Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009
KOM (2009) 0540
Offentligt
1449190_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.10.2009
KOM(2009)540 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
STATUSRAPPORT OM EU'S INTEGREREDE HAVPOLITIK
{SEK(2009) 1343}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
STATUSRAPPORT OM EU'S INTEGREREDE HAVPOLITIK
1.
I
NDLEDNING
EU's integrerede havpolitik (IMP) har rodfæstet sig som den nye metode til at fremme en
optimal udvikling af alle havrelaterede aktiviteter på en bæredygtig måde. Den har bekræftet
visionen om, at Europa ved at samle alle hav- og oceanrelaterede politikker kan få et meget
større udbytte heraf med meget færre miljøvirkninger. EU-institutionerne, medlemsstaterne og
regionerne har oprettet forvaltningsstrukturer til at sikre, at havrelaterede politikker ikke
længere udarbejdes isoleret, men tager synergi og forbindelser med andre sektorpolitikker i
betragtning. Interesseparterne har bekræftet den betydelige interesse, der blev udvist i
forbindelse med den vidtrækkende høring, der fandt sted i 2006-7, hvor IMP blev etableret
som en særlig bottom-up-dreven politik i EU. Tværsektorielle redskaber såsom maritim fysisk
planlægning, integreret overvågning og viden om havet har gjort betydelige fremskridt og
burde føre til væsentlige forbedringer i den måde, hvorpå vi forvalter havene. EU's
sektorpolitikker med påvirkning af have og kyster, såsom fiskeri-, transport-, miljø-, energi-,
industri- og forskningspolitik, har alle tydeligt bevæget sig i retning af større integrering og
overensstemmelse. Kommissionen har også taget de første skridt til at gennemføre IMP på
regionalt plan. Kort sagt er EU's integrerede havpolitik ved at ændre den måde, hvorpå
europæerne betragter deres have og oceaner, og den har bekræftet den strategiske betydning,
som kontinentets have og kystområder har.
Da Det Europæiske Råd den 14. december 2007
1
godkendte EU's integrerede havpolitik og
'blåbog'
2
, bad det Kommissionen om at aflægge beretning efter to år om politikkens resultater.
Denne statusrapport opsummerer disse resultater og udstikker kursen for den næste fase af
IMP. Den fremhæver også, hvordan samordnede politikker for havområder, maritime sektorer
og kystområder kan bidrage til at løse nogle af problemerne tilknyttet den nuværende globale
økonomiske krise og imødekomme behovet for at gøre en afgørende indsats, hvad angår
klimaændringer og miljøforringelse. Blåbogen fra oktober 2007 udstikker en ambitiøs
handlingsplan. Den indeholder nye arbejdsmetoder, tværgående redskaber og en bred vifte af
specifikke foranstaltninger med sigte på at forbedre den maritime økonomi, beskytte og
genskabe havmiljøet, intensivere forskning og innovation, skabe udvikling i kyst- og
randregioner, vise lederskab i internationale maritime anliggender og gøre Europas maritime
dimension mere synlig.
Rammebestemmelserne for IMP tilsigter hovedsagelig at nå (og er allerede på vej hertil) fire
målsætninger:
- fremme integreringen af forvaltningsstrukturer ved at gøre dem mere bredtfavnende og
basere dem på samarbejde
1
2
16616/1/07 REV 1.
En integreret EU-havpolitik - KOM(2007) 575 endelig af 10.10.2007
og SEK(2007) 1278 af 10.10.2007.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0003.png
- opbygge videngrundlaget og de nødvendige tværgående redskaber til at muliggøre
gennemførelsen af integrerede sektorpolitikker
- forbedre sektorpolitikkernes kvalitet ved aktivt at søge synergi og større overensstemmelse
på tværs af sektorer
- tage hensyn til de særlige forhold i de regionale have omkring Europa gennem
skræddersyede løsninger, når ovenstående gennemføres.
Gennemførelsen af handlingsplanen er skredet godt frem: 56 af de 65 foranstaltninger i planen
er blevet iværksat eller afsluttet (hovedsagelig som Kommissionens eller Rådets retsakter).
For 9 foranstaltningers vedkommende er der truffet diverse tiltag, men endnu ikke vedtaget
formelle dokumenter. Efter den første fase koncentrerer Kommissionen og medlemsstaterne
nu deres indsats om effektiv gennemførelse i marken, medens der om nødvendigt
gennemføres supplerende aktiviteter på alle relevante indsatsområder.
