Udenrigsudvalget 2009
KOM (2009) 0458
Offentligt
1449112_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.9.2009
KOM(2009) 458 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Udviklingspositiv politikkohærens – politikrammer for en EU-dækkende strategi
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
6.
Indledning .................................................................................................................... 3
Generelt tilsagn om udviklingspositiv politikkohærens............................................... 4
EU's tilgang til PDC så vidt ......................................................................................... 4
Behov for en ny strategi ............................................................................................... 5
Interne politikkers voksende indvirkning på de eksterne relationer ............................ 5
Voksende ikke-ODA-finansieringsmidler til udviklingslandene................................. 6
Brug af EU's styrkede PCD-mekanismer og prioritering............................................. 6
Udviklingslandenes perspektiv .................................................................................... 6
Politikrammer for en EU-dækkende strategi................................................................ 7
Prioritering ................................................................................................................... 7
Mod et ODA-plus-koncept......................................................................................... 10
Omsætning af den nye strategi i praksis .................................................................... 10
Konklusion ................................................................................................................. 11
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Den tredje bølge af den økonomiske og finansielle krise har nu nået udviklingslandene og har
ramt dem meget hårdere end oprindeligt forventet
1
. Udsigterne for andet halvår 2009 og 2010
er dystre. Ifølge prognoserne antages over 50 millioner personer at leve i fattigdom i 2009
2
.
I kølvandet af krisen er man efterhånden nået til den erkendelse, at det ikke er nok blot at
genskabe status quo. Det er vigtigt at understøtte udviklingsbistandsindsatsen, men det er ikke
nok. I finansiel henseende betyder dette, at den offentlige udviklingsbistand (ODA) skal
suppleres med andre finansieringskilder. Hvordan man kan udnytte udviklingspotentiellet af
denne ekstra finansieringsstrøm afhænger af, hvilken indsats udviklingslandene selv og deres
eksterne partnere som f.eks. EU gør for at udforme udviklingsvenlige politikrammer.
Krisen har vist, i hvilken grad de nationale økonomier er blevet indbyrdes afhængige af
hinanden, og hvordan nogle politikker – navnlig på det finansielle område – indvirker på
andre og udviklingslandene.
Men den finansielle krise er blot ét eksempel. Tætte vekselvirkninger på det økonomiske plan
har skabt en situation, hvor næsten alle politiske beslutninger, som træffes i de udviklede
lande, har enten direkte eller indirekte konsekvenser for udviklingslandene og deres evne til at
bekæmpe fattigdom og realisere Millenniumudviklingsmålene (MDG). I EU-studiepapiret fra
2008 om MDG
3
indkredses der tre kategorier af faktorer, som influerer på udviklingen i
retning af indfrielse af MDG: udviklingslandenes egen politik, udviklingssamarbejdet og de
globale politikrammer, herunder EU-politikker og deres indvirkning på udviklingslandene.
Det erkendes, at alle tre kategorier er af lige betydning, men i denne meddelelse fokuseres der
på EU-politikker.
Til trods for, at det er klart, hvor vigtig begrebet udviklingspositiv politikkohærens (PDC) er,
og den omstændighed, at princippet er knæsat på politisk plan, er det et kompliceret
anliggende, og stater kæmper for at implementere det
4
. Der skal sættes mere ind på at omsætte
PCD-princippet i praksis
5
.
Med udgangspunkt i EU's to første toårsrapporter om PCD
6
og opfordringen til at fastlægge
en EU-dækkende strategi
7
diskuteres det i denne meddelelse, hvad EU's tilgang til PCD skal
være, og der stilles forslag til Fællesskabet og medlemsstaterne om, hvordan de kan anvende
PCD på en mere målrettet, effektiv og strategisk måde.
1
2
3
4
5
6
7
KOM(2009) 160 endelig af 8.4.2009: "Støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen" og
SEK (2009) 445/2 af 8.4.2009: "Millennium Development Goals: Impact of the Financial Crisis on
Developing Countries".
