Retsudvalget 2009
KOM (2009) 0295
Offentligt
1448958_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 25.6.2009
KOM(2009) 295 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Sjette situationsrapport om økonomisk og social samhørighed
{SEK(2009) 828 endelig}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
Indledning .................................................................................................................... 3
Den regionale dimension i kreativitet og innovation ................................................... 4
Kreativitet..................................................................................................................... 4
Udvikling af lokalt talent ............................................................................................. 4
Tiltrækning af talenter og tilrejsende ........................................................................... 5
Tolerance...................................................................................................................... 6
Innovation .................................................................................................................... 7
Nye virksomheder ........................................................................................................ 8
Eksisterende virksomheder ........................................................................................ 10
Konklusion ................................................................................................................. 11
Territorial samhørighed: Status over debatten ........................................................... 12
Definition, rækkevidde og omfanget af territorial samhørighed................................ 13
Bedre koordination og nye territoriale partnerskaber ................................................ 14
Bedre samarbejde ....................................................................................................... 15
Forbedring af forståelsen af territorial samhørighed.................................................. 15
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Sjette situationsrapport om økonomisk og social samhørighed
Kreative og innovative regioner
1.
I
NDLEDNING
I nærværende rapport fokuseres der på kreativitet og innovation, fordi disse faktorer kan
hjælpe EU til hurtigere og mere effektivt at komme ud af den aktuelle økonomiske krise.
Derfor satses der i den europæiske økonomiske genopretningsplan og i
samhørighedspolitikken på investeringer, som styrker EU's langsigtede konkurrenceevne,
såsom iværksætterkultur, adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder,
menneskelig kapital, ikt, grøn teknologi og bedre energieffektivitet
1
. Genopretningsplanen
styrker sammenhængen mellem samhørighedspolitikken og Lissabonstrategien og den øgede
fokusering på innovation i tidsrummet 2007-2013, hvortil der er afsat 85 mia. EUR
2
. I den
femte situationsrapport
3
fremhævedes den vigtige rolle, en række sektorer og den økonomiske
genopretning spiller for den regionale udvikling. Den nuværende konjunkturafmatning vil
fremskynde omstruktureringsprocessen og ramme nogle sektorer hårdt, og især den finansielle
sektor, byggebranchen og automobilsektoren vil blive ramt af en markant nedgang i
beskæftigelsen.
Endvidere understreges det i nærværende rapport, at kreativitet og innovation har en
afgørende regional dimension
4
. OECD
5
understreger, at man ikke kan fremme innovation i
alle regioner med en enkelt politik, eftersom innovation bliver mere og mere kompleks (med
mere åbne innovationsmodeller, procesinnovation samt betydningen af absorption og
tilpasning). Der skal mobiliseres lokal ekspertise i regionerne, for at disse kan udforme deres
egne innovationssystemer og anvende ekspertise og teknologi mere effektivt. Sidst men ikke
mindst har det europæiske år for kreativitet og innovation dannet grundlag for valget af fokus
for nærværende rapport.
Det vigtigste mål med nærværende rapport er at vise, hvilke faktorer der kan sætte gang i
kreativitet og innovation både i udviklede og mindre udviklede regioner. Rapporten dækker
teknologisk innovation, men også mange former for ikke-teknologisk innovation, såsom
social, kunstnerisk og kulturel innovation samt proces- og serviceinnovation.
De regionale data, som har været til rådighed ved udarbejdelsen af nærværende rapport,
afspejler endnu ikke krisen. Indtil 2007 faldt arbejdsløshedstallene hurtigt og fremviste en
konvergerende tendens (jf. faktablad 1). Men tallene stiger nu dramatisk i Spanien, Irland og i
de tre baltiske stater og forventes at nå op på mellem 11 og 17 % i 2009, dvs. mere end
1
2
3
4
5
KOM(2008) 876.
SEK(2007) 1547.
KOM(2008) 371.
Regional innovation Scoreboard
(Den
regionale resultattavle for innovation) 2006,
Merit.
Resume fra ministermødet i OECD: Opbygning af innovative regioner, marts 2009.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0004.png
dobbelt så meget som i 2007
6
. Disse fem medlemsstater forventes også at få en økonomisk
nedgang, som vil sætte en stopper for en periode med vedholdende vækst (jf. faktablad 2).
Rapporten giver ligeledes en oversigt over debatten om territorial samhørighed, som startede
sidste år med en grønbog.
Sammen med nærværende rapport følger 11 faktablade med oversigter over og analyser af de
vigtigste indikatorer i forbindelse med kreativitet og innovation.
2.
D
EN REGIONALE DIMENSION I KREATIVITET OG INNOVATION
I nærværende rapport forstås ved begrebet kreativitet, at der frembringes nye og anvendelige
idéer
7
, og ved innovation, at en ny og nyttig idé gennemføres i praksis. Den regionale
dimension betyder, at en idé skal være ny og anvendelig i regionen. Som følge heraf dækker
analysen både aktiviteter, som flytter grænserne for viden, og aktiviteter, som giver
regionerne mulighed for at nærme sig denne grænse.
