Udenrigsudvalget 2009
KOM (2009) 0160
Offentligt
1448825_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 8.4.2009
KOM(2009) 160 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen
{SEK(2009) 442}
{SEK(2009) 443}
{SEK(2009) 444}
{SEK(2009) 445}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen
I.
INDLEDNING
Verden er inde i en periode, der er præget af turbulens. Intet land og ingen region kan
undslippe den aktuelle globale krise. Udviklingslandene, der allerede er hårdt ramt af de på
hinanden følgende fødevare-, brændstof- og klimaændringsrelaterede kriser, lider stærkt under
konsekvenserne af finanskrisen og den økonomiske afmatning. Millioner af mennesker
skubbes ud i – eller synker tilbage i – fattigdom; klimaet og miljøet trues i stigende grad,
væksten bremses og ledigheden stiger, og der er risiko for, at MDG-målene ikke nås, og at
gevinsten igennem det sidste årti fortabes.
I sådanne usikre tider kan man være fristet til at se indad. Det vil være en historisk fejl. I en
tid, der er præget af indbyrdes afhængighed, er vor fremtid, vore værdier, vor sikkerhed og
vor velstand uløseligt knyttet sammen med udviklingslandenes. Et opsving i de mere
udviklede økonomier driver opsvinget på verdensplan. Vækst i udviklingslandene vil til
gengæld resultere i arbejdspladser, vækst og velstand også andetsteds og bidrage til fred og
stabilitet på global plan.
I 2008 understregede det internationale samfund igen og igen, at udvikling er en vigtig del af
løsningen på denne globale krise. På de internationale konferencer i New York, Accra og
Doha og på G20-topmødet i Washington blev der givet udtryk for stærke holdninger og givet
konkrete tilsagn om at nå MDG-målene, at opfylde støttemålene, at gøre støtten mere effektiv
og at inddrage udviklingslandene i reformen af den globale styring. Den Europæiske Unions
har i høj grad bidraget til disse resultater ved at udvise en fælles holdning,
lederskabskompetence og beslutsomhed.
På G20-topmødet i London den 2. april 2009 blev der igen peget på sagens hastende karakter
med opfordringer til at tage væsentlige skridt til at støtte udviklingslandene. I den nuværende
situation er "business as usual" ikke en mulighed. Denne meddelelse bygger derfor på
hovedresultaterne af den årlige "Monterrey-undersøgelse", som behandles i vedlagte
arbejdsdokumenter
1
, og skitserer 28 konkrete foranstaltninger, som Den Europæiske Union
bør arbejde på at gennemføre til at hjælpe udviklingslandene med at håndtere krisen.
1
De fire arbejdsdokumenter vedrører udviklingsfinansiering ("Where does the EU go from Doha?" -
SEC(2009) 444), handelsrelateret bistand ("2009 Aid for Trade Monitoring Report" - SEC(2009) 442),
bistandseffektivitet ("Aid Effectiveness after Accra – where does the EU stand?" - SEC(2009) 443) og
millenniumudviklingsmålene ("Millennium Development Goals – impact of the financial crisis on
developing countries" - SEC(2009) 445).
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0003.png
II.
KONTEKST: SÅRBARHED OG MODSTANDSDYGTIGHED
Alle de seneste analyser af krisens konsekvenser er enige på ét punkt: efter at have ramt de
avancerede økonomier og verdens nye vækstøkonomier rammer krisens "tredje bølge" nu
udviklingslandene
2
.
For det første rammes de af den direkte virkning af
finanskrisen,
især på grund af manglende
kredit, investeringer, private kapitalstrømme og stor valutakursustabilitet.
Lande, som er
stærkt afhængige af private kapitalmarkedsstrømme,
særlig udenlandske direkte investeringer,
er særlig hårdt ramt. Udviklingslande, der er
stærkt afhængige af pengeoverførsler,
er særlig
hårdt ramt. Ifølge Verdensbankens skøn vil kapitalstrømmene til udviklingslandene falde fra i
alt 1 trillion i 2007 USD til ca. 600 mia. USD i 2009.
For det andet mærkes virkningerne af den
globale økonomiske afmatning
i
udviklingslandene. IMF forventer, at væksten i udviklingsøkonomierne blot vil være på
3,25 % i 2009, et fald fra 6,3 % i 2008 og 7,9 % i 2007. En anden direkte konsekvens af den
globale økonomiske afmatning er nedgangen i den
globale verdenshandel.
I takt med
nedgangen i den globale efterspørgsel efter råvarer og det heraf følgende prisfald forventes et
kraftigt fald i udviklingslandende
eksportindtægter,
hvilket resulterer i en forværring i de
eksterne balancer og lavere indtægter. Udviklingslande, der er
nettoeksportører af råvarer,
vil
lide under de faldende råvarepriser, medens lande, der er
nettoimportører
af råvarer, derimod
vil få lavere importregninger. Ifølge Verdensbankens skøn vil udviklingslandene blive
konfronteret med et finansieringsunderskud på 270-700 mia. USD i år.
Som følge af disse forhold står udviklingslandene allerede over for alvorlige
sociale
konsekvenser
på grund af krisen. Regeringer med øgede ubalancer på de offentlige finanser
vil få problemer med at opretholde niveauet for de sociale udgifter, vedligeholdelse af
offentlig infrastruktur udsættes, støtte til sociale sikkerhedsnet falder på et tidspunkt, hvor der
er størst behov herfor, og antallet af arbejdsløse og arbejdende fattige, især i byområder, stiger
eksponentielt.
Krisen kan også have vigtige
konsekvenser på det politiske og sikkerhedsmæssige område.
