Europaudvalget 2009
KOM (2009) 0188
Offentligt
1448852_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 23.4.2009
KOM(2009) 188 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik i 2008
{SEC(2009) 511}
{SEC(2009) 512}
{SEC(2009) 513}
{SEC(2009) 514}
{SEC(2009) 515}
{SEC(2009) 516}
{SEC(2009) 517}
{SEC(2009) 518}
{SEC(2009) 519}
{SEC(2009) 520}
{SEC(2009) 521}
{SEC(2009) 522}
{SEC(2009) 523}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448852_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik i 2008
1.
D
EN STRATEGISKE KONTEKST
–
ET KRISEPLAGET ÅR
2008 var et vanskeligt år i gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik. Årets sidste
måneder var præget af kriser, som kunne skabe problemer på lang sigt for denne centrale EU-
politik. To voldelige konflikter kom i udbrud: krigen mellem Rusland og Georgien i august
2008 og det israelske angreb på Gaza i december 2008/januar 2009. Ved årsskiftet blev EU og
visse østeuropæiske partnere ramt af afbrydelser i gasforsyningen som følge af en strid
mellem Ukraine og Rusland. Endelig fik hele ENP-området, særlig mod øst, de negative
virkninger af den tiltagende globale finansielle og økonomiske krise at føle. På denne
negative baggrund er det klart, at der er behov for en endnu mere aktiv og håndgribelig EU-
støtte til nabolandene til at fremme den gensidige velfærd, stabilitet og sikkerhed.
Til trods for det generelt vanskelige klima har partnerne gjort betydelige fremskridt med
gennemførelsen af ENP på flere vigtige områder, hvilket afspejler politikkens rolle som
katalysator for reformer. Flere partnere gjorde fremskridt med handelsforhandlinger, skatte-
og toldreform og konkurrencepolitik. Erhvervsmiljøet er også blevet forbedret i en række
lande, i nogle tilfælde som en følge af bekæmpelse af korruption. Korruption er dog stadig et
stort problem i flere lande. Reformtempoet har generelt været aftagende, særlig med hensyn
til demokratiske reformer og menneskerettighedsstandarder. I denne meddelelse gives der et
overblik over denne udvikling. Endvidere beskrives virkningerne af den finansielle og
økonomiske krise for partnerlandene, og der stilles forslag til, hvordan ENP-instrumenterne
på forskellig måde kan bidrage til genrejsningsprocessen.
Den gradvise uddybning af ENP fortsatte igennem 2008 på grundlag af forslag fra
Kommissionen af december 2007
1
og tillige to nye initiativer: i juli blev Middelhavsunionen
lanceret efter en meddelelse fra Kommissionen, og i december fremlagde Kommissionen sit
forslag til et ambitiøst østpartnerskab. Med disse vigtige initiativer styrkes ENP yderligere, og
de supplerer eksisterende initiativer såsom Sortehavssynergien.
Der findes nærmere oplysninger om de forskellige lande i vedlagte statusrapporter pr. land og
den sektorspecifikke statusrapport. ENP-regelværket danner grundlag for en objektiv og
sammenhængende tilgang. Som det fremgår af rapporterne, er der forskelle partnerne imellem
med hensyn til reformforløb og -prioritering i henhold til bilateralt aftalte handlingsplaner
2
.
1
2
KOM(2007) 774: 'En stærk europæisk naboskabspolitik'.
ENP omfatter Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libyen,
Libanon, Republikken Moldova, Marokko, det besatte palæstinensiske område, Syrien, Tunesien og
Ukraine. Der er vedtaget handlingsplaner med tolv af partnerlandene, dvs. alle med undtagelse af
Algeriet, Belarus, Libyen og Syrien.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
U
DVIKLINGEN I DE BILATERALE FORBINDELSER
Armenien
har gjort fremskridt med gennemførelsen af ENP-handlingsplanen. Landet lider
dog stadig under følgerne af en intern krise i kølvandet af præsidentvalget i februar 2008, som
affødte en undtagelsestilstand og deraf følgende bekymring over demokratiske standarder og
menneskerettighederne, navnlig hvad angår mediefriheden. Krisen opstod til trods for en støt
udvikling med reformer i de seneste år. Der blev i 2008 taget vigtige initiativer til at øge
gennemsigtigheden i regeringens beslutningsproces, især hvad angår regeringens samarbejde
med ngo'er og civilsamfundet, idet der dog endnu skal gøres mere. Armenien gjorde
fremskridt med hensyn til regionalt samarbejde og dialog med nabolande. Det tilsluttede sig
også i almindelighed erklæringer afgivet som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(FUSP) og samarbejder generelt meget aktivt om FUSP-anliggender. Der er sket en udvikling
inden for reform af skatte- og toldvæsen, finansielle tjenesteydelser, konkurrencepolitik,
socialpolitik og fattigdomsbekæmpelse. Armenien fortsatte sit samarbejde med EU og
handelsanliggender, herunder forberedelserne til en eventuel fremtidig bred og alsidig
frihandelsaftale. Europa-Kommissionen åbnede i februar 2008 en delegation i Erevan, hvilket
har bidraget til yderligere at styrke de bilaterale forbindelser med Armenien.
