Retsudvalget 2009
KOM (2009) 0212
Offentligt
1448876_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 7.5.2009
KOM(2009) 212 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
– Revision af direktiv 2003/98/EF –
[SEC(2009) 597]
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
– Revision af direktiv 2003/98/EF –
1.
I
NDLEDNING
Sigtet med denne meddelelse er at gennemgå anvendelsen af direktivet om den offentlige
sektors informationer (PSI-direktivet)
1
og gøre opmærksom på potentialet for
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i den digitale tidsalder. Den
offentlige sektor er den største enkeltkilde til informationer i Europa. Som eksempler på
information fra den offentlige sektor (PSI) kan nævnes kort og satellitbilleder, lovgivning og
retspraksis, statistik samt selskabs-, folke- og patentregistre. PSI anvendes som råmateriale i
en række produkter og tjenesteydelser, som stilles til rådighed for Europas befolkning hver
eneste dag, f.eks. navigationssystemer til biler, vejrudsigter, finansiering og forsikring.
PSI-markedet i EU anslås til 27 mia. EUR
2
, hvilket er fire gange markedet for mobilroaming i
EU
3
. Det viser, hvor stor en rolle den offentlige sektor spiller som drivkraft for den
økonomiske aktivitet i den digitale tidsalder. En øget udnyttelse af denne ressource vil derfor
yde et direkte bidrag til virkeliggørelse af EU's mål om øget konkurrenceevne og flere
arbejdspladser.
PSI-direktivet fjerner nogle væsentlige hindringer for videreanvendelse i det indre marked,
f.eks. diskrimination, monopoler og uigennemsigtighed. Der er gjort fremskridt siden
vedtagelsen af direktivet, men medlemsstaterne må tage yderligere skridt til at frigive PSI's
fulde potentiale for EU's økonomi.
Analysen og konklusionerne i denne meddelelse underbygges i et ledsagedokument fra
Kommissionens tjenestegrene.
2.
I
NNOVATION OG VÆKST GENNEM VIDEREANVENDELSE AF
PSI
Internettet har fuldstændig vendt op og ned på den måde, hvorpå firmaer og enkeltpersoner
kan få adgang til PSI og udnytte dem. Når indhold foreligger i elektronisk form, kan det
videreanvendes på nye måder, idet information fra forskellige kilder kan kombineres og
dermed får en værdiforøgelse. Eksempler herpå er navigationstjenester, tidstro
trafikinformation, vejrudsigter, der sendes direkte til vores mobiltelefoner, og kreditvurdering.
Disse produkter og tjenesteydelser, der bygger helt eller delvis på PSI, giver grundlag for nye
virksomheder og arbejdspladser og giver forbrugerne flere valgmuligheder og mere for
1
2
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
Study on Measuring European Public Sector Information Resources (MEPSIR), Helm
et al.,
6/2006.
Anslået til 6,5 mia. EUR i 2007; Kommissionens meddelelse af 23.9.2008 om en gennemgang af
forordning (EF) nr. 717/2007, KOM(2008) 579 endelig.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0003.png
pengene. Ofte er mere end én medlemsstat berørt, da informationsbehovet ikke stopper ved
grænsen.
Nogle af de tjenester, der benytter PSI, f.eks. personlige navigationssystemer, er så
efterspurgte, at salget er tredoblet fra 2006 til 2007 (31 millioner solgte enheder) og ventes at
blive næsten fordoblet til 68 millioner enheder i 2012
4
. De er blandt de hurtigst voksende
områder inden for forbrugerelektronik. Nokia, der er verdens største mobiltelefonproducent,
har købt verdens førende producent af digitale kort, Navteq, for næsten 6 mia. EUR.
Markedet udvikler sig stadig, og den grundlæggende navigationstjeneste vil blive yderligere
værdiforøget ved overlejring af mere information, f.eks. trafikinformation, så trafikanterne
kan undgå trafikpropper, vejrudsigter på bestemmelsesstedet og oplysninger om ledig
parkeringskapacitet eller alternativ offentlig transport.
