Uddannelsesudvalget 2009
KOM (2009) 0329
Offentligt
1448991_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 8.7.2009
KOM(2009) 329 endelig
GRØNBOG
Flere unge i læringsmobilitet
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0002.png
GRØNBOG
Flere unge i læringsmobilitet
I
NDLEDNING
Læringsmobilitetens stigende betydning
Læringsmobilitet, dvs. mobilitet på tværs af grænserne med henblik på erhvervelse af nye
kvalifikationer, er en af de grundlæggende måder, hvorpå personer, især unge mennesker, kan
udvikle sig personligt og ruste sig til livet som erhvervsaktiv
1
. Undersøgelser bekræfter, at
læringsmobilitet øger værdien af den menneskelige kapital, eftersom de studerende får ny
viden og tilegner sig nye sprogkundskaber og interkulturelle kompetencer. Hertil kommer, at
disse ekstra færdigheder både anerkendes og værdsættes af arbejdsgiverne
2
. Europæere, som
er mobile, mens de er unge og under uddannelse, viser sig ofte at være mere mobile som
erhvervsaktive senere i livet. Læringsmobilitet har haft stor betydning for, at de almene og
erhvervsfaglige uddannelsessystemer er blevet mere åbne, mere europæiske og internationale,
og at de er blevet mere effektive og lettere tilgængelige
3
. Læringsmobilitet er medvirkende til,
at der kan opbygges et vidensintensivt samfund, og kan således også styrke Europas
konkurrenceevne og bidrage til virkeliggørelsen af målene i Lissabonstrategien for vækst og
beskæftigelse.
På baggrund af den aktuelle internationale finanskrise har Kommissionen understreget, at
investering i uddannelse er af afgørende betydning. Den har også betonet, at selv om det
under sådanne omstændigheder kan være fristende at omdirigere ressourcerne væk fra
sådanne aktiviteter, er det netop i økonomiske trængselstider, at investeringer i viden og
kvalifikationer skal sikres
4
. Læringsmobilitet bør derfor indgå som led i en fornyet indsats,
der skal give Europa de nødvendige færdigheder og kompetencer til at innovere og konkurrere
på internationalt plan. Mobilitet kan også bidrage til at løse det immobilitetsparadoks, der selv
i den nuværende alvorlige krise kommer til udtryk ved, at der i nogle lande og sektorer er
mangel på kvalificeret arbejdskraft.
1
2
3
4
Denne grønbog omhandler ikke mobilitet på arbejdsmarkedet, men fokuserer alene på mobilitet i
læringsøjemed.
F.eks. viser en undersøgelse, at 54 % af tidligere Erasmusstuderende mener, at deres udlandsophold var
dem til hjælp, da de skulle finde deres første job. Se Friedhelm Maiworm og Ulrich Teichler: Study
Abroad and Early Career: Experiences of Former Erasmus Students, 2004; annual surveys of the
Erasmus Student Network; Final Evaluation of the Community Programmes Socrates II, Leonardo da
Vinci II and eLearning; Analysis of the Effects of Leonardo da Vinci Mobility Measures on Young
Trainees, Employees and the influence of socio-economic factors, 2007.
Inden for videregående uddannelse har læringsmobilitet vist sig at have en positiv effekt på alle planer,
jf. undersøgelsen "The impact of Erasmus on European higher education: quality, openness and
internationalisation", december 2008: http://ec.europa.eu/education/erasmus/doc/publ/impact08.pdf.
Se også midtvejsevalueringen af Erasmus Mundus, CSES juni 2007:
http://ec.europa.eu/education/programmes/mundus/doc/evalreport_en.pdf.
På forskningsområdet er Marie Curie-aktionerne med til at øge mobiliteten blandt forskere og bidrager
dermed til en passende cirkulation af videnskabeligt talent, ikke alene i Europa, men i hele verden.
En europæisk økonomisk genopretningsplan (KOM(2008) 800 endelig af 26.11.2008).
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0003.png
Læringsmobilitet har andre positive træk. Således kan læringsmobilitet f.eks. bidrage til at
bekæmpe den risiko for isolationisme, protektionisme og fremmedhad, der opstår i
økonomiske krisetider. Den kan medvirke til at give de unge en klarere fornemmelse at være
borgere i Europa, altså en stærkere europæisk identitet. Den sætter også ekstra fart i
videnscirkulationen, som er et centralt element i Europas vidensbaserede fremtid.
Læringsmobilitet bør ikke som nu være en undtagelse, men snarere en naturlig del af det at
være europæer og en chance for alle unge i Europa. Derved kan den komme til at spille en
vigtig rolle for at sikre EU's fremtidige konkurrenceevne og sammenhængskraft.
Hvorfor er der behov for en grønbog?
Læringsmobiliteten, og hvordan den kan bidrage til de europæiske strategier for læring og
kvalifikationer, har været genstand for mange overvejelser i nyere tid. 20-års-dagen for
Erasmusprogrammet i 2007 gav anledning til mange debatter om fordelene ved mobilitet i
videregående uddannelse og behovet for at udvide mobilitet til andre områder. Rådet
konkluderede, at mobilitet er af stor betydning, navnlig inden for videregående uddannelse
5
.
Europa-Kommissionen opfordrede i sin Lissabonrapport fra december 2007 til, at mobilitet,
som det er tilfældet i Erasmusprogrammet, skal blive en fast bestanddel af en
universitetsuddannelse
6
.
I januar 2008 oprettede Kommissionen et ekspertforum på højt plan vedrørende mobilitet for
at undersøge, hvorledes mobiliteten kan øges, ikke kun inden for universitetssektoren, men
også mere generelt blandt unge. Forummet forelagde sin rapport i juni 2008 og opfordrede
heri til, at læringsmobilitet skulle blive reglen snarere end undtagelsen for Europas unge
7
.I juli
2008 bekræftede Kommissionen i meddelelsen "Den nye sociale dagsorden: Muligheder,
adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa"
8
, at den ville arbejde videre med at
udvikle en "femte frihed" ved at fjerne hindringer for fri bevægelighed for viden og fremme
mobiliteten for særlige grupper såsom unge. Den meddelte, at den havde planlagt at udsende
en grønbog om unges mobilitet i 2009.
Rådet konkluderede i november 2008, at "alle unge bør have mulighed for at deltage i en eller
anden form for mobilitet, enten under deres studier eller erhvervsuddannelse, i form af et
praktikophold eller i forbindelse med volontørarbejde". Den opfordrede medlemsstaterne og
især Europa-Kommissionen til at udvikle begrebet mobilitet for alle unge som led i deres
studier eller erhvervsuddannelse yderligere, i form af et praktikophold eller i forbindelse med
volontørarbejde
9
.
Endelig indeholder Leuvenkommunikéet, der blev vedtaget den 29. april 2009 af ministrene
med ansvar for videregående uddannelse i de lande, der deltager i Bolognaprocessen, en
5
6
7
8
9
Rådets resolution af 23. november 2007 om modernisering af universiteterne med henblik på Europas
konkurrenceevne i en global vidensøkonomi.
Strategisk rapport om den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse: Igangsætning af den
nye cyklus (2008-2010) (KOM(2007) 803 endelig).
Rapport fra Forummet på Højt Plan vedrørende Mobilitet, juni 2008:
http://ec.europa.eu/education/doc/2008/mobilityreport_en.pdf.
KOM(2008) 412.
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om unges
mobilitet af 20. og 21. november 2008 (EUT C 320 af 16.12.2008):
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/educ/104249.pdf.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0004.png
bestemmelse om, at i 2020 skal mindst 20 % af alle, der tager en videregående uddannelse i
Europa, have gennemført et uddannelsesophold i udlandet
10
.
I Kommissionens meddelelse om beskæftigelse fra juni 2009 var fremme af mobilitet anført
som et af de vigtigste elementer i indsatsen for at overvinde den aktuelle recession og fremme
jobskabelsen. Navnlig blev det understreget, at mobilitet kan ses som en chance for unge
arbejdsløse til at forbedre deres kvalifikationer
11
.
Kort sagt har man gjort sig mange overvejelser både i politiske kredse og blandt eksperter om
de positive virkninger af læringsmobilitet, og om hvordan denne mobilitet kan øges. Der er
udbredt enighed om at udvide mobilitetsmulighederne og gøre dem mere tilgængelige for
unge mennesker generelt. Der er nu behov for at bygge videre på denne enighed og fastlægge
strategier for virkeliggørelsen af disse ambitioner. Formålet med denne grønbog er at inddrage
interesserede parter og offentligheden i debatten og høre deres synspunkter om, hvordan man
bedst kan øge de unges muligheder for at få en mobilitetserfaring.
