hjælp af avancerede forstå komplekse fænomener og frembringe
forskningsnet og gridnetinfrastruktur.
ny viden.
13
14
15
16
Ved "in silico" forstås "udført på en computer eller via computersimulering". Udtrykket er dannet i
analogi med de latinske udtryk "in vivo" og "in vitro", der henviser til forsøg, som udføres henholdsvis i
levende organismer og uden for levende organismer.
Et "vådt laboratorium" er et laboratorium, hvor der er indlagt vand og ventilation og installeret udstyr,
der gør det muligt at udføre praktisk ("hands-on") videnskabelig forskning.
EGEE (Enabling Grids for E-sciencE, www.eu-egee.org).
CERN: Den Europæiske Organisation for Højenergifysik.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0005.png
Disse forandringer har en transformerende virkning på de videnskabelige discipliner ved at
udvide deres mål og rækkevidde til at omfatte andre områder og dermed føre til
tværvidenskabelig forskning.
Hvis vi vil bevare konkurrenceevnen og løfte disse nye videnskabelige udfordringer, kræver
det samarbejde mellem forskerhold og forskningsressourcer i hele Europa og den øvrige
verden, evne til at udnytte og forvalte eksponentielt voksende datasæt og brug af højtydende
computersystemer til modellering og simulering.
Det kræver udstrakt indførelse af nye forskningsrammer baseret på avanceret ikt, der effektivt
kan tilgodese vore dages forskersamfunds ekstraordinære krav til netforbindelse, datakraft og
adgang til information.
2.2.
E-infrastruktur til e-videnskab nu og i fremtiden
Som middel til at fremme nye videnskabelige opdagelser og innovation er e-infrastruktur et
uundværligt redskab til gennemførelse af Lissabonstrategien for bæredygtig vækst og
beskæftigelse.
Europa-Kommissionens rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) har sat
skub i udbredelsen af e-infrastruktur, ikke blot for at fremme videnskabelig topkvalitet, men
også for at styrke innovation og industriens konkurrenceevne.
Europa er i spidsen, når det gælder Géant og gridnet til e-videnskab, men der må gøres en
yderligere indsats for at sikre Europas position inden for supercomputeranlæg og skabe en
sammenhængende strategi for adgang til og bevaring af videnskabelige data.
Den eksponentielle vækst i hardwarens
Simulering i store konstruktionsprojekter
ydeevne (regnekraften fordobles hver 18. Computersimulering spiller en central rolle i
måned, lagerkapaciteten hver 12. måned og moderne ingeniørvidenskab. Fremstilling af
nethastigheden hver 9. måned
17
) og komplekse konstruktioner som fly, biler og
videnskabens behov (der efterhånden antager personligt elektronisk udstyr bygger på
dimensioner i exaskala
18
) medfører nye kompleks modellering og simulering samt
udfordringer og krav til udformningen af den samarbejde mellem forskere og ingeniører.
e-infrastruktur, der bliver brug for i 2020.
E-infrastrukturen er således nødt til at omfatte et mere avanceret sæt funktionaliteter, f.eks.
nye generationer af system- og applikationssoftware, virtuelle maskiner, tjenesteplatforme,
visualiseringsværktøjer, semantisk baserede søgemaskiner mv., der gør det lettere for
tværfaglige forskerhold at omsætte bits, bytes og flops
19
i videnskabelige opdagelser og
komplekse konstruktioner.
Der er både behov og mulighed for at videreudvikle e-infrastrukturen som et strategisk
grundlag for europæisk førerskab inden for forskning og innovation. Dette kræver, at
medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og forskersamfundet gør en fornyet indsats for at
øge investeringerne i e-infrastruktur og sørge for en ordentlig koordinering af
medlemsstaternes og EU's strategier.
17
18
19
Ifølge de alment accepterede "love" om teknologiens udvikling, Moores lov og Gilders lov.