Selv om videreanvendelse af PSI er stigende, bliver en stor del af potentialet ikke udnyttet,
fordi de offentlige myndigheder håndterer informationskilderne, som de gør. En af årsagerne
hertil er, at der fokuseres mere på kortsigtet dækning af omkostningerne end på fordelene for
økonomien som helhed. Denne fokusering er ofte en følge af, at offentlige myndigheder bliver
presset til selv at finansiere en del af deres aktiviteter. Det kan føre til konkurrence mellem
den offentlige og den private sektor, restriktive licens- og gebyrbetingelser og tildeling af
enerettigheder.
Dertil kommer nogle praktiske forhold, der hæmmer videreanvendelse af PSI, f.eks.
manglende oplysninger om, hvilke PSI der er til rådighed. I andre tilfælde er offentlige
myndigheder valne over for selve tanken om kommerciel videreanvendelse af deres
oplysninger, eller de er ikke klar over det økonomiske potentiale.
Office of Fair Trading
5
har gennemført en undersøgelse, der viser, at den måde, de offentlige
myndigheder i UK leverer PSI på, koster samfundet 500 mio. UKL om året i uudnyttede
muligheder.
Situationen i EU er helt anderledes end i USA, hvor man tilskynder stærkt til
videreanvendelse af PSI. Enkeltpersoner og virksomheder har udstrakte elektroniske
adgangsrettigheder til PSI og rigeligt spillerum for kommerciel videreanvendelse. PSI fra
nationale myndigheder er ikke copyright-beskyttet, og deres videreanvendelse er ikke
begrænset. Der opkræves desuden maksimalt gebyrer som dækker marginalomkostningerne
ved reproduktion og formidling.
3.
D
IREKTIVETS GENNEMFØRELSE
PSI-direktivet blev vedtaget i november 2003. Ved at harmonisere de grundlæggende
betingelser for, hvordan PSI stilles til rådighed for videreanvendere, søger det at skabe
grobund for EU-dækkende PSI-baserede produkter og tjenesteydelser og undgå
4
5
http://www.instat.com/press.asp?ID=2343&sku=IN0804074ID,
25.6.2008.
The commercial use of public information (CUPI), OFT, 12/2006.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0004.png
konkurrenceforvridning. Det indeholder bestemmelser om ikke-diskriminering, gebyrer,
eneretsaftaler, gennemsigtighed, licenser og praktiske værktøjer, der gør det let at finde og
videreanvende offentlige dokumenter. Overgangsperioden for afvikling af gældende aftaler
om eneret udløb den 31.12.2008. Det står medlemsstaterne frit for at gå videre end
mindstekravene i direktivet.
Alle medlemsstaterne har gennemført direktivet, om end kun fire af dem inden fristen, den
1.7.2005. Kommissionen har indledt 18 overtrædelsessager mod medlemsstaterne
6
, og EF-
Domstolen har afsagt fire domme om manglende gennemførelse af direktivet
7
.
Medlemsstaterne har gennemført direktivet på forskellig måde:
1) 11 medlemsstater har vedtaget PSI-specifikke foranstaltninger om videreanvendelse (BE,
DE, GR, ES, IE, IT, CY, LU, MT, RO og UK).
2) 4 medlemsstater har benyttet en kombination af nye foranstaltninger, der specifikt
omhandler videreanvendelse, og lovgivning fra før vedtagelsen af direktivet (DK, AT, SI,
SE), og 8 medlemsstater har tilpasset deres lovgivning om dokumentadgang, så den også
omfatter videreanvendelse af PSI (BG, CZ, FI, FR, LV, LT, NL, PT).
3) 4 medlemsstater har alene givet Kommissionen meddelelse om foranstaltninger, der ikke
har bestemmelser specifikt om videreanvendelse (EE, HU, PL, SK).