Blåbogen og handlingsplanen blev udarbejdet i et helt anderledes økonomisk klima. Krisen
har ikke sparet de maritime erhverv for faldende indtægter og generel afmatning. Ud over de
hidtil opnåede resultater beskriver dokumentet også, hvilke fremtidige foranstaltninger der er
nødvendige for at frigøre det potentiale, der ligger unægteligt i vore oceaner, have og
kystregioner, og behandler også de økonomiske problemer, som de maritime sektorer står
overfor.
2.
HAVFORVALTNING OG INDDRAGELSE AF INTERESSEPARTER
Blåbogen gør sig til fortaler for en omfattende nytænkning af forvaltningstilgangen til have og
oceaner på alle regeringsplaner: EU-institutionerne, medlemsstaterne og regionerne. Politiske
aktører har i det store og hele været meget positivt indstillede over for denne tilgang: to år
efter start er der truffet foranstaltninger overalt i Unionen til at nedbryde skillevæggene
mellem de forskellige havrelaterede sektorpolitikker, inddrage de maritime interesseparter
mere generelt og finde muligheder for synergi.
2.1. EU-institutionerne
Kommissionen har truffet adskillige foranstaltninger til at integrere havpolitikaspekterne. Der
har siden 2005 været en styringsgruppe bestående af kommissærer, der har drøftet alle
væsentlige politiske tiltag, herunder blåbogen og handlingsplanen. Der er blevet fastlagt
strukturer for regelmæssige møder for de implicerede generaldirektorater for at finde synergi
og undgå eventuelle indbyrdes modvirkende foranstaltninger. Kommissionen har ligeledes
omorganiseret sine tjenestegrene og udvidet mandatet for Generaldirektoratet for Maritime
Anliggender og Fiskeri for at sikre en overordnet koordination af politikken og om
nødvendigt udvikle tværsektorielle redskaber samt tage hensyn til specifikke regionale
forhold.
Rådet har udvist stor vilje og overbevisning med hensyn til den integrerede havpolitik. I
konklusionerne fra mødet den 8. december 2008
3
anerkendte det ikke kun IMP's
tværsektorielle natur ved at behandle emnet på en samling i Rådet (almindelige anliggender
og eksterne forbindelser), men bekræftede på ny, "at en integreret tilgang til maritime
spørgsmål udgør et væsentligt mål, da det er nødvendigt at styrke synergierne,
3
16503/1/08 REV 1.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0004.png
sammenhængen og merværdien i forbindelse med de sektorspecifikke foranstaltninger, Den
Europæiske Union har iværksat, ved at integrere dem i en samlet vision for have, oceaner og
kyster under hensyn til de særlige regionale forhold (...)."
Institutionelt vil det sige, at Rådets og medlemsstaternes aktive inddragelse sikres både i
Rådet (almindelige anliggender) og i medlemsstaternes kontaktgrupper for IMP. Disse
grupper garanterer, at de nationale administrationers nuværende ekspertise fuldt ud udnyttes,
at medlemsstaternes og kystregionernes specifikke behov får fuld opmærksomhed, og at der
skabes politisk enighed med størst mulig gennemsigtighed og virkning.
Europa-Parlamentets støtte til, og behandling af, havpolitikken har været meget positiv
4
.
Havpolitikrelaterede spørgsmål behandles imidlertid stadig adskilt i forskellige udvalg og
strukturer.
Regionsudvalget er kommet med mange nyttige bidrag og forslag til den integrerede
havpolitik. Kommissionen har især taget udtalelsen om blåbogen
5
til efterretning, da den
indeholder vigtige forslag til det fremtidige arbejde. Udvalgets nylige udtalelse om "søfarts-
og kystpakken"
6
er et værdifuldt eksempel på, hvordan divergerende interesser kan forenes på
en sammenhængende, komplementerende og synergisk måde.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav den 14. april 2008 en udtalelse, hvori
det gav sin særlige støtte til IMP
7
.
2.2. Medlemsstaterne
Da grønbogen kom frem, fandtes der kun nogle få tiltag med integreret tilgang i
medlemsstaterne. To lande, Frankrig og Nederlandene, indberettede, at de havde
administrative strukturer til koordinering af havrelaterede anliggender. Portugal havde
allerede iværksat konkrete bestræbelser med henblik på en havstrategi.
Siden da er der sket væsentlige fremskridt, og flere medlemsstater har taget initiativer til at
integrere havpolitikken og i stadig større grad dele bedste praksis, hvad angår tilgange til
integreret havpolitik. De er helt i overensstemmelse med de retningslinjer, som
Kommissionen offentliggjorde i juni 2008
8
og vedrører organisatoriske ændringer og/eller
udvikling af integrerede strategier på længere sigt med henblik på bæredygtig udvikling af
maritime sektorer og kystregioner.