Computerprogrammer i exaskala (1 exabyte = 1000 petabytes = 1 000 000 terabytes) er på vej frem i
Japan og USA, med 2020 som tidshorisont.
Flops (FLoating point Operations Per second) — et mål for en computers ydeevne.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0006.png
2.3.
En fornyet strategi
Man kan ikke forestille sig forskning i 2020 uden intensiv brug af avanceret e-infrastruktur, så
Europa er nødt til at engagere sig i en fornyet strategi for at tage de nye udfordringer og
indsatsområder op. Der er tre indbyrdes forbundne elementer, der spiller en central rolle i en
sådan strategi: e-videnskab, e-infrastruktur og innovation.
•
Det første element går ud på, at Europa skal blive et kraftcenter for e-videnskab af
topkvalitet, der gennem tværfagligt samarbejde på verdensplan kombinerer indbyrdes
supplerende kvalifikationer og ressourcer til at udføre simuleringer, der kræver enorm
datakraft. Europa er derfor nødt til at styrke sin forskningskapacitet inden for højtydende
databehandling.
•
Det andet element i strategien tager sigte på at konsolidere e-infrastrukturen som et stabilt
grundlag for forskningen, der sikrer forskningens kontinuitet. Der lægges især vægt på, at
infrastrukturen skal kunne levere brugsklare tjenester døgnet rundt, alle ugens syv dage, og
på, at den skal være levedygtig på lang sigt. Dette kræver en koordineret indsats på
nationalt og EU-plan og indførelse af passende forvaltningsmodeller.
•
Det tredje element fokuser på e-infrastrukturens innovationspotentiale. Overførsel af
ekspertise til områder uden for den videnskabelige sektor (f.eks. e-sundhed, e-forvaltning,
e-læring) og brug af e-infrastruktur som et omkostningseffektivt grundlag for teknologiske
forsøg i stor skala (f.eks. fremtidens internet, software baseret på parallelprocessering i stor
skala, "levende laboratorier") er blandt de emner, der skal udforskes.
Denne strategi vil blive gennemført ved hjælp af en række konkrete tiltag inden for de
forskellige områder af e-infrastrukturen. Hvis strategien skal blive en succes, kræver det en
koordineret indsats og et styrket engagement fra de finansierende myndigheders side, både på
medlemsstats- og EU-plan.
3.
3.1.
E
UROPA I SPIDSEN
E-infrastruktur i dag
E-infrastrukturen omfatter i dag fem indbyrdes sammenhængende områder, der tilsammen
byder på et væld af funktioner og tjenester:
Hvad er e-infrastruktur?
•
Géant
er verdens største multigigabit-
kommunikationsnet til forsknings- og E-infrastruktur er
"en infrastrukturramme,
uddannelsesformål. I Europa betjener
der gør det muligt at dele og få adgang til
Géant allerede omkring 4000 universiteter
forskningsressourcer (hardware, software og
og forskningscentre og forbinder 34
indhold) nemt og hurtigt, hvor dette er
nationale forsknings- og uddannelsesnet.
nødvendigt for at fremme bedre og mere
Géant er forbundet med lignende net
effektiv forskning".
verden
over
(i
Balkanlandene,
Sortehavsområdet,
Middelhavsområdet, Denne ramme integrerer net, gridnet og
databehandlingsressourcer,
samt Asien, Sydafrika og Latinamerika), middleware,
og tilsammen udgør disse net et forsøgsbænke, datalagre, værktøjer og
verdensomspændende
forskningsnet. instrumenter samt operationel støtte til et
Géant har opnået sin førerposition takket verdensomspændende virtuelt forsknings-
være en konsolideret forvaltningsmodel, samarbejde.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0007.png
hvor de nationale forsknings- og
uddannelsesnet sørger for den nødvendige
udrulning på nationalt plan og i fællesskab
koordinerer gennemførelsen af det
fælleseuropæiske net ved at skabe
overensstemmelse mellem de strategiske
og teknologiske valg samt samle de
økonomiske ressourcer på nationalt og
europæisk plan i en fælles pulje.