"The Global Monitoring Report 2009. A Development Emergency", Verdensbanken, 2009. Se også
"The Millennium Development Goals Report", De Forenede Nationer, 2009.
"Millennium Development Goals at Midpoint: Where do we stand and where do we need to go",
September 2008, François Bourguignon, Agnès Bénassy-Quéré, Stefan Dercon, Antonio Estache, Jan
Willem Gunning, Ravi Kanbur, Stephan Klasen, Simon Maxwell, Jean-Philippe Platteau, Amedeo
Spadaro. Papir offentliggjort i forbindelse med European Report on Development.
OECD Policy Brief, december 2008, "Policy Coherence for Development – Lessons Learned".
F.eks. er OECD's Komité for Udviklingsbistand i gang med at overveje, hvordan den kan uddybe og
fremskynde sit arbejde med sigte på at fremme udviklingspositiv politikkohærens. Se reflektionstiltag:
"Investing in development – a common cause in a changing world", OECD DAC, 14.5.2009.
SEK(2007) 1202 af 20.9.2007 og SEK(2009) XXX af xx.xx.2009.
Rådsdok. 10018/09 af 18.5.2009, Rådets konklusioner (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser), punkt 15.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0004.png
2.
G
ENERELT TILSAGN OM UDVIKLINGSPOSITIV POLITIKKOHÆRENS
EU's tilsagn om PCD bygger, hvad angår retsgrundlag, på EF-traktatens artikel 178 og mere
generelt på artikel 3, stk. 2, EU-traktaten om sammenhæng mellem alle EU's politikker og
eksterne aktiviteter. Lissabontraktaten vil, hvis den ratificeres, give PCD et solidt
retsgrundlag
8
.
De
politiske rammer
for PCD blev lagt med meddelelsen om PCD fra april 2005, Rådets
efterfølgende konklusioner i maj 2005, den europæiske konsensus om udvikling i december
2005 og Rådets konklusioner om EU PCD-rapporten fra november 2007. PCD-tilsagnene på
specifikke områder kommer navnlig til udtryk i Rådets konklusioner om sikkerhed og
udvikling og om migration, begge vedtaget i november 2007, samt Rådets konklusioner af
maj 2008 som opfølgning på et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om PCD,
klimaændring/energi/biobrændsel, migration og forskning. Foruden disse tolv områder
foreligger der også tilsagn vedrørende f.eks. god forvaltningspraksis på skatteområdet, hvor
Kommissionen vil arbejde videre på at skabe positive synergier med udviklingsmålene
9
.
3.
EU'
S TILGANG TIL
PDC
SÅ VIDT
EU har i de seneste år bestræbt sig stærkt på i højere grad at tage hensyn til PCD. I første
omgang har det koncentreret sig om PCD-tilsagn fra 2005. Konkret har der været tale om at
lægge sig fast på de specifikke tilsagn på de tolv politikområder
10
.
I anden omgang har indsatsen været rettet mod at indfri disse tilsagn, at afpudse
mekanismerne for fremme af PCD som f.eks. konsekvensanalyser, tværtjenstlig høring og en
mere effektiv udnyttelse af resultaterne, særlig på grundlag af et PCD-arbejdsprogram for
formandskabet og forudgående indkredsning af de vigtigste blandt Kommissionens planlagte
initiativer, som eventuelt kan påvirke udviklingslandene.
Som i den første EU PCD-rapport i 2007 gives der i PCD-rapporten for 2009 en vurdering af
fremskridt på de tolv politikområder og tillige med hensyn til de institutionelle mekanismer
11
.
Medlemsstaterne er generelt tilfredse med udviklingen som sådan siden 2007, hvilket kan
illustreres med nedenstående graf, som viser EU's præstationer (Fællesskabet og
medlemsstaterne)
12
.
