Europaudvalget 2009-10
KOM (2009) 0126
Offentligt
835647_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
23. april 2010
Lovteknikkontoret
2009-7004-0029
JOK41420
NOTAT
om
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse
af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning)
1. Direktivforslagets baggrund og formål
Den 29. juni 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv
2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
Direktivet vedrører navnlig spørgsmålet om morarente i tilfælde af for-
sinket betaling (artikel 3, stk. 1, litra a-d), og indeholder også regler om
kreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle re-
levante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes forsinket betaling (ar-
tikel 3, stk. 1, litra e). Direktivet indeholder desuden regler om mulighed
for at gribe ind over for vilkår vedrørende betalingsdagen og følgerne af
forsinket betaling, der er klart urimelige over for kreditor (artikel 3, stk.
3-5), om retlig anerkendelse af ejendomsforbehold (artikel 4) samt om
inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav (artikel 5).
Kommissionen har den 8. april 2009 fremsat forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i han-
delstransaktioner (Omarbejdning) (KOM(2009) 126 endelig). Forslaget
har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe om konkurrenceevne og vækst,
og det senest reviderede forslag, som Rådet har fremlagt den 9. april
2010, er indarbejdet i nærværende notat.
Direktivforslaget sigter mod at forbedre de europæiske virksomheders
likviditet samt mod at gøre det indre marked mere velfungerende ved at
mindske de hindringer for grænseoverskridende handelstransaktioner, der
skyldes forsinket betaling.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet ligger ikke inde med oplysninger, der mere præcist kan
belyse, om offentlige myndigheders forsinkede betalinger udgør et væ-
sentligt problem i EU.
Af forslagets begrundelse fremgår imidlertid bl.a., at forsinket betaling
stadig er et generelt problem i EU, hvor offentlige myndigheder i nogle
medlemslande udviser en særlig uheldig betalingsadfærd, og at det derfor
er vigtigt at sikre en markant skærpelse af offentlige myndigheders inci-
tament til at betale rettidigt.
Af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 17 fremgår endvidere, at
”Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ofte betaler fakturaer
længe efter udløbet af den gældende betalingsfrist”,
og at
”offentlige
myndigheders forsinkede betaling ikke blot påfører de private virksom-
heder urimelige omkostninger, men medfører også generel ineffektivitet.
Derfor bør der indføres en kompensation, som har en tilsvarende stærke-
re præventiv virkning, når offentlige myndigheder betaler for sent.”
2. Direktivforslagets indhold
2.1. Indledning
Indledningsvis bemærkes, at medlemsstaterne ifølge forslaget kan fast-
sætte eller opretholde nationale regler, der giver kreditor en
videre
be-
skyttelse end direktivets bestemmelser, jf.
artikel 11, stk. 3,
der – ud over
at være flyttet fra artikel 6, stk. 2, til artikel 11, stk. 3 – ikke foreslås æn-
dret. Der er således tale om minimumsharmonisering.
Det gældende direktivs anvendelsesområde (artikel
1)
foreslås ikke æn-
dret, idet det fortsat kun finder anvendelse på betalinger, der foretages
som vederlag for handelstransaktioner. Ved ”handelstransaktioner” for-
stås fortsat ”forretningsmæssige transaktioner mellem virksomheder eller
mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som indebærer leve-
ring af varer og tjenesteydelser mod vederlag”, jf.
artikel 2, nr. 1.
Direk-
tivet omfatter dermed ikke betalinger i forbrugerforhold.
Under pkt. 2.2.-2.6. nedenfor er gennemgået de væsentligste ændringer i
forhold til det gældende direktiv.
2.2. Morarentebetaling – handelstransaktioner mellem erhvervsvirksom-
heder
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 3
vedrører navnlig spørgsmålet om morarente ved forsinket beta-
ling og viderefører i det væsentlige det gældende direktivs bestemmelse.