Hvad er et "gridnet"?
Et gridnet er en tjeneste, der gør det muligt at
dele datakraft og datalagerkapacitet via
internettet. Et gridnet gør langt mere end blot
at skabe forbindelse mellem computere og
sigter i sidste ende mod at omdanne det
verdensomspændende netværk af computere
til en uhyre databehandlingsressource til
regnekraft- og dataintensive anvendelser i
stor skala.
•
Gridnet til e-videnskab
er en reaktion på behovene i de mest krævende videnskabelige
discipliner (f.eks. højenergifysik, bioinformatik) for at dele og kombinere computerkraft og
avancerede, ofte enestående videnskabelige instrumenter. Med støtte fra EU’s
rammeprogrammer har Europa opbygget de største tværvidenskabelige gridnet. EGEE
driver i dag et tværvidenskabeligt gridnet med over 80 000 computere fordelt på 300
lokaliteter i 50 lande verden over. Nettet benyttes af flere tusinde forskere. DEISA-
projektet
20
tilbyder et stabilt brugsklart supercomputernet i Europa, der forbinder de 11
kraftigste supercomputere på kontinentet.
•
Området
videnskabelige data
sigter mod at takle den accelererende og ukontrollerede
vækst i mængden af data, der kan underminere effektiviteten i den videnskabelige
opdagelsesproces, hvis den ikke bringes under kontrol
21
. Det er derfor vigtigt, at der
udvikles nye værktøjer og metoder til at sikre, at det er muligt at få adgang til, behandle og
bevare disse usædvanligt store mængder data. Datalagrene i Europa er ret forskelligt
organiseret, men der er solid basis for at udvikle en sammenhængende strategi for at opnå
større ensartethed og sætte forskersamfundene i stand til bedre at forvalte, udnytte, dele og
bevare data. Europæisk finansierede projekter vedrørende infrastruktur til videnskabelige
data har et fælles mål: enhver form for videnskabelig indholdsressource (videnskabelige
rapporter, artikler om forskning, forsøgs- og observationsdata, multimedieindhold mv.) bør
være let tilgængelig som grundlag for videndeling gennem brugervenlige e-
infrastrukturtjenester.
•
Supercomputeranlæg
er svaret på den moderne videnskabs behov for nye
databehandlings- og simuleringsfaciliteter til at løse stærkt datakrævende og komplekse
opgaver. Medlemsstaternes og forskersamfundets strategiske interesse i europæiske
højtydende databehandlings- og simuleringstjenester har ført til, at der med støtte fra
programmet "Kapacitet" under det syvende rammeprogram er skabt en ny e-infrastruktur,
Prace
22
.
•
Verdensomspændende virtuelle forskersamfund,
der giver en forsmag på "forskning
2.02"-modellen
23
, har åbnet nye perspektiver for grænseoverskridende tværfagligt sam-
arbejde mellem forskersamfund. Den måde, videnskabelig viden frembringes og formidles
på, er ved at gennemgå en kulturforandring, og resultatet er, at der vokser
20
21
22
23
DEISA (Distributed European Infrastructure for Supercomputing Applications, www.deisa.eu).
KOM(2007) 56: Videnskabelig information i den digitale tidsalder.
PRACE (Partnership for Advanced Computing in Europe, www.prace-project.eu).
"Forskning 2.0" henviser til brugen af web 2.0-teknologi til at opnå øget kreativitet,
informationsudveksling og samarbejde i forskningen.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0008.png
verdensomspændende virtuelle forskersamfund frem. Europa bidrager allerede til
fornyelsen af den videnskabelige proces ved at give forskersamfundene mulighed for at
bruge e-infrastruktur til at løse forskningsopgaver af betydning for hele verden.
3.2.