Hvilken form for mobilitet?
Denne grønbogs sigte er bredt: Den retter sig mod alle unge mennesker i alle mulige
forskellige læringssituationer, dvs. i skolen, på de højere læreanstalters bachelor-, kandidat-
og ph.d.-niveau, i praktikophold, under lærlingeuddannelse, i forbindelse med
ungdomsudvekslinger, frivilligt arbejde eller erhvervsuddannelse og i eller uden for EU. Den
ser læringsmobilitet som relevant inden for alle fag og områder såsom kultur, videnskab,
teknologi, kunst, sport og også for unge iværksættere. Den lægger op til at udforske, hvordan
eksisterende og nye mekanismer og instrumenter kan udnyttes bedre til at fremme mobiliteten
blandt unge, og hvordan de offentlige myndigheder på forskellige niveauer – EU, nationale,
regionale og lokale myndigheder – og andre berørte parter – erhvervslivet, civilsamfundet,
private – kan inddrages.
Blandt grønbogens formål kan fremhæves følgende:
Den tilstræber at fremme
organiseret læringsmobilitet.
Dette indebærer, at mobilitet skal
knyttes sammen med særlige læringsresultater og føre til erhvervelse af kvalifikationer,
meritter og/eller erhvervserfaring. Også frivilligt arbejde og ikkeformel læring kan
inddrages – begge dele kan være effektive måder at nå unge på, som ellers risikerer at falde
uden for læringsmobilitetsprogrammerne – forudsat at aktiviteterne valideres. Ud over EU-
programmernes mobilitetsaktioner beskæftiger grønbogen sig også med andre former for
læringsmobilitetstiltag, der iværksættes med støtte fra medlemsstaterne eller på privat
initiativ.
Den beskæftiger sig først og fremmest med mobilitet mellem de lande, der aktuelt deltager
i EU-programmerne, og efterkommer dermed Rådets ønske, som det fremgår af
konklusionerne fra november 2008, men forsøger samtidig at udvikle udvekslinger med
resten af verden. Fokus er på grænseoverskridende mobilitet ud fra den betragtning, at et
ophold i et andet land sandsynligvis vil være en mere udfordrende og berigende oplevelse
og dermed et passende fokus for en EU-undersøgelse af denne art.
10
11
http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/conference/documents/Leuven_Louvain-la-
Neuve_Communiqué_April_2009.pdf.
Kommissionens meddelelse "Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen" (KOM(2009) 257).
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0005.png
Den fremmer ikke kun grænseoverskridende mobilitet mellem
samme type
(skoler, højere
læreanstalter, virksomheder osv.). Den beskæftiger sig også med mobilitet mellem
forskellige sektorer
som f.eks. fra uddannelsesinstitution til erhvervsliv og vice versa, fra
uddannelse til frivilligt arbejde, fra erhvervsuddannelse til akademisk uddannelse, fra
offentlige forskningscentre til private virksomheder.
Den fokuserer på
fysisk mobilitet,
samtidig med at den
anerkender
værdien af
virtuel
mobilitet
– brugen af ikt til e-venskaber og udveksling af erfaringer mellem unge i
læringsmiljøer – både som middel til at forberede, uddybe værdien af og følge op på fysisk
mobilitet og som en alternativ mulighed, der gør det muligt at udnytte i det mindste nogle
af fordelene ved den fysiske mobilitet. Virtuel mobilitet, som f.eks. under Comenius
eTwinningprogrammet eller via sociale netværk, har ikke mindst sin berettigelse i
skolerne, hvor den giver de unge mennesker mulighed for at skabe sig nye kontakter og få
indsigt i fremmede kulturer.
Den koncentrerer sig om unges mobilitet, hvilket ikke betyder, at læringsmobilitet ikke er
vigtig for alle aldersklasser. Grundsynet er det samme som i livslang læring, og der er
derfor ingen aldersgrænse, men hovedmålgruppen er de 16-35-årige.
Hvor står vi?
EU har en lang tradition for at støtte læringsmobilitet gennem forskellige programmer og
initiativer, navnlig programmet for livslang læring 2007-2013, omfattende en bred vifte af
områder
12
. Strukturfondene støtter også læringsmobilitet. Mobilitet og udvekslinger af
personale og studerende ved højere læreanstalter mellem europæiske læreanstalter og
læreanstalter uden for Europa støttes af programmerne Erasmus Mundus og Tempus.
Desuden har Europa-Kommissionen bidraget til udviklingen af en række instrumenter, der
fremmer mobilitet, såsom Europass, det europæiske meritoverførsels- og
meritakkumuleringssystem (ECTS-systemet for videregående uddannelse), tillægget til
eksamensbevis, den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, det
europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), ungdomspasset,
Euraxess, studentervisumdirektivet
13
og forskervisumpakken
14
.
Samlet set når de aktuelle mobilitetsprogrammer, -instrumenter og –initiativer ud til den
europæiske ungdom i alle dens forskellige lag. Alligevel er mobilitet mere undtagelsen end
reglen, og nogle grupper har lettere ved at få adgang til mobilitet, f.eks. studerende, end andre,
12
13
14
Der er tale om følgende områder: videregående uddannelse (Erasmus, Erasmus Mundus, Marie Curie)
for studerende, ph.d.-studerende og personale; videregående uddannelse og forskning (Marie Curie,
mobilitet inden for ekspertisenet og teknologiplatforme); fra videregående uddannelse til erhvervsliv
(udstationeringer som led i Erasmus og Marie Curie); erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelse
(Leonardo); ungdomsuddannelser (Comenius); voksenuddannelse og frivilligt arbejde for seniorer
(Grundtvig); kulturområdet (kulturprogrammet); udvekslinger af unge og frivilligt arbejde (programmet
Aktive Unge); frivilligt arbejde (den europæiske volontørtjeneste under programmet Aktive Unge);
civilsamfundet (programmet Europa for Borgerne) og forberedelsesforanstaltningen Erasmus for unge
iværksættere.
Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres
indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller
volontørtjeneste.
Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for
tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning ("forskervisum").
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0006.png
herunder erhvervspraktikanter og lærlinge, der stadig er konfronteret med mange praktiske
problemer. I 2006 kunne cirka 310 000 unge deltage i mobilitet gennem de europæiske
programmer. Det er kun 0,3 % af alle i aldersgruppen 16-29 i EU. Det fremgår med
tydelighed, at der kan gøres mere på dette område.
Grønbogens opbygning
Grønbogen består af tre dele. Del 1 omhandler spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af
en mobilitetsperiode, dvs. information, motivation, sprogundervisning osv. Del 2 vedrører det
faktiske ophold i udlandet (herunder spørgsmål om logi og vejleder) og opfølgende
foranstaltninger efter mobilitetsperioden, såsom validering og anerkendelse af aktiviteten. Del
3 indeholder forslag til et nyt partnerskab om unges mobilitet.
1. F
ORBEREDELSE AF ET LÆRINGSMOBILITETSOPHOLD
Omhyggelige forberedelser er afgørende for, at læringsmobiliteten bliver en succes, og ethvert
projekt eller program bør derfor forberedes grundigt. Unge mennesker, der undersøger
mulighederne for mobilitet, har brug for at kunne finde informationer om de forskellige
muligheder, der findes, og om finansiering og at få vejledning i forbindelse med deres valg og
råd om praktiske spørgsmål.
1.1. Information og vejledning
De unge kan træffe forberedelser til deres udlandsophold på internettet og ved hjælp af andre
elektroniske informations- og kommunikationsmedier. De kan lære sproget, informere sig om
værtslandet og dets kultur og om deres kommende værtsinstitution, tage direkte kontakt osv.
Der er et væld af informationer og råd om mobilitetsrelaterede emner. De kan inddeles i tre
hovedgrupper:
Muligheder for støtte:
EU's programmer til støtte for mobilitet, hvoraf mange henhører
under programmet for livslang læring eller programmet Aktive Unge, er allerede blevet
nævnt. Kommissionens initiativer suppleres af talrige initiativer på nationalt og regionalt plan,
herunder programmer, der gennemføres af virksomheder, fonde osv.