2.1.
Kreativitet
Hvorledes udvikles nye og anvendelige idéer? I modsætning til den udbredte opfattelse af en
opfinder som en person, der arbejder helt isoleret, udvikles de fleste nye idéer ved
menneskelig interaktion, især mellem forskelligartede og talentfulde mennesker. Dette er en
af grundene til, at patentansøgninger og kulturelle aktiviteter er koncentreret i byer. For at
sætte gang i en sådan interaktion må regionerne udvikle deres egne talenter, tiltrække talent
og udvise tolerance over for mangfoldighed.
2.1.1.
Udvikling af lokalt talent
Uddannelse kan hjælpe mennesker til at udvikle deres talenter og kreativitet. Alligevel er der
fortsat store forskelle i uddannelsesniveauerne mellem regionerne. Andelen af
universitetskandidater er næsten 9 procentpoint højere i regioner under målet regional
konkurrenceevne og beskæftigelse (RCE-regioner) og i overgangsregioner end i
konvergensregionerne
8
(jf. figur 1). Deltagelsen i livslang læring halter ligeledes langt
bagefter i konvergensregionerne, hvor andelen kun udgør halvdelen af andelen i regionerne
under målet regional konkurrenceevne og beskæftigelse.
Indekset for
menneskelig kapitalintensitet
(HCI) er en vægtet kombination af gymnasial
uddannelse og videregående uddannelser blandt befolkningen i aldersgruppen 25–64 år (jf.
faktablad 3). De fleste regioner i Portugal, Italien, Grækenland og Sydspanien ligger meget
lavt, hvilket viser, at kreativitet i mindre grad stimuleres her. Kløften mellem
konvergensregioner og regioner under målet regional konkurrenceevne og beskæftigelse
ligger på 9 procentpoint, men er mindsket takket være en større stigning i antallet af
mennesker med gymnasial uddannelse i konvergensregionerne.
6
7
8
Økonomisk prognose, foråret 2009, EF.
On creativity,
2008, Ernesto Villalba, Det Fælles Forskningscenter (JRC).
Indfasnings- og udfasningsregioner betragtes som overgangsregioner, da begge
overgangsstøtte.
modtager
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0005.png
Den menneskelige kapitalintensitet øgedes markant i EU som helhed i tidsrummet 2000-2007.
Denne udvikling vil fortsætte, da flere unge og bedre uddannede kommer ind på
arbejdsmarkedet. Kvinder erhverver i stigende grad kvalifikationer på mellemniveau og højt
niveau. Unge kvinder er nu ofte bedre kvalificeret end unge mænd (jf. faktablad 4).
2.1.2.
Tiltrækning af talenter og tilrejsende
En region kan øge sin andel af talent ved at få mennesker med talent til at flytte dertil eller til
at aflægge besøg her. Selv om flytninger inden for et land kan hjælpe nogle regioner og byer,
er det kun ved at tiltrække talenter fra udlandet, at man kan øge den nationale reserve af
talenter. Andelen af i udlandet fødte universitetskandidater udgør kun 2 % i EU sammenlignet
med 6 % i USA, et niveau, som kun otte EU-regioner kan måle sig med. Det foreslåede blå
kort i EU
9
vil bidrage til at tiltrække flere udenlandske kandidater.
Andelen af mennesker i den erhvervsaktive alder, som er født i et andet land, følger samme
mønster som universitetskandidater født i udlandet, hvor London, Luxembourg, Bruxelles og
Wien har en høj andel med mere end hver tredje født i udlandet (jf. faktablad 5), og mange
byer med meget lave andele i de fleste af de central- og østeuropæiske medlemsstater. I
konvergensregionerne er andelen kun på 3 %, mens den ligger fire gange højere i regioner
under målet regional konkurrenceevne og beskæftigelse.
Til alt held for de lande og regioner, hvor der er et højt niveau af udvandring, kapper de fleste
borgere ikke deres forbindelse til deres fødeland. Nogle medlemsstater modtager f.eks. meget
store overførsler. Dette giver en stærk kapitaltilførsel, som svarer til et eller flere procentpoint
af BNP om året
10
, men omfanget af disse overførsler vil kunne falde som følge af krisen.
Mange EU-borgere er allerede taget tilbage til de central- og østeuropæiske medlemsstater,
fordi beskæftigelsesmulighederne og lønningerne er blevet bedre, til dels som følge af
samhørighedspolitikken, og fordi arbejdsløsheden er steget i nogle af de vigtigste målstater.
Dette mindsker overførslerne, men de tilbagevendende medbringer deres internationale
erfaring, deres nyvundne forretningserfaringer samt kontakter med forretningsfolk. Tidligere
faldt befolkningstallet i Irland og Spanien, fordi udvandringen var større end indvandringen,
men i de senere år er deres befolkninger steget som følge af EU-intern mobilitet og
indvandring takket været en høj økonomisk vækst og en mere åben holdning.
