PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009
KOM (2009) 0358
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 13.7.2009

KOM(2009) 358 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter,

i medfør af habitatdirektivets artikel 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter,

i medfør af habitatdirektivets artikel 17

Sammenfatning

Den første systematiske vurdering af bevaringsstatussen for Europas mest sårbare naturtyper

og arter, der er beskyttet efter habitatdirektivet, er blevet gennemført som led i den

regelmæssige seksårige fremskridtsrapportering i 25 medlemsstater og 11 biogeografiske

regioner (syv terrestriske regioner og fire marine regioner). Omfanget af denne

rapporteringsproces er uden sidestykke i Europa og har givet et første overblik over

situationen og et udgangspunkt for vurdering af de fremtidige udviklingstendenser.

Resultaterne, der dækker 2001-2006, viser, at kun en lille del af naturtyperne og arterne af

fællesskabsbetydning har en gunstig bevaringsstatus. Ifølge medlemsstaternes rapporter er

græsland, vådområder og kystområder de naturtyper, der er udsat for det største pres.

Græslandsnaturtyper findes overvejende i tilknytning til traditionelle landbrugsmønstre, som

efterhånden forsvinder overalt i EU. Vådområdenaturtyper omlægges fortsat til andre former

for arealanvendelse og lider også under virkningerne af klimaændringerne. Kystnaturtyperne

er under stigende pres som følge af udbygningen af turistinfrastrukturer og byudvikling.

Nogle af de arter, der er beskyttet efter direktivet, f.eks. ulv, los, bæver og odder, viser tegn på

at komme på fode i visse dele af EU, men for disse og for størstedelen af andre arter er der

stadig langt igen, før der er sikret sunde, bæredygtige bestande.

Resultaterne viser, at direktivets bevaringsforanstaltninger kombineret med finansiering og

andre sektorpolitiske virkemidler kan give positive resultater. Meget bør dog stadig gøres for

at bygge videre på de hidtidige fremskridt. Navnlig bør Natura 2000-nettet færdiggøres, nogle

habitatområder kan det blive nødvendigt at genoprette, og de enkelte områder og nettet som

helhed bør forvaltes effektivt og tilføres tilstrækkelige ressourcer.

Endelig viser rapporterne fra denne rapporteringsrunde, at kun relativt få medlemsstater

investerer tilstrækkelige ressourcer i overvågning af bevaringsstatussen for arter og naturtyper

på deres område. Et godt overvågningsprogram kræver ekspertpersonale og betydelige

ressourcer. Uden pålidelige data vil det imidlertid ikke være muligt at vurdere virkningerne af

bevaringsforanstaltningerne.

De nærmere resultater af artikel 17-rapporteringen kan ses på følgende websted:

http://biodiversity.eionet.europa.eu/article17.

NDLEDNING

I 2001 opstillede EU som politisk målsætning at standse tabet af biodiversitet i EU inden

2010. Under konventionen om den biologiske mangfoldighed forpligtede EU sig på et globalt

mål om ‘en mærkbar reduktion i tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010'. I 2006

bekræftede Europa-Kommissionen i sin meddelelse - ‘Stop for tab af biodiversitet inden 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- og fremover’

– på ny målet om at standse tabet af biodiversitet inden 2010 og opstillede en

køreplan - handlingsplanen for biodiversitet – for at nå dette mål.

Politisk handling på EU-plan og på internationalt plan forudsætter, at der er adgang til

pålidelige data om biodiversitetens tilstand og udvikling. På EU-plan er de oplysninger,

medlemsstaterne har indsamlet og videresendt i medfør af habitatdirektivet

en vigtig kilde til

data om statussen for nogle af de alvorligst truede naturtyper og mest sårbare dyre- og

plantearter.

APPORTERINGSKRAV I MEDFØR AF HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL

Hvad der kræves efter direktivet

Ifølge habitatdirektivets artikel 17 skal medlemsstaterne hvert sjette år indsende oplysninger

om gennemførelsen af direktivet. For rapporteringsperioden 2001-2006 fremsendte

medlemsstaterne for første gang detaljerede vurderinger af bevaringsstatussen for hver af de

naturtyper (216) og arter (næsten 1 182), der er opført i direktivet, og som findes på deres

område.