Vigtige eksempler herpå er den hollandske "Nationaal Waterplan", den franske "Grenelle de
la Mer", den tyske "Entwicklungsplan Meer", den svenske lov om en sammenhængende
havpolitik, den polske tværministerielle havpolitikplan og den britiske "Marine Bill".
Irland, Portugal og Slovenien har også taget skridt i denne retning, og der rapporteres om
lignende foranstaltninger i Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Grækenland, Italien,
Spanien og Tjekkiet.
4
5
6
7
8
Ikke mindst med betænkningen fra afdøde Willi Piecyk, MEP: A6-0163/2008 (Transport- og
Turismeudvalget).
CdR 22/2008 endelig, vedtaget den 9. april 2008.
CdR 416/2008 endelig, vedtaget den 17 juni 2009.
EUT 2008/C 211/07.
KOM(2008) 395 endelig af 26.6.2008.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0005.png
2.3. Regionerne
Kystregionerne har været partnere i IMP fra begyndelsen. De er også bedst placerede til at
afgøre, hvad der kræves for at gennemføre politikken lokalt og på hvert enkelt
vandområdeplan. De har ligeledes udvist stor evne til at samarbejde med deres nationale
myndigheder og med regioner fra andre medlemsstater for at fremme integrerede løsninger på
havrelaterede spørgsmål. Konferencen af Perifere Kystregioner (CPMR), der samler omkring
160 europæiske regioner, følger nøje udviklingen i handlingsplanen gennem det regelmæssige
arbejde på møder i Aquamarina-arbejdsgruppen, der blev oprettet til at fremme IMP-
foranstaltninger på regionalt plan.
Følgende tre større tiltag bør nævnes i denne forbindelse:
- de første regionale handlingsplaner for integreret havpolitik – havplanen for Asturias
9
og
havplanen for Schleswig-Holstein
10
- kystcharter for Bretagne af 29. april 2009
11
- atlasset "Channel Spaces — A world within Europe"
12
af Arc Manche, november 2008, er et
eksempel på bedste praksis i dokumentationen af tværnationale maritime forbindelser.
Kommissionen er bekendt med, at andre regioner følger innovative integrerede
fremgangsmåder for kyst- og havforvaltning og støtter dem fuldt ud.
2.4. Interesseparterne
Lige siden deres overvældende reaktion på høringen i 2006 har interesseparterne medvirket til
udarbejdelsen af EU's integrerede havpolitik. Aktører fra regionerne, erhvervslivet og
ngo'erne var de første, der kæmpede for at samle alle EU-politikker vedrørende have,
maritime sektorer og kystregioner. Deres bidrag har været grundlaget for innovative ideer og
redskaber.
Det ovennævnte CPMR, De Maritime Industriers Forum
13
– MIF, der i øjeblikket
repræsenterer 25 maritime handelssammenslutninger, og det europæiske netværk af maritime
klynger
14
har været aktive støtter af EU's IMP. De større miljø-ngo'er deltager ligeledes aktivt
i IMP-processen.
Interessepartskonferencen 'Europas maritime dag' er blevet en årligt tilbagevendende
begivenhed, hvor de forskellige grupperinger har en yderst produktiv meningsudveksling
15
.
Kommissionen vil fortsat tilstræbe en stigende inddragelse af interesseparterne i denne
begivenhed. Samtidig vil interesseparterne blive tilskyndet til igen af afholde decentraliserede
begivenheder omkring den europæiske maritime dag den 20. maj for at fremhæve nationale,
regionale og lokale bidrag til IMP.
9
10
11
12
13
14
15
Jf. "inforegio panorama", nr. 23, september 2007, ISSN 1608-389X
Landesinitiative Zukunft Meer, jf. http://www.schleswig-holstein.de
Charte des espaces côtiers Bretons, jf. http://www.bretagne.fr/
'Espace Manche : un monde en Europe', jf. http://www.arcmanche.com
Jf. http://www.mif-eu.org.
http://www.european-network-of-maritime-clusters.eu/
Alt om 'Europas maritime dag' 2009 kan læses her:
http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/maritimeday/index_en.html
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0006.png
Der er for nylig set meget opmuntrende tegn på, at IMP-interesseparter opretter deres egne
mere permanente udvekslingsstrukturer. Forskningssamfundet, de regionale organisationer, de
maritime industrier og miljøorganisationerne har normalt deres egne midler og veje til at tale
med EU-institutionerne, men en offentlig dialog mellem de forskellige interessegrupper hørte
til sjældenhederne. Kommissionen ønsker at udbygge støtten til, at interesseparterne selv
varetager dialogen på tværs af sektorerne.
3.