Kommissionen følger gennemførelsen og anvendelsen af direktivet ved hjælp af en
omfattende overensstemmelsesanalyse. Kommissionen fortsætter også et udstrakt
administrativt samarbejde. Det har ført til hurtige lovændringer i en række medlemsstater,
heriblandt DK, EL, IE, MT og SE, hvis først meddelte gennemførelsesbestemmelser ellers var
anset for utilstrækkelige.
Kommissionen har en videreanvendelsespolitik for sine egne dokumenter, som følger
principperne i PSI-direktivet. Kommissionens afgørelse
2006/291/EF, Euratom
8
er mere
vidtgående end direktivet, idet der gælder gebyrer, som er baseret på (højst) de marginale
omkostninger, og alle dokumenter kan videreanvendes. Eurostats statistiske data,
Kommissionens oversættelseshukommelser, EU-retsdatabasen EurLex og undersøgelser er
eksempler herpå. Kommissionens oplysninger findes ofte på 22 eller endda 23 sprog, hvilket
giver dem en særligt høj værdi, f.eks. til brug i maskinoversættelsesværktøjer.
4.
4.1.
PSI-
DIREKTIVETS VIRKNINGER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Ændringer, som direktivet har affødt
Direktivet præciserer, hvilke retlige rammer der gælder for videreanvendelse af PSI på det
indre marked, hvor medlemsstaterne tidligere har haft vidt forskellige regler og praksis.
Nedenstående eksempler viser direktivets virkninger.
6
7
8
Oprindelig var BE, CZ, DE, GR, ES, IT, CY, LV, LT, LU, MT, NL, AT, PT og HU berørt af
manglende meddelelse af gennemførelsen, og i dag er de nationale gennemførelsesbestemmelser i IT,
PL og SE ikke i overensstemmelse med direktivet.
Vedrører AT, BE, ES og LU.
EUT L 107 af 20.4.2006, s. 38.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0005.png
1) Ny lovgivning, der fremmer videreanvendelse: I BE har direktivet ændret det
grundlæggende syn på kommerciel videreanvendelse af PSI, som tidligere var forbudt, men
nu ønskes fremmet.
2) Eneretsaftaler, som det offentlige havde indgået, er i nogle medlemsstater bragt til ophør
(f.eks. NL og SE; i sidstnævnte tilfælde efter indgreb fra Kommissionen som følge af en
klage). I NL og UK er der sat store undersøgelser i gang for at finde frem til eneretsaftaler,
som centraladministrationen og lokale myndigheder måtte have indgået. LV har etableret en
procedure, der sikrer, at der kun gives enerettigheder, der er i overensstemmelse med
direktivet, og kun efter udtalelse fra konkurrencemyndighederne.
3) Gebyrer: NL har meddelt, at man er på vej mod gebyrer, der som anbefalet i direktivets
præambel højst er på marginalomkostningerne. I andre medlemsstater har de offentlige
myndigheder bevæget sig i retning af at følge princippet om marginalomkostninger, f.eks.
Spaniens matrikel, eller sat deres priser voldsomt ned ligesom Østrigs kortstyrelse. En sådan
politik har øget både videreanvendernes antal og art betydeligt.
Østrigs styrelse for metrologi og opmåling (Bundesamt
für Eich- und Vermessungswesen
-
BEV) har sat sine priser ned med op til 97 % for nogle datasæt. Det har betydet, at brugen af
information er vokset eksplosivt, i nogle tilfælde med 7000 %. Blandt de nye brugere er der
små og mellemstore virksomheder, men der er også nye brugere fra sektorer, hvor
videreanvendelse er noget nyt (f.eks. sundhedsvæsen og landbrug). De lavere priser er opvejet
af den kolossale stigning i efterspørgslen, og BEV's omsætning har holdt sig stabil.