Øget fattigdom og social uro kan resultere i, at latente politiske uoverensstemmelser udvikler
sig til en akut konflikt. Der kan også være en mere direkte virkning, hvor budgetmæssige
begrænsninger medfører, at der ikke er penge til at betale lønninger i den offentlige sektor,
bl.a. politi og de væbnede styrker, hvilket kan anspore til uro eller endog militærkup. Normale
politiske konkurrencer kan blive hårdere og resultere i civile konflikter, hvor etniske parter
kæmper om magten og adgangen til ressourcer. Krisen kan endvidere øge de betydelige
migrationsstrømme
inden for det enkelte land, men også mellem regioner. Der kan også blive
tale om et migrationspres på de mere udviklede økonomier.
Medens krisen berører alle udviklingslande, er der meget store variationer i omfanget af
virkningen, dens symptomer og evnen til at håndtere den i de forskellige regioner, lande og
befolkningsgrupper. På grund af forbedrede politikker inden for de seneste år er mange
2
IMF (“The Implications of the Global Financial Crisis for Low-Income Countries”, marts 2009); WB
(“Swimming Against the Tide: how Developing Countries are Coping with the Crisis”, marts 2009 og
("The Global Economic Crisis: Assessing Vulnerability with a Poverty Lens", februar 2009); ODI ("The
global financial crisis and developing countries – What can the EU do?", januar 2009); EIB ("The
impact of the financial crisis on ACP countries", december 2008); ADB ("Country Economic
Monitoring Notes", februar 2009).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0004.png
udviklingslande mere modstandsdygtige over for den nuværende krise end det var tilfældet
under tidligere globale afmatninger og har en vis manøvremargin for at træffe
politiske
foranstaltninger
for at støtte vækst og imødegå krisens virkninger. De seneste års
råvareboom, øget makroøkonomisk stabilitet, strukturreformer og gældslettelse har givet
mange lande mulighed for at forbedre deres finansielle stilling over for udlandet. Deres
mulighed for at føre en uafhængig penge- og finanspolitik er imidlertid stærkt begrænset på
grund af det vedvarende inflationspres, stramme budgetter og forværrede eksterne balancer,
samt den fortsatte virkning af stigningen i fødevare- og energipriser i 2008 og nedadgående
pres på deres valutakurser.
En global indsats for at stabilisere finanssektoren med sigte på at fremme et økonomisk
opsving er derfor yderst relevant for udviklingslandene. EU-foranstaltninger for at forbedre
reguleringen i finanssektoren og gennemføre den europæiske økonomiske genopretningsplan
er derfor et meget vigtige bidrag i den henseende. De igangværende og planlagte reformer af
IMF's og de multilaterale udviklingsbankers udlånsaktiviteter kan hjælpe mange
udviklingslande, især mellemindkomstøkonomier.
Men andre er mere sårbare, og der er risiko for, at de går glip af disse nye muligheder. I denne
forbindelse skal der være særlig opmærksomhed omkring
de mest sårbare udviklingslande
med begrænset modstandsdygtighed.
Set på baggrund af analysen ovenfor bør indsatsen
målrettes efter et lands sårbarhed og modstandsdygtighed på basis af parametre såsom:
•
afhængighed af eksportindtægter og graden af integration i verdenshandelen
•
afhængighed af eksterne finansstrømme og finansielle overførsler, især udenlandske
direkte investeringer og pengeoverførsler
•
evne til at reagere, hvilket afhænger af kvaliteten af den overordnede styreform, forekomst
af eksterne reserver, udlandsgæld og muligheder for at træffe finanspolitiske stimulerende
foranstaltninger.
Afhængighed af eksport-
indtægter
- Eksport som
-
BNP
andel af
- Eksport af råvarer
- FDI
Sårbarhed
- Eksterne reserver
- Budgetbalance
- Betalingsbalancens
løbende poster
- Støttestrømme
- Pengeoverførsler
Afhængighed af eksterne finansielle
strømme
Evne til at reagere
Fig. 1
Kommissionen og EU-medlemsstaterne vil således i 2009 i samarbejde med internationale
institutioner og partnerlande gennemføre flere fælles analyser af krisens virkning med henblik
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0005.png
på at identificere de mest sårbare lande og gennemføre en koordineret indsats inden for EU
for de enkelte lande.
III.
RETTIDIG, KOORDINERET OG MÅLRETTET EUROPÆISK AKTION
III.1. INDFRIELSE AF VORE BISTANDSFORPLIGTELSER, EN LØFTESTANG
FOR ANDRE RESSOURCER
EU er fortsat langt den største donor af offentlig udviklingsbistand (ODA) – med 59 % af
totalen, idet dets andel er steget med 4 procentpoints i forhold til 2007. I 2008 vendte EU den
nedadgående tendens, der var konstateret i ODA-strømmene i 2007. De samlede ODA
niveauer vendte i 2008 tilbage til 0,40 % BNP, en stigning fra 0,37 % i 2007 svarende til
udbetalinger på næsten 50 mia. EUR og en stigning på mere end 4 mia. EUR og 2 mia. EUR
sammenholdt med henholdsvis 2007 og 2006. Desuden har 13 medlemsstater nu flerårige
nationale tidsplaner over, hvorledes de vil indfri deres individuelle forpligtelser i 2010 og
2015 og således forbedre forudsigeligheden i bistanden.
Trods denne opadgående tendens er udsigterne for de kommende år problematiske. Mange
medlemsstater er langt væk fra de individuelle grundmål for 2010. Den ekstra indsats, der skal
gøres for at nå det kollektive mål på 0,56 % af BNI i ODA i 2010 repræsenterer 20 mia. EUR.
ODA er en nøglefaktor i bestræbelserne på at mindske fattigdommen i verden, nå
millenniumsudviklingsmålene og mobilisere andre kilder. Dens forudsigelighed er af værdi i
sig selv og skal garanteres. Den globale krise kan ikke være en undskyldning for at udvande
vore forpligtelser. Bistand er ikke et spørgsmål om velgørenhed, men en af drivkræfterne bag
genrejsning.
