Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009
KOM (2009) 0250
Offentligt
1448914_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 29.5.2009
KOM(2009) 250 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
om den aktuelle situation med hensyn til bekæmpelse af fødevarebåren salmonella i EU
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
om den aktuelle situation med hensyn til bekæmpelse af fødevarebåren salmonella i EU
1.
F
ORMÅL
Formålet med denne meddelelse er at informere Europa-Parlamentet og Rådet om
den aktuelle situation med hensyn til gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne
om bekæmpelse af salmonella og om de resultater, der er opnået siden vedtagelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003
om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser
1
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om
overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser
2
. Denne meddelelse omhandler
desuden anden fællesskabslovgivning og -indsats til sikring/forbedring af
bekæmpelsen af salmonella i hele fødevarekæden.
2.
I
NDLEDNING
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) rapporterede om 151 995
salmonellosetilfælde hos mennesker i 2007 i Den Europæiske Unions 27
medlemsstater, hvilket svarer til en incidens på 31,1 pr. 100 000 indbyggere
3
. Det
står imidlertid klart, at antallet af tilfælde hos mennesker er kraftigt undervurderet og
underrapporteret
4
.
En del af de ovenfor nævnte tilfælde hos mennesker blev konstateret i forbindelse
med 3 131 fødevarebårne udbrud
5
, hvilket er 64,5 % af det samlede antal
fødevarebårne udbrud med kendt oprindelse. Salmonellaudbruddene berørte 22 705
personer, hvoraf 14 % blev indlagt, og 23 døde. 95 % af udbruddene med kendt
serotype skyldtes Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium.
Mennesker kan pådrage sig en salmonellainfektion ved at indtage kontaminerede
fødevarer (hyppigst) eller kontamineret drikkevand. Animalske produkter,
hovedsagelig æg og kød(produkter), angives som de vigtigste smittekilder, men også
bagværk, frugt, grøntsager og chokolade har været årsag til salmonellaudbrud.
1
2
3
4
5
EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1.
EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.
The Community Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses and Zoonotic Agents in the
European Union in 2007 (EFSA Journal (2009) 223).
Scientific Opinion of the Panel on Biological Hazards on a quantitative microbiological risk assessment
on Salmonella in meat: Source attribution for human salmonellosis from meat.
EFSA Journal (2008)
625, 1-32.
Ved udbrud forstås to eller flere tilfælde hos mennesker med forbindelse til en og samme kilde.
Sådanne udbrud påkalder sig mediernes opmærksomhed i modsætning til enkelttilfælde.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0003.png
Endnu et folkesundhedsproblem er dannelsen af antimikrobiel resistens hos
mennesker i forbindelse med brug af antimikrobielle stoffer i husdyrproduktionen
6
.
3.
3.1.
O
VERVÅGNING AF SALMONELLA
Mennesker
I Kommissionens beslutning 2000/96/EF af 22. december 1999 om hvilke
overførbare sygdomme EF-nettet gradvis skal dække i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF
7
er der fastsat bestemmelser om
obligatorisk overvågning af salmonellose hos mennesker. Disse data indsamles af
ECDC via dets net i medlemsstaterne.
3.2.
Foder, fødevarer og dyr
Formålet med direktiv 2003/99/EF er at sikre, at zoonoser, zoonotiske agenser og
hertil knyttet antimikrobiel resistens overvåges effektivt, og at fødevarebårne udbrud
bliver epidemiologisk korrekt undersøgt. Resultaterne af overvågningen af fødevarer,
dyr og foder i medlemsstaterne sendes elektronisk til EFSA.
Undersøgelse af årsagerne til fødevarebårne udbrud og til sporadiske tilfælde gør det
muligt at fastsætte prioriteter for, hvilke fødevarer og dyrepopulationer der først og
fremmest bør være målet for foranstaltninger til bekæmpelse af salmonella med
henblik på at nedbringe risikoen for folkesundheden hurtigst muligt og sikre en
integreret strategi. Både ECDC og EFSA anvender betydelige ressourcer til
udvikling af værktøjer og anbefalinger til forbedring af sådanne undersøgelser.
