Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009
KOM (2009) 0403
Offentligt
1449061_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.7.2009
KOM(2009) 403 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om erfaringerne med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
hygiejneforordninger (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 af 29.
april 2004
{SEC(2009) 1079}
DA
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
3.7.
3.8.
3.9.
3.10.
3.11.
3.12.
3.13.
3.14.
3.15.
4.
RESUMÉ...................................................................................................................... 3
BAGGRUND ............................................................................................................... 4
ERFARINGERNE SIDEN 1. JANUAR 2006............................................................. 4
Generelle erfaringer ..................................................................................................... 4
Anvendelsesområde ..................................................................................................... 5
Definitioner .................................................................................................................. 5
Primærproduktion ........................................................................................................ 6
HACCP ........................................................................................................................ 6
Registrerings- og autorisationsprocedurer ................................................................... 7
Sundheds- og identifikationsmærkning........................................................................ 8
Retningslinjer for god praksis ...................................................................................... 8
Fleksibilitet................................................................................................................... 9
Import........................................................................................................................... 9
Offentlig kontrol i forbindelse med animalske produkter............................................ 9
Mikrobiologiske kriterier ........................................................................................... 10
Fjernelse af overfladeforurening ................................................................................ 11
Information om fødevarekæden ................................................................................. 11
Nødslagtning .............................................................................................................. 12
KONKLUSIONER .................................................................................................... 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449061_0003.png
1.
RESUMÉ
Artikel 16 i forordning (EF) nr. 852/2004
1
, artikel 14 i forordning (EF) nr. 853/2004
2
og artikel 21 i forordning (EF) nr. 854/2004
3
indeholder et retligt krav om, at
Kommissionen senest den 20. maj 2009 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om de erfaringer, der er gjort med anvendelsen af disse forordninger,
eventuelt ledsaget af relevante forslag. Endvidere skal Kommissionen i henhold til
forordning (EF) nr. 852/2004 overveje, om det er ønskeligt og praktisk muligt at lade
bestemmelserne vedrørende HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point –
risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter) udvide til ledere af fødevarevirksomheder i
primærproduktionen.
Denne rapport er udarbejdet på basis af en grundig høringsproces. Den bygger på
oplysninger fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, repræsentanter for
fødevareleder- og forbrugerorganisationer på europæisk plan og Kommissionens
Levnedsmiddel- og Veterinærkontor.
Formålet med rapporten er at give en faktuel fremstilling af de erfaringer, som alle
berørte aktører har haft med gennemførelsen af hygiejnepakken i 2006, 2007 og
2008, herunder de problemer, de har haft.
Rapporten konkluderer, at medlemsstaterne generelt har iværksat de nødvendige
administrative foranstaltninger og kontroltiltag for at sikre, at forskrifterne
overholdes, men at der stadig er plads til forbedringer med hensyn til
gennemførelsen. Konklusionerne underbygges af resultaterne af Kommissionens
Levnedsmiddel- og Veterinærkontors audit og kontrolbesøg. De hørte aktører finder,
at de nye principper og krav, der er indført med hygiejnepakken, har haft en positiv
indvirkning. Det anføres også i rapporten, at det er medlemsstaternes og private
aktørers klare holdning, at kravet om HACCP-baserede procedurer ikke på
nuværende tidspunkt skal udvides til fødevareledere i primærproduktionen.
De største vanskeligheder knytter sig til visse undtagelser fra
hygiejneforordningernes anvendelsesområde, visse definitioner i forordningerne og
proceduren for tilpasning af disse definitioner, visse praktiske aspekter i forbindelse
med autorisation af virksomheder, der håndterer animalske fødevarer, og mærkning
af disse fødevarer, importordningen for visse fødevarer, gennemførelse af HACCP-
baserede procedurer i visse fødevarevirksomheder og gennemførelse af offentlig
kontrol i visse sektorer.