4) Der er i flere lande, bl.a. FR, SI og UK, indført mekanismer til løsning af konflikter inden
for videreanvendelse af PSI, og brugen af dem har vist, at der er behov for hurtig og billig
tvistbilæggelse og mægling. Frankrigs
Commission d’accès aux documents administratifs
behandlede 53 sager om videreanvendelse af PSI i 2007.
5) I nogle medlemsstater, f.eks. SI og UK, er der som et værktøj til at finde, anvende og
udveksle information oprettet webportaler med, hvilke PSI der er tilgængelige.
I UK har
Office of Public Sector Information
gennem årene gjort videreanvendelse lettere.
Denne instans har igangsat statens "Click-Use Licences"-ordning, som i dag har 15 000
licenshavere, og den administrerer "Information Fair Trader Scheme", som er en ordning, der
skal sikre, at offentlige myndigheder opfylder bestemte krav til redelighed og
gennemsigtighed. Dens websted har et væld af oplysninger om, hvilke PSI der er til rådighed,
og tilbyder en "unlocking service" til at hjælpe med løsning af problemer med
videreanvendelse. Det er det niendemest besøgte statslige websted.
4.2.
Undersøgelser og høringer bekræfter direktivets virkninger
I undersøgelsen om evaluering af direktivets virkninger i de tre vigtigste PSI-sektorer,
geografiske, meteorologiske og juridisk/administrative oplysninger, viser de forskellige
indikatorer, der benyttes til at måle PSI-videreanvendelsen, et voksende marked og forøget
videreanvendelse i alle tre sektorer gennem de seneste år
9
.
9
Assessment of the Re-use of Public Sector Information (PSI) in the Geographical Information,
Meteorological Information and Legal Information sectors, MICUS, 12/2008.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0006.png
I den geografiske sektor var den downloadede PSI-mængde i 2007 vokset med ca. 350 %
siden 2002, og i Tyskland alene skønnes markedet at være på 1,5 mia. EUR, svarende til en
stigning på 50 % siden 2000
10
.
De nationale meteorologiske institutter har oplyst om stigninger i downloadede mængder på
70 % mellem 2002 og 2007, og EU-meteorologimarkedet blev anslået til 530 mio. EUR i
2006, hvilket er 60 % mere end i 1998.
Det, videreanvendere klager mest over i den
geografiske
og den
meteorologiske
sektor, er
høje priser, restriktive licensbetingelser og diskrimination. Især i den meteorologiske sektor
har videreanvendere, der har problemer med at få fat i europæiske PSI, indhentet data
andetsteds fra (USA eller private datakilder) eller helt opgivet udvikling af specifikke
tjenester.
I den
juridisk/administrative
sektor har størsteparten af indholdsejerne gennemført betydelige
ændringer i deres datapolitik i de allerseneste år og tilbyder nu ofte oplysningerne gratis på
internettet. Denne ændring medvirker til, at markedet er vokset kraftigt. Indholdsejerne
beretter om en forøgelse af markedet på 40 % siden 2002, og videreanvenderne bekræfter
også en støt indkomststigning. I denne sektor er videreanvendernes største problem, at der
mangler oplysninger om, hvilke PSI der er til rådighed, og hvor de findes.
I Frankrig er sektoren for juridisk information en af de mest dynamiske sektorer af det
professionelle marked for digital information, og dens kraftige vækst, 17 % i 2007, skyldes
høj værdiforøgelse
11
.
Kommissionen har gennemført en høring af medlemsstater og interesseparter
12
med henblik
på denne gennemgang. Respondenterne finder, at PSI-direktivet har haft en positiv virkning
for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Dog mener både interesseparter
og medlemsstater, at PSI-videreanvendelsens fulde potentiale endnu ikke er udnyttet.
Offentlige myndigheder er ikke fuldt klar over deres ansvar og muligheder, og private
virksomheder har begrænset kendskab til, hvilke rettigheder de har, og hvilke PSI der er til
rådighed.