Data om foder, dyr, fødevarer og mennesker samles af EFSA i den årlige
sammenfattende EF-rapport om zoonoser. Endvidere analyserer EFSA's
Ekspertpanel for Biologiske Farer rapporten og kommer med anbefalinger til
forbedring af overvågningen og overvejelse af, hvilke foranstaltninger der skal
træffes.
Overvågning af salmonella er blevet gradvis harmoniseret ved hjælp af fælles
prøveudtagningsprotokoller
og
analysemetoder
som
fastsat
i
referenceundersøgelserne og bekæmpelsesprogrammerne (jf. punkt 5), hvis der er
tale om levende dyr, og ved hjælp af fælles mikrobiologiske kriterier, hvis der er tale
om fødevarer (jf. punkt 6.2). Dette har medført, at data om forekomsten kan
sammenlignes medlemsstaterne imellem, og at der kan udarbejdes risikovurderinger
på fællesskabsplan.
Der er udpeget et EF-referencelaboratorium for salmonella, som koordinerer et
netværk af nationale referencelaboratorier, for at forbedre undersøgelsesmetoderne
og sikre laboratorieanalyser af høj kvalitet i alle medlemsstater.
Foranstaltning:
For bedre at kunne bedømme den reelle forekomst af human
salmonellose og sammenligne forekomsten i medlemsstaterne og om muligt i
6
7
Se: www.who.int/foodborne_disease/resistance.
EFT L 28 af 3.2.2000, s. 50.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0004.png
tredjelande bør forskningen fremmes eller overvågningen af salmonellose hos
mennesker forbedres
4.
B
EKÆMPELSE AF SALMONELLA I FODER
Forarbejdede animalske proteiner skal opfylde salmonellakriteriet i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
8
.
Der er også fundet salmonella i en lang række vegetabilske fodermidler, bl.a.
sojaskrå og rapsmel
3
. Foranstaltningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne
9
, herunder et
HACCP-system, er derfor yderst vigtige for forebyggelse eller begrænsning af
salmonellakontaminering i forbindelse med transport, opbevaring og forarbejdning af
fodermidler.
EFSA's Ekspertpanel for Biologiske Farer afgav i juni 2008 en udtalelse om
mikrobiologisk risikovurdering af foder til dyr bestemt til fødevareproduktion. I
udtalelsen anbefales det at fastsætte kriterier for salmonella i (vegetabilsk) foder for
at forebygge infektioner hos dyr.
Foranstaltning:
Overvejelse af kriterier for salmonella i foder. Der foregår en
udveksling af synspunkter med medlemsstaterne og berørte parter.
5.
B
EKÆMPELSE AF SALMONELLA I DYREPOPULATIONER
I overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2160/2003 fastsættes
der EF-mål for mindskelse af forekomsten af salmonella i populationer af fjerkræ og
svin. Strategien er den samme for hver population:
Få måneder efter at 10 nye medlemsstater tiltrådte EU i 2004, blev der iværksat
referenceundersøgelser om forekomsten af salmonella i henhold til direktiv
2003/99/EF. Der blev således indsamlet sammenlignelige oplysninger om
æglæggende høner og slagtekyllinger i de 25 medlemsstater. Resultaterne af
referenceundersøgelserne om kalkuner og slagtesvin i alle 27 medlemsstater
forelå i første halvdel af 2008. En referenceundersøgelse om salmonella i
avlssvin blev gennemført i 2008.
Med hensyn til fjerkræpopulationen indeholder referenceundersøgelserne data
om forekomst, som anvendes til fastsættelse af mål for mindskelse af
salmonella i henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003. De gør det også muligt
at analysere risikofaktorer med henblik på udarbejdelse af
bekæmpelsesprogrammer. Endvidere har undersøgelserne ført til, at
medlemsstater med en høj forekomst af salmonella har fremskyndet deres
indsats for at komme eventuelle krav fra Fællesskabet i forkøbet.
8
9
EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.
EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0005.png
Før fastsættelse af mål for mindskelse af salmonellaforekomst i
svinepopulationer gennemføres der på grundlag af referenceundersøgelsernes
data en cost-benefit-analyse. Til denne analyse kræves desuden en kvantitativ
risikovurdering fra EFSA. Fjerkræpopulationer er undtaget fra sådanne cost-
benefit-analyser.