Læringsmuligheder for unge (programmer for almen og erhvervsfaglig uddannelse):
Kommissionen har åbnet en række informationsportaler såsom Ploteus – portalen om
europæiske læringsmuligheder
15
, ungdomsportalen
16
, Study in Europe
17
, Euraxess –
Researchers in motion
18
, Marie Curie-webstedet med alle Marie Curie-aktioner
19
, Dit
15
16
17
18
19
http://ec.europa.eu/ploteus/home.jsp?language=da.
http://europa.eu/youth/index.cfm?l_id=da.
http://www.study-in-europe.org/.
http://ec.europa.eu/euraxess.
http://ec.europa.eu/mariecurieactions/.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0007.png
Europa
20
, Euroguidance
21
, Eures
22
og Eurodesk
23
, Erasmus for unge iværksættere
24
og EU-
støtte til uddannelse og mobilitet for små og mellemstore virksomheder
25
.
Praktisk vejledning
om logi, støttemuligheder, leveomkostninger, juridiske aspekter såsom
visumregler, arbejdstilladelse, forsikring osv.
Disse informationer henvender sig ikke kun til enkeltpersoner, men også til institutioner og
foreninger, der tilrettelægger mobilitetsophold for unge som led i kursusforløb, studier,
volontørprojekter osv.
De nuværende informationstiltag er nyttige, men det er åbenbart, at de eksisterende
instrumenter og programmer ikke er tilstrækkeligt kendte, og at der generelt er en manglende
indsigt i, hvilke mobilitetsmuligheder de unge har, og hvilke støttemuligheder der findes. Der
er behov for at opdatere informationerne og gøre dem lettere tilgængelige. Dette er blevet
understreget igen og igen, senest af Rådet i november 2008. De unge mangler ofte kendskab
til de muligheder, der foreligger. Dette gælder studerende og forskere, men i endnu højere
grad skoleelever og unge, der er under erhvervsuddannelse, under lærlingeuddannelse, i
volontørtjeneste osv.
God praksis: Study in Germany
Webstedet study-in-germany.de er en kvikskranke på otte sprog, der informerer om
uddannelsesmuligheder og stipendier i Tyskland. Der er ligeledes relevante oplysninger om
generelle levevilkår såsom logi, mad og sport.
www.study-in-germany.de
Euronaver
Euronaver.net er et europæisk net til fremme af grænseoverskridende mobilitet inden for
erhvervsuddannelse. Det giver adgang til en europæisk ekspertiseplatform og til udveksling
af god praksis vedrørende mobilitet. Det fokuserer på behovet for lærlingeuddannelser og
erhvervsfaglige grunduddannelser inden for håndværksfagene og i små og mellemstore
virksomheder. Det henvender sig primært til erhvervsorganisationer, udbydere af
erhvervsuddannelse, formidlende organisationer og virksomheder.
www.euronaver.net
Hvordan forbedres adgangen til information og vejledning om mobilitet?
Giv eksempler på god praksis, bl.a. passende redskaber og metoder til at gøre sådanne
informationer tilgængelige.
1.2. Promovering og motivation
Der er enighed blandt mange beslutningstagere om, at læringsmobilitet er godt for de unge.
Men måske er de unge ikke selv helt klar over fordelene ved læringsmobilitet.
20
21
22
23
24
25
http://ec.europa.eu/youreurope/index_da.html.
http://www.euroguidance.net/.
http://ec.europa.eu/eures.
http://www.eurodesk.org.
http://www.erasmus-entrepreneurs.eu.
http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/craft/craft-skills_training/skills_training_main_en.htm.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan være mange forhold, der afholder unge fra så meget som at overveje et
udlandsophold: tidspres for at afslutte deres uddannelse, arbejde, utilstrækkelige økonomiske
midler, utilstrækkelige sprogkundskaber og manglende viden om andre kulturer samt en
generel modvilje mod at forlade andedammen. De unge ville være mere åbne over for
mobilitet, hvis de fik fordelene ved læringsmobilitet bedre forklaret. Især lærere,
ungdomsarbejdere og ledere har en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at promovere
mobilitet og tilskynde de unge til at tage et udlandsophold, og ved at foregå med et godt
eksempel og anerkende merværdien af læringsmobilitet i deres aktiviteter. Et andet spørgsmål
er, hvordan man øger motivationen blandt dem, der er værter for mobilitetsdeltagere, herunder
unge iværksættere og lærlinge.
De unge skal også kunne stole på, at de får et positivt udbytte af deres mobilitetsperiode. Et
afgørende punkt er, hvilken anerkendelse de kan forvente for deres udlandsophold. Vil deres
meritter blive formelt anerkendt gennem ECTS, ECVET eller tilsvarende meritsystemer? Vil
de nyerhvervede kvalifikationer blive behørigt registreret, f.eks. i Europasstillægget til
eksamensbevis, i selve Europass eller i ungdomspasset? Undersøgelser har vist, at på trods af
mangeårige ordninger, har studerende, som har gennemført læringsmobilitetsperioder, alt for
ofte vanskeligt ved at opnå den anerkendelse, de havde regnet med. Det er meget uheldigt for
dem, der er direkte berørt, og det vil utvivlsomt også lægge en mere generel dæmper på
entusiasmen for læringsmobilitetsarrangementer. Anerkendelse behandles under punkt 2.2.
En idé kunne være at opfordre europæiske netværk af regioner, virksomheder eller
institutioner, europæiske erhvervs- og studenterorganisationer og andre relevante netværk til
at gøre en aktiv indsats for at promovere mobilitet blandt unge og styrke de lokale og
regionale myndigheders rolle i forbindelse med promovering af og støtte til mobilitet. De
unge bør informeres om, hvordan et mobilitetsophold kan gavne dem med hensyn til
personlig
udvikling,
beskæftigelsesegnethed,
interkulturelle
kompetencer
og
sprogkundskaber. Bestræbelserne for at motivere de unge bør skræddersyes i forhold til de
meget forskellige former for udbytte og udfordringer, der gælder for de forskellige grupper,
der rangerer lige fra skoleelever til unge iværksættere.
Hvad kan der gøres for at promovere læringsmobilitet og motivere de unge til at blive mere
mobile? Hvordan gøres dette med størst mulig effekt? Giv konkrete eksempler på god
praksis på dette område.
Hvad er de største hindringer for de unges motivation for at være mobile?
1.3. Sprog og kultur
Nogle af de helt centrale kompetencer, man tilegner sig gennem læringsmobilitet, er
sprogkundskaber og interkulturelle færdigheder. At bo, studere og arbejde i et fremmed land
er en lejlighed til at fordybe sig fuldstændigt i det fremmede lands sprog og kultur. Kendskab
til fremmedsprog og interkulturelle kompetencer giver den enkelte bedre muligheder på
arbejdsmarkedet, opgraderer den europæiske arbejdsstyrkes kvalifikationer og er samtidig
væsentlige træk i en ægte europæers identitet. Et vigtigt instrument er Barcelonamålet, der
blev fastsat af Det Europæiske Råd i 2002, og som foreskriver, at børn bør undervises i
mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder. Hvordan det går med at virkeliggøre dette mål og
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0009.png
sammenhængen mellem sprogkundskaber og læringsmobilitet er blevet undersøgt i den
strategiske meddelelse om flersprogethed fra 2008
26
.
Den forbedrede sprogundervisning har muliggjort mobilitet, der ellers ville have været
umulig. Fremskridtene på dette område er imidlertid meget uensartede, og for bestemte
grupper af unge er sprog stadig en alvorlig hindring, f.eks. inden for erhvervsfaglig
uddannelse. Desuden er Europas sproglige mangfoldighed en væsentlig rigdom, og det er
vigtigt, at også lande med mindre udbredte sprog promoveres som mobilitetsdestinationer.
God praksis: Glossomuseer
Glossomuseerne tilskynder til, at flere lærer sprog, og styrker den sproglige mangfoldighed i
Europa. Glossomuseerne er blevet til i et interaktivt partnerskab mellem 12 organisationer
fra Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Spanien og Tyskland. Projektets
hovedmål er at præsentere skoleelever for nogle af de officielle EU-sprogs kulturelle særpræg
– især de sprog, der er mindre udbredt, og som der kun i begrænset omfang undervises i – og
samtidig motivere dem til at lære et andet sprog. Projektet tilskynder også de unge til at lære
sprog hele livet igennem og til at gå på opdagelse i den fælles europæiske kulturarv.
www.ecose.org
Hvordan fjerner man bedst de sproglige og kulturelle barrierer for mobilitet?
Giv eksempler på god praksis.