TVÆRSEKTORIELLE REDSKABER
I blåbogen blev behovet for tværsektorielle redskaber som støtte for IMP fastlagt; der drejer
sig om: maritim fysisk planlægning, integreret overvågning og opbygning af en marin
videnbase. Udviklingen af disse tre redskaber er skredet godt frem, og der er allerede
konstateret nogle vigtige resultater.
3.1. Maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning
En udvidelse af aktiviteterne på Europas have medfører større konkurrence om det
begrænsede havareal. Maritim fysisk planlægning er et nøgleinstrument til afbalancering af de
sektorbestemte interesser og til at opnå en bæredygtig anvendelse af havets ressourcer med en
økosystembaseret tilgang som det fundamentale princip. Det er en proces, der giver en stabil,
pålidelig og målrettet planlægningsramme for offentlige myndigheder og interesseparter til at
koordinere deres bestræbelser og optimere anvendelsen af havarealet til fordel for den
økonomiske udvikling og havmiljøet.
Kommissionen vedtog i 2008 "Køreplan for maritim fysisk planlægning: opstilling af fælles
principper i EU"
16
. Den indeholder 10 hovedprincipper og søger at drøfte udviklingen af en
fælles tilgang blandt medlemsstaterne ved at tilskynde dem til at gennemføre maritim fysisk
planlægning på nationalt og på europæisk plan.
Interesseparter fra alle relevante maritime sektorer tilsluttede sig de 10 hovedprincipper, som
de fandt hensigtsmæssige, vidtrækkende og et vigtigt grundlag for udvikling af maritim fysisk
planlægning på europæisk plan i drøftelser tilrettelagt af Kommissionen i 2009
17
.
Kommissionen lancerede ligeledes to forberedende tiltag i Østersøen (som led i EU's strategi
for Østersøregionen) og i Nordsøen/Nordøstatlanten, der sigter mod at udvikle
grænseoverskridende samarbejdsaspekter af maritim fysisk planlægning, såvel som en
undersøgelse af potentialet for maritim fysisk planlægning i Middelhavet og de økonomiske
fordele ved maritim fysisk planlægning.
Efter henstillingen i Kommissionens blåbog om at oprette et system for udveksling af bedste
praksis inden for udvikling af integreret kystforvaltning lancerede Kommissionen i 2009 et
støtteprojekt, der skulle tilskynde til deling af bedste praksis og fremme en effektiv integreret
kystforvaltning
18
. Rådet undertegnede ved udgangen af 2008 protokollen om integreret
kystforvaltning under Barcelonakonventionen.
3.2 Integreret havovervågning
16
17
18
KOM(2008) 791 endelig af 25.11.2008.
http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/spatial_planning_en.html#6.
http://ec.europa.eu/environment/iczm/ourcoast.htm.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0007.png
Integreret maritim overvågning skal føre til mere effektive operationer til søs og mindske
driftsomkostningerne. De mulige besparelser på EU-plan er betydelige i betragtning af det
voksende behov for at detektere, spore, opspore og begrænse ulovlige aktiviteter til søs samt
at forebygge ulykker til søs, detektere ulovlige olieudslip, overvåge fiskeaktiviteter og
beskytte miljøet.
Hidtil har Kommissionen udarbejdet detaljerede oversigter over forskellige nationale,
regionale og europæiske tiltag vedrørende integreret maritim overvågning
19
, fuldendt en
undersøgelse af juridiske og forskriftsmæssige aspekter af integreret maritim overvågning og
sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur og EU's Militærstab gjort status efter en
anmodning fra Rådet (forsvarsministrene)
20
. Det har også lanceret to indkaldelser af forslag
med et budget på 5,7 mio. EUR
21
til pilotprojekter for integreret overvågning, der fremmer et
tættere samarbejde mellem nationale myndigheder i Middelhavet og i Nordsøen.
Disse foranstaltninger har i betydelig grad styrket den interne koordinering blandt
Kommissionens tjenestegrene og med medlemsstaterne om dette følsomme emne.
Meddelelsen: "Integrering af havovervågningen i Den Europæiske Union"
22
bygger på det
hidtidige arbejde og udstikker de vejledende principper for etableringen af en fælles ramme
for informationsudveksling for EU's havpolitiske område baseret på eksisterende og nye
overvågningskapaciteter, herunder de præ-operationelle GMES-tjenester. Det er nødvendigt at
oprette omfattende konsultationer mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at omsætte
disse principper til en politik.
3.3. Opbygning af en marin videnbase
Der bliver ingen havpolitik uden egentlig information og viden om Europas have og kyster.