Videreanvendere foreslår at ændre direktivet og stramme bestemmelserne op. Forslagene går
på at udvide direktivets anvendelsesområde, pålægge de offentlige myndigheder pligt til at
tillade videreanvendelse, stille krav om marginalomkostningsbaserede gebyrer, forlange
uafhængige tilsynsmyndigheder og/eller konfliktløsningsmekanismer, tydeliggøre, hvad
offentlige opgaver er, oprette nationale lister/fortegnelser over informationskilder og pålægge
medlemsstaterne at aflægge en årlig rapport til Kommissionen. Endelig ønsker de vejledning
om nogle af udtrykkene i direktivet, som de anser for tvetydige, f.eks. definitionerne af
dokumenter, offentlige opgaver, marginalomkostningsbaserede gebyrer og rimelig forrentning
af investeringerne.
10
11
12
Idem.
Pressemeddelelse fra Serda GFII, 27.1.2009.
Høringsresultaterne
og
de
enkelte
bidrag
http://ec.europa.eu/information_society/policy/psi/index_en.htm.
kan
ses
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0007.png
Flertallet af de medlemsstater, der indsendte bidrag til høringen, finder det for tidligt at ændre
direktivet og vil hellere give mere tid til fuldstændig gennemførelse. Offentlige myndigheder
finder at de nuværende rammer, direktivet opstiller, fungerer fint.
4.3.
Direktivets anvendelsesområde
Ifølge artikel 13 i PSI-direktivet skal Kommissionen revidere direktivets anvendelsesområde.
Det vil i praksis sige at undersøge, om kulturinstitutioner, uddannelses- og
forskningsinstitutioner og public service-radio- og -tv-selskaber, som i dag ikke hører under
anvendelsesområdet, skal være omfattet.
De, der har indsendt bidrag til høringen, fremhæver potentialet ved videreanvendelse af den
information, som kultur- og forskningsinstitutioner og public service-radio- og -tv-selskaber
ligger inde med. Nogle interessenter støtter en udvidelse af anvendelsesområdet og peger på
den positive virkning, det vil få for udviklingen af markedet for digitalt indhold i Europa.
Medlemsstaterne (undtagen LV og LT) og repræsentanter for de undtagne interesseparter
mener derimod, at anvendelsesområdet ikke bør udvides lige nu, da de administrative byrder
og ekstraomkostningerne i den forbindelse ikke modsvares af potentielle goder. De påpeger,
at tredjemand har den intellektuelle ejendomsret til en stor del af det materiale, disse
institutioner ligger inde med, og at det derfor alligevel ikke er omfattet af direktivet.
Sidstnævnte argument underbygges af en nylig undersøgelse
13
, som konkluderer, at
direktivets anvendelsesområde ikke i dag bør udvides til også at omfatte kultur.
Kommissionen opfordrer de undtagne sektorer til at følge PSI-direktivets principper, især med
hensyn til gennemsigtighed, ikke-diskrimination og ikke-eneretsaftaler, når de tillader
videreanvendelse af deres informationsressourcer.
Et område, der påkalder sig særlig interesse, er adgang til videnskabelig information, som er
tilvejebragt ved hjælp af offentlige midler. Som anført i Kommissionens meddelelse om
videnskabelig information i den digitale tidsalder
14
bør der være fri adgang for alle til sådan
information og til at bruge den, således at der bliver draget størst mulig nytte af den inden for
forskning og innovation.
Et andet problemområde er indhold, der er offentligt eje. I en nylig meddelelse om adgang til
Europas kulturarv med et museklik
15
understregede Kommissionen "vigtigheden af, at værker,
der er offentlig ejendom, forbliver offentlig ejendom, når de foreligger i et andet format. Med
andre ord bør værker, der er offentlig ejendom, forblive offentlig ejendom, når de er
digitaliseret og stillet til rådighed på internettet." Kulturinstitutioner har imidlertid tendens til
at kræve betaling for adgang til eller videreanvendelse af digitaliseret offentligt ejet materiale.