På grundlag af medlemsstaternes rapporter skal Kommissionen udarbejde en sammenfattende

rapport (nærværende dokument), der omfatter en vurdering af de fremskridt, der er gjort, og af

Natura 2000-nettets bidrag til gennemførelsen af målene i direktivets artikel 3.

Bevaringsstatus

I habitatdirektivets artikel 2 hedder det, at "de foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv,

tager sigte på at opretholde eller genoprette en

gunstig bevaringsstatus

for naturtyper samt

vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning" (naturtyperne i direktivets bilag I og

arterne i bilag II, IV eller V).

I direktivets artikel 1 defineres udtrykket

bevaringsstatus

for naturtyper og arter. I

definitionerne inddrages en række parametre såsom udbredelsen af det område, hvor

naturtypen/arten findes, habitatområdets areal, struktur og funktion (for naturtyper),

bestandens størrelse, aldersstruktur, dødelighed og formering (for arter). Dette er

udgangspunktet for udarbejdelsen af en fælles vurderingsmetode og et fælles

rapporteringsformat, som blev vedtaget af Habitat-Udvalget

i marts 2005

. Kommissionen

udgav supplerende retningslinjer for vurderingsprocessen i 2006

KOM(2006) 216 endelig af 22.5.2006.

Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Forskriftsudvalg nedsat efter habitatdirektivets artikel 20, som skal bistå Kommissionen med at

gennemføre direktivet.

Assessment, monitoring and reporting of conservation status — Preparing the 2001-2006 report under

Article 17 of the Habitats Directive. Note til Habitat-Udvalget, GD Miljø, Bruxelles, 15. marts 2005

http://circa.europa.eu/Public/irc/env/monnat/library?l=/habitats_reporting/reporting_2001-

2007/reporting_framework&vm=detailed&sb=Title.

Assessment, monitoring and reporting under Article 17 of the Habitats Directive: Explanatory Notes &

Guidelines October 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Biogeografiske regioner

Naturtyper og arter, der typisk optræder sammen, findes i regioner, der udviser lighedspunkter

i henseende til klima, højde og geologi. Fra en økologisk synsvinkel kan Europa opdeles i syv

biogeografiske terrestriske regioner og fire biogeografiske marine regioner. Når en

medlemsstat vurderer en arts eller en naturtypes bevaringsstatus, er referenceområdet for

vurderingen derfor ikke den pågældende medlemsstats territorium, men kun de respektive

dele af de biogeografiske regioner, medlemsstaten omfatter (se boks 1 for yderligere

oplysninger om de biogeografiske regioner).

Rapporteringsprocessen

Rapporterne er fremsendt elektronisk via Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) ‘Reportnet’-

system. De nationale rapporter skulle være fremsendt senest juni 2007. Tre medlemsstater har

opfyldt denne frist, men der indkom stadig rapporter fra medlemsstaterne indtil marts 2008

Ved modtagelsen af en rapport fra en medlemsstat blev den først gennemgået af EEA's

Europæiske Temacenter for Biodiversitet (ETC-BD), som skulle vurdere, om oplysningerne

var fuldstændige og af rette kvalitet. De berørte medlemsstater fik tilsendt anmodninger om

præciseringer, tilføjelser og ændringer med en kort frist for levering af manglende/opdaterede

data.

Høringer

Medlemsstaterne blev hørt i tre omgange i forbindelse med vurderingen af dataene og

udarbejdelsen af nærværende rapport. For det første blev de opfordret til at gennemgå de

nationale resuméer, som var udarbejdet på grundlag af de nationale rapporter. For det andet

blev der afholdt en offentlig internethøring fra den 28. juli til den 15. september 2008, hvor en

lang række interessenter kunne afgive deres kommentarer. Der blev registreret ca. 2 000

besøgende fra 700 netsteder i EU, og der indkom næsten 400 kommentarer. 75 % af disse

kommentarer blev anset for relevante og blev indarbejdet i onlinedatabasen (‘Data Sheet

Info’). Endelig fik Habitat-Udvalget forelagt et udkast til nærværende rapport.

http://circa.europa.eu/Public/irc/env/monnat/library?l=/habitats_reporting/reporting_2001-

2007/guidlines_reporting&vm=detailed&sb=Title.