Aserbajdsjan
gjorde som det foregående år kun begrænset fremskridt med hensyn til
demokratisk regeringsførelse. Præsidentvalget i oktober 2008 forløb i højere grad i
overensstemmelse med OSCE-forpligtelserne (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i
Europa), men der forekom mangler ved valgprocessen. Der er gjort et vist fremskridt inden
for retsvæsenet, men dets uafhængighed giver dog stadig anledning til betænkeligheder.
Udviklingen med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder var negativ. Det nationale tv- og radioråds beslutning i december 2008 om
ikke at forlænge udenlandske tv- og radioselskabers licens til at operere på lokale frekvenser
har betydet en yderligere begrænsning af mediepluralismen. Aserbajdsjan er, hvad angår
erhvervssektoren, af Verdensbanken blevet vurderet som et af de lande i verden, som har
gennemført de største reformer. Det makroøkonomiske klima var positivt med en stærk
økonomisk vækst, hovedsagelig på grund af høje olie- og gaspriser, særlig i første halvår
2008. Aserbajdsjan fortsatte forhandlingerne om tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen
(WTO). Der er gjort fremskridt inden for energi og styrkelse af landets rolle som
energiproducent på basis af et aftalememorandum af 2006 om et strategisk partnerskab. Efter
rapporteringsperioden blev der i 2009 konstateret nogle opmuntrende tegn i form af bl.a.
ratifikationen af den valgfrie protokol til FN-konventionen mod tortur og tilbagetrækningen af
en injurieanklage mod en menneskerettighedsforkæmper. Europa-Kommissionen åbnede i
februar 2008 en delegation i Baku, hvilket har bidraget til yderligere at styrke de bilaterale
forbindelser med Aserbajdsjan.
Der blev taget et positivt skridt i konflikten omkring Nagorno-Karabakh til trods for den
spændte situation, da Aserbajdsjans og Armeniens præsident underskrev det første fælles
dokument siden 1994. EU arbejder stadig til støtte af en løsning på konflikten inden for
rammerne af OSCE's Minskgruppe.
Der blev konstateret et stærkere engagement i gennemførelsen af handlingsplanen mellem
Egypten
og EU med hensyn til social og økonomisk reform og sektorreform, men i mindre
grad med hensyn til politisk reform. På området menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder blev der gjort gode fremskridt med kvinders og børns rettigheder, medens
der endnu skal gøres meget på andre områder. Der kan noteres en positiv udvikling med
økonomisk reform, særlig med hensyn til harmonisering af finans- og pengepolitik og en
generel økonomisk liberalisering, hvilket er blevet underbygget med oprettelsen af fast-track
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhvervsdomstole. Der er iværksat handelsforhandlinger om en gradvis liberalisering af
handelen med tjenesteydelser og etableringsret, og sådanne forhandlinger om
landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fiskevarer er nu afsluttet.
Udviklingen har været begrænset inden for markeds- og forskriftsreform, idet vægten i
hovedsagen har været lagt på forbedring af erhvervsklimaet for smv'er og
toldadministrationen og dets operationelle kapacitet. Egypten er også blevet optaget i
'Enterprise Europe Network'. Der er gjort fremskridt med samarbejde inden for energisektoren
med underskrivelsen af et aftalememorandum mellem Egypten og EU om et strategisk
partnerskab om energi. Der er inden for beskæftigelse og sociale anliggender kun noteret et
begrænset fremskridt vedrørende arbejdsret. Derimod er der registreret et væsentligt
fremskridt i forbindelse med skolesøgning på primærtrinnet. Der kan også noteres en
udvikling med reformen inden for sundhedssektoren, særlig med hensyn til adgang til primær
sundhedspleje og indførelse af sygesikring for hele befolkningen. På det 4. møde i
associeringsrådet EU-Egypten i april 2008 fremlagde Egypten forslag om en udvidelse af
forbindelser med EU.