Medlemsstaterne
og
tredjelande
forelægger
de
nationale
bekæmpelsesprogrammer for Kommissionen med henblik på godkendelse,
hver gang der er opnået enighed om et mål for mindskelse.
Bekæmpelsesprogrammer,
herunder
harmoniseret
overvågning
af
populationen, iværksættes efter godkendelsen og under alle omstændigheder
senest 18 måneder efter fastsættelsen af et mål for mindskelse. Omsætning af
æg og levende dyr begrænses, hvis bekæmpelsesprogrammerne ikke er blevet
forelagt eller godkendt, eller hvis bestemte salmonellaserotyper påvises.
5.1.
Avlshøns af Gallus gallus
Der blev opstillet et mål for mindskelse af salmonella i avlsflokke ved
Kommissionens forordning (EF) nr. 1003/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af
forordning (EF) nr. 2160/2003
10
. Inden udgangen af 2009 må højst 1 % af de voksne
avlsflokke være inficeret med en af de fem hyppigst forekommende serotyper.
Efter iværksættelsen af de nationale bekæmpelsesprogrammer den 1. januar 2007
skal medlemsstaterne foretage stikprøvekontrol af alle flokke og rugerier efter en
standardiseret metode. Påvises der Salmonella enteritidis eller Salmonella
typhimurium, må der ikke længere produceres rugeæg, og hønsene aflives eller
slagtes på en sikker måde. I 2007 var højst 1,2 % af flokkene i de fleste
medlemsstater stadig inficeret med en af de fem hyppigst forekommende serotyper,
dvs. at man havde nået eller næsten nået målet. I fem medlemsstater lå andelen af
inficerede flokke stadig på mellem 4,2 og 15,4 %.
Siden vedtagelsen af Kommissionens beslutning 2007/843/EF af 11. december 2007
om godkendelse af programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af
Gallus gallus i visse tredjelande
11
er det kun tilladt at importere rugeæg og levende
fjerkræ bestemt til avl fra USA, Canada, Kroatien, Tunesien og Israel, som er de
eneste lande, der har forelagt et salmonellabekæmpelsesprogram svarende til EU's
bestemmelser.
5.2.
Æglæggende høner
Referenceundersøgelsen viste, at der var store forskelle i salmonellaforekomsten i
flokke af æglæggende høner. Antallet af salmonellapositive flokke varierede fra 0 til
over 50 %. På grund af denne forskel og den høje forekomst i en række
medlemsstater besluttede Kommissionen at fastsætte mål for mindskelse, som
10
11
EUT L 170 af 1.7.2005, s. 12.
EUT L 332 af 18.12.2007, s. 81.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0006.png
afhænger af forekomsten i det foregående år, indtil forekomsten falder til under 2 %
(forordning (EF) nr. 1168/2006
12
).
Programmet for bekæmpelse af salmonella i flokke af æglæggende høner har skullet
være påbegyndt i alle medlemsstater senest den 1. februar 2008. Programmet
omfatter harmoniseret overvågning af alle flokke hver femtende uge.
Kommissionen har desuden vedtaget foranstaltninger (Kommissionens forordning
(EF) nr. 1237/2007
13
) til begrænsning af omsætningen af konsumæg:
fra 1. november 2007 i det tilfælde, hvor flokken er kilde til udbrud af
salmonellose hos mennesker
fra 1. januar 2009, hvis det ikke ved kontrol er påvist, at der ikke er forekomst
af Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium.
På grundlag af forelæggelse og godkendelse af bekæmpelsesprogrammer svarende til
EU's bestemmelser er det kun tilladt for Schweiz og Kroatien at eksportere
konsumæg til EU. Kun disse to lande og USA må eksportere levende fjerkræ bestemt
til æglægning.
5.3.
Slagtekyllinger
Mellem oktober 2005 og september 2006 blev der i medlemsstaterne gennemført en
referenceundersøgelse vedrørende flokke af slagtekyllinger. På fællesskabsplan blev
23,7 % af flokkene testet positive for salmonella.