1.4. Retlige spørgsmål
Et vigtigt aspekt i forberedelsesfasen er de mobile unges juridiske status i værtslandet.
Udvidelsen af EU har i stort omfang øget den geografiske aktionsradius for unge
mobilitetsinteresserede. Der er dog stadig mange hindringer af administrativ og
lovgivningsmæssig karakter. Den juridiske status for en person, der studerer eller
udstationeres på en arbejdsplads i udlandet, burde under normale omstændigheder være
rimelig klar, men det er ikke tilfældet, når det drejer sig om unge mennesker, der ikke lige
passer ind i en af ovennævnte kategorier (f.eks. unge selvstændigt erhvervsdrivende såsom
kunstnere, designere eller iværksættere, som deltager i læringsmobilitet).
Nogle lande har lovbestemmelser, der kan være til hinder for mobiliteten, navnlig for elever
på skolernes ældste klassetrin og på ungdomsuddannelserne og for unge under
erhvervsuddannelse. Det ville være nyttigt, hvis der fandtes sikre rammebestemmelser for
mindreåriges mobilitet. Med en europæisk vedtægt for praktikanter ville man kunne løse de
problemer, der er forbundet med unges erhvervspraktik i udlandet som følge af de meget
forskellige bestemmelser, der gælder for erhvervspraktik, f.eks. vedrørende løn eller
ansættelseskontrakter. I universitetssektoren er der et særligt problem for så vidt angår ph.d.-
studerende/unge forskere, hvis status kan være enten studerende/stipendiat eller ansat.
Manglen på en entydig status har betydning for deres sociale sikring, hvilket kan afholde dem
fra at søge mobilitet
27
.
26
27
Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse (KOM(2008) 566 endelig).
Se også Kommissionens meddelelse om "Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: et europæisk
partnerskab for forskere" (KOM(2008) 317).
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0010.png
Hvad er de væsentligste
Giv konkrete eksempler.
hindringer
for
mobilitet,
De
er
stødt
på?
Kan De give eksempler på god praksis med hensyn til at fjerne juridiske hindringer for
mobilitet?
1.5. Overførsel af studiestøtte og lån til udlandet
Et udlandsophold kræver også økonomiske forberedelser. Ud over studiestøtte og stipendier
kan sociale ydelser og lån fra hjemlandet være vigtige kilder til finansiering af et
udlandsophold. I mange tilfælde er der bestemmelser om, at disse og andre direkte eller
indirekte ydelser ikke må overføres til udlandet, i nogle tilfælde i strid med EU-lovgivningen,
hvilket afholder de unge fra at rejse udenlands. F.eks. er der inden for videregående
uddannelse meget få lande, der tillader uindskrænket overførsel af studiestøtte og lån, og fire
medlemsstater tillader ingen overførsler overhovedet
28
.
EF-Domstolen fastslog i en dom fra 1990, at børn af indvandrede arbejdstagere, som vælger
at studere i en medlemsstat uden for værtslandet, har ret til samme ydelser, som de ville have
haft ret til i værtslandet
29
. I en afgørelse fra 2007
30
udvidede Domstolen denne praksis til at
omfatte andre end indvandrede arbejdstageres familiemedlemmer og udtalte, at såfremt en
medlemsstat yder studiestøtte til sine statsborgere, og disse ønsker at gennemføre deres
studier i en anden medlemsstat, kan hjemlandet ikke kræve, at studierne i udlandet er en
fortsættelse af en uddannelse, de pågældende har fulgt i oprindelsesmedlemsstaten.
Kommissionen vil fortsætte med at indbringe medlemsstater, der handler i strid med EU-
lovgivningen på dette område, for Domstolen.
Til orientering: Dom af 23. oktober 2007, forenede sager C-11/06, Rhiannon Morgan
mod Bezirksregierung Köln, og C-12/06,
Iris Bucher mod Landrat des Kreises Düren
EF-Domstolen fastslog, at selv om det er medlemsstaterne, der har kompetencen for så vidt
angår undervisningsindholdet og opbygningen af deres respektive uddannelsessystemer, skal
medlemsstaterne ikke desto mindre udøve denne kompetence under overholdelse af
fællesskabsretten og herunder specielt EF-traktatens bestemmelser i artikel 18 om borgernes
ret til frit at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område. I overensstemmelse hermed
skal en medlemsstat, når den fastsætter en ordning for uddannelsesstøtte, der gør det muligt
for studerende at modtage sådan støtte, når de studerer i en anden medlemsstat, drage omsorg
for, at de nærmere bestemmelser om tildeling af støtten ikke skaber en ubegrundet hindring
for nævnte ret til fri bevægelighed.
Medlemsstaterne er generelt opmærksomme på fællesskabsretten på dette område, og
overtrædelser er undtagelser snarere end reglen. Alligevel mener Kommissionen, at det kunne
være nyttigt at udstede en vejledning til de offentlige myndigheder og berørte parter i
medlemsstaterne med angivelse af de vigtigste virkninger af EF-Domstolens hidtidige praksis.
En sådan vejledning kunne omfatte spørgsmål såsom adgang til uddannelsesinstitutioner,
28
29
30
Se Eurydicerapporten om videregående uddannelse 2009 om Bolognaprocessens forløb.
Sag C-308/89, di Leo, Sml. 1990 I, s. 4185.
Forenede sager C-11/06, Morgan, og C-12/06, Bucher, Sml. 2007 I, s. 9161.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0011.png
anerkendelse af eksamensbeviser, studerendes mulighed for at overføre studiestøtte og andre
rettigheder, de har i værts- eller oprindelseslandet.
Hvilke former for hindringer er De stødt på med hensyn til overførsel af studiestøtte og lån
og adgang til ydelser? Giv konkrete eksempler.
1.6. Mobilitet til og fra Den Europæiske Union
At fremme mobiliteten blandt unge europæere og tiltrække andre unge til Europa fra
tredjelande er vigtigt for EU's fremtidige konkurrenceevne. Udstedelse af visa har været en
stor hindring for de studerende i Erasmus Mundus-programmets første fase
31
. I henhold til
direktiv
2004/114/EF
(studenterdirektivet)
32
skal
EU-medlemsstaterne
lette
indrejseproceduren for studerende, bl.a. ved at udstede de nødvendige visa i god tid.
Direktivet indeholder også bestemmelser, hvorefter tredjelandestatsborgere har ret til at
studere i forskellige EU-medlemsstater. Direktivet er blevet gennemført i national ret af
næsten alle EU-lande, og tredjelandestuderende kan påberåbe sig bestemmelserne i direktivet,
hvis de kommer ud for, at udstedelsen af deres visa eller opholdstilladelse forsinkes i længere
tid.
Også andre grupper oplever særlige hindringer – især visaproblemer – i forbindelse med
mobilitet uden for EU; det gælder f.eks. deltagere i EU's volontørprogrammer,
elevudvekslinger eller ulønnet erhvervsuddannelse. EU-medlemsstaterne bør derfor vælge
også at anvende studenterdirektivet (2004/114/EF) på denne gruppe. Kommissionen vil
evaluere anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne i løbet af 2010 og udarbejder en
rapport.
Rådets direktiv 2005/71/EF
33
indeholder bestemmelser om en særlig opholdstilladelse til
udenlandske forskere, uafhængigt af deres kontraktlige status (ansat, selvstændig, stipendiat).
I henhold til direktivet kan der hurtigt udstedes en opholdstilladelse på grundlag af en helt
almindelig kontrakt ("værtsaftale") med en godkendt offentlig eller privat
forskningsorganisation, der indeholder oplysninger om forskerens videnskabelige
kvalifikationer, økonomiske forhold og sundhedsforsikring. Denne ordning har adskillige
fordele, da behovet for arbejdstilladelse bortfalder, det bliver lettere at holde sammen på
familien, indrejseprocedurerne går hurtigere, og det er lettere at rejse rundt internt i EU
34
.
God praksis:
Den hurtige vej til visum for AIESEC-praktikanter i Danmark
Den danske afdeling af den internationale studenterorgansiation AIESEC har indgået en
aftale med det danske Udenrigsministerium om en hurtig procedure for udstedelse af visa til
AIESEC-medlemmer fra lande uden for EU, som kommer til Danmark for at studere i en
periode. Resultatet er, at behandlingstiden for visumansøgninger for AIESEC-medlemmer er
31
32
33
34
Midtvejsevaluering af Erasmus Mundus, CSES juni 2007:
http://ec.europa.eu/education/programmes/mundus/doc/evalreport_en.pdf.