I
Georgien
blev gennemførelsen af ENP-handlingsplanen alvorligt forstyrret af
ekstraordinære begivenheder. Rusland tog i løbet af 2008 en række ensidige skridt til at styrke
forbindelserne med separatistregionerne Abkhasien og Sydossetien og til at opbygge sin
militære tilstedeværelse. En række militære sammenstød og provokationer kulminerede i
august 2008 i en væbnet konflikt med Rusland over kontrollen med Sydossetien, som
krævede hundredvis af dødsofre og tvangsfordrivelse af omkring 192 000 personer og alvorlig
skade på miljøet samt 7 000 russiske soldaters besættelse af georgisk territorium. Ruslands
efterfølgende anerkendelse af de to separatistiske enheders selverklærede uafhængighed
udgjorde en krænkelse af Georgiens suverænitet og komplicerede en fredelig og varig løsning
af konflikten. Der blev med hjælp fra EU indgået en våbenhvile, og Det Europæiske Råd
udtrykte sin stærke støtte af Georgiens territoriale integritet. Samtidig har to omtvistede
tidlige valgrunder demonstreret behovet for nye initiativer til demokratisk reform og til at
anspore til politisk pluralisme på linje med den ambitiøse reformdagsorden, som er blevet
fulgt siden 'roserevolutionen'. Til trods for disse vanskeligheder har Georgien gjort et vist
fremskridt med gennemførelsen af ENP-dagsordenen, særlig med hensyn til resultater med
bekæmpelse af korruption, lettere adgang til domstolene og en forbedring af erhvervs- og
investeringsklimaet og toldadministrationen. Der er behov for konkrete foranstaltninger inden
for arbejdsret, rettigheder på arbejdspladsen og social dialog. Georgien har vedvarende
samarbejdet med EU og handelsanliggender, herunder om forberedelserne til en eventuelt
bred og alsidig frihandelsaftale. Georgien har også vedvarende samarbejdet på området retlige
anliggender, frihed og sikkerhed som et grundlag for forhandlingerne mellem EU og Georgien
om aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse.
Efter en anmodning fra
Israel
om en opgradering af de bilaterale forbindelser blev
samarbejdet på basis af den gældende handlingsplan udvidet i april 2008. Det gav mere tid til
at diskutere, hvad det afløsende dokument skal indeholde. Israel har gjort fremskridt med en
lang række prioriteter i handlingsplanen. Der skal gøres en yderligere indsats til at løse
problemet med den fortsatte fattigdomskløft og til at forbedre det arabiske mindretals
situation med passende foranstaltninger vedrørende beskæftigelse, kvinders rettigheder, social
inddragelse, uddannelse og offentlig forvaltning. Der er iværksat handelsforhandlinger om en
gradvis liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etableringsret, og sådanne
forhandlinger om landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fiskevarer er nu
afsluttet. På transportområdet indgik Det Europæiske Fællesskab og Israel en horisontal
luftfartsaftale og indledte forhandlinger om en global luftfartsaftale. Kommissionen og Israel
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
underskrev også en fælleserklæring om samarbejde og dialog om almen uddannelse og
erhvervsuddannelse og i april 2008 en protokol om de almindelige principper for Israels
deltagelse i fællesskabsprogrammer.
Ved enhver revision af de bilaterale forbindelser mellem EU og Israel, også inden for
rammerne af ENP-handlingsplanen, skal der tages hensyn til den vedvarende israelsk-arabiske
konflikt og den generelle politiske udvikling i Mellemøsten. Den fortsatte og endog
fremskyndede spredning af bosættelser i 2008 indvirkede negativt på både fredsprocessen og
den palæstinensiske befolknings bevægelsesfrihed og økonomiens adgangsbetingelser. Dette
blev yderligere understreget af mangelen på fremskridt med en række tilsagn, som var afgivet
i forbindelse med handlingsplanen, f.eks. et tilsagn om lettelse af palæstinensisk handel.
Nedrivningen af palæstinensiske huse uden byggetilladelse i område C (som omfatter områder
under Israels enekontrol) på Vestbredden startede igen i sidste kvartal 2008 efter et de facto
moratorium på seks måneder. Lanceringen af Operation Cast Lead i Gaza ved slutningen af
rapporteringsperioden har yderligere skærpet den politiske kontekst og dramatisk forværret
situationen for den palæstinensiske befolkning, som allerede var forarmet inden offensiven på
grund af den komplette blokade af Gazastriben.
Jordan
er en aktiv og konstruktiv partner i ENP. Der er sket fremskridt med reform af
fængselsvæsenet, åbenhed og bekæmpelse af korruption. Derimod kan der ikke konstateres
fremskridt med hensyn til retsvæsenets uafhængighed eller foreningsfrihed. Der er gjort store
fremskridt med liberalisering af økonomien og øget konkurrence i sektorer som f.eks.
elektronisk kommunikation og energi og miljøforvaltning. Der er behov for yderligere
lovgivning til forbedring af erhvervsklimaet. På handelsområdet har udviklingen imidlertid
været begrænset. Der skal desuden iværksættes en overordnet strategi for bekæmpelse af
fattigdom, og kløften mellem rige og fattige er blevet større. I november 2008 udtrykte Jordan
ønske om en kvalitativ og kvantitativ intensivering af de politiske drøftelser med EU om en
lang række fælles politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.
Efter afslutningen på den væbnede konflikt mellem Israel og Hezbollah i 2006 opstod der i
Libanon
et længere politisk dødvande. I maj 2008 blev der som et punktum for den 1�½ år
lange krise endelig nået til en aftale mellem de rivaliserende parter. I juli 2008 blev der dannet
en national enhedsregering. Tempoet i gennemførelsen af handlingsplanen var året igennem
aftagende på grund af den vanskelige politiske situation. Trods forbedringer med hensyn til
institutionerne betød et dødvande på lovgivningsområdet, at der ikke kunne drøftes lovforslag.