Derfor blev der ved Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2007 af 12. juni 2007
14
fastsat et mål for mindskelse af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium,
således at inficerede flokke højst må udgøre 1 %.
Programmerne for bekæmpelse af salmonella i flokke af slagtekyllinger blev
påbegyndt i alle medlemsstater den 1. januar 2009 og omfatter overvågning af alle
flokke af slagtekyllinger, før de sendes til slagtning.
I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal fersk fjerkrækød fra slutningen af
2010 opfylde følgende kriterium: "salmonella: ingen i 25 g", men der mangler fortsat
at blive fastsat nærmere bestemmelser skal stadig fastsættes af Kommissionen.
Tilsvarende garantier i forbindelse med eksport af slagtefjerkræ er kun givet af
Schweiz. Daggamle slagtekyllinger må kun eksporteres fra Schweiz og USA til EU.
Foranstaltning:
Kommissionen vil vedtage nærmere bestemmelser om
salmonellafødevaresikkerhedskriteriet for fersk fjerkrækød inden årets udgang,
herunder mindste hyppighed for udtagning af prøver, harmoniserede
prøveudtagningsplaner og analysemetoder. Vurdering af tilsvarende garantier fra
tredjelande, hvorfra der i øjeblikket kan eksporteres fersk fjerkrækød, vil blive
12
13
14
EUT L 211 af 1.8.2006, s. 4.
EUT L 280 af 24.10.2007, s. 5.
EUT L 151 af 13.6.2007, s. 21.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0007.png
gennemført, så snart de nærmere detaljer om handel med fersk fjerkrækød i EU er på
plads.
5.4.
Kalkuner
Mellem oktober 2006 og september 2007 blev der i alle medlemsstater, inklusive
Bulgarien og Rumænien, gennemført en referenceundersøgelse om kalkuner.
Fællesskabet bemærkede, at forekomsten af salmonellapositive flokke var 13,6 % for
avlskalkuner og 30,7 % for slagtekalkuner.
På grundlag af referenceundersøgelsens resultater blev der ved Kommissionens
forordning (EF) nr. 584/2008 af 20. juni 2008
15
fastsat et mål for mindskelse af
Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, således at inficerede flokke højst
må udgøre 1 %.
Kommissionen evaluerer i øjeblikket de nationale bekæmpelsesprogrammer, som
medlemsstater og tredjelande har forelagt. Bekæmpelsesprogrammerne anvendes fra
begyndelsen af 2010.
Fødevaresikkerhedskriteriet for fersk fjerkrækød vil ud over kyllingekød også gælde
for kalkunkød fra slutningen af 2010.
Foranstaltning:
Evaluering og mulig godkendelse af medlemsstaters og tredjelandes
bekæmpelsesprogrammer inden udgangen af 2009.
5.5.
Slagtesvin
Mellem oktober 2006 og september 2007 blev der i alle medlemsstater, inklusive
Bulgarien og Rumænien, gennemført en referenceundersøgelse om slagtesvin. På
fællesskabsplan blev 10,3 % af slagtesvinene testet positive for salmonella.
Kommissionen gennemfører en cost-benefit-analyse som foreskrevet i forordning
(EF) nr. 2160/2003 inden fastsættelse af et EF-mål. Denne analyse omfatter en
kvantitativ vurdering af risikofaktorerne og mulighederne for risikobegrænsende
foranstaltninger samt et skøn over fordelene for menneskers sundhed. Den
gennemføres i tæt samarbejde med EFSA og skal være afsluttet inden midten af
2010.
Foranstaltning:
Et mål for mindskelse vil blive fastsat, så snart cost-benefit-
analysen er afsluttet. Uanset en forsinkelse i fastsættelse af et mål for mindskelse,
fordi der skal indsamles sammenlignelige oplysninger om forekomst i alle 27
medlemsstater og gennemføres en cost-benefit-analyse, sikrer de gældende
lovgivningsmæssige rammer, navnlig hygiejneforordningerne (jf. punkt 6.1) og
forordningen om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (jf. punkt 6.2) allerede et
højt fødevaresikkerhedsniveau.