Oplysninger indkommet efter denne dato kunne ikke længere tages i betragtning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 1: Biogeografiske regioner

Nøgle til de forskellige biogeografiske regioner.

ALP=alpin region; ATL=atlantisk region; BOR=boreal region; CON=kontinental region;

MAC=makaronesisk

region;

MED=middelhavsregion;

PAN=pannonisk

region;

MATL=marin atlantisk region; MBAL=marin østersøregion; MMAC=marin makaronesisk

region; MED=marin middelhavsregion

ATA

FULDSTÆNDIGHED OG KVALITET

Manglende oplysninger

For ca. 13 % af de regionale naturtyper og 27 % af de regionale arter anførte medlemsstaterne

bevaringsstatussen som 'ukendt'. Antallet af klassifikationer som ‘ukendt’ var særlig højt for

arterne i de sydeuropæiske lande, hvor Cypern, Grækenland, Spanien og Portugal har angivet

bevaringsstatus som 'ukendt' for over 50 % af de arter, der er rapporteret på deres territorium.

Mange medlemsstater havde ikke fuldstændige og pålidelige oplysninger om flagermus.

Havmiljøet udgør et særligt problem: bevaringsstatussen for 57 % af de marine arter og ca.

40 % af de marine naturtyper blev klassificeret som 'ukendt'. Mange medlemsstater har

simpelt hen ikke tilstrækkelige oplysninger om bevaringsstatussen for de marine arter og

naturtyper, der findes på deres territorium.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitet og sammenhæng

Selv når oplysningerne foreligger, opstår der ofte problemer, fordi dataene ikke indsamles og

præsenteres på samme måde. Hvor det var muligt, blev nogle af disse data-uregelmæssigheder

taget op af Temacentret for Biodiversitet i forbindelse med behandlingen og vurderingen af

dataene. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder allerede på at udnytte erfaringerne med

denne første rapporteringsrunde for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der skal

indsendes i den kommende rapporteringscyklus.

E VIGTIGSTE KONKLUSIONER AF ARTIKEL

17-

RAPPORTERNE

A) Indledning

EEA's Temacenter for Biodiversitet har ud fra medlemsstaternes rapporter foretaget

integrerede vurderinger af de biogeografiske regioner efter en godkendt metode.

Medlemsstaternes vurderinger blev vægtet i forhold til andelen af en given art eller naturtype

på deres territorium. Resultaterne blev dernæst samlet i en enkelt integreret vurdering for hver

af de biogeografiske regioner. Der blev foretaget i alt 701 naturtypevurderinger og 2 240

artsvurderinger på biogeografisk plan.

Webstedet (http://biodiversity.eionet.europa.eu/article17) indeholder yderligere oplysninger

om medlemsstaternes bevaringsstatusvurderinger og den biogeografiske vurdering (inkl. kort

og datablade) samt en detaljeret teknisk rapport.

I nærværende rapport præsenteres resultatet af vurderingerne af bevaringsstatussen for en

given naturtype eller art i en af følgende fire kategorier: ‘gunstig' (grøn), ‘ugunstig-

utilstrækkelig' (gul), ‘ugunstig-ringe (rød) eller ‘ukendt’ (grå).

gunstig

ugunstig - utilstrækkelig

ugunstig - ringe

ukendt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

B) Status for naturtyperne i habitatdirektivets bilag I

På biogeografisk plan er næsten 65 % af de 701 statusvurderinger af bilag 1-naturtyper

ugunstige. Kun 17 % af naturtype-vurderingerne er gunstige (Fig.1.A).

ALP (106)

MED (141)

17%

37%

MAC (37)

CON (143)

BOR (85)

18%

PAN (54)

ATL (115)

MMAC (4)

MATL (5)

MMED (6)

28%

MBAL (5)

25%

50%

75%

100%

Figur 1.A

Figur 1.B

Figur 1.A: Oversigt over bevaringsstatussen for bilag I-naturtyper (procentdelen er

baseret på antallet af vurderinger)

Figur 1.B: Oversigt over bevaringsstatussen for naturtyper i de forskellige

biogeografiske regioner (tallene i parentes henviser til antallet af vurderinger)

Oversigten over bevaringsstatussen for naturtyper i de forskellige biogeografiske regioner

(figur 1.B) viser, at der er klare forskelle mellem regionerne. Ingen af naturtypevurderingerne

fra den atlantiske region var gunstige, mens 20 til 30 % af vurderingerne var gunstige i

middelhavsregionen og i alperegionen.