Denne rapport indeholder ikke forslag til detaljerede løsninger af de rapporterede
problemer og er derfor ikke ledsaget af forslag. Kommissionen vil dog på grundlag
af de konstaterede problemer overveje behovet for forslag til forbedring af
hygiejnepakken.
1
2
3
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1019/2008 (EUT L 277 af
18.10.2008, s. 7).
EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1020/2008 (EUT L 277 af
18.10.2008, s. 8).
EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1021/2008 (EUT L 277 af
18.10.2008, s. 15).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449061_0004.png
Rapporten ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvor de
bilag, der henvises til i rapporten, findes. I bilag I til dette ledsagedokument anføres
de forkortelser og tekniske udtryk, der anvendes i rapporten.
2.
BAGGRUND
Den 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet "fødevarehygiejnepakken".
Den omfatter tre basisretsakter, nemlig forordning (EF) nr. 852/2004 og 853/2004,
som er rettet mod fødevarevirksomhedsledere, og forordning (EF) nr. 854/2004, som
sammen med forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol er rettet mod de
kompetente myndigheder
4
. Basisretsakterne specificeres yderligere i tre forordninger
fra Kommissionen om gennemførelsesforanstaltninger (se arbejdsdokumentet – bilag
III). Endvidere har Kommissionen og medlemsstaterne udarbejdet en række
vejledninger (se arbejdsdokumentet – bilag IV).
Disse nye forordninger betød en ændret tilgang til fødevarehygiejnepolitik. Den klare
målsætning med denne pakke var at forenkle den eksisterende lovgivning på
fødevarehygiejneområdet (se arbejdsdokumentet – bilag V), gøre lovgivningen mere
sammenhængende ved at adskille de forskellige fagområder (folkesundhed,
dyresundhed og offentlig kontrol) og fokusere på de målsætninger, som
fødevarevirksomhedslederne skal opfylde, i stedet for at fastholde meget detaljerede
krav. Forordningerne giver omfattende muligheder for at tilpasse de tekniske krav i
fødevarehygiejnepakke alt efter, hvilken slags fødevarevirksomhed der er tale om.
På grund af pakkens innovative karakter blev Kommissionen af Europa-Parlamentet
og Rådet anmodet om at forelægge en rapport allerede tre år efter gennemførelsen (se
arbejdsdokumentet – bilag VI). Rapporten skal bl.a. indeholde en oversigt over de
erfaringer, der er gjort med anvendelsen af de nye forordninger, og behandle
spørgsmålet om, hvorvidt det er ønskeligt og praktisk muligt at lade HACCP-
principperne udvide til primærproduktionen.
Med henblik på udarbejdelse af rapporten hørte Kommissionen alle de vigtigste
aktører enten bilateralt eller kollektivt (se arbejdsdokumentet – bilag VII).
Formålet med rapporten er at give en faktuel fremstilling af de erfaringer, som de
kompetente myndigheder og de private aktører i 2006, 2007 og 2008 har haft med
gennemførelsen af hygiejnepakken, og at identificere de problemer, der opstod i
forbindelse hermed.
3.
3.1.
ERFARINGER SIDEN 1. JANUAR 2006
Generelle erfaringer
De generelle erfaringer med anvendelsen af hygiejneforordninger kan betragtes som
gode. Medlemsstaterne er generelt tilfredse med strukturen og principperne i
hygiejnelovgivningen. De mener helt klart ikke, at det er nødvendigt med en
4
Se diagrammet over de nuværende retlige rammer i arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene - bilag II.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grundlæggende revision af lovgivningen. Det er for de fleste medlemsstater for
tidligt at give en afbalanceret og detaljeret evaluering af erfaringerne med
gennemførelse af hygiejnepakken.
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets kontrolbesøg bekræftede denne konklusion,
idet anvendelse af hygiejnepakken generelt ikke gav anledning til større problemer
for fødevarevirksomhedslederne og de kompetente myndigheder. De problemer, der
blev konstateret i forbindelse med kontrolbesøgene, var - i varierende grad - mere
udtalte i små virksomheder.