Den marine viden er i øjeblikket meget spredt og omkostningsineffektiv. Det europæiske
havobservations- og havdatanetværk (Emodnet) tilsigter, som annonceret i blåbogen, at
mindske usikkerheden omkring vores viden om havene såvel som omkostningerne for dem,
der anvender marine data. De allerede eksisterende databaser og observeringsprogrammer
skal vurderes, hvad angår dækning, detailopløsning og dataindsamlingshyppighed. Data fra
forskellige kilder burde samles på en overordnet og kompatibel måde og stilles til rådighed
som et redskab til bedre forvaltning. Der er væsentlige forberedende foranstaltninger på vej til
at samle datalag for hydrografi, geologi, biologi og kemi på havområdeplan. Kommissionen
har gennem det statistiske kontor indsamlet socioøkonomiske havdata og fastlagt en række
analytiske udfordringer.
Det europæiske havatlas-projekt skal gøre offentligheden generelt mere opmærksom på
havrelaterede spørgsmål.
4.
NØGLEFORANSTALTNINGER I SEKTORPOLITIKKER
Handlingsplanen indeholdt sektorbestemte foranstaltninger på alle havrelevante
indsatsområder, såsom transport, miljø, energi, industri, beskæftigelse, forskning, fiskeri,
forbindelser udadtil m.fl. Der er blevet lagt særlig vægt på en integreret tilgang og på at forstå
19
20
21
22
SEK(2008) 2337.
COSDP 949, PESC 1366.
Indkaldelse af forslag MARE/2008/13 og 2009/04.
KOM(2009) 538 af 14.10.2009 og SEK(2009) 1341.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0008.png
forbindelserne mellem de forskellige sektorpolitikker, finde synergi og mindske
tværsektorielle uoverensstemmelser. Hvad angår nogle bestemte sektorpolitikker, er der
blevet iværksat nogle vigtige tiltag med integrering som det overordnede element.
Gennemførelsen heraf vil i de nærmeste år blive direkte relevant for udviklingen af
tværgående tilgange i forbindelse med IMP. To vigtige tilfælde bør fremhæves:
Strategien for havforskning og maritim forskning
23
er den første europæiske strategi
overhovedet, der fremmer havforskning. Denne strategi er en banebrydende indsats for at
gennemføre det europæiske forskningsrum, der skal fremme videnskabelig topkvalitet og
udvikle skelsættende innovationer både gennem bedre integrering af igangværende forskning
og ved at udvikle nye kapaciteter på tværgående forskningsområder. Denne integrerede
forskningsstrategi skal hjælpe nøglesektorerne i den maritime økonomi, fra energi til shipping
og fra de nye blå bioteknologier til målene for EU's miljøpolitik.
Rammedirektivet om havstrategi
24
, der udgør miljøsøjlen i IMP, kræver, at medlemsstaterne
opnår god miljøtilstand i deres havområder inden 2020 for således at beskytte det
ressourcegrundlag, som havrelaterede økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter afhænger
af. Gennemførelsen af dette direktiv vil drage nytte af den videre udvikling af tværgående
IMP-redskaber, såsom maritim fysisk planlægning og Emodnet, medens de forskellige
nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen, såsom den samfundsøkonomiske analyse af
menneskets havrelaterede aktiviteter, der skal gennemføres i 2012 og med jævne mellemrum
derefter, yderligere vil underbygge den videre udvikling af IMP. I nær tilknytning til
rammedirektivet om havstrategi har den fælles fiskeripolitik også integreret
økosystemtilgangen som det overordnede princip. Hvad de globale fællesområder angår, har
EU indtaget førerstillingen med en politik på globalt plan og har vedtaget en forordning om
beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige
virkninger
25
.
Ud over disse integreringsfremskridt inden for nogle sektorpolitikker er det desuden lykkedes
Kommissionen at forbedre koordineringen og udviklingen af en mere strategisk tilgang til
stort set alle sektorpolitikker, hvilket forventes at få en varig positiv virkning, og som fortsat
vil blive videreudviklet.
Kommissionen vedtog således den 13. november 2008 en meddelelse om offshore-
vindkraft
26
, der fastlægger de udfordringer, der skal tages op for at udnytte Europas offshore-
vindkraftpotentiale. Her vil bidraget fra maritim fysisk planlægning udgøre et nøgleelement
for en bæredygtig udvikling af offshore-energi.
Rådet gav i konklusionerne om integreret havpolitik den 8. december 2008 udtryk for sin
tilfredshed med meddelelsen, som den betegnede som et vigtigt bidrag til integreret
havpolitik, men det anførte dog, at det er nødvendigt at arbejde videre med de andre
vedvarende offshore-energikilder, såsom bølge-, tidevands- og havstrømsenergi
27
.