15
EUT L 162 af 21.6.2008, s. 3.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0008.png
5.6.
Avlssvin
En referenceundersøgelse om avlssvin blev gennemført fra januar til december 2008
i alle 27 medlemsstater. Kommissionen vil gennemføre en cost-benefit-analyse
svarende til den for slagtesvin inden fastsættelse af et EF-mål. Denne analyse
omfatter en kvantitativ vurdering af risikofaktorerne og mulighederne for
risikobegrænsende foranstaltninger samt et skøn over fordelene ved at mindske
forekomsten af salmonella i slagtesvin. Den gennemføres i tæt samarbejde med
EFSA og skal være afsluttet inden udgangen af 2010.
Foranstaltning:
Et mål for mindskelsen af salmonella i avlssvin vil straks efter
gennemførelsen af cost-benefit-analysen blive taget op til overvejelse, hvilket er
senere end den dato, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2160/2003.
6.
6.1.
B
EKÆMPELSE AF SALMONELLA I FØDEVARER
Hygiejneforordningerne
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om
fødevarehygiejne
16
fastsættes der generelle hygiejnebestemmelser for fødevarer
gældende
for
ledere
af
fødevarevirksomheder.
Forordningen
sikrer
fødevaresikkerheden i hele fødevarekæden ved at indføre procedurer baseret på
HACCP og god hygiejnepraksis.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om
særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
17
supplerer bestemmelserne i
forordning (EF) nr. 852/2004 for så vidt angår uforarbejdede og forarbejdede
animalske produkter. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004
af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige
kontrol af animalske produkter til konsum
18
sikrer, at bestemmelserne gennemføres
korrekt.
Disse forordninger skaber en generel ramme for hygiejnebetingelser, der begrænser
forekomsten af salmonella i fødevarer. En rapport, der evaluerer gennemførelsen af
forordningerne, er under udarbejdelse.
6.2.
Forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer
I forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005
19
fastsættes de
mikrobiologiske
kriterier
for
visse
mikroorganismer
og
de
gennemførelsesbestemmelser, som fødevarevirksomhedslederne skal opfylde.
I forordningen fastsættes fødevaresikkerhedskriterier for salmonella i 18
fødevaregrupper, herunder hakket kød og tilberedt kød, maskinsepareret kød,
16
17
18
19
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0009.png
ægprodukter, konsumis og tørrede modermælkserstatninger. Disse kriterier definerer,
hvorvidt markedsførte fødevarer er acceptable.
Proceshygiejnekriterier for salmonella i slagtekroppe af slagtekyllinger, kalkuner,
svin, kvæg, får, geder og heste er også fastsat i denne forordning. Ved disse kriterier
fastsættes en vejledende grænseværdi. Hvis grænseværdien overskrides, skal der
træffes korrigerende foranstaltninger for at opretholde god hygiejne under
forarbejdningen.
7.
7.1.
K
ONTROL MED RESISTENS OVER FOR ANTIBIOTIKA MOD SALMONELLA
I EU
EFSA rapporterede, at der i de senere år har været en stigende tendens i humane
salmonellaisolater, der er resistente over for antibiotika
20
.
Resistensen hos salmonellaisolater fra svin og kvæg, og i en vis udstrækning fra
slagtekyllinger, og kød heraf, svarede i det store og hele til forekomsten hos
mennesker. Dette viser tydeligt, at der findes en gruppe af antibiotikaresistente
salmonellaisolater i husdyr og fødevarer fremstillet heraf.
Siden 1. januar 2006 har antibiotika, undtagen coccidiostatika og histomonostatika,
været forbudt som fodertilsætningsstoffer i EU. Antibiotika kan heller ikke anvendes
som en særlig metode til bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ undtagen under
særlige omstændigheder, som er klart defineret i Kommissionens forordning (EF) nr.
1177/2006 af 1. august 2006
21
. Som følge af dette forbud kan
bekæmpelsesprogrammer til mindskelse af salmonella i husdyrpopulationer være den
mest effektive måde at reducere antibiotikaresistent salmonella på.