Medlemsstaterne er også positivt indstillede over for udarbejdelsen af vejledninger,
der om nødvendigt skal hjælpe fødevarevirksomhedslederne og de kompetente
myndigheder med at gennemføre hygiejneforordningerne.
3.2.
Anvendelsesområde
Medlemsstaterne skal i nogle tilfælde fastsætte specifikke regler i national
lovgivning, der omfatter visse aktiviteter, som er udelukket fra hygiejnepakkens
anvendelsesområde.
Medlemsstaterne bemærkede, at der var problemer med lokal levering af små
mængder
fødevarer
ved
grænseoverskridende
handel
med
en
bestemmelsesmedlemsstat, der har en anden tilgang til disse aktiviteter. Nogle
medlemsstater påpegede også problemer i forbindelse med begrebet "virksomhed",
hvis aktiviteter er karakteriseret ved en vis kontinuitet og en vis grad af organisation,
og med dets anvendelse på privatpersoner, der lejlighedsvis håndterer, tilbereder eller
serverer fødevarer.
Det har også voldt vanskeligheder, at forordning (EF) nr. 853/2004 ikke finder
anvendelse på detailvirksomhed. Et flertal af medlemsstaterne finder det ulogisk, at
kølelagre, der udfører samme aktiviteter, er underlagt andre regler og
autorisationsordninger, afhængigt af om kølelagret falder ind under definitionen af
detailvirksomhed eller ej. Ligeledes har fortolkningen af udtrykkene "marginal, lokal
og begrænset" i forbindelse med fritagelse for autorisation for detailvirksomheder
givet anledning til problemer.
Mange interesseorganisationer har af konkurrencemæssige årsager også udtrykt
bekymring over udelukkelsen af detailvirksomhed, og nogle kræver en fuldstændig
udvidelse af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 853/2004 til også at omfatte
detailvirksomhed, andre plæderede for en revision af lovgivningen for så vidt angår
visse aktiviteter i detailleddet (f.eks. hakning og skiveskæring), således at der i hele
EU gælder de samme regler for de samme aktiviteter.
3.3.
Definitioner
Begrebet "sammensat produkt" er fortsat vanskeligt at håndtere og skaber usikkerhed
hos både fødevarevirksomhedslederne og de kompetente myndigheder.
Definitionen på detailhandel som fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002 ses som en
fortsat kilde til problemer, da definitionen ikke synes at være fuldt ud egnet til
hygiejnepakkens formål (se også punkt 3.2.).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne og mange interesseorganisationer har sat spørgsmålstegn ved andre
definitioner (f.eks. privat beboelse, lagomorfer, hvirvelløse dyr samt blod og tarme).
De har også rejst tvivl om proceduren for fastsættelse eller ændring af sådanne
definitioner.
3.4.
Primærproduktion
De gældende fødevarehygiejnebestemmelser for primærproduktion anses generelt for
hensigtsmæssige og tilstrækkelige til at beskytte primærprodukter mod forurening.
Visse medlemsstater mente dog, at det var for tidligt at vurdere, hvilke virkninger
hygiejnepakkens krav har på primærproduktionen. Ifølge andre medlemsstater var
nogle af målsætningerne i forordning (EF) nr. 852/2004 for vage, og dette gav
sammen med manglen på klare retningslinjer for primærproducenterne anledning til
problemer. I de tilfælde, hvor der findes retningslinjer for god praksis, har disse vist
sig at være et vigtigt redskab, som har hjulpet primærproducenterne med at opfylde
deres forpligtelser (se punkt 3.5. og 3.8.).
Registrering blev betragtet som en kilde til vanskeligheder i visse medlemsstater,
men i varierende grad.
3.5.