ODA alene er imidlertid ikke tilstrækkelig. EU skal benytte alle tilgængelige kilder og
instrumenter for at fremme bistand med henblik på at stimulere vækst, handel og skabelse af
arbejdspladser. En så omfattende indsats bør være en fælles tilgang på EU-plan og bør
omfatte instrumenter og processer som f.eks. eksportkreditter, investeringsgarantier og
overførsel af teknologi til gavn for udviklingen.
(1)
Indfrielse af ODA-forpligtelser.
EU-medlemsstaterne skal indfri deres individuelle
og fælles forpligtelser for at nå deres ODA-mål inden 2010 og 2015. Dertil kræves
der et ekstra beløb på 20 mia. EUR i ODA i 2010. Der er derfor behov for en resolut
indsats allerede i år.
En løftestang for nye ressourcer.
Medlemsstaterne bør øge bestræbelserne for at
mobilisere mere udviklingsrelevant finansiering. Vort mål er, at hver enkelt euro i
bistand skal kunne mobilisere 5 euro i ikke-ODA-relateret bistand (f.eks.
teknologioverførsel, handelsfinansiering og private investeringer). Kommissionen
anbefaler også, at medlemsstaterne udbygger og anvender mere innoverende
finansieringskilder, f.eks. som en videreudvikling af frivillige solidaritetsafgifter,
f.eks. luftfartsafgifter, til at finansiere sundhedsprogrammer.
(2)
III. 2. KONJUNKTURUDLIGNENDE FORANSTALTNINGER
Der er behov for handling nu. Støtten bør have en direkte konjunkturudlignende virkning. De
fattigere økonomier har stærkt brug for finansiering i disse krisetider. Der bør træffes
foranstaltninger for at omformulere prioriteringer, gennemføre hurtigere udbetalinger og om
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nødvendigt fremskynde bistand og budgetstøtte. Medlemsstaterne opfordres til at følge
samme retningslinjer i forbindelse med deres bilaterale bistand.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0007.png
(3)
Omformulering af prioriteringer.
Kommissionen vil sammen med udviklingslandene
fremskynde midtvejsevalueringen af sine strategipapirer og støtteprogrammer i 2009
og 2010 for at tage hensyn til nye behov og nye prioriteringer. EIB bør som led i sin
handlingsplan for 2009-2011 fokusere på konjunkturudlignende foranstaltninger
inden for områder som f.eks. infrastruktur, herunder energi og
klimaændringsrelaterede aktiviteter og finanssektoren.
Hurtig
udbetaling.
Kommissionen
følger
nu
mere
fleksible
gennemførelsesprocedurer i lande, der befinder sig i eller er kommet ud af en
nødsituation, og vil nøje følge situationen i andre lande. EIB vil bestræbe sig for at
fremskynde udbetalinger på basis af godkendte finansieringsaftaler.
Fremskyndelse af bistand.
Kommissionen har fremskyndet forpligtelser svarende til
en stor del af Fællesskabets bistand til AVS-landene (4,3 mia. EUR, der er indgået
forpligtelser for i 2009) og vil undersøge andre muligheder for at fremskynde
leveringen af bistanden
3
. EIB bør fremskynde forpligtelser i forbindelse med AVS-
partnerskabsaftalerne (investeringsfacilitet på 3,5 mia. EUR og egne ressourcer på 2
mia. EUR i 2008-2013) og under andre eksterne mandater (25,8 mia. EUR i 2007-
2013, med en eventuel forøgelse på 2 mia. EUR) og opfordres til at fremskynde
udgiftsbetalinger i ENP-lande i Østeuropa i samarbejde med EBRD såvel som
tiltrædelseslande og førtiltrædelseslande.
Fremskyndelse af budgetstøtte.
Kommissionen disponerede i 2008 over næsten 3
mia. EUR i budgetstøtte (et hurtigt virkende indsatsmiddel) til fordel for AVS-stater,
hvilket udgør 72 % af al planlagt budgetstøtte i perioden 2008-2013. Kommissionen
vil tage de igangværende budgetstøtteoperationer op til fornyet overvejelse i de mest
sårbare lande og i hvert enkelt tilfælde vurdere mulighederne for at fremskynde
udbetalinger og reevaluere de makroøkonomiske betingelser eller andre aspekter, der
nødvendige for at fremskynde udbetalinger.
Udforskning af mulighederne for makrofinansiel bistand.
I ekstraordinære tilfælde
kan der overvejes makrofinansiel bistand til lande, som er omfattet af den europæiske
naboskabspolitik (ENP), tiltrædelses- og førtiltrædelseslande, som bevilges i
samarbejde med Den Internationale Valutafond og i overensstemmelse med IMF-
programvilkårene
4
.
(4)
(5)
(6)
(7)
III.3. FORBEDRING AF EFFEKTIVITETEN: EN HASTESAG
I disse krisetider kan hverken de udviklede lande eller udviklingslandene tillade sig at betale
den høje pris, der er forbundet med opsplitning eller manglende koordination, som det er
tilfældet i øjeblikket. På verdensplan finansierer 225 bilaterale og 242 multilaterale
organisationer hundredetusinde aktiviteter hvert år. I 108 lande er der over 10 EU-donorer,
som yder programmerbar bistand. EU-donorer finansierer ca. 60 000 projekter med et
gennemsnitligt årligt bidrag i 2007 på kun 400 000 til 800 000 EUR pr. aktivitet.
3
4
Fordelt med 3 mia. EUR i budgetstøtte, 800 mio. EUR til fødevarefaciliteten og 500 mio. EUR til ad
hoc FLEX-mekanismen.