EU's støtte fra samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 gives til vigtige programmer
med en tydelig maritim dimension i f.eks. de græske øer og Østersøen.
23
24
25
26
27
KOM(2008) 534 endelig af 3.9.2008.
Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008.
Forordning (EF) nr. 734/2008, EUT L 201 af 30.7.2008, s. 8.
KOM(2008) 768 endelig af 13.11.2008.
Punkt 8 i Rådets dokument 16503/1/08 Rev 1 af 5.12.2008.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0009.png
Samhørighedspolitikkens programmer støtter desuden alle randregioner med betydelige
støttemuligheder for havrelaterede foranstaltninger.
EU's søtransportstrategi for 2009-2018
28
fremlægger hovedmålene for det europæiske
søtransportssystem for de kommende år. Den fastlægger de nøgleområder, hvor en EU-indsats
vil styrke sektorens konkurrenceevne, samtidig med at den fremmer kvalitetsshipping og
forøger de sikkerheds-, samfunds- og miljømæssige resultater.
Af særlig betydning i denne sammenhæng er meddelelsen og handlingsplanen med henblik på
etablering af et europæisk søtransportområde uden barrierer
29
. De forelagte foranstaltninger,
der hovedsagelig vedrører told og sundheds/hygiejnekontrol, kræver et omfattende
tværgående samarbejde. Foranstaltningerne vil forenkle og fremskynde de administrative
procedurer for søtransport mellem havne beliggende i EU og udvide det indre marked til
søtransport inden for EU. Det skulle sætte skub i nærskibsfarten i Europa og skabe nye
muligheder for vækst og beskæftigelse.
For at forbedre arbejdsbetingelserne for søfarende blev elementer af konventionen om
søfarendes arbejdsforhold indarbejdet i fællesskabslovgivningen
30
. Kommissionen har
ligeledes arbejdet på igen at undersøge, om søfartssektorerne fortsat bør være undtaget fra den
europæiske social- og arbejdsmarkedslovgivning på visse punkter.
Den integrerede havpolitik har også tydeligt medvirket til at øge koordineringen i mange
andre EU-relevante politikker, herunder for sikkerhed til søs og i havne; fremme af maritime
klynger; støtten til Europas skibsværfter og skibsudrustningssektor, som det omtales i
'LeaderSHIP 2015-processen'; udviklingen af bæredygtig kyst- og havturisme og strategien
for tilpasning til klimaændringer.
Andre havrelaterede sektortiltag, som Kommissionen har foreslået, såvel som en række af
Kommissionens dokumenter, der ikke direkte vedrører havet, men som dog klart har en
maritim dimension, er nævnt i Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager denne
statusrapport
31
.
Denne Kommission har kort sagt ikke kun sigtet mod at udvikle både tværgående og
sektorbestemte foranstaltninger til støtte for en bæredygtig vækst i kystområder og maritime
sektorer. Den har også prioriteret højt at gennemføre en mere strategisk og integreret tilgang
til havrelateret sektorpolitik, der forventes at få en varig positiv virkning, og som fortsat vil
blive videreudviklet.
5.
REGIONALE STRATEGIER
Europas havområder er utrolig forskelligartede. Deres økosystemer og økonomier er blevet
formet af meget forskellige geografiske, klimatiske, historiske, politiske og menneskelige
påvirkninger. De brede principper, IMP er baseret på, er de samme alle steder, og
gennemførelsen af politikken kræver, at de omsættes til målrettede strategier og specifikke
foranstaltninger, der er skræddersyede til hvert havområdes særlige forhold og aspekter.
Kommissionen har derfor valgt en havområdetilgang for gennemførelsen af IMP, hvis
28
29
30
31
KOM(2009) 8 endelig af 21.1.2009.
KOM(2009) 10 endelig af 21.1.2009.
Direktiv 2009/13/EF.
SEK(2009) 1343.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0010.png
fundamentale forudsætning er, at hver enkelt havregion er unik og derfor kræver individuel
opmærksomhed, der afvejer anvendelserne heraf på en bæredygtig måde. Tilsvarende er de
miljømæssige aspekter af Europas forskelligartede have også et hovedelement i havstrategi-
rammedirektivet, der anerkender forskellige havregioner.
Udbygningen af samarbejdet inden for disse havregioner er derfor nøgleelementet, hvis
gennemførelsen af IMP skal lykkes.
Hidtil har Kommissionen fremsat forslag om regionale tilgange for den arktiske region og
Middelhavet, og der er blevet lanceret en strategi for Østersøen.