Habitatdirektivets bilag 1 omfatter en lang række naturtyper, som er opdelt i ni kategorier,

f.eks. skove og græsland. Figur 2 viser en oversigt over resultaterne af vurderingerne af hver

af disse ni naturtypekategorier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klitnaturtyper (62)

højmoser, moser og kær (56)

græsland (102)

heder og krat (36)

kystnaturtyper (84)

ferskvandsnaturtyper (84)

skov (181)

sclerofylkrat (32)

klippenaturtyper (64)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Figur 2: Vurdering af bevaringsstatussen for naturtyper fordelt på kategori (tallet i

parentes henviser til antallet af vurderinger for hver kategori)

Størstedelen af græslandsnaturtyperne kræver aktiv forvaltning. Opgivelsen af de traditionelle

forvaltningsformer har ført til tab af biodiversitet visse steder, mens problemet andre steder

skyldes overgangen til mere intensivt landbrug. Græslandsnaturtyperne er især under pres i de

atlantiske, pannoniske og boreale regioner.

Højmoser, moser og kær kræver særlige hydrologiske regimer. Disse naturtypers status er

særlig ringe i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region.

Klitnaturtyperne er under alvorligt pres i hele EU (næsten ingen gunstige vurderinger).

Medlemsstaterne angiver turismeudvikling i kystområderne som den vigtigste trussel.

Klippenaturtyper og sclerofylkrat (f.eks. forskellige slags ur) synes at få flere positive

vurderinger end andre naturtypekategorier. En klar undtagelse fra denne regel er dog

naturtypen ‘permanente gletschere'. Grunden hertil er, at gletscherne er truet i hele EU som

følge af klimaændringerne.

For skovnaturtyperne er situationen blandet og de generelle tendenser mindre klare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C) Status for arter i habitatdirektivets bilag

Der er i alt gennemført 2 240 vurderinger af distinkte arter i EU. Kun 17 % af disse

vurderinger var gunstige, 52 % var ugunstige, og i 31 % af tilfældene blev status angivet som

ukendt (fig. 3.A).

BOR (174)

17%

MAC (171)

22%

ALP (358)

PAN (214)

MED (652)

CON (338)

ATL (230)

31%

30%

MATL (34)

MMAC (33)

MMED (32)

MBAL (4)

25%

50%

75%

100%

Figur 3.A

Figur 3.B

Figur 3.A: Oversigt over bevaringsstatussen for arter (procentdelen er baseret på

antallet af vurderinger)

Figur 3.B: Oversigt over bevaringsstatussen for arter i de forskellige biogeografiske

regioner (tallene i parentes henviser til antallet af vurderinger)

Den boreale region tegnede sig for den højeste procentdel vurderinger som ‘gunstig',

efterfulgt af den makaronesiske og den alpine region (fig. 3.B). Da bevaringsstatus for en

meget stor procentdel af vurderingerne i middelhavsregionen og den atlantiske region anføres

som ukendt, er det vanskeligt at foretage sammenligninger.

For havregionerne resulterede størstedelen af vurderingerne i kategorisering af status som

'ukendt', bortset fra Østersøen, hvor status for alle de fire pattedyrarter var lige ringe.

Hvad de store taksonomiske grupper angår, er det vanskeligt at pege på nogen systematiske

forskelle mellem dem mht. deres bevaringsstatus i EU (fig. 4).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Padder (152)

Fisk (242)

Leddyr (336)

Bløddyr (81)

Karplanter (799)

Ikke-karplanter (92)

Krybdyr (149)

Pattedyr (381)

Andre (8)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Figur 4: Oversigt over bevaringsstatussen for arter fordelt på taksonomisk gruppe

(tallet i parentes henviser til antallet af vurderinger for hver gruppe)

D) Bevaringsstatus for landbrugsprægede naturtyper

Der er foretaget en sammenligning mellem resultaterne af vurderinger af landbrugsprægede

naturtyper på den ene side og andre arealanvendelser på den anden side (fig. 5). Det fremgår

klart, at de landbrugsprægede naturtyper har en ringere bevaringsstatus, idet kun 7 % af

vurderingerne er gunstige i forhold til 21 % for ‘ikke-landbrugsprægede'-naturtyper.