Det foreslås imidlertid, at artikel 3
kun
skal finde anvendelse på handels-
transaktioner mellem erhvervsvirksomheder, således at spørgsmålet om
morarenter ved handelstransaktioner, der indebærer levering af varer el-
ler tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder, reguleres i
en særskilt ny bestemmelse (artikel 5). Morarente defineres i forslagets
artikel 2, nr. 5,
som ”lovbestemt rente eller rente, som er forhandlet og
aftalt mellem virksomheder”.
Efter direktivets
artikel 3, stk. 1, litra a og b,
har kreditor krav på mora-
rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en
rykkerskrivelse. Der er tale om en videreførelse af bestemmelser i det
gældende direktiv.
Artikel 3, stk. 2, litra a og b,
der også viderefører be-
stemmelser i det gældende direktiv, fastsætter regler for, hvornår der skal
betales morarente i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Der skal således betales morarenter fra dagen efter sidste rettidige beta-
lingsdag, hvis en sådan dato er fastsat i parternes aftale, jf.
artikel 3, stk.
2, litra a.
Er der
ikke
fastsat en dato for rettidig betaling i aftalen, påløber der mora-
rente fra 30 dage efter dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura
eller en tilsvarende betalingsanmodning (litra
b, nr. i).
Hvis fakturaen
eller den tilsvarende betalingsanmodning er modtaget før den dag, hvor
skyldneren modtager varerne eller tjenesteydelserne, skal 30-dagesfristen
beregnes fra sidstnævnte dag (litra
b, nr. iii).
Hvis det er aftalt eller be-
stemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller
kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overens-
stemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktura-
en eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor
denne godkendelse eller kontrol finder sted, skal fristen regnes fra 30 da-
ge efter datoen for godkendelse eller kontrol (litra
b, nr. iv).
2.3. Kompensation for inddrivelsesomkostninger
Efter forslagets
artikel 4, stk. 1,
der er en ny bestemmelse, vil kreditor –
medmindre andet er aftalt – i tilfælde, hvor der skal betales morarente i
handelstransaktioner efter artikel 3 og 5, have krav på at modtage et be-
løb af skyldneren som kompensation for egne inddrivelsesomkostninger.
Beløbene fremgår af
artikel 4, stk. 1, litra a-c
(henholdsvis 40 €, 70 €
eller 100 € afhængigt af størrelsen af det skyldige beløb).
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslagets
artikel 4, stk. 3,
har kreditor, ud over de beløb, som er
fastsat i stk. 1, krav på rimelig kompensation af skyldneren for alle yder-
ligere inddrivelsesomkostninger, hvilket må forstås som kompensation
for kreditors inddrivelsesomkostninger
ud over
de faste beløb, der frem-
går af stk. 1. Denne regel er en delvis videreførelse af det gældende di-
rektivs artikel 3, stk. 1, litra e, men den foreslåede bestemmelse giver i
modsætning til den gældende ikke medlemsstaterne mulighed for at fast-
sætte en beløbsbegrænsning for denne kompensation.
2.4. Offentlige myndigheders betalingsfrister og morarentebetaling
Direktivforslagets
artikel 5
og
artikel 5 a,
der er nye bestemmelser, ved-
rører offentlige myndigheders betalingsfrister og forsinkede betaling.
Bestemmelserne indebærer, at kreditor har krav på morarente svarende til
den lovbestemte rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at
fremsende en rykkerskrivelse, når der er tale om handelstransaktioner,
der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til of-
fentlige myndigheder. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt
sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er an-
svarlig for forsinkelsen, jf.
artikel 5 a, stk. 1, litra a og b.
Artikel 5 er i
det reviderede udkast fra Rådet opdelt i en artikel 5 og 5 a, hvilket inde-
bærer, at betalingsfristerne fremgår af artikel 5, mens reguleringen af for-
sinket betaling fremgår af artikel 5 a.
Artikel 5, stk. 1, nr. i-iii,
som efter forslaget er enslydende med artikel 3,
stk. 2, litra b, nr. i, iii og iv, fastsætter regler for, hvornår der skal betales
morarente i tilfælde, hvor betingelserne i
artikel 5 a, stk.1, litra a og b,
er
opfyldt.