Ministerrådet vedtog flere reformer (vedrørende f.eks. konkurrencepolitik og moms), men de
har ikke kunnet eksekveres. Udviklingen på andre områder (menneskerettigheder, retsreform,
reform af den sociale sektor og forvaltnings- og forskriftsreform) har været langsom. Det har
haft konsekvenser for den sociale, økonomiske og politiske situation generelt og for dialogen
inden for rammerne af ENP. Der blev i oktober 2008 med oprettelsen af diplomatiske
forbindelser taget et første skridt mod en normalisering af forbindelserne med Syrien. Den
internationale uafhængige undersøgelseskommission fortsatte igennem rapporteringsperioden
sit arbejde. Europa-Kommissionen ydede støtte til oprettelsen af en særdomstol for Libanon i
Haag.
Moldova
har gjort fremskridt på en række områder i ENP-handlingsplanen med vedvarende
reform af retssystemet, offentliggørelse af rapporter fra Den Europæiske Komité til
Forebyggelse af Tortur og det positive samarbejde med EU-grænsebistandsmissionen
(EUBAM). Moldova samarbejdede fortsat med EU om alle spørgsmål vedrørende en løsning
af Transdnestrienproblemet, herunder tillidsskabende foranstaltninger rettet mod en dialog på
græsrodsplan, og har sikret sig, at EU's autonome handelspræferencer udnyttes på vilkår, som
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er til fordel for begge parter. Der blev indgået et mobilitetspartnerskab mellem EU og
Moldova. I november 2008 blev der indledt forhandlinger om Moldovas tiltrædelse af
energifællesskabstraktaten som følge af et betydeligt fremskridt med reform af
energisektoren. Men for visse nøgleprioriteter blev der ikke registreret fremskridt eller kun en
begrænset udvikling, f.eks. menneskerettighederne, herunder ytringsfrihed. Det samme gælder
markeds- og reguleringsspørgsmål, nationale strategier mod korruption, narkotika og
menneskehandel og i transportsektorer. Den ændrede valglov, som er vedtaget, udgør et
tilbageskridt. Valget i april 2009 vil blive omtalt i næste års rapport.
Marokko
er fortsat en aktiv og konstruktiv ENP-partner og har gjort fremskridt på en lang
række områder, som indgår i handlingsplanen. Reformerne til fremme af demokrati og
menneskerettighederne kunne være en smule mere ambitiøse, men der er dog sket en vis
udvikling f.eks. med vedtagelsen af en ny valglov, som styrker kvinders valgdeltagelse,
foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og tiltrædelse af FN-konventioner. De
vedvarende mangler ved retsvæsenets funktion udgør dog en trussel mod de reformer, der er
iværksat. Der består fortsat hindringer for pressefriheden. Dialogen med EU i visse følsomme
sektorer er blevet yderligere udbygget, navnlig hvad angår bekæmpelse af organiseret
kriminalitet og samarbejde om grænseforvaltningsspørgsmål. Man er ikke nået så langt med
forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale som forventet. Der er sket fremskridt med
forhandlinger om en gradvis liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etableringsret
og om landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer. Den regering,
som blev indsat efter valget i 2007, har gradvis iværksat en række strukturbetingede
økonomiske reformer til trods for et ugunstigt økonomisk klima. På det socialpolitiske område
er der ingen tegn på forbedringer: den andel af befolkningen, som lever under
fattigdomsgrænsen, er blevet en smule reduceret, og uddannelses- og sundhedsbudgetterne er
blevet hævet, og der er sket en betydelig forbedring af vandforsynings- og
sanitetsinfrastrukturen. Men der forekommer stadig børnearbejde, og arbejdsløsheden blandt
unge er bekymringsværdig. På mødet i associeringsrådet i oktober 2008 vedtog EU og
Marokko et fælles dokument, som var udarbejdet af en ad hoc-arbejdsgruppe, om en styrkelse
af de bilaterale forbindelser i form af en køreplan ("Advanced Status road map"), som skal
implementeres i de kommende år. Arbejdsgruppen skal rapportere til associeringsrådet ved
dettes næste møde.
For
Den Palæstinensiske Myndighed
kunne der i 2008 registreres et vist fremskridt på flere
områder i handlingsplanen, og PM tog også visse troværdige skridt til at gennemføre sin
reform- og udviklingsplan. De bedste resultater noterer man i forbindelse med
budgetkonsolidering og reform af sikkerhedssektoren. På det økonomiske område må der
konstateres et dramatisk tilbageskridt i udviklingen af den private sektor i Gaza, hvor kun et
minimum af humanitær bistand fik lov til at passere over grænsen under en ellers total
blokade. Den økonomiske udvikling på Vestbredden blev også stærkt hæmmet af den
vedvarende israelske besættelse og restriktionerne for bevægelsesfrihed og adgang. Den
økonomiske udvikling generelt i de besatte palæstinensiske områder forblev derfor ringe
(under 2 %), langt under befolkningstilvæksten til trods for en massiv tilstrømning af
donorfinansiering. Også med hensyn til politisk reform og institutionsopbygning er der sket et
tilbageskridt som følge af splittelsen mellem Vestbredden og Gaza. Flere forsøg på en
forsoning mellem parterne er mislykkedes og har ført til en forringelse af
menneskerettighedssituationen i begge territorier. Lovgivningsaktiviteten var begrænset,
eftersom det palæstinensiske lovgivningsråd ikke kunne mødes.