Forholdene er særlig alvorlige i den atlantiske region, hvor ingen af landbrugsnaturtyperne

blev vurderet som gunstige. Den atlantiske region lider under det største pres på

landbrugsarealerne og omfatter nogle af de mest intensivt dyrkede områder på kontinentet. I

den pannoniske region og middelhavsregionen ligger de gunstige vurderinger for disse

naturtyper på henholdsvis 5 % og 3 %. Situationen i middelhavnsregionen kompliceres

imidlertid af, at en meget stor andel af vurderingerne anfører status som 'ukendt'. Resultaterne

af den nuværende rapporteringsperiode vil kunne bruges som målestok for vurdering af

virkningerne af de omfattende biodiversitetsfremmende foranstaltninger, der er under

gennemførelse som led i den fælles landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5: Bevaringsstatus for landbrugsprægede naturtyper sammenholdt med ikke-

landbrugsprægede naturtyper

Landbrugsprægede naturtyper

(204 vurderinger)

Ikke-landbrugsprægede naturtyper (497

vurderinger)

21%

17%

30%

52%

19%

24%

30%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E) Naturtyper og arter påvirket af klimaændringerne

I medlemsstaternes rapporter blev klimaændringerne anført som havende negativ indflydelse

på bevaringsstatus for 42 naturtyper (19 %) og 144 arter (12 %).

Vådområder som højmoser, moser og kær påvirkes

klimaændringerne, og også klitnaturtyper påvirkes negativt.

tilsyneladende

stærkest

Blandt de store artsgrupper ser det ud til, at padderne reagerer stærkere på klimaændringerne

end andre grupper. Padder er stærkt knyttet til vådområdenaturtyper, som påvirkes af

klimaændringerne (se ovenfor). Det er også muligt, at forandringer i klimaet kan have

indflydelse på paddernes ynglesucces, da temperaturændringer ofte udløser starten på

ynglesæsonen for disse arter.

AG OVERSKRIFTERNE

Artikel 17-rapporteringsrunden har givet omfattende oplysninger om bevaringsstatus for over

200 naturtyper og næsten 1 200 arter i 25 medlemsstater og i 11 biogeografiske regioner. I

nærværende rapport har Kommissionen bestræbt sig på at sammenfatte de vigtigste resultater

og konklusioner, men en sådan aggregerings- og konsolideringsproces betyder uundgåeligt, at

mange detaljerede oplysninger forsvinder.

Selv om hovedbudskabet er, at bevaringsstatus for mange naturtyper og arter er negativ, viser

de mere detaljerede resultater, at nogle arter, såsom den brune bjørn, ulven og bæveren, er ved

at komme på fode og finde fodfæste i mange (ikke alle) områder. For store arter som disse er

en sådan udvidelse af deres udbredelsesområde tegn på, at de har adgang til de rette

naturtyper, og at negative belastninger, såsom jagt og forurening, er reduceret.

For mange arter og naturtyper, som efter vurderingerne generelt befinder sig i en ugunstig

bevaringsstatus i en given biogeografisk region, viser en mere indgående vurdering desuden,

at bevaringsstatus varierer fra medlemsstat til medlemsstat. De regionale vurderinger er

baseret på op til ti nationale vurderinger, og de negative regionale vurderinger omfatter ofte

lande, som har indgivet divergerende vurderinger. F.eks. blev bevaringsstatus for guldsmeden

Aeshna viridis

vurderet som ‘ugunstig-ringe' i den kontinentale region som helhed, men som

det fremgår af figur 6, varierer bevaringsstatus i hvert af de tre lande, hvor arten findes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 6: Nationale vurderinger i den kontinentale region af bevaringsstatus for

guldsmeden

Aeshna viridis

(grøn mosaikguldsmed), der er optaget i bilag IV.