HACCP
•
Der sættes generelt ikke spørgsmålstegn ved gennemførelsen af HACCP-
principperne, da de anses for relevante for, at fødevarevirksomhedslederne kan
opfylde deres målsætninger for fødevaresikkerhed, og som tilstrækkeligt
fleksible til, at de kan tilpasses selv små fødevarevirksomheder.
De fleste industrielle fødevarevirksomheder har indført HACCP-baserede
procedurer. Forsinkelser i gennemførelsen sås på tidligere små slagterier, der
var omfattet af en overgangsordning.
I de fleste medlemsstater var der imidlertid problemer med disse procedurer i
små fødevarevirksomheder og især i mikrovirksomheder og små virksomheder
inden for catering og detailhandel. Generiske systemer leveret af eksterne
konsulenter har i nogle tilfælde vist sig ikke at matche de virkelige forhold på
virksomhederne og føre til mere dokumentation og registrering end påkrævet.
De forekommer derfor at være ineffektive og alt for dyre for små
virksomheder. I nogle medlemsstater har de kompetente myndigheder
mindsket problemet enten ved at gennemføre risikoanalyser for bestemte
aktivitetstyper eller ved at medvirke til udarbejdelsen af forenklet og praktisk
dokumentationsmateriale beregnet til små virksomheder. I andre medlemsstater
blev fødevaresektoren opfordret til at udarbejde retningslinjer for god praksis,
som siden har vist sig at være meget nyttige redskaber.
Små fødevarevirksomheder opfatter sommetider registrering som en
administrativ byrde. Medlemsstaterne har taget initiativ til at forenkle dette trin
og minimere omfanget af den dokumentation, der skal føres.
Ifølge nogle interesseorganisationer er de kompetente myndigheders vurdering
af HACCP-baserede procedurer forskellig fra medlemsstat til medlemsstat.
Nogle organisationer angav, at de kompetente myndigheder er tilbøjelige til at
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
have høje forventninger til små virksomheder og til i nogle tilfælde at
overdrive dokumentationskravene. Andre anførte, at der blev taget hensyn til
virksomhedens størrelse og art, og at de fleste kompetente myndigheder er
fleksible, når det drejer sig om gennemførelsen af HACCP-baserede
procedurer.
Under Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets kontrolbesøg blev der
konstateret problemer med hensyn til de kompetente myndigheders
kompetence til at vurdere de HACCP-baserede procedurer på tilfredsstillende
vis. Der er sket fremskridt siden den første inspektionsrunde i 2006, men der er
stadig plads til forbedringer.
•
Medlemsstaterne og private aktører finder det ikke praktisk muligt at udvide
kravet om HACCP-baserede procedurer til også at omfatte
fødevarevirksomhedsledere,
der
udfører
primærproduktion.
For
primærproducenterne anses vejledninger i god praksis generelt for at være en
bedre og mere praktisk løsning end HACCP-baserede procedurer.
3.6.
Registrerings- og autorisationsprocedurer
•
Generelt var der ingen større problemer med registrering af
fødevarevirksomheder. Specifikke systemer eller eksisterende databaser blev
anvendt til at registrere fødevarevirksomheder (f.eks. primærproducenter). Man
bestræbte sig også på at harmonisere og minimere de oplysninger, som
virksomheder skal forelægge for de kompetente myndigheder, for at reducere
den administrative byrde.
Det kan imidlertid være svært at sikre, at alle fødevarevirksomhedsledere
opfylder deres registreringsforpligtelse. Det drejer sig f.eks. om
fødevarevirksomhedsledere, der ikke kontakter myndighederne, inden de åbner
en fødevarevirksomhed, samt mellemmænd og internethandlende, som kan
være svære at nå med målrettede foranstaltninger. Den nødvendige registrering
af privatpersoner, der lejlighedsvis håndterer, tilbereder eller serverer
fødevarer, gav også anledning til problemer.
De kompetente myndigheder opkræver normalt ikke registreringsgebyr.