Året sluttede med et af de alvorligste kapitler i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det vil
blive nærmere behandlet i næste statusrapport.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tunesien
deltager som helhed betragtet aktivt i ENP. Dialogen i de relevante underudvalg om
demokrati og menneskerettigheder er blevet yderligere udviklet, men der er stadig praktiske
problemer med realisering af de aftalte mål, navnlig hvad angår forenings- og ytringsfrihed.
Reform af retssystemet er en nødvendighed for at styrke retsstaten, et spørgsmål, som vil
skulle løses for, at Tunesien virkelig kan nærme sig EU. Den dialog, der nu foregår i
underudvalget om retlige anliggender og sikkerhed, burde bane vejen for et nærmere
samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, grænseforvaltning og
migrationsanliggender. Der kan konstateres et betydeligt fremskridt med økonomisk reform
og forskriftsreform, som har medført en betydelig vækst i den tunesiske økonomi og handelen
med EU. Tunesien har gjort opmuntrende fremskridt inden for socialpolitikken med hensyn til
sundhedspleje, skolegang, bekæmpelse af fattigdom og beskyttelse af kvinders rettigheder,
men der skal endnu gøres en indsats. Tunesien er den første partner i regionen, som har
indgået en frihandelsaftale om industrivarer, nemlig den 1. januar 2008 – to år forud for
tidsplanen. Det er også det første land til at forhandle om en tvisbilæggelsesordning inden for
rammerne af associeringsaftalen og parafere en protokol herom i juli 2008. Der er indledt
forhandlinger om en gradvis liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etableringsret
og om landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer. På mødet i
associeringsrådet i november udtrykte Tunesien interesse for et udvidet partnerskab af samme
art, som det, der er aftalt med Marokko. EU har erklæret sig rede til aktivt at arbejde herfor.
Ukraine
har gjort fremskridt på mange områder, som indgår i handlingsplanen.
Reformtempoet har dog været aftagende som følge af vedvarende indenrigspolitisk ustabilitet
og i andet halvår den tiltagende globale finansielle og økonomiske krise. Ukraine har ikke
gjort fremskridt eller kun i begrænset omfang med en række vigtige politiske
reformforanstaltninger, herunder forfatnings- og retsreform og bekæmpelse af korruption.
Blandt vigtige resultater i rapporteringsperioden kan nævnes Ukraines tiltrædelse af
Verdenshandelsorganisationen i maj 2008, gode fremskridt i forhandlingerne med EU om en
associeringsaftale, også aspekter vedrørende et bredt og globalt frihandelsområde,
indledningen i oktober af en dialog om indførelse af visumfrihed som et langsigtet perspektiv
og fortsat positivt samarbejde med EU-grænsebistandsmissionen (EUBAM). Samarbejdet om
FUSP-spørgsmål har også været positivt, idet Ukraine i næsten alle tilfælde, hvor der kunne
blive tale herom, har tilsluttet sig FUSP-holdninger. I december 2008 indgik Ukraine og
Kommissionen et nyt administrativt arrangement om nærmere samarbejde inden for
civilbeskyttelse. I november blev der indledt forhandlinger om landets tiltrædelse af
energifællesskabstraktaten. Samarbejdet om energi er blevet yderligere udviklet i forbindelse
med aftalememorandummet om energi.
Forbindelserne med andre lande, som indgår i ENP, har udviklet sig positivt i 2008.
Associeringsudvalget med
Algeriet
vedtog i september en køreplan for gennemførelsen af
associeringsaftalen. Efter frigivelsen af de resterende politiske fanger i
Belarus
blev
visumforbuddet mod nogle medlemmer af Belarus' regering suspenderet for en periode på
6 måneder. Forhandlingerne om en rammeaftale med
Libyen
begyndte i november 2008, og i
december 2008 blev der paraferet en ajourført associeringsaftale med
Syrien.
3.
N
YE RAMMER FOR EN STYRKELSE AF
ENP
Den Europæiske Union fortsatte i 2008 med at styrke sine forbindelser med nabolandene
inden for nye rammer, som supplerer de differentierede bilaterale forbindelser. Den fælles
Afrika-EU-strategi, som omfatter fem ENP-lande, bidrager desuden fortsat til at realisere
samme mål på basis af egne resultatorienterede og fokuserede partnerskaber.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448852_0008.png
Middelhavsunionen: mod et mere synligt partnerskab
Middelhavsunionen (MU)
blev lanceret på Paristopmødet i juli 2008 med som formål at give
en ny politisk impuls til EU's væsentlige forbindelser med dets partnere i Middelhavsområdet,
sikre større ejerskab og give forbindelserne et mere konkret indhold og gøre dem mere synlige
gennem regionale og subregionale projekter, som skal bygge videre på resultaterne af
Barcelonaprocessen. Med hensyn til organisatorisk opbygning
3
er det meningen, at MU skal
have et projektorienteret sekretariat. På MU-ministermødet i november blev det besluttet,
hvor sekretariatet skulle placeres (Barcelona), og der blev nået til enighed om, at Den
Arabiske Liga skulle kunne deltage i alle møder på alle niveauer. Det blev også aftalt at
oprette et forbindelseskontor for EU-Den Arabiske Liga på Malta.