Det kan føre til, at offentligt ejet materiale i den digitale tidsalder privatiseres i stedet for at
blive stillet til rådighed for den størst mulige kreds, så det kan anvendes til gavn for
befolkningen og erhvervslivet. Kommissionen vil meget nøje følge udviklingen inden for
dette område.
13
14
15
Assessment of the Economic and Social Impact of the Public Domain in the Information Society,
Rightscom, 4/2009.
KOM(2007) 56 endelig.
KOM(2008) 513 endelig.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0008.png
5.
H
VAD SÅ NU
?
Gennemførelsen af PSI-direktivet er i mange medlemsstater sket med betydelig forsinkelse.
Forbuddet mod eneretsaftaler trådte først i fuld anvendelse pr. 1.1.2009. Derfor har direktivet
i sin nuværende form endnu ikke haft sin fulde virkning.
Det er grunden til, at
Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt har til hensigt at
fremsætte forslag om ændring af direktivet.
Kommissionen vil
foretage en ny
gennemgang senest i 2012,
hvor der skulle foreligge mere dokumentation om direktivets
virkninger og anvendelse, og sender resultaterne videre til Europa-Parlamentet og Rådet.
det tidspunkt kan ændring af lovgivningen komme på tale,
hvis potentialet for
videreanvendelse stadig ikke er fuldt udviklet.
Indtil da har medlemsstaterne rige muligheder for at forbedre den måde, de håndterer deres
PSI-ressourcer på markedet på. Kommissionen henleder især opmærksomheden på følgende
områder:
1) Fuldstændig gennemførelse og anvendelse af PSI-direktivet
Det er det første afgørende skridt i retning af at fjerne alt, hvad der kan hindre
videreanvendelse af PSI, f.eks. monopolmarkeder og diskriminerende behandling.
Kommissionen vil fortsat holde øje med, om medlemsstaterne opfylder deres
forpligtelser, og skride ind over for dem, der ikke efterkommer direktivet.
2) Afvikling af eneretsaftaler
Alle gældende eneretsaftaler skulle være bragt til ophør den 31.12.2008, medmindre det kan
dokumenteres, at de er nødvendige for levering af en tjenesteydelse i offentlighedens
interesse
16
. Noget tyder dog på, at der stadig findes eneretsaftaler i medlemsstaterne.
Kommissionen vil holde nøje øje med, at denne forpligtelse overholdes. Den sætter i
sommeren 2009 en undersøgelse i gang af omfanget af sådanne aftaler.
3) Gebyrer
Offentlige myndigheder bør udvise gennemsigtighed med hensyn til beregningsgrundlaget
for, om de overholder direktivets øvre grænser for gebyrers størrelse. Beregningerne bør ikke
bygge på myndighedens samlede omsætning, men kun den database eller de elementer, der er
tale om.
En undersøgelse, som Cambridge University har gennemført for nylig, antyder sammen med
flere andre undersøgelser, at ingen betaling eller betaling alene af de marginale omkostninger
(omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenter) maksimerer udnyttelsen af
PSI, og at de samfundsmæssige og økonomiske fordele er langt større end det rent finansielle
udbytte ved dækning af omkostningerne
17
. Denne tilgang anbefales i præamblen til PSI-
direktivet. Marginalomkostningsbaserede gebyrer er også et af hovedprincipperne i den nyligt
16
17
Direktivets artikel 11, stk. 2 og 3.
Models of Public Sector Information Provision via Trading Funds, Newbery
et al.,
2/2008.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0009.png
vedtagne OECD-henstilling om bedre adgang til og mere effektiv brug af den offentlige
sektors informationer
18
.
Endvidere er fortsat analyse af økonomien bag brug af marginalomkostninger en af
Kommissionens fremtidige prioriteter, og den skal gennemføres i samarbejde med
medlemsstaterne og de interesserede parter.