For lande på OECD/DAC-listen for indberetning af bistandsstrømmen i 2008-2010.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0008.png
Denne "støtteineffektivitet" er meget kostbar. Volatiliteten og støttens manglende
forudsigelighed alene kan forøge omkostningerne med mellem 15 % og 20 %
5
. Det vurderes,
at bunden bistand også øger omkostningerne for varer, tjenester og arbejder med mellem 15 %
og 20 %. De første beregninger viser, at omkostningerne ved ikke fuldt ud at følge denne
dagsorden kan koste mellem 25 til 35 mia. EUR indtil 2015, eller 5 til 7 mia. EUR om året,
hvis niveauet for EU-donorernes netto-bilaterale bistand forbliver uændret
6
. Det er prisen for,
at EU-samarbejdet ikke er fuldt udbygget på udviklingsområdet.
Der er behov for væsentlige reformer, og EU har vist vejen. Ved at handle og tale med én
stemme har EU for det første gjort en stor indsats for at opstille nye internationalt godkendte
målsætninger, f.eks. Accra Agenda for Action (AAA), der blev godkendt af forummet på højt
plan i Accra i 2008. For det andet ved at træffe forholdsregler for at mindske opsplitningen
blandt europæiske aktører, initiativer som adfærdskodeks for arbejdsdeling er et vigtigt bidrag
for at fremme bistandseffektivitetsdagsordenen på globalt plan.
Denne dynamik skal styrkes nu. De enkelte donorers ekspertise, ressourcer og instrumenter
skal afpasses bedre i forhold til hinanden. En koordineret EU-indsats baseret på fælles
prioriteringer vil forøge den positive virkning på kort sigt af vor indsats og sikre
bæredygtighed på længere sigt.
(8)
Iværksættelse af bilateral handlingsplan.
EU's medlemsstater og Kommissionen bør
samarbejde om forberedelse af individuelle handlingsplaner for gennemførelse af
"AAA"-forpligtelser. I disse planer bør indgå fjernelse af juridiske og/eller
administrative hindringer for bistandens effektivitet, samt interne incitamenter til at
ændre administrativ praksis, arbejdsmetoder og programmeringsprocesser.
Fremskyndelse af fælles EU-tiltag.
Kommissionen vil i 2009 stille forslag til
adfærdskodekser for henholdsvis globale og vertikale midler og anvendelse af
modtagerlandenes egne systemer og faglig bistand. Kommissionen vil i forbindelse
med implementeringen af adfærdskodeksen om arbejdsfordeling endvidere fremme
et EU-tiltag om arbejdsdeling på tværs af lande. I samme ånd bør EIB udbygge sit
samarbejde med finansieringspartnerne, donororganisationerne og med
Kommissionen, bl.a. gennem delegeret samarbejde og blanding af EU-ressourcer.
Samarbejdet mellem EIB og EBRD vil også blive styrket som led i strategien for det
østlige partnerskab.
En kollektiv EU-tilgang til løsning af krisen.
Med henblik på at realisere forslagene i
denne meddelelse opfordres EU-medlemsstaterne til i 2009 at præsentere, hvilke
initiativer og instrumenter de har tilvejebragt til at imødegå krisen i
udviklingslandene med henblik på en koordineret reaktion. I den næste Monterrey-
rapport evalueres gennemførelsen af de således opstillede prioriteringer.
Yderligere reform at den internationale bistandsarkitektur.
Som verdens største
donor er EU ved at handle og tale med én stemme den drivende kraft bag en
forenkling af den internationale bistandsarkitektur. En reform, som EU kunne
anbefale over for det bredere donorsamfund, er "resultatbaseret konditionalitet", hvor
(9)
(10)
(11)
5
6
Homi Kharas. Measuring the Costs of Aid Volatility, Wolfensohn Centre for Development, juni 2008.
Tal baseret på de foreløbige resultater af undersøgelsen "The Aid Effectiveness Agenda – Benefits of a
European Approach". Undersøgelsen, som er bestilt af Europa-Kommissionen, forventes afsluttet i
sommeren 2009.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0009.png
en strømlining og harmonisering kan øge ejerskabet, forudsigelighed,
gennemsigtighed og demokratisk kontrol af vilkårene for anvendelse af
bistandsmidlerne.
III.4. AFBØDNING
REALØKONOMIEN
AF
DE
SOCIALE
VIRKNINGER,
STØTTE
TIL
III.4.1. Beskyttelse af de mest sårbare
Ifølge Verdensbanken vil yderligere 90 mio. mennesker i udviklingslandene blive skubbet ud
i fattigdom i 2009 som følge af den aktuelle krise
7
. Kvinder, børn, ældre og handicappede vil
være blandt de mest udsatte. EU må som en prioritet søge at realisere 2010-grundmålene på
sin MDG-handlingsdagsorden for at undgå risikoen for, at 2015-målene bringes yderligere i
fare. Fortsat bistand inden for sundhed, anstændigt arbejde og uddannelse er afgørende for at
sikre, at de mest sårbare ikke lades i stikken. Sociale kriser har økonomiske konsekvenser.
Uden en uddannet og sund arbejdsstyrke vil opsvinget blive forsinket og væksten bragt i fare.
Tab af indtægter vil påvirke den offentlige finansiering af relevante sociale tjenester.
(12)
Iværksættelse af målrettede sociale beskyttelsesforanstaltninger.
Kommissionen vil
og medlemsstaterne bør støtte udviklingslandenes målrettede handlingsplaner for at
afhjælpe krisens direkte sociale virkninger, f.eks. gennem skabelse og styrkelse af
sociale sikkerhedsnet, fremme af direkte kontantoverførsler og forøgelse af
naturaloverførsler. Kommissionen vil, når det er muligt og nødvendigt, have særlig
opmærksomhed henvendt på sociale sikkerhedsnet, arbejdskraftintensive projekter
og reform af arbejdsmarkederne. Støttemekanismer for at sikre sociale udgifter.