For at opnå fuldstændig sammenlignelige oplysninger fra hver medlemsstat har
Kommissionen vedtaget harmoniserede regler for overvågning af resistens hos
salmonellaisolater
22
.
Der er desuden udpeget et EF-referencelaboratorium og et netværk af nationale
referencelaboratorier for antimikrobiel resistens
23
med henblik på forbedring af
undersøgelsesmetoderne og sikring af laboratorieanalyser af høj kvalitet i alle
medlemsstater.
Kommissionen har pålagt de relevante videnskabelige organer SCENIHR
24
, EFSA,
EMEA
25
og ECDC at vurdere risikoen ved antimikrobiel resistens hos zoonotiske
agenser, herunder salmonella.
20
21
22
23
24
25
The Community Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses, Zoonotic Agents, Antimicrobial
Resistance and Foodborne Outbreaks in the European Union in 2006 (EFSA Journal (2007) 130).
EUT L 212 af 2.8.2006, s. 3.
Beslutning 2007/407/EF af 12. juni 2007 om harmoniseret overvågning af antimikrobiel resistens hos
salmonella i fjerkræ og svin, EUT L 153 af 14.6.2007, s. 26.
Forordning (EF) nr. 776/2006 af 23. maj 2006 om ændring af bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004
for så vidt angår EF-referencelaboratorier, EUT L 136 af 24.5.2006, s. 3.
Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici.
Det Europæiske Lægemiddelagentur.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foranstaltning:
Kommissionen
vil
evaluere
risikovurderingen
fra
SCENIHR/EFSA/EMEA/ECDC med henblik på overvejelse af hensigtsmæssige
løsningsmuligheder.
7.2.
På internationalt plan
Siden 2007 har Det Europæiske Fællesskab også taget føringen, når det gælder
udarbejdelse af løsningsmodeller i den mellemstatslige ad hoc-gruppe
"Intergovernmental Task Force on Antimicrobial Resistance", der er nedsat af
FAO/WHO's Codex Alimentarius-kommission. Verdensorganisationen for
Dyresundheds (OIE) indledende arbejde følges nøje.
Foranstaltning:
Kommissionen vil fortsat støtte vedtagelsen af retningslinjer fra
Codex Alimentarius for antimikrobiel resistens inden 2011.
8.
S
ÆRLIGE GARANTIER
Finland og Sverige fik ved deres tiltrædelse særlige garantier med hensyn til
salmonella. Andre medlemsstater, der ønsker at sende kød eller æg til Finland eller
Sverige, skal godtgøre, at produkterne ikke indeholder salmonella, idet en streng
prøvetagningsprotokol følges. Årsagen til de særlige garantier var den gunstige
epidemiologiske situation i Finland og Sverige og de strenge bestemmelser i deres
kontrolprogrammer.
Enhver medlemsstat eller enhver region i en medlemsstat, der har et kontrolprogram,
som er anerkendt som ligestillet med dem, der er godkendt for Finland og Sverige,
kan opnå de samme garantier.
Danmark indsendte i 2007 en anmodning om særlige garantier vedrørende
salmonella i kyllingekød og æg, der svarer til de garantier, der er givet til Finland og
Sverige. Salmonellaforekomsten i Danmark blev dog endnu ikke anset for lav nok til,
at et flertal af medlemsstaterne kunne støtte anmodningen.
Foranstaltning:
Kommissionen vil genoverveje særlige garantier for Danmark, hvis
forekomsten er faldet yderligere, og vil fortsat vurdere medlemsstaternes
ansøgninger om særlige garantier.
9.
U
DDANNELSE INDEN FOR BEKÆMPELSE AF ZOONOSER
Både i 2007 og 2008 blev der afholdt fem kurser à fire dage om overvågning og
bekæmpelse af zoonoser under programmet "Bedre uddannelse - større
fødevaresikkerhed". Salmonellabekæmpelse er hovedtemaet for disse kurser.
Formålet med kurset var:
at give omkring 200 deltagere fra de kompetente myndigheder relevant viden,
således at de kan planlægge eller tilpasse nationale programmer/planer
vedrørende bekæmpelse af zoonoser i overensstemmelse med EU-lovgivningen
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0011.png
at træffe beslutninger i overensstemmelse med EU's forventninger i forbindelse
med overvågning og bekæmpelse af zoonoser og anvendelse af
mikrobiologiske kriterier for fødevarer.