Rådets direktiv 2004/114/EF af 13 december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres
indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller
volontørtjeneste.
Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for
tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15).
http://ec.europa.eu/euraxess/index_en.cfm?l1=17&l2=0&l3=1&CFID=88944&CFTOKEN=69293189.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0012.png
blevet reduceret fra 2-3 måneder til 2-3 uger.
http://www.aiesec.org
Hvad mere bør der gøres for at fremme mobiliteten til og fra EU? Hvordan skal dette
gøres?
Giv eksempler på god praksis.
1.7. Forberedelse af mobilitetsperioder og sikkerhed for kvalitet
De unge vil få mest ud af mobilitetsperioden, og de vil lettere lade sig overbevise om værdien
af mobilitet, hvis mobilitetsopholdet er velforberedt og i det hele taget godt organiseret. Det er
nødvendigt, at tilrettelæggerne af læringsmobilitet råder over redskaber, der kan hjælpe dem
med at udvælge deltagerne. Udvælgelsen bør foregå på en retfærdig og gennemskuelig måde.
Sende- og modtagerorganisationer skal samarbejde om at udvælge deltagere, der passer til
modtagerorganisationen. Forberedelse af deltagerne, herunder undervisning i værtslandets
sprog og kultur, bør være en del af denne fase. Et mobilitetsophold i udlandet bør så vidt
muligt tilpasses den enkelte deltagers personlige læringsforløb, færdigheder og motivation og
bør videreudvikle eller supplere disse aspekter. Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet
kan give retningslinjer om dette spørgsmål, i og med at det indeholder en liste over generelle
principper, der bør tages hensyn til (se orientering i boksen nedenfor). Der findes også andre
chartre for bestemte sektorer, f.eks. erhvervsuddannelse (Leonardo da Vinci-
forpligtelsesaftalen om mobilitetskvalitet), forskning (det europæiske charter for forskere og
adfærdskodeks
35
), videregående uddannelse (chartret for Erasmusstuderende
36
), frivilligt
arbejde (det europæiske charter for frivilligt arbejde
37
) og iværksættere
(Erasmusforpligtelsesaftalen for unge iværksættere
38
). Generelt bør der være en klar
kvalitetsforpligtelse for både sende- og modtagerinstitutionen/organisationen.
Det tilrådes desuden at lade sende- og modtagerorganisationen og deltageren undertegne en
uddannelsesaftale, hvori der tages hensyn til deltagerens kundskabs-, færdigheds- og
sprogniveau. Aftalen bør beskrive målsætningerne og de forventede læringsresultater, samt
hvorledes disse kan nås, gennemføres og anerkendes.
Til orientering: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling fra 2006 om tværnational mobilitet i Det
Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed giver en præcis beskrivelse af en række punkter,
der er relevante for denne type mobilitet. Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet, som
udgør en integrerende del af henstillingen, indeholder en tjekliste over de vigtigste punkter,
der bør tages i betragtning ved tilrettelæggelsen af mobilitetsophold, og kan tilpasses til de
forskellige situationer, fra skoler til lærlingeophold osv. I særdeleshed beskrives behovet for
en læringsplan, der skal aftales mellem alle de involverede parter (sendeinstitution,
værtsinstitution, deltageren i mobilitetstiltaget).
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/l_394/l_39420061230da00050009.pdf
35
36
37
38
http://ec.europa.eu/euraxess/index_en.cfm?l1=0&l2=3.
http://ec.europa.eu/education/archive/million/charter_en.html.
http://ec.europa.eu/youth/pdf/doc716_en.pdf.
Se bilaget til Erasmus for unge iværksætteres brugervejledning:
http://www.erasmus-entrepreneurs.eu/upload/H840-290%20Erasmus%20Guide.pdf.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0013.png
God praksis: Ap n' go
Ap n' go er et forum, hvor studerende og lærlinge kan søge om udlandsophold, og hvor
virksomheder, der er interesseret i at tilbyde de unge en praktikplads, kan beskrive, hvilke
krav de stiller. Webstedet gør det muligt at finde et match mellem ansøgninger og tilbud.
Derudover findes der på webstedet vejledning og oplysninger til studerende/lærlinge og
virksomheder samt onlineredskaber på forskellige sprog, og der er mulighed for, at
studerende/lærlinge og virksomheder kan dele ud af deres erfaringer og give eksempler på
god praksis.
www.ap-and-go.eu
Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at sikre et kvalitativt godt mobilitetsophold?
Giv eksempler på god praksis.
1.8. Særlige vilkår for dårligt stillede grupper
Der er behov for nå ud til de grupper, der risikerer at blive udelukket fra
mobilitetsmulighederne. Argumenterne for læringsmobilitet – modtræk mod globaliseringen,
øget konkurrenceevne og stærkere social samhørighed – gælder i endnu højere grad dårligt
stillede grupper, som er de mest udsatte. Alle foranstaltninger, der iværksættes med henblik
på at øge mobiliteten, bør i særdeleshed tage sigte på at inddrage personer, der i forvejen har
særlige problemer at slås med, f.eks. økonomisk eller socialt dårligt stillede grupper, personer
med særlige behov og underprivilegerede indvandrergrupper. Programmet for livslang læring,
programmet Aktive Unge og Erasmus Mundus-programmet yder særlig støtte til personer
med særlige behov. Denne praksis bør udvides til andre programmer og mobilitetsaktioner, da
nytteværdien af at udvikle ens personlighed er af særlig stor betydning for disse grupper.
God praksis: Spread the sign
Tegnsprog er et helt nødvendigt redskab for kommunikation mellem døve og svagthørende.
Helt imod den gængse opfattelse er tegnsprog imidlertid ikke et universelt sprog, og det har
været vanskeligt for døve studerende at rejse udenlands for at studere. "Spread the sign", en
webbaseret tegnsprogsordbog, er det første opslagsværk, som illustrerer, hvordan man
udtrykker bestemte ord eller udtryk på andre tegnsprog. Den er blevet udviklet for at hjælpe
unge under erhvervsuddannelse under praktikophold i udlandet. Ordbogen indeholder aktuelt
tegnsprog fra 11 lande.
www.spreadthesign.com
Hvad er de største vanskeligheder, dårligt stillede grupper støder på med hensyn til
læringsmobilitet?
Giv praktiske eksempler på, hvordan sådanne vanskeligheder kan overvindes.
2. U
DLANDSOPHOLDET OG OPFØLGNING
At sende unge mennesker til udlandet er kun den ene side af sagen. Der skal også være gjort
passende forberedelser til at modtage dem. Mangelen på økonomisk overkommeligt logi, især
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i de store byer, modtagefaciliteter (rådgivningskontorer, kantiner, sundhedstjenester osv.) er
stadig et problem, og det kan blive endnu større, hvis forudsigelserne om et kraftigt stigende
antal mobilitetsdeltagere holder stik.
2.1. Vejledning og integration
Værtsorganisationen (uddannelsesinstitution, ungdomsorganisation, virksomhed mv.) bør
sørge for, at deltagerne har den fornødne støtte under opholdet, f.eks. ved at udpege en
vejleder, der skal rådgive deltagerne og hjælpe dem med at integrere sig effektivt i
værtsmiljøet samt løbende fungere som kontaktperson for deltagerne, når de har brug for det.
Kan De give konkrete eksempler på god praksis på dette område?
2.2. Anerkendelse og validering
Det er af afgørende betydning, at læringsperioder registreres, anerkendes og valideres på
passende måde. Bolognaprocessen (videregående uddannelse), Københavnerprocessen
(erhvervsuddannelse) og det europæiske forskningsrum har bidraget til at øge
gennemsigtigheden og fremme anerkendelsen af eksamensbeviser og meritter i et
uddannelsesmæssigt perspektiv, noget der stadig hører under medlemsstaternes nationale
kompetence. Der er nu følgende europæiske instrumenter:
det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) (videregående
uddannelse)
det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (vedtaget i 2009)
den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)
en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer
(Europass) (beslutning nr. 2241/2004/EF), som omfatter Europassmobilitetsbeviset, et
register over mobilitetserfaringer, Europasstillægget til eksamensbeviser for videregående
uddannelse (udviklet af Unesco-Cepes, Europarådet og Europa-Kommissionen) samt
Europasstillægget til erhvervsuddannelsesbeviser
ungdomspasset for ungdomsudvekslinger og frivilligt arbejde
det europæiske kvalitetscharter for mobilitet.
