Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2009) 0207
Offentligt
914386_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
10. november 2010
Svar på spørgsmål nr. 6 af 19. oktober 2010 vedr. KOM(2009)207
stillet af Europaudvalget udvalget efter ønske fra MF Lone
Dybkjær (RV).
Spørgsmål:
Ministeren bedes - som opfølgning på mødet i Europaudvalget den 15. oktober
2010 - fremsende en grundig redegørelse for behandlingen af direktivet om forval-
tere af alternative investeringsenheder (KOM(2009)207) på rådsmødet for
økonomi- og finansministre den 19. oktober 2010.
Svar:
Drøftelsen af direktivet om forvaltere af alternative investeringsenheder (AIFM-
direktivet) på ECOFIN den 19. oktober 2010 tog udgangspunkt i et konkret
kompromisforslag fra formandskabet, jf. samlenotat af 15. oktober 2010, som
blev justeret på enkelte punkter, som følge af drøftelserne i forbindelse med
ECOFIN.
Den samlede kompromistekst, som der blev opnået enighed om på ECOFIN, er
vedlagt. Formandskabet forventer at kunne forhandle et endeligt kompromis på
plads med Europa-Parlamentet, inden for rammerne af ECOFIN-kompromiset,
inden afstemningen i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 11. november
2010.
Drøftelserne i forbindelse med ECOFIN vedrørte især følgende hovedtemaer:
1.
Tredjelandsbestemmelser
2.
De nærmere beføjelser for EU-tilsynsmyndigheden ESMA
1
3.
Gensidighed (reciprocitet)
Det bemærkes, at drøftelsen på ECOFIN ikke vedrørte direktivets krav vedr.
kapitalfondes virksomhedsovertagelser, som således er uændrede i forhold til
præsentationen heraf i samlenotatet af 15. oktober 2010.
Ad 1: Tredjelandsbestemmelser
For så vidt angår spørgsmålet om betingelserne for, at forvaltere og invester-
ingsenheder fra tredjelande kan markedsføre sig til professionelle investorer i EU,
ESMA (”European Securities and Markets Authority”) er den kommende EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og
markeder.
1
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914386_0002.png
2
herunder det såkaldte EU-pas for disse aktører, indeholdt formandskabets kom-
promisforslag den grundmodel, som udvalget blev orienteret om ved forelæggel-
sen fredag den 15. oktober 2010, jf. også præsentationen i samlenotat af 15. ok-
tober 2010.
2
Der blev på ECOFIN opnået enighed om formandskabets model på dette punkt,
idet der dog er foretaget justeringer i mindre detaljer i modellen.
Det endelige kompromis indebærer således f.eks., at hvis Kommissionen ikke
indenfor den angivne frist har modtaget den vurdering fra ESMA, som Kommis-
sionen skal lægge til grund for sin beslutning om at indføre et sådant EU-pas, kan
Kommissionen alene sætte en ny tidsfrist herfor til ESMA. Formandskabets tid-
ligere kompromisudkast gav i denne situation Kommissionen mulighed for at
træffe en beslutning baseret på Kommissionens egen vurdering uden at afvente
ESMA’s vurdering.
Jf. samlenotatet af 15. oktober 2010 vil medlemsstaterne i en overgangsperiode på
3 år efter indførelsen af EU-passet parallelt hermed fortsat kunne tillade forvaltere
og investeringsenheder fra tredjelande alene at markedsføre sig i den pågældende
medlemsstat uden at opfylde kravene til et EU-pas. Der vil dermed i overgangsperi-
oden gælde et dobbelt regime, hvor forvaltere og investeringsenheder fra tredjelande
vil kunne vælge mellem adgang med et EU-pas hhv. uden et EU-pas. Efter udløbet
af overgangsperioden på 3 år vil Kommissionen på baggrund af en anbefaling fra
ESMA skulle fastsætte en frist for ophør af det dobbelte regime. ECOFIN-
kompromiset ændrede processen vedr. afskaffelsen af det dobbelte regime på
tilsvarende vis som processen for indførelse af EU-passet, således at Kommissio-
nen heller ikke på dette punkt kan træffe en beslutning baseret på Kommissionens
egen vurdering uden at afvente ESMA’s vurdering.
Ad 2: De nærmere beføjelser for EU-tilsynsmyndigheden ESMA
Drøftelsen på ECOFIN vedrørte de konkrete beføjelser, som ESMA vil få i
AIFM-direktivet.
ESMA vil således under visse betingelser have mulighed for at påbyde de rele-
vante nationale tilsynsmyndigheder i EU at forbyde eller begrænse specifikke tre-
djelands-forvalteres eller -investeringsenheders markedsføring i EU, hvis disses
aktivitet er kilde til eller forstærker en væsentlig grænseoverskridende risiko for
funktionen, integriteten eller stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i
EU.