8
9
10
11
12
Artikel 21, stk. 2, litra d), og stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union angiver i kapitlet om de
almindelige bestemmelser for Den Europæiske Unions foranstaltninger udadtil bæredygtig udvikling og
udryddelse af fattigdom blandt målene for EU's eksterne aktion og fastsætter, at EU skal tilgodese disse
mål, når den udvikler og gennemfører politik på de forskellige områder af den eksterne aktion og de
eksterne aspekter af andre politikker. Artikel 208, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde er den nye udgave af artikel 178 om kohærens med næsten samme ordlyd.
KOM(2009) 201 af 28.4.2009, meddelelse om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet;
KOM(2009) 160 af 8.4.2009, meddelelse om støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen.
Handel, miljø, klimaændring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimension af globaliseringen,
beskæftigelse og anstændige arbejdsvilkår, migration, forskning, informationssamfundet, transport og
energi.
SEK(2009) XXX af xx.xx.2009, EU-rapport om udviklingspositiv politikkohærens for 2009.
Baseret på medlemsstaternes svar på et specifikt PCD-spørgeskema for 2009, som Kommissionen
havde udsendt.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0005.png
Seneste to års fremskridt I EU's bestræbelser på at fremme og
forbedre PCD
50
40
30
20
10
0
Dårlig
.
Middel
God
Meget god
Samlet vurdering pr.
medlemsstat
Et godt eksempel på positive synergier mellem forskellige politikker er den nylige pakke om
klimaændring og energi
13
, som byder på enorme muligheder for produktion og brug af
bæredygtigt biobrændsel i udviklingslandene. Forskningspolitik er et andet eksempel, som på
afgørende vis har bidraget til udvikling gennem finansiering af forskningsprojekter inden for
bl.a. sundhed, fødevaresikkerhed, samfundsvidenskab og humaniora.
Men billedet er dog ikke ganske rosenrødt. Problemer på nationalt plan smitter ofte af på EU-
plan og forstærker somme tider hinanden. Medlemsstaterne fremhæver politisk vilje og
prioriteringen af international fattigdomsbekæmpelse som helt afgørende for fremskridt med
PCD. Afvigende interesser kan gøre det svært til tider at sikre konsekvente holdninger, og
EU's præstationer varierer betydeligt fra det ene politikområde til det andet
14
.
4.
B
EHOV FOR EN NY STRATEGI
De aftalte tilsagn i 2005 har dannet et nyttigt grundlag for EU's PCD-arbejde hidtil. Men nye
udviklinger gør, at vi må genoverveje vores tilgang til PCD.
4.1.
Interne politikkers voksende indvirkning på de eksterne relationer
PCD-begrebet blev bragt på bane på et tidspunkt, hvor EU's forbindelser med
udviklingslandene i hovedsagen drejede sig om udviklingssamarbejde og handel, og andre
politikker havde bivirkninger for udviklingslandene, som underminerede deres
udviklingsbestræbelser.
Situationen er nu en anden. På grund af et nærmere samvirke og den fortsatte intensivering af
globaliseringen er bivirkningerne af andre EU-politikker for udviklingslandene blevet mere
systematisk mærkbare. Der er talrige eksempler herpå, fra forordninger inden for miljø eller
forbrugerbeskyttelse til beslutninger vedrørende migration eller sikkerhed.
13
14
Se
pressemeddelelse
IP/08/1998
af
17.12.2008
fra
EF.
Yderligere
oplysninger:
http://ec.europa.eu/environment/climat/climate_action.htm.
Se SEK(2009) XXX af xx.xx.2009, EU-rapport om udviklingspositiv politikkohærens for 2009.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0006.png
Efterhånden som skillelinjen mellem eksterne og interne politikker udviskes, somme tider i en
sådan grad, at den mister sin empiriske beviselighed og politiske værdi, vil der mere
systematisk skulle tages hensyn til PCD-behovene.
4.2.
Voksende ikke-ODA-finansieringsmidler til udviklingslandene
At EU-politikkerne i stigende grad indvirker på udviklingslandene ser man i den voksende
strøm til udviklingslandene af ikke-ODA-finansieringsmidler. Denne type finansieringsstrøm
til udviklingslandene fra både offentlige og private kilder er vokset betydeligt i de senere år,
også til Afrika.