Forretningsrejser sætter også gang i interaktion og i udveksling af idéer. På trods af flere og
bedre muligheder for at samles og samarbejde online er der stadig en stærk efterspørgsel efter
møder ansigt til ansigt. Erhvervskonferencer og videnskabelige konferencer tiltrækker fortsat
store mængder af mennesker fra hele verden. Forretningsrejser udgør en vigtig kilde til vækst
og beskæftigelse i mange byer og regioner. Målet med ferierejser er ikke udveksling af idéer,
men de kan bidrage til at berige det sociale liv i byer og således stimulere kreativiteten.
Antallet af hotelgæster pr. indbygger (jf. faktablad 6) viser, hvor nogle af de mest populære
forretningsrejsemål ligger, og at der er et meget lavt antal rejsende til de central- og
østeuropæiske medlemsstater.
9
10
KOM(2007) 637.
Remittance flows to and from the EU.
2007. Eurostat.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0006.png
2.1.3.
Tolerance
Tolerance over for mennesker med en anden baggrund og en anden livsstil er ikke kun med til
at fastholde og tiltrække talenter, men skaber også en åben atmosfære, hvor kreativiteten
trives, og hvor mangfoldighed vurderes som noget positivt. I nogle lande er indbyggerne
imidlertid ikke trygge ved en nabo eller en person på en vigtig politisk valgt post, der har en
anden etnisk baggrund, religion eller tro, seksuel observans eller et handicap (jf. faktablad 7).
Forskelsbehandling på grundlag heraf er forbudt
11
i EU. I otte medlemsstater følte halvdelen
af respondenterne sig imidlertid ikke trygge ved en person med en anden etnisk baggrund på
en af de højeste politiske poster, i modsætning til USA og Island, og i ni medlemsstater følte
de sig ikke trygge ved en homoseksuel som leder af landet.
Selv om det generelt fremgik af svarene, at respondenterne mente, at forskelsbehandling var
blevet mindre udbredt i deres medlemsstat, kunne i det mindste en form for
forskelsbehandling konstateres at være mere udbredt end for fem år siden i 17 medlemsstater.
I næsten alle medlemsstaterne drejede denne forskelsbehandling sig om etnisk
forskelsbehandling, men skete også på grundlag af religion, homoseksualitet eller køn. Selv
om de mere udviklede medlemsstater synes at være lidt mere tolerante, har nogle af disse
medlemsstater fortsat dårlige resultater, og en stigende arbejdsløshed vil kunne føre til flere
tilfælde af forskelsbehandling.
I EU-medlemsstaterne er arbejdsløsheden blandt borgere født i udlandet ofte højere, op til det
dobbelte eller tredobbelte af arbejdsløsheden blandt dem, som er født i landet. Disse høje
arbejdsløshedstal skyldes dels et utilstrækkeligt kendskab til det lokale sprog og dels et lavere
uddannelsesniveau, men også forskelsbehandling. Da indvandring fra lande uden for EU vil
være den eneste måde at afhjælpe de faldende befolkningstal på, vil det fremover blive endnu
vigtigere at sikre, at indvandrere og deres børn kan finde arbejde eller etablere egen
virksomhed
12
. Bedre adgang til passende uddannelse og videregående uddannelser vil
medvirke til en forbedring af deres integration på arbejdsmarkedet
13
.
Den vigtigste del af den kreative klasse (jf. faktablad 8) er særlig vigtig for en økonomi, da
medlemmerne af klassen udvikler flere idéer og i højere grad kan forventes at oprette nye
virksomheder, hvilket både skaber vækst og job
14
. Analyser har vist, at denne klasse i USA
15
gerne søger til talentstærke, tolerante og højteknologiske byer. Den kreative klasse udgøres af
ingeniører, forfattere, arkitekter, videnskabsmænd, professorer og kunstnere og andre, som er
med til at skabe meningsfyldte nye produkter, processer eller tjenester.
I EU er den vigtigste del af den kreative klasse i høj grad koncentreret i og omkring
hovedstadsregionerne samt i Benelux-landene, de nordiske lande, Irland og UK. Disse
regioner har en høj andel af universitetskandidater, der er født i udlandet, bredbåndsadgang og
ofte store byer, hvilket bekræfter de føromtalte præferencer. Disse regioner og byområder
anerkendes i stigende grad som kraftige innovationsmotorer, og mange byer gennemfører
tiltag for at blive mere kreative ved at tiltrække højtuddannede kreative mennesker og ved at
tilbyde et positivt miljø for innovative erhverv og for virkeliggørelse af idéer
16
.
11
12
13
14
15
16
Artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
KOM(2008) 394.
Jobs for Immigrants,
2008, OECD.
Creative class and regional growth.
2007, R.A. Boschma & M. Fritsch.
The Rise of the Creative Class.
2002, Richard Florida.
Competitiveness of European Metropolitan Regions
www.acre.socsci.uva.nl/.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0007.png
Konvergensregioner har en lavere andel af den vigtigste del af den kreative klasse, 5 %,
sammenlignet med 8 % i RCE-regionerne, hvilket kan skyldes deres lavere andel af
universitetskandidater og udenlandsk fødte kandidater samt en mindre udbredt anvendelse af
ikt. I 2008 ligger bredbåndsadgangen f.eks. i konvergensregioner fortsat på 32 %, en del
under de 57 % i RCE-regioner, men langt højere end i 2004, da bredbåndsadgangen kun lå på
8 %.