•
Der blev ikke konstateret særlige problemer i forbindelse med indgivelse af
autorisationsoplysninger til de kompetente myndigheder. Der har dog været
problemer med at afgøre, hvilke typer virksomheder der kræver autorisation,
navnlig når det drejer sig om virksomheder, der udfører generelle aktiviteter
som f.eks. oplagring på kølelagre (se punkt 3.2.), og ompakningsvirksomheder.
Enkelte medlemsstater gjorde opmærksom på spørgsmålet om autorisation af
tidligere små virksomheder. Løsningen kan findes i hygiejnepakkens
bestemmelser om fleksibilitet. Sådanne bestemmelser skal dog fremmes på
nationalt plan, hvilket kan være vanskeligt i visse medlemsstater (se punkt
3.9.).
To medlemsstater oplyste, at alle fødevarevirksomheder på deres område skal
autoriseres.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449061_0008.png
•
Det er nu muligt at få adgang til alle de nationale websteder med lister over
autoriserede fødevarevirksomheder via Kommissionens websted, men visse
medlemsstater har ikke anvendt de aftalte specifikationer, der tager sigter på at
harmonisere og systematisere udformningen af listerne, til at opstille eller
ajourføre deres lister. Det er også nødvendigt at forbedre vedligeholdelsen af
aktive links til de nationale websteder.
3.7.
Sundheds- og identifikationsmærkning
Der er ingen særlige problemer med principperne for sundheds- og
identifikationsmærkning. Der er dog rapporteret om problemer i forbindelse med
visse praktiske aspekter, f.eks. tilfælde, hvor der skulle anbringes et nyt mærke på
indpakkede/forbrugerpakkede produkter, eller hvor fødevarer ompakkes. Nogle
medlemsstater mener, at mærkning i sådanne tilfælde også skal opfylde
målsætningerne for offentlig kontrol og sporbarhed.
3.8.
Retningslinjer for god praksis
5
•
Medlemsstaterne har i høj grad fremmet udarbejdelsen af nationale
retningslinjer. De kompetente myndigheders medvirken til udarbejdelsen af
disse retningslinjer varierer fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt har
de bistået fødevaresektoren med vejledning og praktisk rådgivning. De
kompetente myndigheder er med til at vurdere disse retningslinjer og yder
undertiden økonomisk støtte til deres udbredelse.
De fleste interesseorganisationer har udtalt sig positivt om nationale
retningslinjer og de kompetente myndigheders hjælp. Der foreligger ingen tal
for, hvor meget disse retningslinjer er blevet brugt.
De kompetente myndigheder tager i forskellig udstrækning hensyn til
anvendelsen af retningslinjerne ved udførelsen af den offentlige kontrol. Nogle
medlemsstater
har
udviklet
et
belønningssystem,
således
at
fødevarevirksomhedsledere, der anvender validerede retningslinjer, modtager
færre kontrolbesøg og får nedsat de gebyrer, som de kompetente myndigheder
opkræver for den offentlige kontrol. I andre medlemsstater er inspektionen
koncentreret om en korrekt anvendelse af retningslinjerne i de virksomheder,
som anfører, at de følger disse retningslinjer. En tredje gruppe af
medlemsstater kræver ikke, at fødevarevirksomhedslederne dokumenterer, at
deres kontrolforanstaltninger er fyldestgørende, hvis de følger retningslinjerne.
Retningslinjer kan også give de kompetente myndigheder nyttig vejledning og
beskrive, hvad der er bedste praksis i tilfælde, hvor udtrykkene "hvis det er
relevant", "om nødvendigt", "passende" og "tilstrækkeligt" er anvendt i
lovgivningen.
•
Der er allerede udviklet fem EF-retningslinjer, som i øjeblikket evalueres.