Støttemekanismer for at sikre sociale udgifter.
Kommissionen vil foreslå, at der
under 10. EUF afsættes mindst 500 mio. EUR i 2009 til at støtte de AVS-lande, der
er hårdest ramt af krisen. Finansieringen skal så vidt mulig tage form af budgetstøtte
gennem i) den eksisterende FLEX-mekanisme på basis af tidligere eksporttab og ii)
en ad hoc sårbarheds-FLEX-mekanisme på basis af parametre som forventet
eksporttab, mindre pengeoverførsler og finansielle strømme (se figur I).
Kommissionen opfordrer EU-medlemsstaterne til at deltage i dette initiativ som led i
den internationale indsats, der er særlig rettet mod de mest sårbare.
(13)
III.4.2. Støtte til økonomiske aktiviteter og beskæftigelse
III.4.2.1. Vedligeholdelse og bygning af infrastruktur
Vedligeholdelse og bygning af infrastruktur kan virke effektivt afbødende på kriser og hjælpe
de mest udsatte grupper og skabe jobs gennem udvikling og vedligeholdelse af lokal
infrastruktur, som samtidig tjener grundlæggende behov og stimulerer erhvervsaktiviteten og
handelen. Der bør sættes gang i omfattende infrastrukturinvesteringer for at forbedre
udviklingslandenes konkurrenceevne og skabe sammenkoblinger på tværs af grænserne og
regioner
8
. For Afrikas vedkommende vil EU fokusere på at skaffe de resterende fornødne
infrastrukturfinansieringsmidler til de vigtigste manglende forbindelser, der er identificeret i
7
8
Verdensbanken, 2009.
Se nærmere herom i henholdsvis bilag 3 og 4 (regionale infrastrukturinitiativer i Middelhavsområdet og
Afrika) til arbejdsdokumentet
Udviklingsfinansiering.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0010.png
EU-Afrika infrastrukturpartnerskabet. Kommissionen vil med den Afrikanske Union (AU)
drøfte udnævnelse af "projektkoordinatorer", dvs. politiske personligheder, der skal lede
regionale forhandlinger om de vigtigste manglende forbindelser. Denne fremgangsmåde har
vist sig at være nyttig i forbindelse det transeuropæiske net, både hvad angår energi og
transport. I lyset af de behov, der er afdækket af AU forud for det seneste G20-topmøde
9
, er
EU's indsats omkring de manglende afrikanske forbindelser så meget desto mere tidsmæssig
relevant og vigtig.
(14)
Støtte til hurtig levering af infrastruktur og jobskabelse.
Kommissionen vil yde støtte
til arbejdskraftintensive infrastrukturarbejder og vedligeholdelse for at bevare adgang
til tjenester og begrænse et sandsynligt underforbrug på vedligeholdelse på grund af
budgetproblemer i udviklingslandene. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og
andre donorer til at træffe lignede foranstaltninger. Kommissionen vil i den
forbindelse etablere et net af EU- og andre kapitalindskydere, der skal udarbejde en
oversigt over de fremskyndede infrastrukturinvesteringer, der skal finansieres i
2009/2010. Kommissionen opfordrer EIB til i samarbejde med regionale
udviklingsbanker
og
nationale
finansieringsformidlere
at
benytte
videreudlåningsaftaler ved finansiering af lokal infrastruktur.
Etablering af regional infrastruktur i Middelhavsområdet.
Som led i
Middelhavsunionen vil Fællesskabet, herunder EIB, og medlemsstaterne etablere
motorveje til søs og til lands, støtte vedvarende energi, foranstaltninger til
bekæmpelse af forurening og syd/syd-integration.
Forhøjelse i 2010 på 500 mio. EUR af gavetilskuddet til EU-trustfonden for
infrastrukturer i Afrika.
Kommissionen vil på sin side tildele 200 mio. EUR for
2009-2010 og dermed fordoble sit aktuelle tilskud og opfordre medlemsstaterne til
også at yde et bidrag for af fremskaffe i alt 500 mio. EUR. Hvis dette mål nås, vil det
virke som løftestang for 2,5 mia. EUR i bløde lån til støtte for infrastruktur.
Kommissionen foreslår endvidere, at trustfonden tilpasses i) således at den omfatter
national infrastruktur, som er en del af regionale net, og ii) at der indføres
risikogarantiordninger. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte
den nødvendige ændring af aftalen om trustfonden. Endvidere bør
projektfinansieringsgruppen omfatte Den Afrikanske Udviklingsbank og være åben
for bidragende tredjelande.
(15)
(16)
III.4.2.2 Revitalisering af landbrug
Medens fødevarepriser på det seneste har været faldende, medfører de resterende strukturelle
problemer, f.eks. manglen på produktionskapacitet og infrastruktur, at der forsat er behov for
øgede investeringer i landbruget. Revitalisering af landbruget i udviklingslandene kræver
globale tiltag. En revision af eksisterende strategier og støtteprogrammer forudsætter
politikreformer på nationalt plan samt støtte til levering af inputs, f.eks. såsæd,
gødningsstoffer og landbrugsfinansiering, efterspørgselsbaseret forskning og rådgivning og
bæredygtige produktionssystemer. Desuden er det nødvendigt, at produktionsområder
forbindes mere effektivt med markeder ved hjælp af målrettede infrastrukturinvesteringer,
hvilket kræver støtte til både eksportinfrastruktur og mindre landbrugsinfrastruktur.
9
Afrikas fælles holdning: Forberedelser til G20-topmødet den 2. april 2009, AU, marts 2009.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0011.png
(17)
Fremskyndelse af støtten til landbrug.