Bevaringsstatus for denne art blev vurderet som ‘ugunstig-ringe’ for denne region (fra

http://biodiversity.eionet.europa.eu/article17)

Tilsvarende er bevaringsstatus for planten

Arnica montana

blevet vurderet som ‘ugunstig-

utilstrækkelig’ for den alpine region, men figur 7 synes at vise, at bevaringsstatus på nationalt

plan ændrer sig fra 'gunstig' mod vest til 'ugunstig-ringe' mod øst. Dette gælder dog kun for

den alpine region, da denne arts status i den ‘atlantiske' del af Frankrig og i Benelux-landene

(atlantisk og kontinental) er ‘ugunstig-ringe'.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 7: De nationale vurderinger af bevaringsstatus i den alpine region for bilag IV-

planten

Arnica montana.

Status for denne art er vurderet som ‘ugunstig-utilstrækkelig'

for denne region

(fra http://biodiversity.eionet.europa.eu/article17)

AMMENHÆNGEN MELLEM BEVARINGSSTATUS OG

ATURA

2000-

NETTET

A) Indledning

Ifølge habitatdirektivet skal Kommissionens sammenfattende rapport omfatte en vurdering af

Natura 2000's bidrag til gennemførelsen af målene i direktivets artikel 3. Målet med Natura

2000 er navnlig at sikre 'opretholdelse eller i givet fald genopretning af en gunstig

bevaringsstatus' for naturtyperne i direktivets bilag I og for arterne i bilag II 'i deres naturlige

udbredelsesområde'.

B) Hvad er Natura 2000?

Ifølge habitatdirektivets artikel 3 skal medlemsstaterne udpege en række bevaringsområder.

Disse områder indgår i Natura 2000-nettet (der omfatter områder udpeget under

habitatdirektivet og fugledirektivet), som er verdens største økologiske net. I dag er næsten

22 000 områder udpeget under habitatdirektivet, svarende til ca. 13,3 % af EU's territorium.

Natura 2000-nettet dækker i alt 25 000 områder (både fugle- og habitatområder) omfattende

en lang række forskellige arealanvendelsestyper - landbrug, skove og uberørte naturområder -

og dækker ca. 17 % af EU's territorium.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C) Natura 2000-nettet og dets bidrag til opnåelsen af en gunstig bevaringsstatus

Natura 2000-nettet har været under støt udvikling i de sidste 15 år (fig. 8), og den terrestriske

del af nettet ventes færdig i 2010.

Samlet antal habitatområder

20000

16000

12000

8000

4000

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Figur 8. Udvikling af Natura 2000-nettet (antallet af habitatområder)

Når et område er optaget formelt på EU-listen over områder af fællesskabsbetydning, har en

medlemsstat ifølge direktivet seks år til at udarbejde de bevaringsforanstaltninger, der kræves

for at beskytte områdets økologiske værdi. I betragtning af forsinkelserne i oprettelsen af

nettet og den kendsgerning, at bevaringsforanstaltningerne i mange tilfælde stadig er under

udvikling, er det urealistisk allerede nu at forvente at kunne se en klar, positiv sammenhæng

mellem Natura 2000-nettet og bevaringsstatussen for direktivets naturtyper (bilag I) og arter

(bilag II). Dette betyder dog ikke, at der ikke er positive eksempler (se afsnit 3 og 4 overfor).

Der er således mange tilfælde, hvor der på lokalt plan klart har været fordele for Natura 2000-

områder - især dem, der modtager støtte via LIFE-programmerne og

landdistriktsudviklingsprogrammerne. Desuden er der nu klar videnskabelig dokumentation

for, at Natura 2000-områder, der er udpeget under fugledirektivet (vedtaget 13 år før

habitatdirektivet), bidrager væsentligt til beskyttelsen af fuglearter

. Når den anden og tredje

rapport udkommer i henholdsvis 2013 og 2019, kan vi med rimelighed vente, at Natura 2000's

positive bidrag til bevaringsstatussen for habitatdirektivets naturtyper og arter vil være klart

synlig.

International Conservation Policy Delivers Benefits for Birds in Europe.