Figur 1: Kreative indikatorer efter regionstype
Indikator
Videregående uddannelser*
Andel af voksne mellem 25 og 64,
som deltager i uddannelse og
erhvervsuddannelse*
Andel af befolkningen mellem 15
og 64, som er født i et andet land*
Arbejdsløshed
Arbejdsløshedsudvikling
Antal registrerede hotelgæster
Den vigtigste del af den kreative
klasse*
Bredbåndsadgang**
Tidsrum
2007
2007
2007
2007
2000 -
2007
2006-07
2006-07
2008
Enhed
% af befolkningen
mellem 25 og 64
% af befolkningen
mellem 25 og 64
% af befolkningen
mellem 15 og 64
% af den erhvervsaktive
befolkning
Ændring i procentpoint
Antal registrerede
gæster pr. indbygger
% af befolkningen
mellem 15 og 64
% af husstandene
Konvergens-
region
17
5,1
2,8
9,2
-4,6
0,7
5,4
32
Overgangs- RCE-
region
region
25
8,1
10,3
8,4
-3,0
1,4
6,9
43
26
11,5
12,5
6,1
-0,5
1,4
8,3
57
* eksklusive FR9 ** eksklusive FR9, DE5, DEC, UKD1, UKE1, UKK3, UKM5.
2.2.
Innovation
Nærværende rapport fokuserer på den regionale dimension, men der er også en global
dimension ved innovation. Forskningen
17
viser, at EU halter bagefter i forhold til USA, men
er begyndt at overvinde denne kløft. EU har blandt andet en højere vækst med hensyn til
universitetskandidater, forskere, offentligt støttet forskning og udvikling, venturekapital,
bredbåndsadgang og beskæftigelse i videnintensive tjenester
3
, og EU fører med hensyn til
universitetskandidater inden for naturvidenskab og teknik, varemærker, teknologi til
betalingsoverførsler samt beskæftigelse inden for mellemhøj og højteknologisk
fremstillingsindustri
3
.
En ny og nyttig idé kan omsættes i praksis inden for det sociale, kulturelle eller økonomiske
område. Social innovation kan skabe bedre modeller for børnepasning, forbedre
sundhedsydelser givet i hjemmet og fremme bæredygtig transport. Kulturel innovation kan
føre til nye kunstformer. Inden for økonomien kan innovation mindske brugen af energi,
strømline processer og forbedre udformningen af produkter og tjenesteydelser, hvilket alt
sammen medvirker til at sætte gang i produktiviteten. Mange regioner har oplevet en markant
vækst i produktiviteten (jf. faktablad 9). Regionerne med den højeste vækst i produktiviteten
ligger fortrinsvis i de central- og østeuropæiske medlemsstater. Siden 2000 er produktiviteten
i industrien og serviceerhvervene steget med 2 % om året i konvergensregioner, dobbelt så
meget som i RCE-regionerne. Denne vækst er blevet fremmet ved bedre uddannelse, bedre og
mere udbredt anvendelse af ikt og omfattende direkte udenlandske investeringer.
17
European Innovation Scoreboard 2008,
2009, Merit.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0008.png
Direkte udenlandske investeringer er en kilde af afgørende betydning for næsten alle central-
og østeuropæiske medlemsstater med hensyn til investeringer (jf. figur 3), hvor nettotilgangen
af direkte udenlandske investeringer nåede op på mere end 3 % af BNP om året i perioden
2005 til 2007. De direkte udenlandske investeringer indebærer imidlertid ikke nødvendigvis,
at der oprettes nye virksomheder. De fleste direkte udenlandske investeringer sker gennem en
udenlandsk investor, der overtager kontrollen i en virksomhed. Den høje vækst i
produktiviteten i konvergensregionerne er den vigtigste grund til, at kløften i BNP pr.
indbygger er indsnævret væsentligt. Forskellen i beskæftigelsestallene har siden 2000 ligget
på mere end 10 procentpoint (jf. figur 4). BNP pr. indbygger set i forhold til EU-
gennemsnittet steg med 6 point mellem 2000 og 2006 og fik overgangsregionerne op på 4
point under EU-gennemsnittet og konvergensregionerne op på 59, hvilket er nærmere, men
stadig en del under tærsklen på 75 % (jf. faktablad 2).
2.2.1.
Nye virksomheder
Det er ofte nye virksomheder, som omsætter nye idéer i praksis. Disse kan enten være en
nyoprettet virksomhed skabt af en lokal iværksætter eller gennem direkte udenlandske
investeringer. Nyoprettede virksomheder er nøglen til innovation. Innovative nye
virksomheder kan erobre en markedsniche og vokse hurtigt (de såkaldte gazeller). Men det er
ikke altid let at starte en ny virksomhed. Verdensbanken
18
angiver, at det i mindst 100 lande
er lettere at starte en virksomhed end i Tyskland, Østrig, Grækenland, Spanien og Polen (jf.
figur 2). Kun Irland og UK befinder sig på top 10-listen.