Kommissionen bevilger 1 mia. EUR til
fødevarefaciliteten. Første tranche på 314 mio. EUR er også vedtaget og retter sig
mod 23 lande, som anses for at være mest udsat. Kommissionen yder alt i alt over
500 mio. EUR i mere end 40 lande i første halvår 2009 og yderligere 300 mio. EUR i
andet halvår 2009 og fremskynder hermed koordineringen af støtten på
landbrugsområdet for at gøre den mere effektiv.
Investering i landbrugskorridorer.
Kommissionen og medlemsstaterne bør arbejde
sammen med regionale organisationer og den private sektor for at samordne
investeringer til støtte til at sammenkoble markeder og produktionsområder, et nyt
fokus for EU.
(18)
III.4.2.3. Investering i grøn vækst
Krisen rummer store muligheder for at skabe grønnere økonomier. Klimaændringen er en
kæmpe udfordring, og der skal gribes globalt ind nu for at undgå uoprettelig skade. EU, der
allerede har afgivet sit eget faste tilsagn, er stærkt engageret i at sikre et ambitiøs resultat i
København i december, og der må med henblik herpå arbejdes på at inddrage
udviklingslandene til fulde. Hvad angår de mindst udviklede lande (LDC), er udarbejdelsen af
de nationale handlingsplaner for tilpasning (NAPA) et vigtigt indsatsområde. Disse NAPA
indeholder de mest presserende behov og bør indarbejdes i nationale strategier. Hidtil har 39
lande vedtaget sådanne planer og andre, herunder lande der ikke er LDC-lande, bør følge
efter
10
.
(19)
Fremme af den globale klima-alliance.
EU-medlemsstaterne bør bidrage til den
globale klima-alliance (GCCA), som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i 2008.
GCCA arbejder på at fremme støtte til de fattigste og klimamæssigt mest sårbare og
fattigste udviklingslande, særlig LDC og små udviklingsøstater.
Brug af innovativ finansiering til klimaændring.
EU's medlemsstater bør anvende en
del af indtægterne fra auktioner over emissionskvoter under EU's
emissionshandelsordningsregler til bl.a. klimatilpasningsaktiviteter, ny- eller
genplantning med skov og teknologioverførsel i de udviklingslande, der vil ratificere
Københavnaftalen. Kommissionen anbefaler også, at medlemsstaterne undersøger
mulighederne for at lancere den globale klimafinansieringsmekanisme (GCFM) som
et initiativ, der kan danne bro i overgangsperioden mellem 2010 og den fuldstændige
implementering af finanssystemets nye arkitektur, der vedtages på
Københavnkonferencen.
Fokus på vedvarende energi.
EIB bør investere i vedvarende energi og
energieffektivitet. Den regionale dimension ved regional energitransmission,
gasrørledninger og distributionsprojekter vil blive udbygget. EIB bør bestræbe sig for
at øge anvendelsen af sin facilitet til fremme af energi og bæredygtig udvikling på 3
mia. EUR i støtteberettigede lande. Kommissionen vil fremme vedvarende energi i
(20)
(21)
10
Følgende lande har vedtaget nationale handlingsplaner: Bangladesh, Benin, Bhutan, Burkina Faso,
Burundi, Cambodja, Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Comorerne, Den Demokratiske
Republik Congo, Djibouti, Eritrea, Etiopien, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Haiti, Kiribati, Lesotho,
Liberia, Madagascar, Malawi, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Mozambique, Niger, Rwanda, Samoa,
Sao Tome og Principe, Senegal, Sierra Leone, Solomonøerne, Sudan, Tanzania, Tuvalu, Uganda,
Vanuatu, Zambia.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0012.png
AVS-landene gennem energifaciliteten på 200 mio. EUR og er i gang med at
identificere et nyt program til støtte for energi i Latinamerika som led i det regionale
vejledende program for 2010-2013.
(22)
Støtte til overførsel af miljøvenlige og bæredygtige teknologier.
Kommissionen og
medlemsstaterne bør støtte den globale fond for energieffektivitet og vedvarende
energi (op til 80 mio. EUR inden 2010), en innovativ risikokapitalfond, som skal
forvaltes af EIB-gruppen, og som har til formål at fremme overførsel, udvikling og
udnyttelse af miljøvenlige sunde teknologier i udviklingslande og lande med
overgangsøkonomier.
III.4.2.4. Fremme af handel og private investeringer
WTO forventer at den globale handel vil falde for første gang i 20 år med 9 % som følge af
krisen. Kapitaltilstrømningen er allerede faldet dramatisk, og der er sket en betydelig
opbremsning i samhandelen inden for regionerne. Der er behov for et konjunkturopsving.
Opbygning af tillid og forudsigelighed hos aktørerne i markedet, nedbringelse af
handelsomkostningerne og forøgelse af produktionskapaciteten vil hjælpe landene med at
imødegå nogle af krisens negative virkninger og hjælpe dem med at komme styrket ud af
krisen. Der bør forfølges to mål.
For det første bør EU mere end nogensinde fremskynde sin strategi for handelsrelateret
bistand og opfylde sin samlede forpligtelse til at yde 2 mia. EUR i handelsbistand inden 2010
og sikre, at alle de øvrige aspekter i strategien for den handelsrelaterede bistand følges op. I
2007 overskred EU det mål, der var fastsat for 2010, da dets handelsbistand androg 1,019 mia.
EUR. EU-medlemsstaternes handelsbidrag androg i alt 960 mio. EUR, hvilket er en væsentlig
stigning i forhold til 2006. EU's samlede udgifter til al handelsbistand oversteg igen 7 mia.
EUR i 2007. Disse positive kvantitative tendenser skal videreføres og omsættes til mere
effektive udviklings- og vækstorienterede strategier, der skal indgå i nationale programmer
samt i dagsordnerne for regional integration. EU's regionale handelsbistandspakker til AVS-
landene skal hurtigt udarbejdes på basis af de regionale strategidokumenter, der er vedtaget
for nylig.