Science

10 August 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D) Finansiel støtte til gennemførelse af habitatdirektivet

I 2004 anslog Europa-Kommissionen de samlede årlige omkostninger til forvaltning af Natura

2000-nettet til 6,1 mia. EUR

. Hertil kommer de bevaringsforanstaltninger, medlemsstaterne

træffer uden for Natura 2000-områder med henblik på at gennemføre direktivets mål. På EU-

plan

kommer

størstedelen

støtten

til

naturbeskyttelse

fra

landdistriktsudviklingsprogrammerne under den fælles landbrugspolitik og fra

samhørighedsprogrammerne. Derudover har også målrettede projekter med støtte fra LIFE-

programmerne bidraget til at forbedre bevaringsstatussen for visse naturtyper og arter. Der er

store forskelle i de forskellige medlemsstaters udnyttelse af de muligheder for at fremme

biodiversiteten, som EU's finansieringsinstrumenter tilbyder, og resultaterne i nærværende

rapport synes at vise, at investeringsniveauet må hæves, hvis medlemsstaterne skal kunne

opfylde deres forpligtelser efter habitatdirektivet.

ONKLUSIONER

EU har for første gang nogensinde foretaget en omfattende vurdering af bevaringsstatussen

for dets mest sårbare naturtyper og arter i 25 medlemsstater og 11 (syv terrestriske og fire

marine) biogeografiske regioner. EU har nu et klart udgangspunkt for at kunne vurdere den

fremtidige udvikling i bevaringsstatussen for dets mest sårbare arter og naturtyper. Omfanget

af denne rapporteringsproces vedrørende biodiversitet er uden sidestykke i Europa.

At beskytte biodiversiteten står højt på EU's dagsorden, og vores politik kan kun lykkes, hvis

vi har fuldstændige og pålidelige data om biodiversitetens tilstand. Det er derfor afgørende, at

der investeres tilstrækkelige ressourcer i overvågning og rapportering under både

habitatdirektivet og fugledirektivet. Nærværende rapport viser, at mange medlemsstater må

investere betydeligt mere i dette arbejde, og at oplysningerne er utilstrækkelige og

mangelfulde for de marine naturtyper og arter.

Resultaterne af rapporterne for 2001-2006 viser, at mange af habitatdirektivets naturtyper og

arter hverken på nationalt plan eller på biogeografisk, regionalt plan har opnået en gunstig

bevaringsstatus. Ikke desto mindre er der i visse tilfælde tegn på en positiv udvikling. Vi må

afvente resultaterne af den næste overvågnings- og rapporteringsrunde, før denne udvikling

kan bekræftes.

En nøglefaktor for en succesfuld gennemførelse af direktivet er, at der investeres

tilstrækkeligt i beskyttelsen af biodiversiteten. Dette årtis øgede EU-finansiering til fremme af

biodiversiteten har stor betydning, og virkningerne heraf og af den ændrede strategi i forhold

til praksis bør overvåges, så det sikres, at resultatet bliver en vedvarende forbedring af

biodiversiteten. At standse nedgangen i biodiversiteten er klart så vældig en udfordring, at det

vil kræve en større indsats i de kommende år.

Medlemsstaternes rapporter synes at vise, at bevaringsstatussen for især græslands-,

vådområde- og kystnaturtyper generelt er ringe. Græslandsnaturtyper findes overvejende i

tilknytning til de traditionelle landbrugsmønstre, som er i færd med at forsvinde overalt i EU.

Generelt er bevaringsstatussen for alle de landbrugsprægede naturtyper betydeligt ringere end

KOM(2004) 431 endelig, meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Finansiering

af Natura 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for andre naturtyper. Mens dette i mange dele af EU hænger sammen med overgangen til et

mere intensivt landbrug, skyldes nedgangen i andre områder nedlæggelsen af landbrugsarealer

og manglende forvaltning. Vådområdenaturtyper omlægges fortsat til andre former for

arealanvendelse og lider også under virkningerne af klimaændringerne. Kystnaturtyperne er

under stigende pres som følge af byudviklingen.

Den terrestriske del af Natura 2000-nettet er næsten fuldført, og hovedvægten må nu lægges

på at sikre, at der udvikles og gennemføres passende bevaringsforanstaltninger for samtlige

Natura 2000-områder, herunder tilstrækkelig finansiel støtte. For havmiljøet er der stadig

langt igen, før nettet er komplet.