4) Lettere videreanvendelse
Ifølge direktivets artikel 3 skal de offentlige myndigheder sikre, at dokumenter, som det er
tilladt at videreanvende (dvs. at de er tilgængelige for
enhver
anden anvendelse end de
offentlige opgaver, som de oprindelig blev tilvejebragt til), kan videreanvendes til
kommercielle og ikke-kommercielle formål. Når offentlige myndigheder fremmer
videreanvendelse, skal de opfylde alle europæiske og nationale databeskyttelsesregler.
Det anbefales offentlige myndigheder, at de identificerer deres informationsressourcer og
giver let og hurtig adgang til dem i stabilt format. I den forbindelse er registre over
informationskilder og nationale PSI-portaler vigtige værktøjer. Samarbejde mellem den
offentlige og den private sektor er afgørende, og partnerskab og innovation bør fremmes.
Kommissionen vil tilstræbe, at medlemsstaterne udveksler god praksis vedrørende
foranstaltninger, der letter videreanvendelse, navnlig via PSI-ekspertgruppen.
Kommissionen vil via forskellige projekter, f.eks. PSI-platformen, medvirke til at skabe
større opmærksomhed om politikker for videreanvendelse og gennemførelse af dem.
5) Garanti for loyal konkurrence mellem offentlige myndigheder og videreanvendere
Offentlige myndigheder bør sikre rimelige licensvilkår for private videreanvendere, dvs.
undgå diskrimination, krydssubsidiering og enerettigheder, selv om de er i konkurrence med
videreanvendere på markedet.
Direktivet overlader det til medlemsstaterne at definere, hvad de offentlige myndigheders
offentlige opgaver er. I nogle tilfælde er der dog ikke nogen klar skillelinje mellem en
offentlig myndigheds offentlige opgaver og dens markedsaktiviteter. Der er også tilfælde,
hvor offentlige opgaver er defineret på en sådan måde, at de omfatter en meget bred vifte af
aktiviteter og fylder næsten hele markedet for værdiforøgede PSI-tjenester. Disse situationer
kan let føre til krydssubsidiering, hvor en offentlig myndighed benytter sin rå information til
at yde værdiforøgede tjenester på mere gunstige vilkår end dem, konkurrenterne får tilbudt.
Private videreanvendere kan under sådanne omstændigheder meget vanskeligt konkurrere
med offentlige myndigheder.
For at sikre den loyale konkurrence og den ikke-diskrimination, som kræves i direktivets
artikel 10, stk. 2, når offentlige myndigheder videreanvender deres egne dokumenter til at
producere værdiforøgede tjenester i konkurrence med andre videreanvendere, må der gælde
samme gebyrer og øvrige betingelser for dem alle. Adskilte regnskaber for henholdsvis
offentlige opgaver og markedsaktiviteter hos offentlige myndigheder gør det lettere at opfylde
dette mål. Det gælder endvidere, at når medlemsstaterne definerer de offentlige myndigheders
offentlige opgaver, skal de gøre det under hensyntagen til visse grænser og kriterier i EU-
18
C(2008)36, 6/2008.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0010.png
retten som fortolket af EF-Domstolen
19
.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at
definere offentlige opgaver på en sådan måde, at der åbnes så meget som muligt for
videreanvendelse af PSI, og vil fremme god praksis og holde øje med udviklingen på
området.
Konkurrenceregler kan, hvis de finder anvendelse, også have stor betydning som
komplementær bidragyder til at frigive potentialet for PSI-videreanvendelse ved at sikre, at
der bliver åbnet for videreanvendelse af information for alle potentielle markedsaktører på
ikke-diskriminerende vilkår i overensstemmelse med direktivet.
6) Konfliktløsning
Videreanvendere er ofte afhængige af deres kilder og klager nødigt over offentlige
myndigheder, som måske er deres eneste PSI-leverandør. Da retssager kan være langvarige og
bekostelige, bør der være effektive, billige og uafhængige konfliktløsningsmekanismer til
rådighed. Nogle få medlemsstater (bl.a. FR, SI og UK) har etableret sådanne mekanismer,
hvilket har øget antallet af klager. Direktivet kræver, at der skal være klagemuligheder, men
lader medlemsstaterne bestemme, hvordan det skal foregå i praksis.