Yderligere to retningslinjer er under udarbejdelse og vil blive forelagt til
evaluering, når de er færdige. Cirka halvdelen af organisationerne på EU-plan
5
Se oversigt over retningslinjer for god praksis i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene –
bilag VIII.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overvejede eller rådførte sig med deres medlemmer om, hvorvidt de burde
udarbejde forslag til retningslinjer og følge proceduren for deres anerkendelse.
Den anden halvdel angav, at de ikke havde planer om at udvikle EF-
retningslinjer.
3.9.
Fleksibilitet
For at beskytte fødevarediversiteten, fremme forbrugernes interesser og
imødekomme de små producenters behov blev der i lovgivningen indført
bestemmelser om fleksibilitet. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er
medlemsstaterne bedst selv i stand til at finde egnede løsninger under hensyntagen til
lokale forhold og et passende hygiejneniveau i disse virksomheder, uden at
fødevaresikkerhedens mål bringes i fare.
Medlemsstaterne og private aktører har anført, at de generelt set er meget tilfredse
med fleksibiliteten i hygiejnepakken, som de finder er velegnet til at løse lokale
problemer. De få meddelelser om nationale foranstaltninger med dette formål, som
hidtil er modtaget, og den kritik, som visse fødevarevirksomheder har givet udtryk
for (se punkt 3.6.), lader dog formode, at medlemsstaterne ikke har udnyttet alle de
muligheder for fleksibilitet, som lovgivningen giver mulighed for.
3.10.
Import
•
Medlemsstaterne fandt det nødvendigt med en yderligere harmonisering af
reglerne for import af animalske produkter, for hvilke der er fastsat specifikke
krav i forordning (EF) nr. 853/2004 (f.eks. frølår, snegle og afsmeltet animalsk
fedt). De har også problemer med at opstille lister over og kontrollere fartøjer
fra tredjelande, for hvilke ansvaret for inspektion er overdraget til et andet land
eller en anden medlemsstat end flagstaten.
Erfaringerne har vist, at det er nødvendigt med en præcisering af, i hvilke
situationer nationale importregler finder anvendelse, hvis der ikke findes
harmoniserede fællesskabsregler.
•
Nylige kriser, som skyldtes importerede sammensatte produkter, bekræfter, at
der er brug for bedre kontrol med sådanne produkter. Det kan nødvendiggøre
en mere detaljeret lovgivning og bedre kontrol ved indførslen (f.eks. med
hensyn til importørens rolle samt specifikke sundhedscertifikater).
Erfaringerne har vist, at der er problemer med den nuværende procedure for
opstilling af lister over tredjelandsvirksomheder (f.eks. listeperioder). I
forbindelse med udviklingen af Fællesskabets nye it-redskaber kan en revision
af denne procedure komme på tale.
•
3.11.
Offentlig kontrol i forbindelse med animalske produkter
•
Mange medlemsstater har udviklet særlige kontrolredskaber, herunder tjeklister
og standardprocedurer. De har også lagt vægt på uddannelse, idet
auditaktiviteter indebærer store begrebsmæssige ændringer for inspektørerne.
Medlemsstaterne udtrykte tilfredshed med Kommissionens uddannelsesinitiativ
"Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed", som supplerede deres egne
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uddannelsesaktiviteter og giver mulighed for at tilbyde specifikke kurser i de
vigtigste aspekter af hygiejnepakken (f.eks. HACCP).
I mange medlemsstater er der imidlertid fortsat auditproblemer, hvilket fremgår
af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets kontrolbesøg. Selv om der er sket
betydelige fremskridt siden 2006, er der stadig plads til forbedringer.
•
Selv om hygiejnepakken siden datoen for dens ikrafttræden i januar 2006 på
visse områder er blevet ajourført, mener mange interesseorganisationer, at
kødkontrollen bør revideres. Baggrunden herfor er de personaleproblemer, som
visse medlemsstater har haft i forbindelse med at udpege embedsdyrlæger til
slagterier, og den stigende betydning, som farer, der ikke opdages ved
konventionel kødkontrol, har for folkesundheden. Det blev understreget, at de
officielle medhjælperes rolle skal styrkes, at ansvarsfordelingen mellem
fødevarevirksomhedsledere, der driver slagterier, og de kompetente
myndigheder bør præciseres, og at supplerende inspektionsopgaver bør
delegeres til slagteripersonalet.