Deres indvirkning på udviklingen afhænger i første række af politikrammernes kvalitet, og i
hvilken grad de er befordrende for udvikling. Det er derfor af største betydning, at der gøres
en indsats for at forbedre sammenhængen mellem politikker og udviklingsmålsætninger.
Den aktuelle krise har bragt denne tendens til ophør og endog vendt den, og det viser, hvor
vigtige disse finansieringskilder har været. På baggrund af denne udvikling fremhæver Rådet i
sine konklusioner om krisen, at det er vigtigt at mobilisere alle mulige finansieringskilder til
udvikling
15
, idet der specielt lægges vægt på udviklingsorienteret støtte til områder som
forskning og teknologi, fred og sikkerhed, migration, vedvarende energikilder og
klimaændring. Rådet mener, at for at disse finansieringsstrømme kan fremhjælpe udviklingen,
er det vigtigt, at de rette politikrammer er til stede, og det foreslår, at EU opstiller en EU-
dækkende strategi, som skal omfatte alle instrumenter og processer og tilgodese PCD
16
.
4.3.
Brug af EU's styrkede PCD-mekanismer og prioritering
Oplysning om fremskridt på de tolv politikområder har gjort, at man er blevet mere
opmærksom på PCD. EU har således kunnet udvikle de nødvendige instrumenter og
ekspertise til at fremme PCD. EU er nu i stand til at indtage en mere proaktiv og fokuseret
holdning til PCD. OECD's DAC foreslår i sin undersøgelse af EU's udviklingspolitik i 2007,
at dagsordenen for politikkohærenstilsagn revideres for at sikre, at man er opmærksom på
prioriterede områder, og at der afsættes midler hertil
17
. Østrig og Sverige er allerede gået i
gang og har udvalgt prioriterede områder for PCD
18
.
4.4.
Udviklingslandenes perspektiv
Der er stigende interesse blandt udviklingslandene i bredere EU-politikker, hvilket kom til
udtryk i en anmodning for nylig om formelle konsultationer om PCD-spørgsmål som
omhandlet i Cotonou-aftalens artikel 12
19
. Begge parter har desuden anført politikkohærens
som et spørgsmål, der skal tages op ved revisionen af Cotonou-aftalen i 2010.
EU har gjort meget for i sine initiativer i højere grad at støtte udviklingsmål, men
udviklingslandenes rolle i processen har været begrænset. Nogle lande har manifesteret sig
medens andre – sædvanligvis de fattigste – har haft større problemer hermed på grund af
kapacitetsbegrænsninger.
15
16
17
18
19
Rådsdok. 10018/09 af 18.5.2009, Rådets konklusioner om støtte til udviklingslandene til at håndtere
krisen, punkt 15.
Idem.
Development Assistance (DAC) Peer Review of the European Community, OECD (2007), s. 35.
SEK(2009) XXX af xx.xx.2009, EU-rapport om udviklingspositiv politikkohærens for 2009.
Idem.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0007.png
Kommissionens reviderede retningslinjer for konsekvensanalyse fremhæver, hvor vigtigt det
er at sikre, at interessenterne i udviklingslandene informeres om kommende initiativer, som er
af relevans for dem, og inddrages aktivt i høringsprocessen
20
.
5.
P
OLITIKRAMMER FOR EN
EU-
DÆKKENDE STRATEGI
På baggrund af det ovenfor anførte er tiden nu inde til, at EU lægger en mere systematisk og
partnerskabsorienteret strategi for PCD. EU bør naturligvis fortsat tilgodese udviklingsmål i
alle politikker, som påvirker udviklingslandene og tage alle virkemidler i brug, som er
bestemt til at styrke og fremme PCD. Det politiske fokus bør dog være på enkelte
nøgleprioriteter.