Kurserne bliver gentaget i 2009 og 2010 for andre deltagere.
Mere generel undervisning i anvendelsen af HACCP fandt sted i 2006, 2007 og 2008
med over 1 100 deltagere fra medlemsstaterne og 15 lande uden for EU.
10.
T
ASKFORCEMØDE OM BEKÆMPELSE AF SALMONELLA
Kommissionen nedsatte en taskforce for bekæmpelse og udryddelse af
dyresygdomme for at forbedre effektiviteten af de foranstaltninger, som træffes af de
kompetente myndigheder i medlemsstaterne, samt forbedre cost-benefit-forholdet for
de bekæmpelsesprogrammer, hvortil der ydes EF-tilskud, f.eks. programmerne
vedrørende salmonella.
Mellem september 2007 og marts 2009 blev der afholdt fire regionale møder med
særlig fokus på salmonellabekæmpelse. Kommissionen og de deltagende
medlemsstater gennemgik de nationale bekæmpelsesprogrammer for fjerkræ,
udvekslede erfaringer med hensyn til deres gennemførelse og pegede på områder,
hvor der er behov for yderligere foranstaltninger.
Foranstaltning:
Kommissionen vil fortsætte med at afholde særlige ad hoc-møder
for de medlemsstater, som modtager EF-tilskud til godkendte programmer for
bekæmpelse af salmonella.
11.
EF-
TILSKUD TIL PROGRAMMER FOR BEKÆMPELSE AF SALMONELLA
I henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på
veterinærområdet
26
kan der ydes EF-tilskud til programmer for bekæmpelse af
zoonotisk salmonella.
For 2008 har 20 medlemsstater forelagt salmonellabekæmpelsesprogrammer for
flokke af æglæggende høner af Gallus gallus, som blev anset for støtteberettigede, og
19 medlemsstater har modtaget finansiel støtte fra Fællesskabet til gennemførelse af
programmer for bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af fjerkræ.
Foranstaltninger, hvortil der ydes EF-tilskud, omfatter de nationale myndigheders
udgifter til bakteriologiske undersøgelser, indkøb af vacciner og kompensation for
destruktion af flokke. Fællesskabets samlede støtte til salmonellabekæmpelse beløb
sig til i alt 29 935 000 EUR for 2008.
For 2009 har 20 medlemsstater forelagt programmer for bekæmpelse af salmonella
hos avlsflokke af Gallus gallus. Der kom 22 ansøgninger om tilskud til programmer
til bekæmpelse af salmonella hos æglæggende høner af Gallus gallus, og 16
medlemsstater ansøgte om støtte til gennemførelse af programmer til bekæmpelse af
salmonella hos slagtekyllinger.
26
EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2009 kan der for første gang ydes støtte til omkostninger ved analyser, der skal
undersøge effektiviteten af anvendelsen af desinfektionsmidler.
12.
I
NDDRAGELSE AF DE BERØRTE PARTER
Fællesskabslovgivningen om bekæmpelse af salmonella har til formål at øge
fødevaresikkerheden for forbrugerne. Den kan også forbedre de europæiske
fødevareproducenters position i forbindelse med international handel, da visse
importlande er meget opmærksomme på forekomst af salmonella i fødevarer, og
flere nuværende eksportlande kan få problemer med at leve op til de strenge EU-
krav.
I starten af et bekæmpelsesprogram, hvor salmonellaforekomsten stadig er relativt
høj, bør de sociale og økonomiske virkninger af foranstaltningerne dog ikke
undervurderes. For at et bekæmpelsesprogram kan gennemføres korrekt og få den
ønskede effekt, er det derfor vigtigt, at de berørte parter er villige til at indgå et
samarbejde om programmet.