E-infrastruktur i 2020 og fremover
De langsigtede udfordringer, der er forbundet med e-videnskab, kræver en mere effektiv og
koordineret strategi med henblik på europæiske investeringer i videnskabelig infrastruktur i
verdensklasse. E-infrastruktur er en fælles løsning på forskellige brugerbehov og spiller en
afgørende rolle i indsatsen for at fremme topforskning, styrke verdensomspændende
videnskabelige partnerskaber og stimulere udviklingen af menneskelig kapital af høj kvalitet.
Samtidig sikrer e-infrastrukturen, at der opnås stordriftsfordele. E-infrastruktur er et offentligt
gode, der støtter uddannelses-, forsknings- og innovationspolitikkerne. Det er derfor absolut
nødvendigt, at de offentlige myndigheder engagerer sig aktivt i formuleringen af mål og
strategier.
Géant-nettet
er med sin enestående evne til at muliggøre banebrydende
forskningssamarbejde gennem højhastighedsforbindelser og avancerede tjenester en af de
mest iøjnefaldende europæiske succeshistorier. For at Europa kan videreføre sin stolte
tradition for innovation og opdagelse inden for videnskaben ud over 2020, må Géant bygge
videre på de hidtidige fremragende resultater, så det kan blive klar til opgaver i exaskala og
bidrage til udformningen af fremtidens internet.
I dag afhænger
e-videnskabsgridnettenes
levedygtighed
mest
af
den
stærke
efterspørgsel fra forskersamfundene, der
arbejder sammen i projekter, som finansieres
af nationale programmer og EU-programmer.
Dette giver risiko for afbrydelser i driften og
hæmmer en fuld udnyttelse af nettene.
Nationale gridnetinitiativer (NGI)
Nationale gridnetinitiativer er foretagender
med en offentlig opgave, som går ud på at in-
tegrere de finansieringsmidler, der afsættes på
nationalt plan til levering af gridnetbaserede
tjenester. Disse initiativer udgør en fælles
indgang til en række fælles gridnetbaserede
tjenester for de nationale forskersamfund.
Projektbaserede korte teknologiudviklingscyklusser kan underminere interoperabiliteten
mellem gridnettene og derved hæmme tværfagligt samarbejde og gøre det vanskeligt at opnå
stordriftsfordele. EGEE- og DEISA-projekterne er allerede nået langt med at kombinere
forskellige fagområder og koordinere deres strategier. For at sikre gridnettenes levedygtighed
på lang sigt er det nødvendigt, at disse tiltag munder ud i reelt fælleseuropæiske
organisationsmodeller, der åbner gridnettene for alle videnskabelige discipliner og supplerer
de nationale finansieringsstrategier for e-videnskab. En række
nationale gridnetinitiativer,
der er på vej frem, har til formål at tilgodese forskellige videnskabelige discipliners behov for
databehandlingsressourcer på en koordineret og omkostningseffektiv måde.
Hvad
angår
e-infrastruktur
for
videnskabelige data,
er det målet at udvikle
et organisk system af europæiske digitale
datalagre, der kombinerer nationale og
fagområdebaserede lagre og giver disse
merværdi for at opfylde medlemsstaternes
ønsker om forbedret adgang til videnskabelig
information.