For det andet bør EU fremskynde arbejdet omkring handelsfinansiering i overensstemmelse
med resultatet af G20-mødet. Stramningen af likviditetsvilkårene på verdensplan har indvirket
negativt på handelsfinansiering. Ifølge IMF var der en nedgang i lavindkomstlandenes
handelsfinansiering på 18 % i sidste kvartal af 2008. Eksportkreditter, kreditfaciliteter og
garantier er af afgørende betydning for at fremme handelen og bør anvendes i større
udstrækning.
(23)
Fremskyndelse af gennemførelsen af dagsordenen for handelsrelateret bistand og
effektivisering af denne bistand.
Kommissionen og medlemsstaterne bør øge deres
indsats for at implementere strategien for handelsrelateret bistand, fastholde sit
nuværende engagement, bl.a. ved fortsat at yde 2 mia. EUR i handelsrelateret bistand
i 2009 og 2010 og sikre, at støtten er effektiv og giver de forventede resultater. Hvad
angår AVS og Latinamerika bør de regionale handelsbistandspakker anvendes til at
støtte regionale organisationer og partnerlande i bestræbelserne for at tilvejebringe
midler til "regionale stimulerende foranstaltninger".
Øget anvendelse af eksportkreditter.
G20 enedes om et multilateralt
handelsfinansieringsinitiativ til 250 mia. USD i form af eksportkreditter og gennem
(24)
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0013.png
investeringsorganer og multilaterale udviklingsbanker. Mange medlemsstater har
gennemført en væsentlig udvidelse af deres eksportkreditorganers kapacitet for at
garantere og sikre eksporttransaktioner. Kommissionen anbefaler, at kapaciteten øges
yderligere til at dække større handelsmængder til støtte af udviklingslandene. EIB
bør overveje at støtte multilaterale initiativer inden for handelsfinansiering.
(25)
Tilrådighedsstillelse af investeringsgarantier og kreditfaciliteter.
i) Kommissionen
og EIB arbejder sammen om at øge investeringsgarantier, bl.a. gennem udvidelse af
garantimulighederne under infrastrukturtrustfonden og EIB's investeringsfacilitet; ii)
Kommissionen opfordrer Rådet til at vedtage Kommissionens forslag fra maj 2008
om en finansiel styrkelse af Euro-Middelhavsfaciliteten for investeringer og
partnerskab (FEMIP) gennem brug af tilbageførsler; iii) Kommissionen vil styrke
investeringsfaciliteten for nabolandene i Østeuropa; iv) EIB bør via lån, kapital
og/eller garantier øge sin støtte til mikrofinansieringsinstitutter og til banksektoren.
SAMARBEJDE OM GOD REGERINGSSKIK OG STABILIET
IV.
God regeringsskik og bekæmpelse af korruption er en forudsætning for en bæredygtig
økonomisk udvikling. En række områder har brug for særlig støtte. Udviklingslandene skal
fortsætte bestræbelserne for at skabe sunde
makroøkonomiske og lovgivningsmæssige
rammer
for aktiviteter i den private sektor og vækst. Det er det bedste incitament for at tiltrække
udenlandske investeringer og reducere den indenlandske kapitalflugt. God
forvaltningspraksis
på skatte- og afgiftsområdet,
dvs. gennemsigtighed, udveksling af informationer og fair
konkurrence på det skattemæssige område, vil øge de indenlandske finansielle ressourcer til
udvikling.
Udlandsgælden
skal også forvaltes omhyggeligt. Øget låntagning til imødegåelse
af krisen kan indebære alvorlig risiko for gældens bæredygtighed, især i udviklingslande, der
allerede har en stor gældsbyrde.
Lande, der befinder sig i en
sårbar situation,
har mere end nogensinde brug for særlig
opmærksomhed og handling. Der bør træffes foranstaltninger for at forbedre
varslingssystemer, forhindre konflikter, krisestyring og opbygning af demokrati med henblik
på at konsolidere politisk og social stabilitet og fastholde de demokratiske landvindinger, der
er gjort inden for de seneste år. Kommissionen vil intensivere politikdialogen med disse
lande.
Endelig bør denne nationale dagsorden for god regeringsførelse følges op af en styrkelse af de
regionale integrationsprocesser.
Ukoordinerede - eller endog konkurrerende – nationale
planer kan have en skadelig effekt på nabolandene og forværre den økonomiske recession.
Omvendt kan regional integration og samarbejde, især fremme af handelen inden for regionen
og fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, bøde på de langsigtede
virkninger af krisen. I denne forbindelse er det af afgørende betydning, at der indgås globale
økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne.
(26)
Styrkelse af politik og politisk dialog.
Kommissionen vil i 2009 som led i
midtvejsrevisionen og initiativet til fremme af bedre regeringsskik gøre økonomisk
og finansiel forvaltning til et nøgleemne i en politisk dialog med partnerlandene.
Fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet.
Kommissionen vil fremme god
forvaltningspraksis på skatteområdet på internationalt, regionalt og nationalt plan.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og partnerlandene til at støtte dette mål, så
(27)
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448825_0014.png
det bliver muligt at opfylde udviklingsmålene og forbedre de globale finansierings-
og reguleringsordninger.
(28)
Forebyggelse af nye gældskriser.
Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme
drøftelser om udvidede former for suveræne gældsomlægningsmekanismer på
grundlag af eksisterende rammer og principper.
GLOBALISERING: ÅBENHED, EFFEKTIVITET, INDDRAGELSE
V.
V.1. EN ÅBEN ØKONOMI
EU's strategi til at hjælpe udviklingslandene med at håndtere krisen indgår i bredere globale
rammer, inden for hvilke der som fremhævet på Londontopmødet skal tages afgørende
initiativer til ikke blot at understøtte det globale genopsving men også til at puste nyt liv i
verdenshandelen og investeringerne og i højere grad inddrage globale institutioner. En
tilbagevenden til
tidligere tids
forhold er udelukket.