Kommissionen glæder sig derfor over, at berørte parter udarbejder
fællesskabsretningslinjer for god hygiejnepraksis. Især skal nævnes følgende:
Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer i Den Europæiske Union
(COPA), Sammenslutningen af Landbrugs-andelsorganisationer i EU
(COGECA) og Den Europæiske Sammenslutning for Engroshandel med Æg,
Ægprodukter, Fjerkræ og Vildt (EUWEP) er blevet enige om at udarbejde
fællesskabsretningslinjer for god hygiejnepraksis for flokke af æglæggende
høner.
COPA/COGECA og Sammenslutningen af Fjerkræslagterier og Import- og
Eksporthandel med Fjerkræ inden for Landene i Den Europæiske Union
(a.v.e.c.) er blevet enige om at udarbejde fællesskabsretningslinjer for god
hygiejnepraksis for flokke af slagtekyllinger og på slagterier.
Begge vejledninger fokuserer på bekæmpelse af salmonella.
Foranstaltning:
Kommissionen vil fortsætte med at opfordre de berørte parter til at
udarbejde retningslinjer for god hygiejnepraksis, navnlig inden for
svinekødsproduktion.
13.
F
ORSKNINGSAKTIVITETER
Der er iværksat en lang række initiativer vedrørende salmonella og antimikrobiel
resistens, som støttes af Kommissionen under det sjette og syvende
forskningsrammeprogram. F.eks. ekspertisenetværket MEDVETNET under det sjette
rammeprogram, der fokuserer på forebyggelse og bekæmpelse af (hovedsagelig
fødevarebårne) zoonoser. Transatlantisk videnskabeligt samarbejde om de bedste
strategier til bekæmpelse af zoonoser kan være nyttigt.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14.
K
ONKLUSIONER
Forordning (EF) nr. 2160/2003 fokuserer på bekæmpelse af salmonella i
primærproduktionen af fjerkræ og svin. Det er lykkedes Kommissionen at fastsætte
mål for mindskelse af salmonella i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.
Kun for svin er der en temmelig betydelig forsinkelse i fastsættelse af et mål, fordi
der skal indsamles sammenlignelige oplysninger om forekomst i alle 27
medlemsstater og gennemføres en cost-benefit-analyse. En omfattende cost-benefit-
analyse anses for nødvendig, inden der kan fastsættes et mål for mindskelse i svin,
idet en sådan mindskelse ikke er indlysende på baggrund af eksisterende
videnskabelige rådgivning og erfaring fra visse medlemsstater.
Kommissionen begrænsede sig ikke til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til
forordning (EF) nr. 2160/2003, men tog også initiativ til yderligere foranstaltninger,
der var nødvendige for at øge chancerne for, at dens strategi skulle lykkes, f.eks. ved
at:
uddanne de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og tredjelande
få de europæiske organisationer, der repræsenterer berørte parter, til at deltage
aktivt
yde økonomisk støtte til medlemsstaterne.
Bekæmpelse af salmonella indgår også i en bred strategi for bekæmpelse af
patogener i hele fødevarekæden i overensstemmelse med Kommissionens devise "fra
jord til bord" under hensyntagen til mulige negative virkninger som f.eks. stigende
antimikrobiel resistens.
For at kontrollere resultaterne af sin egen og medlemsstaternes indsats har
Kommissionen skærpet overvågningen af salmonella ved at indsamle
referenceværdier fra referenceundersøgelser, oprette netværk af laboratorier og
harmonisere prøvetagningsprotokollen.
Siden forordning (EF) nr. 2160/2003 om bekæmpelse af zoonoser blev vedtaget, er
de kompetente myndigheders og de berørte parters viden om og motivation for at
bekæmpe salmonella øget betydeligt, hvilket ofte har bevirket, at de har truffet
foranstaltninger, allerede inden fællesskabsbestemmelserne trådte i kraft.
Virkningerne for folkesundheden ses allerede, jf. figur 1, der viser udviklingen i
salmonellose hos mennesker fra 2004 til 2007. Der kan desuden forventes et
betydeligt fald fra 2009 (begrænsninger for konsumæg) og fra 2011
(fødevaresikkerhedskriteriet for fjerkrækød).
Figur 1: Antallet af indberettede salmonellosetilfælde i EU25 fra 2004 til 2007
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448914_0014.png
250000
200000
150000
100000
50000
0
2004
2005
2006
2007
DA
14
DA