Visse medlemsstater og interesseorganisationer mener, at anvendelse af
slagteripersonale bør udvides til slagterier, hvor der slagtes andre arter end
fjerkræ og lagomorfer.
•
Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets kontrolbesøg har vist, at i nogle få
medlemsstater gennemføres trikinundersøgelser ikke korrekt. Endvidere er der
i nogle medlemsstater problemer med akkrediteringen af slagteriers interne
laboratorier. En medlemsstat hævdede dog kun at bruge akkrediterede
laboratorier.
Danmark er anerkendt som en region med en ubetydelig trikinrisiko og kan
fritages for at foretage trikinundersøgelser hos tamsvin. To andre
medlemsstater har også indsendt anmodninger om fritagelse. Denne fritagelse
er i dag begrænset til EU-medlemsstater, men det bør overvejes at udvide
ordningen til tredjelande. To medlemsstater udtrykte interesse for, at bedrifter
anerkendes som trikinfrie.
•
Siden 2006 er der i en række medlemsstater afsløret svigagtig praksis på en
række kølelagre. Som det også blev drøftet i forbindelse med lovgivningen om
animalske biprodukter, fandt de fleste medlemsstater det nødvendigt at styrke
de kontrolinstrumenter, som de har til rådighed.
Andre specifikke problemer skyldtes, at visse medlemsstater af hensyn til
dyrevelfærden i rutinemæssige analyser anvender kemiske metoder, der ikke er
fuldt validerede, i stedet for bioassays med mus. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forventes at afgive en videnskabelig
udtalelse om de nuværende grænseværdier for marine biotoksiner og om
metoder til påvisning heraf.
•
3.12.
Mikrobiologiske kriterier
Det fremgår af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets rapporter, at
fødevarevirksomhedslederes procedurer kun lejlighedsvis sikrede, at proceshygiejne-
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og fødevaresikkerhedskriterierne – i første anvendelsesår for forordning (EF) nr.
2073/2005 – blev opfyldt eller overhovedet taget i betragtning. Det var heller ikke
noget, de kompetente myndigheder ret tit beskæftigede sig med i forbindelse med
deres officielle tilsyn. Selv om situationen blev bedre i 2007/2208, er der stadig en
række medlemsstater, hvor forordningen ikke er gennemført på tilfredsstillende vis.
Set ud fra medlemsstaternes synspunkt er der flest problemer med gennemførelse af
kriteriet for Listeria monocytogenes i spiseklare fødevarer, som patogenet kan vokse
i.
3.13.
Fjernelse af overfladeforurening
Anvendelse af stoffer til at fjerne overfladeforurening fra animalske produkter skal
godkendes efter udvalgsproceduren. På grundlag af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse foreslog Kommissionen i 2008, at der blev
gjort et forsøg på at godkende anvendelsen af fire stoffer til at fjerne
overfladeforurening fra fjerkrækroppe. Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og et
stort flertal af interesseorganisationerne gav klart udtryk for deres modstand mod en
sådan godkendelse, selv under strenge betingelser.
Muligheden for at anvende andre rensningsteknikker, bl.a. damp, varmt vand og
andre former for fysisk behandling, drøftes i øjeblikket med medlemsstaterne.
3.14.
Information om fødevarekæden
Det blev bestemt, at kravet vedrørende information om fødevarekæden gennemføres
gradvist indtil overgangsperiodens udløb (31.12.2009). To medlemsstater har oplyst,
at de ikke anvender disse bestemmelser.
•
Kravet vedrørende information om fødevarekæden blev indført i
fjerkræsektoren den 1. januar 2006. Det medførte ingen større problemer, idet
lignende bestemmelser allerede fandt anvendelse i tidligere lovgivning.