Øget protektionisme betyder mindre vækst og mindre udvikling. En indsats, der sikrer, at de
globale markeder fortsat er åbne, er det bedste middel til at modstå konjunkturnedgangen og
fremme tilbagevenden til vækst, som vil være til gavn for både de udviklede lande og
udviklingslandene. EU bør sammen med de øvrige medlemmer af det internationale samfund
tage følgende skridt:
–
Afstå fra at skabe nye barrierer.
G20 enedes i London om at afholde sig fra at skabe nye
barrierer for handel og investeringer og appellerede til fjernelse af de handelsbegrænsende
og forvridende foranstaltninger, der er indført for nylig. Dette tilsagn gælder indtil
udgangen af 2010.
–
Gøre fremskridt hen imod snarlig enighed i Doha-runden.
Runden omfatter aspekter, der
er af reel betydning for udviklingslandene, især de fattigste lande, f.eks. indrømmelse af
told- og kontingentfri adgang for de mindst udviklede lande til de udviklede landes marked
og øgede muligheder i mange af de nye vækstøkonomier. Det indebærer bl.a. betydelige
nedskæringer i handelsforvridende landbrugsstøtte, væsentlig mindskelse af hindringer for
markedsadgang og en ambitiøs aftale om fremme af samhandel.
V.2. MERE EFFEKTIVE OG INKLUSIVE GLOBALE INSTITUTIONER
De globale forvaltningssystemer står ikke længere mål med af intensiteten i den politiske og
økonomiske integration og den indbyrdes afhængighed på verdensplan. For at tøjle denne
proces er der brug for en mere effektiv og inklusiv global arkitektur. Her giver den aktuelle
krise igen en mulighed for at gøre FN-systemet og de internationale finansieringsinstitutter
klar til at imødegå de globale udfordringer på en effektiv måde, og G20 bør fremskynde
reformprocessen. FN, IMF og Verdensbanken har hver især indledt evalueringer af, hvad der
er behov for, for at øge deres kapacitet og legitimitet, og de vil være afsluttet på forskellige
tidspunkter i 2009. G20 har fremskyndet processen for reform af de internationale
finansieringsinstitutioner. For FN's vedkommende vil FN-konferencen på højt niveau i juni
2009 give mulighed for yderligere at sætte gang i reformdagsordenen.
Set ud fra et udviklingssynspunkt bør EU have særlig opmærksomhed henvendt på følgende
spørgsmål:
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
FN:
det må være en betingelse, at der sker en effektiv koordinering af de internationale
bestræbelser for at hjælpe udviklingslandene med at imødegå de forskellige udfordringer
på det sociale, økonomiske og finansielle område. F.eks. bør ECOSOC-reformen
gennemføres til fulde. Desuden bør FN's kapacitet til at fungere som én enhed styrkes, som
anbefalet af FN's Panel om Sammenhæng i hele FN-systemet (2006), f.eks. på området
fødevaresikkerhed gennem yderligere integration og rationalisering af dets tre fødevare- og
landbrugsorganisationer i Rom.
–
De internationale finansieringsinstitutioner:
G20 besluttede i London at øge de
internationale finansieringsinstitutioners ressourcer betydeligt, herunder deres ressourcer til
at hjælpe lande i nød. Dette omfatter en omgående finansiering fra medlemmerne på 250
mia. USD - hvoraf 100 mia. USD svarende til 75 mia. EUR leveres af EU-medlemsstater –
som efterfølgende skal indarbejdes i udvidede og mere fleksible nye lånearrangementer,
som forhøjes til 500 mia. USD – en generel SDR-tildeling på 250 mia. USD og IMF-
medlemmernes ratificering af fjerde ændring. G20 enedes desuden om at foretage en
reform af mandater, indsatsområder og forvaltning af de internationale
finansieringsinstitutioner for at give vækstlande og udviklingslande en større indflydelse
og repræsentation, og de enedes om, at institutionernes ledelse skulle udpeges ved en åben,
gennemsigtig og meritbaseret udvælgelsesproces. Hvad angår Verdensbanken, foretrækker
Kommissionen IDA's fast-track initiativ ved krisebekæmpelse. De betingelser, som de
internationale finansieringsinstitutioners stiller, vil skulle afpasses efter situationen i de
enkelte lande i den aktuelle krise.
–
Mere generelt:
der bør skabes synergier mellem disse reformbestræbelser for at opnå større
samhørighed i de respektive styrende organer. De regionale udviklingsbankers rolle i
forhold til de mindst udviklede lande bør styrkes. Endelig bør man med udgangspunkt i
Londontopmødet indbyde regionale og kontinentale grupperinger, f.eks. Den Afrikanske
Union, ASEAN og andre til at deltage i en uformel international økonomisk platform for at
sikre bedre effektivitet og repræsentation.
VI.
KONKLUSION
Denne komplekse og mangesidede krise udgør en alvorlig trussel mod den globale stabilitet.
Vor langsigtede politiske vision skal være rettesnor for hurtig og resolut handling.
Forpligtelser, der er indgået sidste år, skal opfyldes og fremskyndes. Men krisen rummer også
muligheder. Muligheder for at nå ud til udviklingslandene og skabe et nyt og bedre
partnerskab, at investere mere og bedre for at stimulere vore egne økonomier, at sætte nyt
fokus på prioriteringerne, at opnå grøn vækst, at ændre det internationale økonomiske og
finansielle systems arkitektur og tilpasse det til det nye århundredes virkelighed.
Intet at dette vil ske, hvis ikke Europa udviser stærk og kompromisløs lederskab og presser på
for at realisere den nye globale aftale fra London. Europa må stå sammen for at gøre en
forskel.
Der skal handles nu.
DA
15
DA