Efter
artikel 5, stk. 1 og 2
(tidligere stk. 4), forpligtes offentlige myndig-
heder som udgangspunkt til at betale for handelstransaktioner, der inde-
bærer levering af varer eller tjenesteydelser, inden for 30 dage, medmin-
dre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er be-
rettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at
afvikle betalingen over en længere periode.
Betalingsfristen skal beregnes på grundlag af de regler, som gælder for,
hvornår kreditor er berettiget til at kræve morarenter ved forsinket beta-
ling.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udgangspunktet vil således være, at betalingsfristen på 30 dage skal reg-
nes fra dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura eller en tilsvaren-
de betalingsanmodning. Hvis en faktura eller en tilsvarende betalingsan-
modning er modtaget før den dag, hvor skyldneren modtager varerne el-
ler tjenesteydelserne, skal fristen dog beregnes fra modtagelsen af varer-
ne eller tjenesteydelserne. Eller hvis det er aftalt eller bestemt i lovgiv-
ningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller kontrolprocedure,
hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse med aftalen
skal konstateres, og skyldneren modtager en faktura eller en tilsvarende
betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse el-
ler kontrol finder sted, skal fristen regnes fra datoen for denne godken-
delse eller kontrol.
Det foreslås i
artikel 5, stk. 3,
at varigheden af godkendelses- eller kon-
trolproceduren som nævnt i stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30 dage,
medmindre andet er angivet og ”behørigt berettiget” i udbudsbetingelser-
ne eller aftalen. ”Behørigt” er udgået af det reviderede forslag fra Rådet.
2.5. Fast ”kompensationsbeløb” på 5 pct. for offentlige myndigheder
som debitorer
Det foreslås i
artikel 5, stk. 5,
at kreditor i tilfælde, hvor der skal betales
morarente, også har krav på et fast ”kompensationsbeløb” svarende til 5
pct. af det skyldige beløb ved ordregivende offentlige myndigheders for-
sinkede betaling. I det reviderede forslag fra Rådet er der dog lagt op til,
at bestemmelsen udgår.
2.6. Klart urimelige kontraktvilkår
Bestemmelserne i det gældende direktiv om klart urimelige kontraktvil-
kår foreslås samlet i
artikel 6.
Det foreslås i
artikel 6, stk. 1, sidste pkt.,
at
en bestemmelse i aftalen, som udelukker morarente ved for sen betaling,
altid skal anses for at være klart urimelig. I det reviderede forslag fra Rå-
det er der lagt op til, at bestemmelsen formuleres som en formodningsre-
gel, der indebærer, at vilkår eller en praksis, som udelukker morarenter
ved forsinket betaling, formodes at være klart urimeligt.
3. Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om
bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, der som nævnt
navnlig regulerer spørgsmålet om morarente ved forsinket betaling, men
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som bl.a. også indeholder regler om kreditors ret til at kræve rimelig
kompensation af skyldneren for alle relevante omkostninger ved inddri-
velse, er gennemført i dansk ret ved en ændring af renteloven, jf. lov nr.
379 af 6. juni 2002 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling
m.v. (Gennemførelse af EF-direktiv om bekæmpelse af forsinkede beta-
linger i visse handelsforhold m.v.).
3.2. Morarente ved forsinket betaling
Med lovændringen blev morarenten fastsat til en årlig rente, der svarer til
en referencesats (Nationalbankens officielle udlånssats, der fastsættes
halvårligt) med tillæg af 7 pct. Endvidere indebar lovændringen bl.a., at
en fordringshavers anmodning om betaling i tilfælde, hvor forfaldsdagen
ikke er fastsat i forvejen, ikke længere behøver at angive, at manglende
betaling medfører pligt til at betale morarente. Herudover indeholdt lov-
ændringen nye regler om fordringshaverens inddrivelsesomkostninger.
Efter de gældende regler i renteloven, der gælder for rente af pengekrav
på formuerettens område, har kreditor som udgangspunkt krav på mora-
rente ved forsinket betaling.