18
Doing Business 2009 Report,
Verdensbanken.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0009.png
Figur 2: Rangfølge for, hvor let det er at drive selvstændig virksomhed, 2009
Rangfølge for,
hvor let det er Etablering
at drive
af
selvstændig virksomhed
virksomhed
7
5
8
6
31
14
16
5
14
18
20
19
22
23
47
26
41
27
17
30
34
48
29
35
41
54
36
48
26
51
65
53
50
69
74
28
45
81
86
75
25
102
27
104
96
133
49
140
145
76
Land
Irland
UK
Frankrig
Danmark
Finland
Belgien
Estland
Rumænien
Ungarn
Sverige
Portugal
Letland
Slovenien
Slovakiet
Nederlandene
Italien
Luxembourg
Litauen
Bulgarien
Tjekkiet
Tyskland
Østrig
Grækenland
Spanien
Polen
Rangfølge blandt 181 lande.
Kilde: Verdensbanken: Ease of Doing Business Report 2009.
I 2006 på Det Europæiske Råds forårsmøde fastsatte man tre klare mål, der skal gøre det
enklere, billigere og hurtigere at registrere en ny virksomhed, men i 2001 havde kun 9
medlemsstater nået alle tre mål
19
.
En anden vigtig måde at sætte gang i selvstændig virksomhed på er aktivt at promovere
tanken herom som en karrieremulighed, især i regioner med en høj arbejdsløshed (blandt
unge). Uddannelse i selvstændig virksomhed kunne få flere unge til at gøre alvor af deres
tanker herom.
Nye udenlandske virksomheder er ofte koncentreret i hovedstadsregionen, f.eks. i Tjekkiet,
Slovakiet, Finland og Portugal (jf. faktablad 10). De placeres ofte også i grænseregioner, især
langs de grænser, der er nærmest resten af EU, f.eks. den vestlige del af Polen og Ungarn,
Nordvestrumænien og Østfrankrig. I 2005-2007 overgik konvergensregionerne RCE-
regionerne med hensyn til nye udenlandske virksomheder pr. indbygger. Krisen vil føre til et
fald i direkte udenlandske investeringer og medføre færre nye udenlandske virksomheder.
19
http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/support_measures/start-ups/startups2008.pdf.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0010.png
Forskningen
20
viser, at regionale politikker er bedre til at fremme videnoverførsel fra
udenlandske virksomheder end nationale politikker.
Figur 3: Direkte udenlandske nettoinvesteringer i procent af BNP, 2005-2007.
Nettotilførslen af direkte udenlandske
investeringer pr. medlemsstat 2005-2007
Bulgarien
Malta
Estland
Rumænien
Letland
Tjekkiet
Slovakiet
Cypern
Litauen
Polen
Ungarn
Belgien
UK
Finland
Portugal
Slovenien
Grækenland
Østrig
Italien
Tyskland
Frankrig
Danmark
Sverige
Nederlandene
Spanien
Irland
Luxembourg
-37
-10
-5
0
5
10
15
20
Årlige gennem snitlige direkte udenlandske nettoinvesteringer i procent af BNP, 2005-2007
Et af målene med tjenesteydelsesdirektivet er at gøre det lettere at etablere virksomheder i
servicesektoren i andre medlemsstater inden udgangen af 2009. Dette kunne føre til stigende
direkte udenlandske investeringer, især i grænseregioner. En hurtig og fuldstændig
gennemførelse af direktivet fra de nationale, regionale og lokale myndigheders side vil sikre
den største virkning for jobskabelse og etablering af virksomheder i hele Europa.
2.2.2.
Eksisterende virksomheder
Eksisterende virksomheder gennemfører innovation ved hjælp af forskning og udvikling og
andre metoder
21
, såsom tilpasning af teknologi, ikke-teknologisk innovation og en
kombination af eksisterende viden på en ny måde. Undersøgelser
22
viser, at store
20
21
22
Afsluttende rapport, 2009, Dynreg.
http://www.esri.ie/research/research_areas/international_economics/dynreg.
Neglected Innovators, 2008, Merit.
Jf.
Innobarometer 2007,
2008, Flash EB213 og
R&D in Europe,
2009, K. Uppenberg, EIB.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0011.png
virksomheder investerer mere i forskning og udvikling og gennemfører mere intern
innovation, mens små og mellemstore virksomheder i mindre grad har adgang til finansiering
og gennemgående gennemfører mindre innovation og outsourcer deres innovationsbehov.
Små og mellemstore virksomheder med en høj vækst kan imidlertid have en endnu større
virkning på innovationen, men de kan blive hæmmet af beskyttede markeder og andre
hindringer.
Forskning og udvikling er i høj grad koncentreret, både i visse sektorer –
fremstillingssektoren står for 80 % - og regionalt, f.eks. er 30 % af erhvervslivets udgifter til
forskning og udvikling (jf. faktablad 11) placeret i kun 10 regioner. Kun i 29 regioner
investerer erhvervslivet mere end 2 % af BNP i forskning og udvikling. I de fleste regioner er
andelen under 1 %. Generelt bruger EU langt mindre på forskning og udvikling end USA,
men nogle medlemsstater ligger på linje med niveauet i USA inden for visse
fremstillingssektorer. Forskning og udvikling dækker imidlertid kun en lille andel af de
innovationsrelaterede udgifter.