Som et første sæt projekter, som skal udvikles som led i dette initiativ, kan nævnes oprensning
af Middelhavet, etablering af motorveje til søs og til lands, civilbeskyttelsesinitiativer til at
imødegå naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, en solenergiplan for Middelhavet,
indvielse
af
Euro-Middelhavsuniversitetet
i
Slovenien
og
Middelhavs-
erhvervsudviklingsinitiativet, som fokuserer på mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder.
Sortehavssynergien: første gennemførelsesår
4
Der fandt et udenrigsministermøde sted i Kyiv i februar 2008. I den vedtagne fælleserklæring
nævnes som indsatsområder på regionalt plan energi, transport, kommunikation, handel,
miljø, søfartspolitik, fiskeri, migration, retshåndhævelse og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet.
Sortehavssynergien har også tiltrukket sig stor interesse fra ngo'ers side. Det første af en
række seminarer med berøring til civilsamfundet om menneskerettighedsspørgsmål fandt sted
i maj 2008 i Moldova. Der er oprettet en samarbejdsplatform for migration.
Kommissionen har indledt sonderende drøftelser med landene i regionen om udvidelse af de
transeuropæiske net, og der blev i december 2008 afholdt et ministermøde i Baku.
Kommissionen har sat stærkere fokus på sikkerhed til søs og er begyndt at implementere
konceptet med blå motorveje i Sortehavet. Der er også gået arbejde i gang med at udvide det
fælles luftfartsområde til Sortehavslandene. Kommissionen er begyndt at træffe forberedelser
til Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Bucharest-konventionen om beskyttelse af
Sortehavet mod forurening. Bulgarien og Rumænien har stillet formelle forslag til ændring af
konventionen, således at Det Europæiske Fællesskab kan blive part heri.
Forslag til et østpartnerskab
5
Kommissionen stillede i december 2008 forslag til et østpartnerskab for at tilgodese EU's
strategiske interesse i stabilitet, bedre regeringsskik og økonomisk udvikling ved dets østlige
grænser, for at hjælpe EU's partnere med at konsolidere statens fundament og suverænitet,
også gennem demokratiske reformer, og for at imødekomme deres erklærede ønske om en
intensivering af forbindelserne med EU. I sit forslag trækker Kommissionen en grænse i
3
4
5
KOM(2008) 319 - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet -
Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen.
KOM(2008) 391 - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Rapport om
Sortehavssynergiens første gennemførelsesår.
KOM(2008) 823 - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Østpartnerskabet.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forhold til det regionale samarbejde inden for rammerne af Sortehavssynergien for at opnå
den størst mulige komplementaritet med dette initiativ, som netop er ved at træde ind i sin
operationelle fase.
Meddelelsen om østpartnerskabet indeholder en række ambitiøse policyforslag til etablering
af mere uddybende forbindelser med de østeuropæiske og sydkaukasiske lande for at fremme
politisk inddragelse, yderligere økonomisk integration og gradvis fremme mobiliteten med
fuldstændig visumliberalisering som et langsigtet mål. Partnerskabet skal have både en
bilateral og en multilateral dimension. På det multilaterale niveau skal der oprettes
"samarbejdsplatforme" vedrørende demokrati, god regeringsskik og stabilitet, økonomisk
integration og tilnærmelse til EU-politikker, energisikkerhed og mellemfolkelig kontakt. Det
Europæiske Råd hilste på mødet i marts 2009 Kommissionens forslag velkommen.
Østpartnerskabet vil blive lanceret på topmødet den 7. maj 2009 og blive struktureret på årlige
udenrigsministermøder og topmøder hver andet år. De første møder på de tematiske platforme
forventes kort efter lanceringen af initiativet.
4.
V
IRKNINGERNE AF DEN GLOBALE FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISE
Den globale finansielle krise har påvirket partnerlandenes realøkonomi på forskellig måde.
Indtil videre er det de østlige nabolande, som er blevet alvorligst påvirket af de ændrede
globale økonomiske vilkår. Disse lande, hvis dynamiske vækst i de foregående år i
hovedsagen kunne tilskrives tilstrømning af udenlandsk kapital (i form af udenlandske direkte
investeringer, bankkreditter og i visse tilfælde pengeoverførsler), lider nu under, at de
internationale kapital- og kreditmarkeder er ved at løbe tør. For flere lande i regionen
forværres det finansielle sammenbrud af et dramatisk fald i prisen på eksportråvarer, som en
del lande i regionen er stærkt afhængige af: energi, metaller og landbrugsråvarer. Det kan få
sociale konsekvenser med risiko for større sårbarhed og fattigdom, som gør sociale initiativer
og reformer mere hastende og påkrævede.