For videregående uddannelsers vedkommende findes også konventionen om anerkendelse af
kvalifikationer
inden
for
de
videregående
uddannelser
i
Europaregionen
(Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser), som blev udarbejdet
af Europarådet og Unesco i 1997.
Det er i de fleste tilfælde de nationale myndigheder, der har ansvaret for, at disse instrumenter
gennemføres korrekt. Med hensyn til anerkendelse kunne udviklingen gå hurtigere, hvis de
eksisterende instrumenter blev anvendt til at indgå anerkendelsesaftaler på regionalt og
sektorielt plan. Den igangværende proces, hvor fokus i undervisningen ændres i retning af
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0015.png
læringsresultater
39
, vil sammen med de nye referencerammer for kvalifikationer gøre det
lettere for skoler, højere læreanstalter, virksomheder, ungdomsorganisationer osv. at
formulere aftaler om anerkendelse af mobilitetsperioder. Politikker, der tager sigte på at sikre
anerkendelse, er mest udbredt inden for videregående uddannelse, men selv her er der fortsat
problemer.
En velfungerende opfølgning af mobilitet kan dog indebære mere end formel anerkendelse.
Det er ikke kun den formelle viden, en person har tilegnet sig, der bør registreres officielt,
f.eks. i Europassmobilitetsbeviset, ungdomspasset eller Europasstillægget til eksamensbevis; i
overensstemmelse med tanken om livslang læring bør også ikkeformel og uformel læring
valideres
40
.
Til orientering: Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem
(ECTS)
ECTS er et redskab, der sætter studerende i stand til at samle meritter for læring, de har
tilegnet sig som led i videregående uddannelse. ECTS er et system, der er centreret omkring
den lærende, og som tager sigte på at gøre læringsresultater og læringsprocesser mere
gennemsigtige. Dets formål er at fremme planlægning, formidling, evaluering, anerkendelse
og validering af kvalifikationer og læringsenheder såvel som studentermobilitet. ECTS
anvendes i vid udstrækning i forbindelse med formel videregående uddannelse, og systemet
kan også anvendes i forbindelse med andre livslange læringsaktiviteter. Det blev oprindeligt
udviklet under Erasmusprogrammet og er nu et af de centrale redskaber inden for det
europæiske område for videregående uddannelse (Bolognaprocessen).
http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-policy/doc48_en.htm
Er det Deres erfaring, at validering og anerkendelse af såvel formel som ikkeformel læring
stadig er væsentlige hindringer for mobilitet?
Giv konkrete eksempler, og redegør for, hvad De mener der kan gøres for at forbedre
situationen.
3. E
T NYT PARTNERSKAB FOR MOBILITET
3.1. M
OBILISERING AF AKTØRER OG RESSOURCER
Det er ikke muligt for en aktør alene i væsentlig grad at udvide mulighederne for unges
mobilitet ud over de eksisterende programmer. At overvinde de bestående hindringer for
39
40
"Læringsresultater": en erklæring om, hvad en lærende ved, forstår og kan ved afslutningen af en
læringsproces.
På EU-plan anvendes følgende definitioner: "Formel læring" formidles typisk af almene eller
erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner. Der er strukturerede målsætninger for læringen, og der er afsat
en bestemt tid og støtte til læringen. Den lærende har et bestemt sigte med læringsprocessen, som fører
til udstedelse af et eksamensbevis. "Ikkeformel læring" tilbydes ikke af en uddannelsesinstitution og
fører typisk ikke til udstedelse af et kvalifikationsbevis. Den lærende har dog et bestemt sigte med
læringsprocessen, som har strukturerede målsætninger, og hvortil der er afsat tid og støtte. "Uformel
læring" er et resultat af hverdagsaktiviteter med relation til arbejde, familie eller fritid. Læringen er ikke
struktureret og fører normalt ikke til udstedelse af et kvalifikationsbevis. Som regel har den lærende
ikke noget læringssigte med aktiviteten.
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0016.png
mobilitet kræver en samlet indsats fra alle sektorer, fra sprogundervisning til
volontørtjenester. Der er behov for et nyt partnerskab, hvor offentlige myndigheder går
sammen med partnere fra civilsamfundet og erhvervslivet. Erhvervssammenslutninger,
ikkestatslige organisationer og ungdomsorganisationer kunne tilskyndes til at tage aktivt del i
indsatsen for at fremme mobiliteten blandt unge. Mobilitet kan gøres til en integrerende del af
alle relevante politikområder, fra uddannelse og kultur til forskning, virksomhedsetablering
og innovation
41
. Civilsamfundsorganisationerne kunne opfordres til at indgå venskabsaftaler
efter venskabsbymodellen og opstille rammer for dialog. Der findes eksisterende EU-
programmer, der kunne bruges til at fremme sådanne initiativer. De europæiske regioner har
potentialet til at kunne påtage sig en vigtig rolle i dette nye partnerskab for mobilitet. Mange
er allerede centrale aktører, når det drejer sig om at støtte mobilitet, bl.a. med økonomisk
støtte, modtagefaciliteter og rådgivning om juridiske problemer.
God praksis: Samarbejde mellem regioner
Regionerne Toscana, Catalonien og Västra Götaland har indgået bilaterale aftaler med
hinanden for at fremme mobiliteten i forskellige sektorer, f.eks. i skoler, på
lærlingeuddannelser, på post-ungdomsuddannelsesniveau, for unge kandidater og for
iværksættere. Disse regioner har udarbejdet et kvalitetscharter for tværregional mobilitet for
at sikre større gennemsigtighed for kvalitetsaspekter i planlægningen af mobilitetsstrømme.
http://www.mob-reg.eu
Skoler og højere læreanstalter kan i fællesskab udvikle foranstaltninger, der er med til at
forberede de unge til mobilitet som studerende, f.eks. gennem sommerkurser i særlige fag for
elever på de gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. På grundlag af Comenius
Regio-initiativet
42
og mobilitetselementerne i programmet Aktive Unge kunne man tilstræbe
et større samspil med aktører fra den ikkeformelle uddannelsessektor.
Til orientering: Comenius Regio-partnerskaber
Disse partnerskaber tilbyder finansiering til støtte for regionalt samarbejde om
skoleuddannelse og udveksling af erfaringer og god praksis mellem regioner og kommuner i
Europa. Sammen med skoler og andre relevante partnere fra deres region eller kommune
opfordres regionale myndigheder, der beskæftiger sig med skoleuddannelse, til at indgå
partnerskaber med andre regioner med henblik på samarbejde om et hvilket som helst emne
af fælles interesse. Et eksempel på en aktivitet, der kunne få støtte under Comenius Regio-
partnerskaberne, kunne være støtte til mobilitet mellem de to partnere og udvikling af
bæredygtige mobilitetsordninger for elever. De første Comenius Regio-partnerskaber
lanceres i efteråret 2009.
http://ec.europa.eu/education/comenius/doc1002_en.htm
41
42
På forskningsområdet er et partnerskab ved at blive etableret på grundlag af Rådets konklusioner af 26.
september 2008 om bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: et europæisk partnerskab for forskere:
http://register.consilium.europa.eu/pdf/dk/08/st13/st13671.da08.pdf.
Comenius Regio-partnerskaberne – nye muligheder for regionalt samarbejde om skoleuddannelse,
3.11.2008,
http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/08/1621&format=HTML&aged=0&langua
ge=EN&guiLanguage=fr.
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0017.png
Finansiering er en vigtig faktor, når det drejer sig om ungdomsmobilitet. Adgangen til
finansiering er måske ikke den eneste – og måske ikke engang den vigtigste – hindring for
mobilitet, men det fremgår med tydelighed, at for at alle grupper af unge kan få mulighed for
at deltage i mobilitetsophold, er det nødvendigt at udvide adgangen til finansiering betydeligt
og også ud over, hvad der er muligt under de eksisterende EU-mobilitetsprogrammer. Nogle
regioner udnytter allerede de muligheder, Den Europæiske Socialfond frembyder, for at støtte
mobilitet, især mobilitet i erhvervsuddannelsessammenhæng. Under Marie Curie-aktionerne
er der blevet udviklet et ny finansieringsinstrument (Cofund) for at støtte eksisterende eller
nyoprettede regionale, nationale eller internationale programmer i den hensigt at fremme den
internationale mobilitet med henblik på uddannelse og karriereudvikling. Det er tænkeligt, at
det i fremtiden vil blive muligt at støtte mobilitet over strukturfondene. Den Europæiske
Investeringsbank støtter for øjeblikket et antal initiativer på nationalt og regionalt plan
vedrørende långivning til studerende på videregående uddannelser. Det vil være muligt at
bruge EIB's ressourcer til at udvide mængden af disponible midler til finansiering af
mobilitetsaktiviteter. Alle disse forskellige kilder sætter EU i stand til at spille en central rolle
i indsatsen for at fremme læringsmobilitet. Hvis ambitionen om at udvide
mobilitetsmulighederne til en langt større gruppe skal opfyldes, vil det muligvis være
nødvendigt at omstrukturere EU-fianansieringen og nyorientere de eksisterende instrumenter,
så aktiviteterne bliver både mere synlige og mere effektive. EU-finansiering vil dog ikke være
tilstrækkelig, og det er nødvendigt at finde et langt bredere finansieringsgrundlag. Det er
nødvendigt, at såvel europæiske som nationale og regionale myndigheder samarbejder med
uddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder med ansvar for
mobilitetsspørgsmål med henblik på at kombinere de muligheder, de har, for at støtte
mobilitet.