I RCE-regioner ligger erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling på 1,3 %, hvilket er
fire gange mere end i konvergensregioner. I mindre udviklede regioner er det sandsynligt, at
teknologiformidlingen spiller en mere afgørende rolle, hvilket ses af den store forskel på
antallet af patentansøgninger pr. indbygger, hvor der i RCE-regioner er 13 gange så mange
patentansøgninger som i konvergensregionerne.
Figur 4: Innovationsindikatorer efter regionstype
Indikator
Produktivitet i industri- og
servicesektoren (KKS)
Produktivitetsudvikling i industri- og
tjenestesektoren
Beskæftigelse
BNP/indbygger (KKS)
BNP/indbygger (KKS)(udvikling)
Tidsrum
2006
Enhed
Indeks EU27=100
Gennemsnitlig årlig
realvækst i produktiviteten
% af befolkningen mellem
15-64
Indeks EU27=100
Ændring af indekspoint
Det samlede antal nye
udenlandske
virksomheder pr. mio.
indbygger
Det samlede antal nye
udenlandske
virksomheder pr. mio.
indbygger
% af BNP
Konvergens- Overgangs-
region
region
63
90
RCE
113
2000-2006
1,9
1,3
0,9
2007
2006
2000 - 2006
59
59
5,4
64
95
5,9
69
122
-4,4
Nye udenlandske virksomheder pr.
mio. indbygger
Ændring i antallet af nye
udenlandske virksomheder pr. mio.
indbygger
Forsknings- og udviklingsudgifter i
erhvervssektoren
* ekskl. UKM5 UKM6
2005-07
268
62
225
2001-03 -
2005-07
2006 *
118
-34
-18
0,36
0,42
1,36
2.3.
Konklusion
Den finansielle krise og recessionen har igen styrket betydningen af kreativitet og innovation.
Nærværende analyse har vist, at kreativitet og innovation har en klar regional dimension. Med
hensyn til de fleste indikatorer ligger RCE-regionerne højt, såsom den vigtigste del af den
kreative klasse, forskning og udvikling samt den menneskelige kapitalintensitet. Med hensyn
til andre indikatorer, såsom direkte udenlandske investeringer og vækst i produktivitet, ligger
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0012.png
konvergensregionerne imidlertid højere. Hvilke konklusioner kan man drage af disse
udviklingstendenser?
Konvergensregioner kan opnå større fordele fra udenlandske virksomheder ved at lade dem
indgå i deres regionale økonomi og ved at forbedre deres absorptionskapacitet. En stærk
forbindelse mellem udenlandske virksomheder og lokale leverandører øger effektiviteten, den
lokale beskæftigelse og overførsel af viden. Disse regioner bør forbedre uddannelsesniveauet
og uddannelsesfrekvensen, hvilket vil øge deres evne til at udnytte nye idéer og former for
praksis og hjælpe dem med at fastholde deres høje vækst i produktiviteten.
Derudover bør disse regioner øge deres tiltrækningskraft over for turister og
forretningsrejsende, f.eks. ved at sætte gang i kulturelle og kreative aktiviteter. Dette vil sætte
gang i udvekslingen af nye idéer og kan også øge regionens tiltrækningskraft over for nye
beboere og hjemvendte vandrende arbejdstagere.
Overgangsregionerne er ved at udligne den kløft, der findes i forhold til RCE-regioner, men
ligger fortsat lavere med hensyn til mange af de økonomiske indikatorer, herunder
produktivitet og beskæftigelse. De ligger fortsat væsentligt lavere med hensyn til indikatorer
vedrørende innovation, såsom forskning og udvikling, patenter og menneskelig kapital. For at
kunne gennemføre et skift fra fokus på omkostningseffektiviteten til en økonomi, som
stimuleres ved hjælp af innovation
23
, skal disse regioner forbedre deres erhvervsmiljø og
investere mere i forskning og udvikling, uddannelse og erhvervsuddannelse og i udvikling af
de vigtigste kreative kvalifikationer.
RCE-regioner bør sikre sig, at de får det størst mulige udbytte af den høje andel af
indbyggere, som er født i et andet land, ved at sikre, at de integreres på arbejdsmarkedet og
ved at gøre det lettere for dem at etablere egen virksomhed. For fortsat at kunne konkurrere på
globalt niveau skal disse regioner øge deres investeringer i kreativitet og innovation og sætte
gang i overgangen fra en ny idé til et nyt produkt, en ny tjeneste eller proces.
Kreativitet og innovation trives i omgivelser, hvor man accepterer og opmuntrer til nye idéer
og tiltag. En region, hvor mennesker forskelsbehandles på grundlag af deres etniske
oprindelse, tro, køn, handicap, alder eller seksuelle orientering, vil ikke kun være mindre
retfærdig, men også mindre konkurrencedygtig. Derfor bør alle regioner stræbe efter at
mindske forskelsbehandling, fremme en interkulturel dialog og sikre større åbenhed over for
mennesker med en anden baggrund eller livsstil.