Data, data og atter data…
Datalagrene for bioinformatik vokser
eksponentielt. I 2012 vil de data, der hvert år
tilføjes til et enkelt datalager, være nået op på
4 petabytes/år, svarende til den mængde data,
en 10 km høj stabel cd'er kan rumme.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0009.png
Tendensen mod videnskab, der er baseret på enorme datamængder, ses inden for stort set alle
videnskabelige områder
24
(humaniora, biodiversitet, højenergifysik, astronomi mv.) og
indebærer, at rå observations- og forsøgsdata får stigende værdi. Europa må være særlig
opmærksom på aspekter som tilgængelighed, kvalitetssikring og bevaring af data i forbindelse
med vigtige datasamlinger. For eksempel støttes EU's miljøpolitik af direktivet om Inspire-
infrastrukturen
25
, der har til formål at skabe en europæisk infrastruktur for geografisk
information som grundlag for integrerede geodatainformationstjenester. I et heterogent
digitalt datalandskab, hvor det skønnes, at kun 28 % af forskningsresultaterne forvaltes i
digitale datalagre
26
, er det nødvendigt at udvikle en ny strategi for forvaltning af
videnskabelig information og de dermed forbundne politikker baseret på de pioneraktiviteter,
der udføres af centrale interesseparter (f.eks. EMBL, ESA, ECMWF, CERN
27
) såvel som
akademiske institutioner og biblioteker.
Databehandling i supercomputere
er et vigtigt område at sætte ind på, hvis Europas
præstationer inden for videnskaben skal styrkes. Dette kræver en ny strategi for inddragelse af
industrien og koordinering mellem de finansierende myndigheder
28
. Prace-projektet, der
behandler de strategiske, politiske, tekniske, finansielle og forvaltningsmæssige spørgsmål i
forbindelse med supercomputere, har sat skub i mobiliseringen af omfattende nationale midler
til indførelse af et system af petabytemaskiner i Europa, og målet er at nå op på exabyteniveau
i 2020.
For at støtte udviklingen af e-videnskab effektivt og sikre sig et forspring inden for
verdensomspændende virtuelle forskersamfund
må Europa blive ved med at udvikle e-
infrastruktur i verdensklasse, der kan støtte nye deltagelsesmodeller. Dette er en enestående
lejlighed til at styrke den europæiske forsknings rolle i udviklingen på verdensplan.
Imidlertid er der en række problemer, der skal løses, for at vi kan udnytte potentialet i et
verdensomspændende videnskabeligt samarbejde fuldt ud: kultursammenstødet mellem de
forskellige fagområder må gribes an, organisationsmodellerne skal tages op til fornyet
overvejelse, og der skal etableres kvalitetssikringsordninger og forretningsmodeller.
Det er også afgørende, at der lægges nye strategier for den teknologiske udvikling af e-
infrastruktur, så vi kan få fremtidssikrede løsninger, der bygger på åbne standarder, og som
kan vedligeholdes og forbedres yderligere i det lange løb samt tilføre investeringerne i
forskningsanlæg, store og/eller enestående instrumenter osv. ekstra værdi.
4.
T
ILTAG PÅ EUROPÆISK PLAN
For at den fornyede strategi kan blive en succes, må der iværksættes en række konkrete tiltag
inden for de forskellige områder af europæisk e-infrastruktur og skabes synergi mellem dem.
24
25
26
27
28
US National Science Foundations DataNet-program.
(http://www.nsf.gov/pubs/2008/nsf08021/nsf08021.jsp).
Direktiv 2007/2/EF om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske
Fællesskab (Inspire).
‘Investigative Study of Standards for Digital Repositories and Related Services’ DRIVER
(http://dare.uva.nl/document/93727).
EMBL: Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium, ESA: Den Europæiske Rumorganisation,
ECMWF: Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser, CERN: Den Europæiske
Organisation for Højenergifysik.
Europa har været underrepræsenteret på de verdensranglister, der afspejler udviklingen inden for
højtydende databehandling (http://www.top500.org/).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0010.png
4.1.
Konsolidering af Géants førende position på verdensplan
I tæt forbindelse med de nationale forsknings- og uddannelsesnet må Géant fortsat tilbyde
forskere, undervisere og studerende stabile topkvalitetsforbindelser med ekstra høj hastighed,
så barriererne for adgang til distribuerede ressourcer og udstyr sænkes. Nettet må styrke sit
globale perspektiv og dække både avancerede lande og udviklingslande
29
.