Siden den 1. januar 2008 har information om fødevarekæden været obligatorisk
i svinesektoren og siden den 1. januar 2009 i kalve- og hestesektoren. Der er
kun konstateret få problemer i svinesektoren (se nedenfor). Der foreligger
endnu ingen rapporter om kalve- og hestesektoren.
Senest fra den 1. januar 2010 kræves information om fødevarekæden for øvrige
arter (får, geder og voksent kvæg). Nogle medlemsstater forventer problemer,
navnlig med kravet om individuelt identificerede dyr.
•
•
Inden for svinesektoren har man fundet det vanskeligt at overholde fristen for, hvor
lang tid inden dyrenes ankomst information om fødevarekæden skal forelægges. I
fremtiden forventes lignende problemer i andre dyresektorer. Medlemsstaterne og
visse interesseorganisationer går ind for større fleksibilitet på dette område.
Da ansvaret for tilrettelæggelse af informationer om fødevarekæden og de praktiske
foranstaltninger (f.eks. dokumentation og informationsudveksling) i forbindelse
hermed blev overdraget til medlemsstaterne, opstod der problemer med handelen
med dyr inden for Fællesskabet, og der forventes også problemer med importen. På
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kommissionsplan har man taget de første skridt i retning af at lette adgangen til de
oplysninger, som de forskellige medlemsstater har brug for. Nogle medlemsstater har
imidlertid anført, at det også kunne være hensigtsmæssigt på EU-plan at udvikle en
specifik formular for handel inden for Fællesskabet og eventuelt for import.
Erfaringerne har også vist, at det er nødvendigt at præcisere forbindelsen mellem
information om fødevarekæden og de dyresundhedscertifikater, der kræves ved
import af levende dyr.
3.15.
Nødslagtning
Medlemsstaterne konstaterede ingen særlige vanskeligheder med hensyn til de
praktiske regler for nødslagtning, men satte spørgsmålstegn ved det særlig mærke og
markedsføringsbegrænsningerne for det pågældende kød. Nogle medlemsstater
understregede, at der også er behov for at anvende det særlige mærke på produkter
fremstillet heraf. Andre medlemsstater finder ikke, at fødevaresikkerhedshensyn kan
begrunde indførelsen af restriktioner for markedsføringen af dette kød, hvis det er
fundet egnet til konsum efter undersøgelse før og efter slagtning.
4.
KONKLUSIONER
Medlemsstaterne og fødevarevirksomhedslederne har anført, at de generelt er
tilfredse med hygiejneforordningerne, og at de har gjort gode fremskridt med hensyn
til at tilpasse sig til dem. Der er bred opbakning til de principper, som er indført med
forordningerne. Medlemsstaterne finder mindre justeringer af lovgivningen
nødvendige, men mener ikke, at der er brug for en grundlæggende revision.
Ifølge medlemsstaterne og interesseorganisationerne medførte anvendelsen af
hygiejnepakken generelt ikke større problemer for fødevarevirksomhedslederne og
de kompetente myndigheder. Siden begyndelsen af 2006 har Levnedsmiddel- og
Veterinærkontorets kontrolbesøg imidlertid vist, at vedvarende kontrolproblemer og
hygiejnestandarderne i produktionen nødvendiggør, at der sker yderligere
forbedringer i en række medlemsstater. For at løse de vigtigste af de problemer, der
er omhandlet i rapporten, er det derfor nødvendigt, at alle berørte aktører,
fødevarevirksomhedslederne og de kompetente myndigheder i første omgang sikrer
en bedre håndhævelse.
Kommissionen vil overveje, hvordan de konstaterede problemer kan løses og vil ved
forelæggelse af forslagene være særlig opmærksom på, at fordelene ved den
forenkling, der er opnået med denne nye retlige ramme, så vidt muligt fastholdes.
DA
12
DA