3.
T
ERRITORIAL SAMHØRIGHED
: S
TATUS OVER DEBATTEN
I artikel 3 i Lissabontraktaten gøres territorial samhørighed til et eksplicit mål for den
fremtidige samhørighedspolitik. Endvidere har den nuværende krise, som territorialt har ramt
mange områder meget forskelligt, øget betydningen af territorial samhørighed i EU, og
debatten om konceptet har fået større kraft.
I oktober 2008 vedtog Europa-Kommissionen en grønbog om "territorial samhørighed"
24
og
lancerede en bredt anlagt offentlig debat om territorial samhørighed og de politiske virkninger
23
24
Global Competitiveness Report 2008-2009,
2008, Det Økonomiske Verdensforum.
KOM(2008) 616.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448958_0013.png
heraf. Kommissionen modtog 391 svar
25
, herunder bidrag fra alle medlemsstaterne, fra næsten
100 regionale myndigheder, fra mere end 150 regionale og lokale foreninger samt byer,
arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer, forskningsinstitutioner og individuelle
borgere. Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg har alle vedtaget en udtalelse om grønbogen om territorial samhørighed.
Dette afsnit giver en kort oversigt over de vigtigste resultater af denne høring.
3.1.
Definition, rækkevidde og omfanget af territorial samhørighed
I grønbogen om territorial samhørighed var der ikke noget forslag til en definition, men der
blev anmodet om en sådan. Europa-Parlamentet gav i sin reaktion udtryk for, at det uden en "i
fællesskab aftalt, fælles definition" ville være vanskeligt at drøfte de politiske følger. Nogle
svar var enige heri, men andre argumenterede, at kravet om en præcis definition ville forsinke
drøftelserne unødvendigt. Heldigvis opnåedes der bred enighed om målet og
grundelementerne i den territoriale samhørighed på grundlag af denne debat.
Målet med territorial samhørighed er at tilskynde til en harmonisk og bæredygtig udvikling af
alle områder ved at bygge på det, der er typisk for regionerne og ved at bygge på deres
ressourcer.
De tre grundlæggende elementer, der er foreslået for at nå dette mål, fik bred støtte:
koncentration (at opnå en kritisk masse og samtidig løse problemet med negative
virkninger)
forbindelser (en styrkelse af betydningen af effektive forbindelser fra alle isolerede
områder til vækstcentre gennem infrastruktur og adgang til tjenesteydelser)
samarbejde (samarbejde på tværs af administrative grænser for at opnå en synergieffekt).
I svarene fremhævede man, at territorial samhørighed supplerer og styrker den økonomiske og
sociale samhørighed, og man understregede, at de tre grundlæggende elementer allerede
implicit kunne findes i samhørighedspolitikken. For nogle fungerer den territoriale
samhørighed hovedsagelig som social og økonomisk samhørighed, mens den for de fleste
udgør et mere bredt, horisontalt koncept, der fungerer som støtte for alle politikområder på
alle administrative niveauer.
Mange bidragydere understregede solidaritetselementet i territorial samhørighed; nogle så den
som et territorialt element i den europæiske sociale model. Dette indebærer, at der skal tages
hensyn til økonomiske og sociale forskelle mellem områder på alle niveauer (fra EU til det
regionale og lokale niveau). I mange svar anførte man, at god livskvalitet, lige muligheder og
adgang til forsyningspligtydelser alle steder er af afgørende betydning både for solidariteten
og konkurrenceevnen.
I et mindre antal svar blev det foreslået at knytte territorial samhørighed til et mindre antal
geografiske faktorer, som kan påvirke udviklingen. Der blev også stillet forslag om en
specifik EU-politik og -støtte eller endog omfattende EU-strategier for disse områder.
25
http://ec.europa.eu/regional_policy/consultation/terco/consultation_da.htm
.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Flertallet af svarene, herunder et klart flertal af medlemsstaterne, anførte imidlertid, at disse
faktorer ikke i sig selv er afgørende for et heldigt udfald eller en fiasko, og at der heller ikke
er taget hensyn til medlemsstaternes og regionernes mulighed for at reagere med en
hensigtsmæssig politik, og at det derfor ikke er nødvendigt med en særlig behandling og langt
mindre med kompensationer. Disse reaktioner bekræfter, at områders socioøkonomiske
situation skal udgøre grundlaget for politiktiltag og udformningen af politikker. Herudover
understregede man i svarene, at samhørighedspolitikken allerede er så fleksibel, at den kan
løse forskelligartede problemer i forskellige områder.
I mange reaktioner fremførte man, at forskellige spørgsmål (f.eks. social udstødelse eller
diffus byudvikling, adgang til tjenester eller risiko for oversvømmelse) kræver politiske
reaktioner på forskellige territoriale niveauer. Disse kan strække sig lige fra dårligt stillede
bykvarterer til storbyområder, og fra afvandingsområder til bjergområder. Behovet for EU-
støtte og den ønskede fleksibilitet til en effektiv løsning af problemerne bør ses i lyset af
nærhedsprincippet.