Renteloven finder – med visse undtagelser, jf. lovens §§ 7, 9 a og 9 b –
ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, eller
hvis andet er aftalt, følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. § 1,
stk. 3 og 4. Der kan dog kræves rente efter reglerne i §§ 3-5 (om mora-
rente), selv om andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis
kravet angår vederlag i henhold til aftale om levering af varer eller tjene-
steydelser, som er indgået mellem erhvervsdrivende som led i deres er-
hverv eller mellem en erhvervsdrivende som led i sit erhverv og en or-
dregivende myndighed, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.
Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal morarente betales fra forfaldsdagen,
hvis denne er fastsat i forvejen. Er forfaldsdagen ikke fastsat i forvejen,
skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordrings-
haveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren
skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af
anmodningen, jf. § 3, stk. 2.
Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage
efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger,
som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, skal der uanset stk. 2 og 3 senest
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning
til betaling af gælden.
Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal
betales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold til
aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.,
kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tids-
punkt.
3.3. Inddrivelsesomkostninger
Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, kan fordringshaveren kræve, at skyldneren
betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved uden-
retlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen
ikke beror på skyldnerens forhold. Stk. 1 kan ikke fraviges til skade for
fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane,
jf. § 9 a, stk. 2.
Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om,
hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1 med hen-
blik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold
til fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for be-
stemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimums-
beløb.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002
om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket beta-
ling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009. Bekendtgø-
relsen angiver i § 1, at den gælder for udenretlig inddrivelse af fordringer
på formuerettens område. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 indeholder hjem-
mel til, at fordringshaveren kan kræve betaling af skyldneren for rimelige
salærkrav (i tilfælde af fremmedinkasso, § 3) eller rimelige udgifter til
henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldne-
ren (frivilligt forlig) og til administration heraf (egeninkasso, § 4). Inkas-
soomkostningerne kan ikke overstige de beløb, der er angivet i bilag 1
(fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso) til bekendtgørelsen.
Efter rentelovens § 9 b kan fordringshaveren bl.a. kræve et gebyr på 100
kr. for en rykkerskrivelse, der er fremsendt med rimelig grund.
3.4. Urimelige kontraktvilkår
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der findes ikke særlige lovregler i dansk ret om, at et aftalevilkår, som
udelukker morarente ved for sen betaling,
altid
skal anses for at være
klart urimeligt. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale eller anden retshan-
del ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt
eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved bedøm-
melsen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde
at gøre en aftale gældende, skal der efter aftalelovens § 36, stk. 2, tages
hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere
indtrufne omstændigheder. Der skal således foretages en samlet vurde-
ring af aftalen og forholdet mellem parterne.
4. Lovgivningsmæssige konsekvenser mv.
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Idet direktivforslaget som noget nyt sondrer mellem morarente vedrøren-
de virksomheders forsinkede betaling og morarente vedrørende offentlige
myndigheders forsinkede betaling, vil renteloven skulle ændres.
Endvidere vil de foreslåede regler om faste kompensationsbeløb (hen-
holdsvis 40 €, 70 € eller 100 € afhængigt af størrelsen af det skyldige be-
løb) i tilknytning til rimelig kompensation for yderligere omkostninger
kræve ny lovgivning.
Også den foreslåede ændring af reglerne om urimelige kontraktvilkår vil
formentlig kræve lovændring, idet den foreslåede regel næppe vil kunne
gennemføres med henvisning til aftalelovens § 36.
Herudover vil de særlige regler for offentlige myndigheder som debitorer
kræve ny lovgivning. Det vil således bl.a. skulle fastsættes, at det kun er
mellem virksomheder, det er muligt at aftale en anden rente end moraren-
ten, jf. artikel 2, nr. 5. Der vil endvidere skulle fastsættes regler om det
offentliges betalingsfrister, der som udgangspunkt ikke må være længere
end 30 dage. Desuden vil den foreslåede bestemmelse om kreditors krav
på betaling af – ud over morarente – et fast kompensationsbeløb svarende
til 5 pct. af det skyldige beløb ved offentlige myndigheders forsinkede
betaling kræve ny lovgivning. Som anført ovenfor er denne bestemmelse
imidlertid udgået af det reviderede forslag fra Rådet.