Géant må også integrere den seneste teknologiske udvikling inden for netsamarbejde og støtte
forsøg med nye modeller, der vil føre til fremtidens internet
30
.
Medlemsstaterne opfordres til at styrke koordineringen af de nationale og europæiske
politikker for forsknings- og uddannelsesnet.
Medlemsstaterne og forskersamfundene opfordres til at støtte og bruge Géant som en
forsøgsplatform, der fører hen imod fremtidens internet.
Kommissionen vil via det syvende rammeprogram og internationalt samarbejde fortsat
yde støtte til Géant med henblik på at styrke dets kapacitet og globale perspektiv.
4.2.
Strukturering af gridnetrammerne for e-videnskab
Fremtidige europæiske e-videnskabsgridnet bør bygge videre på de nuværende initiativers
succes, idet der tages udgangspunkt i forskellige videnskabelige discipliners fælles behov. Det
bør også være et mål at få erhvervslivet til at bruge nettene.
For at styrke gridnettenes levedygtighed på lang sigt bør forvaltningsmodellerne imidlertid
udvikle sig i retning af et europæisk gridnetinitiativ (EGI), som baseres på de nationale
gridnetinitiativer (NGI), der er på vej frem.
Medlemsstaterne opfordres til at konsolidere og videreudvikle
gridnetinitiativer som grundlag for en fornyet europæisk strategi.
nationale
Kommissionen vil støtte udviklingen af nye forvaltningsmodeller for europæiske e-
videnskabsgridnet samt en effektiv indførelse af disse modeller, så nettene kan betjene et
bredt udvalg af forskningsområder, idet der sikres teknologisk interoperabilitet mellem
gridnet på verdensplan.
4.3.
Forbedring af adgangen til videnskabelige data
Datacentreret videnskab er en ny udfordring, der må tages op af de europæiske og nationale e-
infrastrukturnet. Til det formål er Europa nødt til at indføre et sammenhængende og
velorganiseret system af videnskabelige datalagre. Der skal formuleres konsekvente politikker
for at forbedre adgangen til videnskabelige data (f.eks. i overensstemmelse med ESFRI's
udtalelse om videnskabelige data, Kommissionens meddelelse om videnskabelig information i
den digitale tidsalder
31
og pilotprojektet under RP7 om åben adgang
32
, der blev iværksat i
2008).
29
30
31
32
Idet der bygges på initiativer som ALICE (http://alice.dante.net), EUMEDconnect
(www.eumedconnect.net) og TEIN2 (www.tein2.net), der støttes af GD RELEX, DEV og AIDCO.
F.eks.
initiativet
FIRE
(Future
Internet
Research
&
Experimentation):
(http://cordis.europa.eu/fp7/ict/fire/).
KOM(2007) 56: Meddelelse om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling
og bevarelse.
http://ec.europa.eu/research/science-society/open_access.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448775_0011.png
Medlemsstaterne og forskersamfundene opfordres til at øge investeringerne i
forskningsdatainfrastruktur og fremme udveksling af bedste praksis.
Kommissionen vil styrke de igangsættende investeringer i forskningsdatainfrastruktur
under det syvende rammeprogram for at støtte politikkerne for datatilgængelighed og
-bevaring.
4.4.
Konstruktion af en ny generation af supercomputeranlæg
I overensstemmelse med ESFRI's køreplan
33
må Europa opbygge et nyt system af
databehandlingsressourcer, så ydeevnen når op på petaflopniveau i 2010, og vi kan gå over til
databehandling på exaskala i 2020. Dette kræver, at der lægges særlig vægt på at udvikle og
ajourføre software og simuleringsmodeller, der kan udnytte de nye supercomputeres datakraft.
Desuden er der brug for styrket forskning i og udvikling af grundlæggende hardware- og
softwareteknologi i alle led af værdikæden, herunder avancerede komponenter og systemer,
system- og applikationssoftware, modellering og simulering.