Kommissionen
opfordrer medlemsstaterne til at etablere PSI-klageprocedurer og vil holde øje med
udviklingen på området.
19
Udtrykket "offentlig opgave" (public
task
på engelsk) ligger tæt op ad "offentlige tjenesteydelser" og
"tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse", og de benyttes på nogle sprog i flæng (f.eks.
mission de service public
på fransk). EF-Domstolen har i flere sager individuelt vurderet, om bestemte
aktiviteter i medlemsstaterne kan betragtes som sådanne tjenesteydelser, og fastsat nogle kriterier, bl.a.
tjenestens universalitet og kontinuitet, ensartede gebyrtakster og lige vilkår.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448876_0011.png
Hovedpunkter for den opfølgende indsats
Medlemsstaterne:
– sikrer
korrekt og fuldstændig gennemførelse og anvendelse
af direktivet
afvikler eneretsaftaler
som foreskrevet i direktivet
anvender licens- og gebyrmodeller, der fremmer
videreanvendelse af PSI
sikrer loyal konkurrence
mellem offentlige myndigheder og videreanvendere.
Derudover
opfordres
medlemsstaterne
til
at
fremme
identifikation
af
informationsressourcerne og gøre dem let tilgængelige og til at etablere
hurtige og billige
konfliktløsningsmekanismer.
Kommissionen:
holder nøje øje
med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet
– holder især et skarpt øje med
eneretsaftaler
(2009-2010)
– analyserer økonomien bag brug af marginalomkostninger
– tilskynder til
udveksling af god praksis (proaktiv videreanvendelsespolitik, offentlige
opgaver, konfliktløsning)
– foretager en
fornyet gennemgang i 2012,
eventuelt ledsaget af forslag om ændring af
direktivet.
6.
K
ONKLUSIONER
Med PSI-direktivet er der fastsat nogle grundlæggende betingelser, som skal fremme
videreanvendelse af PSI over hele EU. Der er siden dets vedtagelse gjort fremskridt.
Kommerciel videreanvendelse af PSI er blevet tilladt, monopoler er brudt op, betingelserne
for loyal forretningspraksis er tilvejebragt, priserne er sat ned, og der er større
gennemsigtighed. Men det skrider uensartet frem med gennemførelsen af direktivet i
medlemsstaterne.
Der ligger stadig store hindringer i vejen. Eksempler herpå er de offentlige myndigheders
stræben efter at dække flest mulige omkostninger i stedet for at tilgodese økonomien som
helhed, konkurrence mellem den offentlige og den private sektor, praktiske forhindringer for
videreanvendelse såsom manglende oplysninger om, hvilke PSI der er til rådighed, samt
holdningen hos de offentlige myndigheder, der ikke er klar over det økonomiske potentiale.
Inden Kommissionen kan tage stilling til en eventuel ændring af PSI-direktivet, må disse
problemer følges og vurderes tillige med medlemsstaternes fremskridt med at afhjælpe dem.
Medlemsstaterne må nu koncentrere deres indsats om at gennemføre og anvende direktivet
korrekt og fuldstændigt, bringe eneretsaftaler til ophør, anvende licens- og gebyrmodeller, der
fremmer adgang til og videreanvendelse af PSI, sikre samme vilkår for offentlige
myndigheder, der videreanvender deres egne dokumenter, og andre videreanvendere og
fremme hurtige og billige konfliktløsningsmekanismer.
Kommissionen vil foretage en ny gennemgang i 2012, hvor der skulle foreligge mere
dokumentation direktivets virkninger og anvendelse, og vil på det tidspunkt overveje ændring
af lovgivningen under hensyntagen til de fremskridt, der er sket medlemsstaterne i
mellemtiden.
DA
11
DA