Hvordan sørger man for, at alle aktører og ressourcer på nationalt, regionalt og lokalt plan
mobiliseres bedst muligt til fordel for unges mobilitet?
Kan De give eksempler på succesfulde territoriale partnerskaber?
Kan De give gode eksempler på og innovative idéer til finansiering af unges mobilitet?
3.2. Erhvervslivet bør inddrages mere aktivt
Erhvervslivet kan motiveres yderligere og bringes til at engagere sig mere i forhold
vedrørende unges mobilitet. Erhvervslivet bør tilskyndes til at tilbyde praktikophold,
forskningsprogrammer og samarbejdsprojekter inden for alle fag og sektorer, der giver unge
mulighed for at arbejde sammen med eller i en virksomhed, enten alene eller i grupper på
tværs af faggrænserne. Det er nødvendigt at overbevise erhvervslivet om værdien af
læringsmobilitet, så de er villige til at påtage sig det ekstra arbejde, det indebærer at tilbyde
flere praktikpladser til unge mennesker. Erhvervslivet har også mulighed for at bidrage til
finansieringen af ungdomsmobilitet i samarbejde med europæiske, nationale og regionale
myndigheder
43
.
Unge iværksætteres mobilitet er med til at gøre de europæiske virksomheder mere
internationale og styrke deres konkurrenceevne. Det Europæiske Institut for Innovation og
43
Se også Kommissionens meddelelse "Et nyt partnerskab til modernisering af universiteterne: EU-
forummet for dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet" (KOM(2009) 158 endelig).
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0018.png
Teknologi vil, når det er fuldt operationelt, kunne fremvise eksempler på øget mobilitet blandt
studerende, akademikere og forskere inden for dets forskellige aktivitetsområder
44
.
Til orientering: Marie Curie-aktioner
Marie Curie-aktioner tilbyder en bred vifte af muligheder for geografisk og tværsektoriel
mobilitet for forskere. Således giver f.eks. grunduddannelsesnetværkene nye forskere
mulighed for at forbedre deres forskningsfærdigheder, indgå i etablerede forskerteam og
forbedre deres karrieremuligheder. Netværkene rekrutterer og ansætter forskere, tilbyder
specialiserede undervisningsmoduler og sørger for kontakt til den private sektor. Et andet
eksempel er Marie Curie-aktionen IAPP (partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet
og den akademiske verden), der er åben for højere læreanstalter og selskaber af enhver art og
størrelse, når blot de har fokus på fælles forskningsprojekter. IAPP har til formål at fremme
udvekslinger mellem kommercielle og ikkekommercielle sektorer gennem udstationering af
personale.
http://ec.europa.eu/mariecurieactions/.
God praksis: Go for Europa
Dette fællesinitiativ for handelskamre og håndværkssammenslutninger samt metal- og
elindustrierne i Baden-Württemberg/Tyskland har til formål at støtte praktikophold for
lærlinge i udlandet og internationalisere uddannelsen af lærlinge, så de er bedre rustet til det
europæiske arbejdsmarked.
http://www.goforeurope.de/home.html
Hvordan motiverer vi erhvervslivet til at engagere sig stærkere i forhold vedrørende unges
mobilitet? Giv eksempler på god praksis.
3.3. Virtuelt netværkssamarbejde og eTwinning
Virtuel mobilitet, altså anvendelse af internettet og andre elektroniske informations- og
kommunikationsmidler, er ofte katalysator for ønsket om en fysisk mobilitetserfaring. Det er
ingen erstatning for fysisk mobilitet, men giver dog de unge mulighed for at forberede et
udlandsophold og kan berede vejen for et fremtidigt fysisk mobilitetsinitiativ ved at gøre det
nemmere at knytte venskaber, skabe kontakter, indgå i sociale netværk osv. Ikt giver også
mulighed for at holde kontakten til værtslandet ved lige, når mobilitetsperioden er ovre. For
lærende, der af forskellige årsager ikke kan eller ikke er villige til at rejse udenlands, kan ikt
give adgang til en international dimension. I den sammenhæng kan ikt bruges til e-
partnerskaber og virtuelle fora for lærere, formidlere, interesserede personer, interaktive
foreninger, open source-initiativer osv. Virtuel mobilitet kan også være en egnet og praktisk
form for mobilitet for helt unge elever, der ikke har mulighed for at rejse udenlands. E-
partnerskaber kan give mobilitetsinitiativer et kvalitativt løft (f.eks. ved bedre forberedelse)
og gøre forløbet mere udbytterigt.
Til orientering: Comenius eTwinning
Inden for Comeniusprogrammet udvikles eTwinning til at generalisere brugen af
44
http://eit.europa.eu.
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0019.png
informations- og kommunikationsteknologi for at fremme samarbejdsbaseret læring, den
europæiske dimension, ressourcedeling, udveksling af erfaringer med praksis og brug af ikt i
undervisningen i skoler over hele EU. Under eTwinning indgår skoler et internetpartnerskab
med en anden skole et andet sted i Europa. Det vigtigste resultat af eTwinningprogrammet er
de fælles pædagogiske projekter, som de deltagende skoler udvikler ved hjælp af de
redskaber og internetrum, der stilles til rådighed for dem via den europæiske
eTwinningportal. eTwinnings særkende er, at det i stedet for at finansiere enkeltprojekter
tilbyder støtte, tjenester, idéer og anerkendelse med henblik på at fremme samarbejde mellem
skoler. Mere end 50 000 skoler over hele Europa er involveret i eTwinning.
http://www.etwinning.net/da/pub/index.htm
God praksis: Virtuel campus for digitale studerende
Dette europæiske netværk af udbydere af åben uddannelse eller fjernundervisning er i gang
med at opbygge en virtuel campus for "digitale studerende", der har til formål at tilvejebringe
åbne uddannelsesressourcer og –værktøjer og sikre, at de forskellige e-læringsmiljøer, der
anvendes i partneruniversiteterne, går i spænd sammen.
www.vicadis.net
Hvordan udnytter vi ikt bedst muligt, så der skabes værdifulde
mobilitetsmuligheder, der kan øge værdien af den fysiske mobilitet?
virtuelle
Kan eTwinningtilgangen anvendes i andre læringssektorer, f.eks. i volontørtjenester eller
inden for erhvervsuddannelse?
3.4. "Inspiratorerne" bør inddrages
Som kort nævnt under punkt 1.2 kan en entusiastisk lærer eller ungdomsarbejder, som selv
har deltaget i et mobilitetsophold, være en stor motivationskilde for unge og inspirere dem til
at tage på et mobilitetsophold i udlandet. Sådanne personer har de unges tillid og kan forklare
dem fordelene ved mobilitetsophold og således fungere som ambassadører for
ungdomsmobilitet.
At være mobil selv og hjælpe de unge på vej kræver dog i de fleste tilfælde et stort personligt
engagement fra lærernes og ungdomsarbejdernes side. Lærere på skoler og højere
læreanstalter og på erhvervsuddannelser bør tilskyndes til at tilbringe mobilitetsperioder i
udlandet, og mobilitetsopholdene bør anerkendes som et integrerende led i deres
karriereudvikling. Det samme bør gælde for ungdomsarbejdere i ungdomsorganisationer.
På samme måde bør den tid og energi, lærere og ungdomsarbejdere investerer i at hjælpe de
unge med at forberede deres udlandsophold, anerkendes i deres jobbeskrivelse og
arbejdsprogram. Alt for ofte er mobilitet et resultat af læreres eller ungdomsarbejderes
personlige engagement. De bruger deres fritid og private ressourcer på at gøre mobiliteten
mulig for de unge. Denne gruppe har brug for incitamenter og anerkendelse af den værdifulde
indsats, de yder.