4.2. Behandling af tvister
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med hensyn til spørgsmålet om, hvor mange klager man forventer at
modtage som følge af de foreslåede direktivændringer, og hvordan kla-
geadgangen vil blive, kan Justitsministeriet oplyse følgende:
Opstår der i en handelstransaktion mellem to erhvervsvirksomheder eller
mellem en erhvervsvirksomhed på den ene side og en offentlig myndig-
hed på den anden side en tvist om f.eks. aftalens indhold, herunder even-
tuelle vilkår om betaling, vil parterne – hvis enighed ikke kan opnås og
andet ikke er aftalt – kunne få spørgsmålet afgjort ved et civilt søgsmål
ved domstolene.
Der er således ikke i dag – og heller ikke efter direktivforslaget lagt op til
– etablering af en
særlig
klageadgang ved forsinket betaling.
Det er i øvrigt Justitsministeriets vurdering, at det forhold, at der med
direktivforslaget er lagt op til en række stramninger af de retsvirkninger,
som er forbundet med forsinket betaling, ikke
i sig selv
kan antages at
ville medføre flere tvister. Baggrunden for overhovedet at foreslå stram-
ninger af det gældende direktiv om forsinket betaling i handelstransakti-
oner er da også at forøge incitamentet til at betale rettidigt.
5. Europa-Parlamentet
5.1. IMCO-udvalget
Det korresponderende udvalg i Europa-Parlamentet, Udvalget om det
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget), har endnu ikke
afgivet en betænkning om forslaget, men udkast til betænkning er udar-
bejdet (dok. nr. PE438.475v01-00). Udkastet fra IMCO-udvalget inde-
holder navnlig forslag om,
- at der for offentlige myndigheder som debitorer skal gælde en mak-
simal betalingsfrist på 60 dage, der ikke kan fraviges ved aftale,
- at offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder skal behandles
ens for så vidt angår sanktioner ved forsinket betaling, således at det
faste ”kompensationsbeløb” på 5 pct. ikke alene skal finde anven-
delse på offentlige myndigheder som debitorer, men også på er-
hvervsvirksomheder som debitorer,
- at ”kompensationsbeløbet” på 5 pct. af det skyldige beløb ændres til
et progressivt system, hvorefter der skal betales 2 pct. i kompensati-
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
on fra den dato, hvor der skal betales morarenter, 4 pct. efter 45 da-
ge og 5 pct. efter 60 dage (dog maksimalt 50.000 euro), og
- at definitionen i artikel 2, nr. 2, af en ”offentlig myndighed” udvi-
des, således at definitionen også omfatter forsyningsvirksomheders
transaktioner, som falder ind under anvendelsesområdet for direktiv
2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester og transaktioner som defineret i direktiv
2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne
ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse
bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på
forsvars- og sikkerhedsområdet.
5.2. JURI-udvalget
Det associerede udvalg i Europa-Parlamentet, Retsudvalget (JURI-
udvalget), der har enekompetence i henhold til artikel 6, 8 og 9, har afgi-
vet en udtalelse om forslaget (dok. nr. PE438.157v02-00). Udtalelsen fra
JURI-udvalget indeholder navnlig forslag om,
- at det i artikel 6 vedrørende urimelige kontraktvilkår præciseres, at
vilkår eller en handelspraksis, som udelukker morarenter, kompen-
sation for inddrivelsesomkostninger eller begge dele,
altid
skal an-
ses for at være urimelige.
5.3. ITRE-udvalget
Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE-
udvalget) har afgivet en udtalelse om forslaget (dok. nr. PE438.157v02-
00). ITRE-udvalget er ikke et associeret udvalg, hvilket indebærer, at ud-
talelsen alene er en opfordring til IMCO-udvalget om at optage æn-
dringsforslagene i sin betænkning. Udtalelsen fra ITRE-udvalget inde-
holder navnlig forslag om,
- at der både for offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder
skal gælde en maksimal betalingsfrist på 60 dage, der ikke kan fra-
viges ved aftale.
10