Den største økonomi mod øst i Ukraine led under et kraftigt økonomisk tilbageslag i 2008:
handelsvilkårene med faldende eksportpriser på stål og den globale finansielle krise afslørede
bank- og virksomhedssektorens sårbarhed over for en afbrydelse af udenlandsk finansiering.
BNP i faste priser faldt betydeligt og reducerede den økonomiske vækst som helhed til ca.
2,5 % for hele året. Afmatningen af den ukrainske økonomi, som forventes at fortsætte i 2009,
har også påvirket lande, for hvilke Ukraine er en vigtig handelspartner såsom Moldova og
Belarus.
De ukrainske myndigheder indgik hurtigt en standbyaftale med IMF om ca. 12,8 mia. EUR på
basis af et globalt økonomisk stabiliseringsprogram. Første tranche er udbetalt, og der er
drøftelser i gang om IMF's praktiske betingelser for anden tranche. Ukraines offentlige og
offentligt garanterede gæld forblev på et bæredygtigt niveau i 2008. Hovedproblemet er
refinansiering af bankers og virksomheders kortfristede udlandsgæld. Lovgivningen til at løse
bankernes problemer blev ændret på basis af antikriselovgivning i november 2008.
Gennemførelsen af denne lovgivning er en topprioritet for myndighederne i 2009, således at
levedygtige banker kan fortsætte med udlånsvirksomhed og dermed støtte et genopsving i
økonomien.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448852_0010.png
Ukraine er ikke det eneste land i regionen, som modtog finansiel støtte til Bretton-
Woodsinstitutionerne. IMF har allerede finansieringsaftaler med Georgien, Belarus og
Armenien. Moldova forventes at følge trop i år.
I Middelhavsregionen har den ringe internationale integration af finanssektoren og en
forsigtig lånepolitik sammen med en relativ ringe afhængighed af eksterne finansstrømme
betydet, at de finansielle institutioner i vid udstrækning har været beskyttet mod
konsekvenserne af subprimekrisen og overdreven lånefinansiering. De indenlandske banker
har ikke været berørt af den globale kreditstramning og er blevet ved med at yde kredit til
økonomien, selvom deres begrænsede adgang til lånoptagelse i udlandet hæmmede den
fremtidige kreditvækst og en bredere finansieringsformidling.
For ENP-området som helhed udgør den globale finansielle og økonomiske krise imidlertid
en risiko for visse nøglesektorer i økonomien i 2009, f.eks. pengeoverførsler,
eksportindustrier, turisme og byggeri. De ringe udsigter for vækst i Europa medfører en særlig
risiko, fordi EU er det vigtigste eksportmarked og beskæftiger en stor del af de udenlandske
arbejdstagere, som sender penge hjem til hjemlandet. Eksporten kan også blive påvirket af
konkurrence fra lande med lavere lønninger. Udenlandske investeringer vil også kunne blive
hæmmet på grund af tilbageslaget i Europa. Omfanget af de udenlandske direkte investeringer
vil også kunne svinde, hvis europæiske firmaer beslutter at udsætte investering.
Likviditetsmanglen i banksektoren i de udviklede lande vil kunne hæmme
privatiseringsprocessen i partnerlandene. Smv'er vil kunne få endnu flere problemer med
adgang til finansiering, som i svær grad kan påvirke deres erhvervsaktivitet. En afsmittende
virkning af krisen på EU's naboer vil forværre den allerede høje arbejdsløshed blandt unge
især og yderligere true beskæftigelsen og sociale reformer.
I en situation med økonomisk krise er handel og handelsrelaterede prioriteter i ENP-
handlingsplanerne blevet af endnu større betydning end nogensinde. En fortsat regional
økonomisk integrationsproces blandt nabolandene skal også sikres.
Som en reaktion på G20-topmødet i London har Kommissionen i en nylig meddelelse
6
hurtigt
identificeret og koordineret foranstaltninger, som EU som helhed skal træffe i år til at støtte
partnerlandene i deres forsøg på at håndtere konsekvenserne af den globale finanskrise.
Europa-Kommissionen vil med dette in mente bl.a. fremskynde midtvejsrevisionen af sine
programmer for ekstern bistand i 2009 og 2010 for deri at indarbejde de nye behov og
prioriteter.
5.
K
ONKLUSIONER
Et voksende partnerskab, som bygger på gensidig afhængighed
EU's forbindelser med nabolandene har således alt i alt udviklet sig positivt til trods for den
vanskelige internationale kontekst. Denne trend afspejles i det generelle fremskridt, som de
førende blandt ENP-landene har gjort, og som beskrives i 2008-meddelelsen, såvel som i
udviklingen med de andre lande, herunder dem, der i øjeblikket ikke fuldt ud deltager i denne
politik. Den afspejles både i, hvor omfattende de bilaterale forbindelser er, og i det voksende
net af multilaterale initiativer. Kriserne i 2008 og de resterende problemer i partnerlandene
6
KOM(2009) 160 af 8.4.2009: Støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har kun understreget den strategiske begrundelse for en styrkelse af ENP, som kan yde
håndgribelig og troværdig støtte til at skabe gensidig sikkerhed og velfærd.