Til at følge op på Rådets konklusioner om bistand til udviklingslandene til at håndtere den
finansielle krise og på drøftelserne i G8 og OECD bør EU arbejde med PCD som led i en EU-
dækkende strategi at fastlægge politikrammer til bedre at styre andre politikker og ikke-ODA-
finansieringsmidler mod udviklingsmål. Der er mere end nogensinde før i den globale
kontekst behov for at understøtte udviklingspolitikken med politiktiltag på andre områder,
som indvirker på udviklingsresultaterne
21
. EU vil samtidig benytte sine ODA-ressourcer til at
mobilisere ikke-ODA-finansieringsmidler, f.eks. ved at styrke kapaciteten i udviklingslandene
inden for forskning eller fiskeri
22
.
Der skal drages en lære af tidligere erfaringer på tre områder, som der skal tages hensyn til,
når PCD tilpasses de skiftende politiske realiteter. EU vil for det første for bedre at kunne
implementere sin strategi skulle fokusere på enkelte PCD-prioriteter og proaktivt tage
udviklingsmål med i betragtningerne, når det udformer sine udvalgte initiativer. EU vil for det
andet skulle gøre mere for at tilvejebringe ikke-ODA-ressourcer og bedre udnytte potentiellet
af disse offentlige og private finansieringsmidler til udvikling. For det tredje bør EU styrke sin
dialog med udviklingslandene om PCD-spørgsmål.
Med henblik herpå vil Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne udarbejde et
PCD-arbejdsprogram indeholdende prioriteter og en skitse af, hvordan EU med alle sine
virkemidler og processer bidrager til at realisere udviklingsmålene. Målet med
arbejdsprogrammet skal være at skabe en politisk dynamik, fastslå, hvilke finansielle midler
der er nødvendige til PCD-prioriteterne, og hjælpe til at fastlægge præcise mål.
5.1.
Prioritering
PCD-arbejdsprogrammet skal fokusere på enkelte prioriteter, som indkredses i fællesskab af
Kommissionen og medlemsstaterne.
Til udvælgelsen af prioriteter kan der anvendes fire kriterier. Udgangspunktet skal være EU-
dagsordenen, for så vidt som PCD drejer sig om at minimere de negative virkninger af EU's
politiske beslutninger og lovgivningsinitiativer for udviklingslandene og om at forbedre deres
sammenkobling med udviklingsmål. Prioriteterne skal naturligvis være af betydning for
udviklingslandene og relevante for indfrielsen af Millenniumudviklingsmålene. Samtidig skal
disse initiativer byde på tilstrækkelige konkrete muligheder for at fremme udviklingen og
bidrage til en udviklingsorienteret politik eller lovgivning. Endelig skal prioriteterne knyttes
sammen med en langsigtet dagsorden. Det er vigtigt, fordi erfaringerne har vist, at en
20
21
22
SEK(2009) 92
af
15.1.2009.
Se
nærmere
om
EFs
konsekvensanalyser:
http://ec.europa.eu/governance/impact/index_en.htm
Se "Investing in development – a common cause in a changing world", OECD DAC, 14.5.2009.
SEK(2008) 434 af 9.4.2008 – Udviklingsvenlig politikkohærens - klimaændring/energi/biobrændsel,
migration og forskning.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0008.png
forbedring af politikkers sammenhæng med udviklingsmål både er tids- og arbejdskrævende
begyndende med identificering af eventuelle virkninger for udviklingslandene, koordination
af EU-bestræbelser og skabelse af den nødvendige politiske dynamik. Alt dette tager tid og vil
give langt de bedste resultater, hvis der ligger en langfristet dagsorden til grund.
PCD-prioriteterne bør:
– figurere højt oppe på EU's dagsorden
– være af betydning for udviklingslandene og indfrielsen af Millenniumudviklingsmålene
– byde på konkrete muligheder for indarbejdelse af udviklingsmål
– være knyttet til en langsigtet dagsorden.
Forslag til prioriteter
Baseret på EU's PCD-rapport for 2009 og den internationale debat om globale offentlige
goder er følgende emner (som alle har mærkbare virkninger for Millenniumudviklingsmålene)
blevet indkredset som grundlag for drøftelser med medlemsstaterne:
– bekæmpe klimaændringer: hensyn til udviklingsaspektet af EU-politikker
– sikre den globale fødevaresikkerhed: hensyn til den internationale dimension, herunder
udviklingslandes behov, i EU-politikker
– sikre migrations udviklingspositive virkninger
– udforske muligheder for at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder til udvikling
– fremme sikkerhed og fred af udviklingshensyn.