3.2.
Bedre koordination og nye territoriale partnerskaber
I flertallet af indlæggene forbindes territorial samhørighed med en integreret fremgangsmåde,
styring på flere niveauer og partnerskaber; alle tre aspekter indgår som anerkendte aktiver i
samhørighedspolitikken. Især EU-initiativer såsom Urban og initiativet til udvikling af
landdistrikter (Leader) blev omtalt positivt. Men i mange svar fremførte man, at territorial
samhørighed burde føre til en yderligere forbedring af det territoriale element i udformningen
og gennemførelsen af fællesskabspolitikker. F.eks. krævede man i mange svar en bedre
koordination og sammenhæng mellem forskellige EU-instrumenter og fonde.
Der aftegnede sig klar konsensus om, at det offentliges politikker på forskellige niveauer skal
tage hensyn til disses territoriale virkning for at undgå indbyrdes modstridende virkninger.
Dette gælder især for EU-politikker med en territorial virkning, såsom samhørigheds-,
transport-, energi-, landbrugs-, miljø-, beskæftigelses-, konkurrence- og forskningspolitikker.
Det understregedes i flere bidrag, at man også burde tage hensyn til de territoriale elementer i
Lissabon- og Göteborgstrategierne. En hensyntagen til de territoriale virkninger ved
udarbejdelsen af politikker ville forbedre synergieffekten og effektiviteten. Derfor er det
nødvendigt med en bedre forståelse af de territoriale virkninger af det offentliges politikker. I
de fleste reaktioner krævede man, at EU spiller en afgørende rolle her, f.eks. ved at afprøve
metoder til styrkelse af den territoriale dimension i eksisterende konsekvensanalyser.
Der var enighed i alle indlæg om, at koordineringen også kan forbedres ved hjælp af mere
styring på flere niveauer. For størsteparten ændrer det ikke i fordelingen af kompetencer, især
med hensyn til fysisk planlægning. I mange svar understregede man den vigtige rolle, som
regionale og lokale aktører – herunder repræsentanter for byer, den private sektor og
civilsamfundet – spiller ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker. I
flere bidrag opfordres EU til at gøre territorial styring på tværs af grænser lettere (f.eks.
partnerskaber mellem byer og landdistrikter, byregioner, netværk af byer), for at opnå en
kritisk masse i forbindelse med offentlige ydelser eller for at udvikle projekter af fælles
interesse. I en række indlæg bekræftede man, at EU skal spille en rolle ved at støtte
institutionel kapacitet på forskellige geografiske niveauer gennem samhørighedspolitikken,
hvilket også øger effektiviteten af politikker, der støttes med midler fra andre end EU.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.
Bedre samarbejde
De tre dele af det territoriale samarbejde anerkendes næsten enstemmigt som afgørende for
territorial samhørighed og som klare eksempler på en EU-merværdi. Der er stærkt brug for en
styrkelse af det territoriale samarbejde, der gør det mere strategisk, men samtidigt mere
fleksibelt og enkelt. I den forbindelse glæder man sig over etableringen af den europæiske
gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), ligesom man anerkender dennes potentiale.
Tværnationale regioner anses for at være laboratorier for europæisk integration. Aktører fra
tværnationale byområder eller naturområder kunne f.eks. afprøve integrerede
udviklingsplaner og integreret levering af tjenester.
I flertallet af indlæg understregede man betydningen af en koordinering af de nationale og
regionale strategier, bestemmelser og støtteordninger til fordel for en bæredygtig udvikling af
sammenhængende tværnationale områder, sådan som det er sket med strategien for
Østersøområdet.
EU bør fremme udveksling af erfaringer og eksempler på bedste praksis. Der er udbredt støtte
til en styrkelse af det interregionale samarbejde (især Interreg C og Urbact), især etablering af
netværk og benchmarking til løsning af problemer, uafhængigt af administrative grænser.
Endelig efterlyses der i bidragene en bedre koordination, større sammenhæng og bedre
eksterne politikker; en styrkelse af den europæiske naboskabspolitik og også en indsats fra
den europæiske gruppe for territorialt samarbejde ved de eksterne grænser.
3.4.
Forbedring af forståelsen af territorial samhørighed
I alle svarene var der enighed om, at det var nødvendigt med bedre redskaber til en territorial
analyse og territoriale indikatorer for at kunne forstå territoriale udviklingstendenser. En
forbedret analyse på NUTS 3-niveau, udvikling af tematiske analyser af indvandring eller
klimaændringer og forbedring af territoriale konsekvensanalyseinstrumenter kan alt sammen
forbedre udformningen af politikkerne. Espon-programmet og "Urban Audit" anses for at
være afgørende aktiver i denne sammenhæng.
Kommissionen anmodes indtrængende om med henblik på analyser at supplere indikatoren
BNP pr. indbygger med andre indikatorer for livskvalitet (f.eks. menneskelig udvikling,
bæredygtighed, sårbarhed, adgang til tjenester).
DA
15
DA