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0020.png
Dette kunne omfatte mobilitetsmuligheder for lærere på alle områder, hvor der tilstræbes
mobilitet, f.eks. i form af gensidige lærerudvekslingsordninger. Der kunne lægges særlig vægt
på uddannelse af undervisere inden for områder af strategisk betydning
45
.
Sproglærere er en særlig vigtig gruppe inspiratorer. Det forekommer indlysende, at
sproglærere har tilbragt nogen tid i det land, hvis sprog de underviser i, men det er langt fra
reglen alle steder i Europa. På samme måde bør sproglærere også have mulighed for at
undervise i deres modersmål i udlandet.
En anden gruppe personer, der kunne være af interesse i denne sammenhæng, er dem, der selv
har været mobile, f.eks. tidligere studerende ved de højere læreanstalter og forskellige
netværk af elever, studerende og tidligere volontører.
God praksis:
Marie Curie Fellows Association
Marie Curie Fellows Association (MCFA) er en sammenslutning af unge videnskabsmænd og
–kvinder, som af Det Europæiske Fællesskab er blevet tildelt et forskerstipendium med
henblik på uddannelse i udlandet. Den er et informations- og diskussionsforum for unge
europæiske forskere.
http://mcfa.eu
Erasmus Student Network
Erasmus Student Network (ESN) er en international nonprofitorganisation for studerende.
Dens formål er at fremme mobiliteten blandt studerende på de videregående uddannelser
efter princippet "studerende hjælper studerende". Netværket leverer tjenester og information
til 150 000 studerende.
www.esn.org
Erasmus Mundus-alumneforening
Erasmus Mundus Students and Alumni Association (EMA) har til formål at fremme Erasmus
Mundus som et fremtrædende europæisk program inden for international uddannelse og
udgør samtidig et forum, hvor nuværende og tidligere Erasmusstuderende kan netværke,
kommunikere og samarbejde. Erasmus Mundus-alumner har i kraft af deres
førstehåndskendskab til de studerendes behov, de eksisterende problemer og sprogaspektet
vist sig at være de bedste ambassadører i indsatsen for at fremme Erasmus Mundus-
programmet i deres hjemlande.
www.em-a.eu
Bør der gives særlig støtte til mobilitetsmuligheder for inspiratorer (lærere og
ungdomsarbejdere), og bør inspiratorerne indtage en særlig fremtrædende plads i
europæisk programmer?
45
Nye kvalifikationer til nye job - Om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet
(SEK(2008) 3058), http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-policy/doc/com868_da.pdf.
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0021.png
Hvad ser De som de største hindringer for, at lærere og ungdomsarbejdere engagerer sig
stærkere i indsatsen for at fremme mobilitet?
3.5. Mobilitetsmålgrupper
På mødet i Rådet (uddannelse) i november 2008 gav ministrene udtryk for bred opbakning til
en ny indsats for at fremme mobilitet. Der bør nu fokuseres på at orientere denne brede
opbakning hen imod mere præcise mål. Opstilling af konkrete mål på bestemte områder kan
være et effektivt middel til at tilskynde medlemsstater, regionale myndigheder, institutioner
og organisationer til at målrette deres strategi. Der er allerede blevet opstillet mål på
uddannelsesområdet som led i Lissabonstrategien, men indtil videre omfatter de ikke
mobilitet. De eksisterende mål har vist sig effektive redskaber inden for den åbne
koordinationsmetode, navnlig i forhold til at motivere interessenter til at arbejde hen imod nye
mål. For nærværende drøftes der specifikke mobilitetsmål som led i den fornyede
uddannelsesstrategi. Et betydeligt gennembrud skete i april 2009, da der blev vedtaget et
mobilitetsmål inden for videregående uddannelse som led i Bolognaprocessen. Ifølge dette
mål skal mindst 20 % af alle kandidater fra videregående uddannelser i Europa i 2020 have
fulgt et uddannelsesprogram i udlandet (se fodnote 10). I tillæg hertil opfordrede Rådet i maj
2009 Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udvide dette mål til også at gælde
erhvervsuddannelse og læreres mobilitet
46
.
Ved siden af de europæiske og nationale mål kunne det måske være nyttigt også for regioner,
højere læreanstalter, skoler, virksomheder og foreninger at sætte sig strategiske mål i
overensstemmelse med deres egne uddannelsesstrategier. Målene er i sig selv en
motivationsfaktor, og når man når målene, har man en følelse af at have part i
virkeliggørelsen af et fælles mål.
God praksis: mobilitetsmål i videregående uddannelse på nationalt plan og på
organisationsplan
I en nys udkommet strategi for internationalisering af højere læreanstalter i Finland 2009-
2015 opstilles der mobilitetsmål for 2015. Målet er, at mobiliteten blandt studerende og
praktikanter skal op på 6 % på universiteterne (2007: 3,8 %) og 8 % på de polytekniske
læreanstalter (2007: 6,1 %).
Den østrigske regering har sat som mål, at 50 % af alle kandidater i 2020 skal have
gennemført et mobilitetsophold, som er relevant for deres studier.
Det er ikke kun på regeringsplan, at der er opstillet mål: Den tyske tjeneste for udveksling af
akademikere, DAAD, opfordrer også til, at 50 % af alle kandidater på mellemlangt sigt skal
have gennemført et mobilitetsophold.
Mener De, at man kan bruge opstilling af mål som et effektivt middel i fastlæggelsen af en
mobiliseringsstrategi, og i givet fald på hvilket niveau (europæisk, nationalt, institutionelt,
sektorielt osv.)?
Giv eksempler på god praksis.
46
Rådets konklusioner om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet:
http://register.consilium.europa.eu/pdf/dk/09/st09/st09845.da09.pdf.
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448991_0022.png
K
ONKLUSIONER
:
Denne grønbog fremlæges i den hensigt at rejse en lang række spørgsmål i forbindelse med
unge europæeres læringsmobilitet inden for alle fag og i alle sammenhænge.
Europa-Kommissionen opfordrer nu alle interessenter, fra regeringer til privatpersoner, til at
støtte dens indsats for at sikre, at det bliver reglen snarere end undtagelsen, at unge
gennemfører et mobilitetsophold. Det bliver en stor udfordring at virkeliggøre dette mål i det
nuværende økonomiske klima, men mobilitet er et helt central element i den overordnede
strategi for at udstyre Europa med de kompetencer, der er brug for i fremtiden.
Grønbogen fremhæver en række områder, hvor der er behov for yderligere tiltag. Mange af
disse tiltag indebærer foranstaltninger på nationalt, regionalt og institutionelt plan og
forudsætter et aktivt medspil fra civilsamfundet, erhvervslivet og andre interesserede parter.
Der fremsættes forslag til, hvilke foranstaltninger der eventuelt kunne iværksættes på
forskellige niveauer. Forslagene er ikke udtømmende, men er ment som en opfordring til at
komme med input. Alle interesserede parter er velkomne til at deltage i debatten og fremsætte
deres syn på, hvad der skal gøres i fremtiden. Kommissionen vil nøje gennemgå de bidrag,
den modtager som led i høringen, og fremsætte et forslag til praktisk opfølgning.
H
VORDAN DELTAGER MAN I DEBATTEN
Høringssvar til grønbogen indsamles på to niveauer.
For det første opfordrer Kommissionen interessenterne til at besvare de åbne spørgsmål, der
stilles i grønbogen, og fremsætte supplerende synspunkter og forslag på god praksis.
Alle personoplysninger forbliver anonyme. Hvis De svarer på vegne af en organisation, bedes
De oplyse navnet på den organisation, De repræsenterer, og hvilken type organisation der er
tale om. Erhvervsorganisationer opfordres til at tilmelde sig Kommissionens register over
interesserepræsentanter (http://ec.europa.eu/transparency/regrin).
De kan sende Deres bidrag pr. e-mail til:
[email protected].
eller pr. post til:
EAC GREEN PAPER MOBILITY
DG EAC/B3
MADO 11/14
European Commission
B-1049 Bruxelles.
For det andet har vi lagt et online multiple-choice-spørgeskema, der er særligt beregnet på et
bredere publikum, på følgende websted:
http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/consult/index_da.html.
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den offentlige høring slutter i begge tilfælde den
15. december 2009.
DA
23
DA