Der blev således i meddelelsen om "Den Europæiske Union og den arktiske region"
32
fremsat
specifikke forslag til at beskytte og bevare den arktiske region i harmoni med dens
befolkning, fremme bæredygtig ressourceudnyttelse og forbedre multilateral forvaltning.
Kommissionen har til hensigt at øge inputtet til Det Arktiske Råd og udbygge dialogen med
de arktiske stater og de berørte interesseparter.
I juni 2009 foreslog Kommissionen en EU-strategi for Østersøområdet
33
. Det drejer sig om
den første EU-makroregionale strategi, der omhandler miljøspørgsmål, energi- og
transportaspekter, det økonomiske vækstpotentiale samt sikkerhed til søs og
skibsfartssikkerhed. Strategien udgør med den fremtrædende maritime dimension og
integrerede tilgang det første vigtige skridt i retning af en regional gennemførelse af IMP i
Østersøområdet. Den vil hjælpe med til at finde svar på udfordringerne i regionen, ikke kun
gennem en udbygget intern koordination i medlemsstaterne, men også gennem
grænseoverskridende netværker og samarbejde med Rusland.
I Kommissionens meddelelse om Middelhavet
34
foreslås der måder og veje til at etablere en
integreret havpolitik under hensyntagen til regionens komplekse politiske forhold.
Middelhavet, der er et halvlukket hav med tætbefolkede kyster, kan kun forvaltes gennem
øget dialog og samarbejde blandt EU-medlemsstater og kyststater, der ikke er i EU. I
meddelelsen foreslås der muligheder for at forbedre forvaltningen af maritime anliggender og
sikre en mere omfattende inddragelse af kyststaterne i forvaltningen af havarealet.
6.
FREMTIDEN OG VISIONERNE
De sidste to år har bekræftet, at IMP er en yderst lovende politik, der giver et væsentligt
bidrag til vækst, beskæftigelse og miljømæssig bæredygtighed i og uden for Europas
kystområder. På trods af sin unge alder har denne EU-politik allerede ændret den måde,
hvorpå Europa varetager aktiverne i hav- og kystområder.
Efter tre års intense forhandlinger er det absolut nødvendigt at holde gang i bevægelsen for at
løse de væsentlige mellem- og langsigtede problemer omkring miljøbeskyttelse og økonomisk
vækst og velvære. De akkumulerede virkninger af klimaændringerne og den økonomiske
krise mærkes i særlig høj grad i den maritime verden: havene er afgørende for klimaet, og de
maritime industrier har været afgørende for globalisering og fremgang. Det er derfor vigtigt at
frigøre det maritime Europas økonomiske potentiale, optimere regeringernes bestræbelser på
32
33
34
KOM(2008) 763 endelig af 20.11.2008.
KOM (2009) 248 og SEK (2009) 712 af 10. 6.2009.
"En integreret havpolitik for en bedre forvaltning i Middelhavsområdet", KOM(2009) 466 endelig af
11.9.2009.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
havene og yderligere undersøge mulighederne for synergi, der kan give økonomisk vækst og
miljømæssig stabilitet til gensidig fordel.
Kommissionen mener, at disse målsætninger bedst vil kunne nås med en kombination af
fremskridt på seks strategiske områder.
Integreret havforvaltning
skal fremmes yderligere. De fremskridt, der er gjort de seneste år,
skal omsættes til effektive integrerede strukturer på alle styringsniveauer. EU-institutionerne,
medlemsstaterne og kystregionerne har et særligt ansvar med hensyn til at sikre en tidlig
politisk integration og til at vedtage samordnede, fælles dagsordner for maritime anliggender
og yderligere modarbejde den fremherskende tankegang med isolerede sektorpolitikker.
Inddragelsen af interesseparter i udformningen af havpolitik burde ligeledes permanent holdes
i hævd i forvaltningsstrukturerne. Det skulle også føre til en intensiveret dialog mellem EU,
medlemsstaternes regeringer og kystregioner, der ofte ligger inde med den ekspertise, der er
nødvendig for en integreret tilgang til maritime anliggender. Af samme grund burde man
støtte oprettelsen af et tværsektorielt forum, hvor interesseparterne kan drøfte maritime
anliggender.
Tværgående indsatsredskaber
er yderst vigtige for at fremme den økonomiske udvikling,
miljøovervågningen, sikkerheden og håndhævelsen af lovene på Europas have. Maritim fysisk
planlægning kombineret med en stadig voksende marin viden kan især løse op for betydelige
økonomiske investeringer og drastisk forbedre den måde, hvorpå vi forvalter havarealerne og
bevarer deres økosystemer. Det skal være et redskab, der anvendes i praksis på alle relevante
forvaltningsniveauer, også sammen med de relevante mekanismer til at sikre fælles
beslutningstagning i forbindelse med grænseoverskridende investeringer. Integreringen af
havovervågning rummer muligheden for at gøre en forskel med hensyn til den måde, hvorpå
væsentlige politiske mål, såsom bekæmpelse af illegal immigration, sikring af
handelsskibsfart og beskyttelse af naturressourcer, gennemføres af de nationale myndigheder.