Forhandlingerne i 2009 inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændring med
henblik på situationen efter 2012 er en kritisk milepæl i bekæmpelse af
klimaændring
og
fremme af synergier med udviklingssamarbejdet med virkemidler, som kan bøde på sårbarhed
over for klimaændring og hjælpe til tilpasning hertil, opstilling af lavemissionsstrategier og
udnyttelse af andre skadesbegrænsningsmuligheder. I denne forbindelse kunne man f.eks. i)
søge bedre at udnytte de muligheder, som Verdensfonden for Energieffektivitet og
Vedvarende Energi (GEEREF), som fremmer investeringer i vedvarende og rene energikilder,
byder på, ii) gøre en indsats på globalt EU-plan for at indarbejde anliggender og
foranstaltninger i forbindelse med konsekvenserne af klimaændring, sårbarhed over for
klimaændring og tilpasning hertil i alle eksisterende samarbejdsinstrumenter, iii) fremme
politikdialogen og konkrete foranstaltninger inden for rammerne af den globale klimaalliance,
og iv) sammen med de mest udsatte udviklingslande nå til et fælles syn på problemerne og
samtidig understrege den uomgængelige sammenhæng i vore initiativer på området
klimaændring, energi og udvikling. De økonomiske muligheder, som en bæredygtig
økologisering af økonomierne i de udviklede lande, vækstøkonomierne og udviklingslandene
giver, burde bidrage til, hvis de fordeles ligeligt mellem alle, at realisere målet med
begrænsning af klimaændring og bekæmpelse af fattigdom på basis af en række
komplementære og sammenhængende politikker og initiativer. Et sådant fælles syn på
bæredygtig udvikling vil kunne hjælpe til at sikre ambitiøse og innoverende forpligtelser, som
alle deltagende parter i forhandlingerne om ordningen efter 2012 inden for rammerne af FN's
rammekonvention om klimaændring kan tilslutte sig.
Global fødevaresikkerhed
var et tilbagevendende spørgsmål i 2007/2008 og forventes at
forblive højt oppe på den europæiske og internationale politiske dagsorden i den nærmere
fremtid i betragtning af den aktuelle udvikling på landbrugsmarkedet, klimaændring og
dermed forbundne tiltag, befolkningsudviklingen i udviklingslandene, ændring i
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0009.png
forbrugsmønstret i vækstøkonomierne og i sidste ende begrænsninger med hensyn til ny
opdyrkelig jord, særlig i Afrika syd for Sahara. For at kunne brødføde verdens voksende
befolkning vil fødevareproduktionen skulle fordobles inden 2050
23
. Det forudsætter større
effektivitet i landbruget, særlig i udviklingslandene, men med bæredygtige
produktionsmetoder. EU vil skulle fortsætte med at tage højde for morgendagens realiteter
såvel som udviklingslandenes behov og problemer i deres indenlandske politikker, herunder
for landbrug, handel, klimaændring og forskning. EU vil desuden indgå i en dialog med
udviklingslandene om hensigtsmæssigheden af regionale landbrugspolitikker baseret på
erfaringerne med den fælles landbrugspolitik for efterhånden at sikre fødevaresikkerhed på
regionalt og subregionalt plan.