For at kunne opbygge, styre og udnytte denne nye forskningskapacitet er Europa nødt til at
udvikle nye organisationsrammer baseret på det pionerarbejde, der er udført i Prace-projektet.
Desuden skal offentlig-private partnerskaber og prækommercielle indkøb
34
udnyttes til at
sætte skub i investeringerne på dette strategiske område.
Det bør derfor sikres, at europæiske investeringer i supercomputeranlæg får en mærkbar
effekt i industrien.
Medlemsstaterne opfordres til at optrappe og koncentrere investeringerne til støtte for
Prace-infrastrukturen samt inden for lignende forskningsområder i fuld koordination
med Kommissionen.
Kommissionen vil iværksætte tiltag for at formulere og støtte en ambitiøs europæisk
strategisk dagsorden for supercomputeranlæg, der dækker alt fra komponenter og
systemer til de nødvendige softwareprogrammer og tjenester.
4.5.
Europa som vært for verdensomspændende, virtuelle forskersamfund
Europa må udnytte e-infrastrukturen til at høste det høje innovationsudbytte, som tværfaglig
forskning giver mulighed for, og det skal gøres lettere for forskerne at udnytte de fordele, e-
infrastrukturen giver. Det er også vigtigt at sørge for, at de videnskabelige discipliner
struktureres og organiseres på en sådan måde, at de kan få fuldt udbytte af de tjenester, som e-
infrastrukturen byder på. Dette kræver en øget uddannelsesindsats, der sikrer, at forskerne er i
stand til at udnytte e-infrastrukturen bedst muligt.
Medlemsstaterne og Kommissionen må sørge for, at fremtidige investeringer i
forskningsanlæg tilrettelægges således, at e-infrastrukturen udnyttes fuldt ud.
Medlemsstaterne og forskersamfundene opfordres til at tage åbent imod e-
videnskabsparadigmet og fortsætte med at udnytte fordelene ved e-infrastrukturen.
Kommissionen vil styrke sine integrerende aktiviteter under det syvende
rammeprogram for at medvirke til, at der opstår stærkere europæiske virtuelle
forskersamfund, og tilskynde disse til at udveksle bedste praksis, software og data.
33
34
ESFRI's køreplan udpeger ny forskningsinfrastruktur, der skal opfylde de europæiske forskersamfunds
behov på lang sigt (www.cordis.europa.eu/esfri/roadmap.htm).
KOM(2007) 799: Prækommercielle indkøb: Vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa
gennem øget innovation.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
K
ONKLUSION
Det er afgørende, at forsknings- og innovationspolitikkerne styrkes, så Europa kan løfte de
enorme udfordringer, det kommer til at stå over for i løbet af de næste 10-15 år. Der vil ske
store forandringer i måden at drive forskning på. Forskerne vil blive konfronteret med en
hidtil uset kompleksitet, når de skal løse videnskabelige problemer af betydning for samfundet
verden over. Derfor bliver det nødvendigt at kombinere viden fra forskellige fagområder.
E-infrastruktur danner grundlag for anvendelser, der kræver stor databehandlingskapacitet, og
muliggør et samarbejde, der kombinerer viden fra forskellige videnskabelige områder. Brugen
af stærkt distribuerede netstrukturer som f.eks. Géant vil give anledning til nye organisations-
former, herunder virtuelle organisationer, der dækker hele verden.
En styrket og koordineret indsats fra medlemsstaternes, Europa-Kommissionens og
forskersamfundenes side vil fremskynde udbredelsen af e-infrastruktur, så kapaciteten og
funktionaliteten mangedobles.
Den fornyede strategi for at sikre Europa en førende position inden for e-videnskab, udvikle
e-infrastruktur i verdensklasse og udnytte forsknings- og innovationspotentialet er en
forudsætning for, at Europa kan blive et kraftcenter for topforskning og en videnskabelig
partner, der virkelig åbner sig for hele verden.
DA
12
DA