Medlemsstaterne og Kommissionen skal fortsat arbejde sammen om disse emner, for at de
processer, der er blevet sat i værk i de sidste to år, kommer til at bære frugt.
Fastlæggelse af grænserne for bæredygtigheden
af de menneskelige aktiviteter, der
påvirker havmiljøet i årene fremover, vil inden for rammerne af havstrategi-rammedirektivet
give klarhed og udgøre en platform for en positiv udvikling af alle maritime aktiviteter med
behørig hensyntagen til deres kumulative virkninger. Gennemførelsen af dette direktiv vil
derfor forblive en væsentlig målsætning for IMP, der også skulle udvikle det nødvendige
samarbejde mellem alle relevante sektorer og tjenester med henblik herpå, herunder bl.a.
mellem marin videnskab og marin miljøpolitik.
Havområdestrategier
er nøglen til en vellykket gennemførelse af IMP. Der er her, at
politikkens prioriteter og redskaber kan tilpasses de specifikke geografiske, økonomiske og
politiske forhold i hver enkelt større havregion. Samarbejde med og blandt medlemsstater og
regioner, der er fælles om et havområde, er et altafgørende element for succes, der om
nødvendigt bør ledsages af en egentlig dialog med de tredjelande, der sammen med EU er
fælles om et havområde. En indsats i en del af et havområde kan også være nyttig til at opnå
gode resultater og bedste praksis.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449190_0012.png
IMP's internationale dimension
35
kræver ligeledes større opmærksomhed, som det fremgår
af en specifik meddelelse herom, der offentliggøres sammen med denne statusrapport. Europa
må gå forrest for at forbedre den globale havforvaltning, som det er tilfældet, når det drejer
sig om piratvirksomhed eller ødelæggende fangstmetoder. Kommissionen har til hensigt at
udbygge dialogen med et begrænset antal større maritime partnere og udvide deltagelsen i
internationale fora og uformelle processer.
Gennemførelsen af IMP burde på baggrund af den nuværende økonomiske afmatning lægge
fornyet vægt på bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og innovation.
Således bør
EU fremover undersøge mulighederne for synergi mellem den europæiske energipolitik og
IMP, fremme energiproduktion fra havet, herunder vedvarende energikilder, og anvende havet
mere til energitransport gennem rørledninger, i undervandsnet og med fartøjer. Det vil også
blive nødvendigt yderligere at forbinde EU's klimapolitik med IMP gennem udvikling af en
strategi for tilpasning til klimaændringer i kyst- og havområder med det sigte at beskytte
kystinfrastrukturer og bevare havets biodiversitet. Som led i den igangværende debat
vedrørende territorial samhørighed er det vigtigt at sikre, at der fuldt ud tages hensyn til hav-
og kystområder.
EU vil også skulle fremme bedre søtransport for at nå frem til en samordnet modalitet,
gennemføre begrebet med 'sømotorveje' og forbedre EU-programmet for nærskibsfart. Stadig
med den økonomiske udvikling af maritime aktiviteter for øje vil det være nødvendigt at finde
veje og midler til yderligere at stimulere maritim beskæftigelse og investering i shipping
under EU-flag og fortsat søge at fremme renere skibe. Støtte til innovation og forskning inden
for skibe med ringe eller endog ingen emissioner vil selvfølgelig forsætte med at indgå i
Fællesskabets indsats for den strategisk vigtige skibsbygningssektor. EU kan på denne måde
give de europæiske skibsværfter og skibsudrustningsindustrier et konkurrencemæssigt
teknologisk forspring i forhold til verdens andre regioner og gøre søtransport – navnlig langs
Europas kyster – sikrere og mere forsvarlig.
Sluttelig kan nævnes, at Kommissionen er ved at undersøge de fremtidige finansieringsbehov,
som IMP-relaterede foranstaltninger kunne indebære, i forbindelse med de overordnede
overvejelser angående de næste finansielle overslag.
Kommissionen har til hensigt i 2010 at udarbejde et dokument med detaljerede projekter og
tiltag med henblik på yderligere at udvikle de ovennævnte seks strategier efter høringer af
interesseparterne.
35
"Udvikling af den internationale dimension i EU's integrerede havpolitik", KOM(2009) 536 endelig af
14.10.2009.
DA
12
DA