Migration
og mobilitet kan under forudsætning af ordentlig styring hjælpe til at mindske
fattigdom i udviklingslandene og således bidrage direkte eller indirekte til at realisere
Millenniumudviklingsmålene og øge kapaciteten i alle lande. Under de nuværende
omstændigheder med global økonomisk og finansiel krise er det meget vigtigt, at EU's
langsigtede engagement med hensyn til åbenhed fastholdes for således at kunne imødekomme
de økonomiske systemers behov og tage højde for befolkningsudviklingen i et bredere globalt
perspektiv. Igennem hele PCD-processen søger EU som led i den samlede migrationsstrategi
at udnytte de positive sider af migration til gensidig fordel for EU og dets partnerlande. Den
virkelige politiske udfordring i de kommende år er fortsat, om EU og dets medlemsstater er i
stand til og rede til at tilbyde statsborgere fra udviklingslande, som ønsker at uddanne sig eller
søger lovlig beskæftigelse i EU, virkelige migrations- og mobilitetsmuligheder. På det
praktiske plan er der allerede sket noget, og det skal fortsætte, særlig hvad angår
pengeoverførsler, øget mobilitet og tættere forbindelser med diasporaorganisationer. Men vi
må videre med andre punkter på dagsordenen, f.eks. arbejdskraftmigration og hjerneflugt som
på eksempelvis sundhedsområdet resulterer i en alvorlig mangel på sundhedsarbejdere i
mange udviklingslande. Nye emner, som f.eks. klimaændrings indvirkning på migration,
kunne udforskes yderligere.
Beskyttelse og håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder
er af grundlæggende
betydning for fremme af teknologisk innovation og teknologioverførsel og –udbredelse.
Intellektuel ejendom kan være et vigtigt redskab i social og økonomisk udvikling i
udviklingslandene og kan indvirke på alle dimensioner af bæredygtig udvikling – økonomisk,
miljømæssig og social – og ligeledes stimulere kreativitet og innovation, handelslettelse,
investering og konkurrenceevne, folkesundhed og fødevaresikkerhed, beskyttelse og
udnyttelse af traditionel viden og biodiversitet.
TRIPs-aftalen indeholder bestemmelser om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
blandt WTO-medlemmerne, også om fremme af og tilskyndelse af teknologioverførsel til at
skabe et solidt og varigt teknologigrundlag i de mindst udviklede lande. EF forsvarer fortsat
sin stilling i første række i den internationale debat om intellektuelle ejendomsrettigheder i
f.eks. WTO og WIPO (Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret). Som eksempel
kan nævnes ratificeringen af ændringen til TRIPs for at forbedre adgangen til patenterede
lægemidler som en reaktion på særlige folkesundhedsproblemer, og opbakning af forslag, som
kan hjælpe oprindelige folk med at udnytte og få fordel af deres traditionelle viden og
genetiske ressourcer eller gøre brug af geografiske betegnelser. Den globale strategi og
handlingsplan vedrørende innovation, intellektuel ejendomsret og folkesundhed, som
verdenssundhedsforsamlingen vedtog i maj 2008, er også et vigtigt bidrag til
udviklingsmålene, da den sigter mod at forbedre adgangen til lægemidler og tackle oversete
sygdomme.
23
FAO, FAO Newsroom, 4.2.2009,
http://www.fao.org/news/story/en/item/9962/icode/.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0010.png
PCD-udfordringen er, at intellektuelle ejendomsrettigheder skal yde det størst mulige bidrag
til at fremme velstand i udviklingslandene, særlig de mindst udviklede blandt dem. Der er
f.eks. store muligheder for disse lande for bedre at bruge lovgivningen vedrørende intellektuel
ejendomsret til fordel for deres lokale rettighedsindehavere. Det vil skabe et mere attraktivt
investeringsklima og sikre udbredelse og brug af information, som offentliggøres gennem de
forskellige IPR-systemer.
EF agter mere aktivt at udforske de forskellige områder, hvor intellektuel ejendomsret har
relevans for udvikling, at se nærmere på, hvordan intellektuel ejendomsret bedre kan bruges
til at fremme udvikling og mere generelt at styrke intellektuel ejendomsrets bidrag til
udvikling.
Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen har gjort gode fremskridt med at styrke
sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling
24
. For at udvide indsatsen i denne
forbindelse er der indkredset fire nøgleområder: strategisk planlægning, reform af
sikkerhedssektoren, partnerskab med regionale og subregionale organisationer samt
forbindelsen mellem humanitær bistand og sikkerhed. Det burde føre til en bedre koordination
mellem de forskellige EU-aktører og afføde effektive mandater til operationer som f.eks. de
militære aspekter af fredsbevarelsesinitiativer, ledsageforanstaltninger med berøring til
politiet og civilsamfundet samt bredere stabilitetsskabende tiltag. En sådan alsidig
fredskonsolidering vil kunne bidrage til at skabe det nødvendige grundlag for realisering af
Millenniumudviklingsmålene.
5.2.
Mod et ODA-plus-koncept
Ikke-ODA finansielle ressourcer er af betydning for udvikling, men nyttevirkningen heraf i
udviklingslandene afhænger af, hvilke politikrammer der findes. PCD-arbejdsprogrammet
skal udgøre politikrammen for udnyttelsen af strømmen af ikke-ODA-finansieringsmidler til
udvikling og øge udviklingsværdien både på fællesskabs- og medlemsstatsplan. Det skal dog
bemærkes, at strømmen af disse ikke-ODA-ressourcer til udviklingslandene i flere tilfælde i
vid udstrækning afhænger af initiativer fra privatpersoners eller virksomheders side. Det
gælder f.eks. investeringer, pengeoverførsler og teknologioverførsel. Myndighederne i både
udviklede lande og udviklingslande bør derfor føre en politik, der kan fremme og støtte
udviklingen, med dertil hørende lovgivningsrammer.
PCD-arbejdsprogrammet skal være et orienteringsgrundlag for et ODA-plus koncept og for
mobilisering og identificering af finansieringskilder, som bidrager til bæredygtig udvikling og
globale offentlige goder, men som ikke har karakter af ODA.
Det skal også danne grundlag for diskussioner om EU's næste finansielle ramme, særlig hvad
angår strukturen i de finansieringsmidler, som går til tredjelande, og finansieringsmidlerne til
udviklingslandene fra finansieringsinstrumenter for interne politikker.
5.3.
Omsætning af den nye strategi i praksis
Et mere proaktivt engagement/organisatoriske anliggender
Med henblik på at realisere PCD-prioriteterne som omhandlet i PCD-arbejdsprogrammet vil
medlemsstaterne og Kommissionen benytte alle eksisterende virkemidler, herunder
tværtjenstlig høring, konsekvensanalyser og tværtjenstlige grupper, til at tilvejebringe den
nødvendige viden og finde frem til politiske løsningsforslag.
24
SEK(2009) XXX af xx.xx.2009, EU-rapport om udviklingspositiv politikkohærens for 2009, kapitlet
om sikkerhed.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449112_0011.png
Dette arbejde skal suppleres af formandskabet og Rådet med fælles møder på både minister-
og arbejdsgruppeplan.
Toårsrapporten om PCD skal fokusere på prioriteterne.
Mere partnerskab
Udviklingslandene interesserer sig i stigende grad for den bredere EU-dagsorden. EU vil
udnytte denne interesse og høre udviklingslandene om PCD-prioriteter for at vurdere, hvilken
indvirkning EU-politikker kan have på deres evne til at opfylde Millenniumudviklingsmålene.
Retningslinjerne for konsekvensanalyser indeholder allerede bestemmelser om høring af
repræsentanter for udviklingslandene, og Kommissionen vil være særlig opmærksom på at
føre en dialog med udviklingslandene om prioriterede PCD-anliggender.
6.
K
ONKLUSION
Bistand spiller en central rolle i udviklingslandenes bestræbelser på at mindske fattigdom og
realisere Millenniumudviklingsmålene. Men det er ikke nok i sig selv. EU kan ved at angribe
en række vigtige globale problemer gøre meget mere for at øge de positive virkninger for
udviklingen af sine egne politiske valg på andre politikområder. Udnyttelse af potentiellet i
udviklingshenseende af andre finansieringsressourcer end ODA kan desuden være en yderst
effektiv tilgang.
'We need to narrow the target and broaden the instruments'
25
.
25
Paul Collier, "The Bottom Billion", Oxford University Press 2007, s. 192.
DA
11
DA