Flere lande har anmodet om, at de positive resultater omsættes i en formel opgradering af
deres forbindelser med EU. Det beviser ENP's tiltrækningskraft og den positive stimulerende
virkning af en resultatbaseret differentieret politik. En sådan opgradering vil kunne
institutionalisere og øge de politiske udvekslinger, inddrage landet yderligere i EU's
økonomiske område og skabe støre integration på forskellige politikområder. Kommissionen
mener, at EU bør være åben over for sådanne anmodninger, ikke mindst for at hjælpe med at
holde reformerne i partnerlandene i gang. En formel opgradering forudsætter tilslutning til
fælles værdier, og at det pågældende partnerland med gennemførelsen af handlingsplanen kan
bevise, at det er indstillet på at gå ud over de fastlagte rammer, navnlig med hensyn til
demokratisk praksis, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder og retsstaten.
Løsning af problemer med forvaltningspraksis og økonomien
EU's virkemidler til at gennemføre ENP afpudses med tiden. Kommissionen vil fortsætte med
at føre en differentieret politik, som afpasses efter situationen i hvert partnerland, men den vil
samtidig sikre, at metoder og instrumenter, som med succes anvendes i et land eller en region,
eventuelt kopieres i andre ENP-lande. Der vil i forbindelserne med EU's naboer mod syd også
kunne overvejes forslag som dem, der er omhandlet i meddelelsen om østpartnerskabet, f.eks.
en mere global tilgang til institutionsopbygning eller nationale politikker til støtte af social og
økonomisk samhørighed.
Den finansielle støtte, der ydes i tilslutning til partnernes reformer, skal også tilpasses nye
prioriteter, som følger af nyopståede problemer. Dette vil komme tydeligt til udtryk i
Kommissionens ENPI-programmeringsforslag for perioden 2011-2013.
Den generelle mangel på udvikling i forbindelse med forvaltningsskik, som man har
konstateret i 2008, tydeliggør, at EU og dets partnere skal gøre en ekstra indsats, både i form
af en mere intensiv politisk dialog og skræddersyet bistand, også fra faciliteten for god
forvaltningspraksis, som fortsat er et vigtigt politisk virkemiddel. Kommissionen vil tage
stilling til de kommende tildelinger fra denne facilitet i lyset af analysen i denne meddelelse
og de dertil knyttede landerapporter.
Den vedvarende dybe globale finansielle og økonomiske krise understreger på den ene side
behovet for, at partnerlandene holder gang i de økonomiske reformer og afholder sig fra
protektionistiske og handelsforvridende foranstaltninger, men på den anden side også et
behov for håndgribelig støtte fra EU. I den forbindelse foreslår Kommissionen
•
i sine regelmæssige kontakter med partnerne at sikre en intensiv dialog om metoder til at
imødegå den finansielle krise og dens økonomiske og sociale konsekvenser, og særlig til at
afbøde virkningerne for de mest udsatte grupper og samtidig arbejde videre på at skabe
anstændige arbejdsvilkår og sikre en bæredygtig økonomisk og social udvikling
•
at bidrage til at løse kortfristede likviditetsproblemer affødt af den finansielle krise ved
hjælp af EF-lån i form af makrofinansiel bistand, som bevilges i samarbejde med Den
Internationale Valutafond og i overensstemmelse med IMF-programvilkårene. Hvis andre
midler til at fylde garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande skulle vise sig at være
utilstrækkelige til at dække behovene, kunne det overvejes at reservere midler til
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremtidige ENPI-gavebistand. Kommissionen appellerer endvidere til medlemsstaterne om
at overveje at yde bilateral makroøkonomisk bistand til ENP-lande, på samme måde
koordineret med IMF
•
at styrke regelværket for den finansielle sektor og de finansielle institutioner, som kan sikre
en ordentlig overvågning af finansmarkederne (centralbanker, bank- og finanssektorens
tilsynsmyndigheder, værdipapirkommissioner osv.) ved hjælp af teknisk bistand og
eventuelt twinningprogrammer i de næste to år. Som led i denne ekstra støtte vil det blive
undersøgt, om Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i Eurosystemet
kan yderligere udvide deres programmer for teknisk bistand til partnerlandenes
centralbanker
•
at anspore EIB og EBRD til at udvide deres lånetransaktioner, også mod øst
•
at imødegå den økonomiske krise med handels- og investeringsstøtte. Det kunne indebære
en prioritering af smv-faciliteten som led i østpartnerskabet og, hvis der er ekstra midler til
rådighed, et ekstra bidrag til Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab
(FEMIP) og/eller Naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF).
DA
12
DA