ESMA vil desuden bl.a. have til opgave at udarbejde bindende tekniske til-
synsstandarder vedr. indholdet af de samarbejdsaftaler, der vil skulle indgås mel-
Det bemærkes dog, at der for så vidt angår Kommissionens beslutning om at indføre et EU-pas til forvaltere og invester-
ingsenheder fra tredjelande, i samlenotatet retteligt burde stå ”2 år efter direktivets implementering” i stedet for ”2 år efter
direktivets ikrafttræden” (side 12, andet afsnit), og tilsvarende i den mundtlige forelæggelse.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
lem tilsynsmyndighederne i det relevante EU-land og det pågældende tredjeland,
som led i EU-passet o.l.
Det indskrives desuden i bestemmelsen vedr. den fremtidige evaluering af direk-
tivet (”review”-artiklen), at Kommissionen i denne evaluering også skal undersøge
ESMA’s rolle i forhold til effektiviteten af direktivet, samt hensigtsmæssigheden af
evt. at overføre yderligere tilsynsansvar vedr. godkendelse af og tilsyn med forval-
tere fra tredjelande fra de nationale tilsynsmyndigheder til ESMA.
Ad 3: Gensidighed (reciprocitet)
Drøftelsen på ECOFIN vedrørte spørgsmålet om gensidighed ift. tredjelande,
som kan sikre, at forvaltere og investeringsenheder fra EU vil kunne have samme
adgang til at markedsføre sig i tredjelande, som forvaltere og investeringsenheder
fra tredjelande vil få i EU. Ifølge det endelige kompromis vil eventuelle vans-
keligheder i forhold til adgangen til tredjelande, som forvaltere og investeringsen-
heder fra EU måtte have oplevet, således skulle indgå i den vurdering, som
beslutningen om at indføre et EU-pas baseres på. Desuden vil Kommissionen
løbende bestræbe sig på at sikre, at EU’s partnere implementerer forpligtelserne
vedr. regulering af hedgefonde m.v. på tilsvarende vis som EU.
Det er regeringens vurdering, at ECOFIN-kompromiset ligger inden for det
præciserede forhandlingsmandat, som Folketingets Europaudvalg gav tilslutning
til forud for ECOFIN, jf. bilag 1, og som er i overensstemmelse med det over-
sendte samlenotat af 15. oktober 2010.
Danmark støttede således kompromiset på ECOFIN.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Bilag 1
Regeringen har forud for ECOFIN fremlagt følgende oplæg til præcisering af
forhandlingsmandatet for Folketingets Europaudvalg:
”Regeringen støtter formandskabets kompromistekst i lyset af de indrømmelser,
der er gjort i forhold til ønskerne i det danske indspil om åbenhed og
ansvarlighed vedr. regulering af kapital- og hedgefonde. Direktivet indfører
således en lang række oplysnings- og adfærdskrav for – og tilsyn med – en kate-
gori af forvaltere og fonde, som ikke tidligere har været under fælles regulering og
tilsyn. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet har på enkelte punkter styrket
nogle af direktivkravene. En anden dansk hovedprioritet er at sikre, at man na-
tionalt fortsat kan stille strammere krav ved virksomhedsovertagelser, end AIFM-
direktivet. Dette indgår i det foreliggende kompromis.
Regeringen støtter også kompromistekstens regler vedrørende tredjelande, idet
der lægges vægt på, at forvaltere eller investeringsenheder fra tredjelande
således alene skal kunne opnå et EU-pas, og dermed adgang til at markedsføre
deres andele i hele EU på baggrund af godkendelse i ét EU-land, hvis de lever
op til krav, der er ækvivalente med direktivets regler. Det er vurderingen, at
kompromis-teksten i tilstrækkeligt omfang sikrer dette.”
Folketingets Europaudvalg har afgivet følgende bemærkning hertil:
”Europaudvalget støtter regeringens forhandlingsoplæg vedr. gradvis indførelse af
et EU-pas for fonde fra tredjelande.
Regeringen har oplyst over for Europaudvalget, at den under forhandlingerne vil
fastholde arbejdet for en skærpet regulering af kapitalfonde i direktivet på linje
med Europa-Parlamentets forslag og det danske indspil om åbenhed og
ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa.
Udvalget støtter på den baggrund regeringens samlede forhandlingsoplæg og er
indforstået med, at Danmark i sidste ende kan støtte det kompromis, der kan
opnås enighed om.”
Regeringen lagde på den baggrund det præciserede forhandlingsmandat og de af
Folketingets Europaudvalg afgivne bemærkninger hertil til grund for regeringens
støtte til kompromiset om sagen på ECOFIN.