Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009
KOM (2009) 0558
Offentligt
1449207_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.10.2009
KOM(2009) 558 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk
udvikling i 2008
{SEC(2009)1380}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Denne årsrapport dækker udviklinger og aktiviteter i 2008. Den er udarbejdet i medfør af
artikel 173
1
i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionen indeholder mere detaljerede oplysninger
og et statistisk bilag. De væsentligste kapitler handler om aktiviteter og resultater fra 2008
samt om forskning og teknologisk udvikling (FTU) i Den Europæiske Unions medlemsstater.
2.
P
OLITISKE UDVIKLINGER
:
DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM
(ERA)
Forskning har været hjørnestenen i Lissabonstrategien siden dens iværksættelse i 2000.
Fællesskabets forskningspolitik understøtter den europæiske industris konkurrenceevne og
fremmer udviklingen af andre fællesskabspolitikker, hvilket gør den til et afgørende
politikområde i indsatsen for at håndtere de udfordringer, som Europa står over for. Med den
vellykkede gennemførelse af det andet år af det syvende rammeprogram (FP7) og de fortsatte
fremskridt hen imod det europæiske forskningsrum er de overordnede mål for Fællesskabets
forskningspolitik nået.
Det vigtigste mål for Fællesskabets forskningspolitik er fortsat højere forskningskvalitet og
større socioøkonomisk relevans. Dette mål skal nås ved at gøre det europæiske forskningsrum
mere åbent og attraktivt med det formål at virkeliggøre den femte frihed (fri bevægelighed for
viden) samt ved at øge det internationale samarbejde inden for videnskab og teknologi og
skabe tættere relationer med nabolandene. Opbygning af strategiske forbindelser mellem
medlemsstaterne er fortsat et af de væsentligste værktøjer til at nå disse mål.
Hvis der ikke investeres mere i forskning og udvikling af et europæisk forskningssystem i
verdensklasse, vil det koste dyrt for fremtidige generationer og sætte vores velfærd på spil.
Statistikker for F&U-investeringer
2
afslører en fortsat kløft mellem EU og USA, idet EU’s
F&U-intensitet stagnerer med 1,84 % af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er langt
lavere end USA's 2,61 %.
Øgede offentlige investeringer i F&U er særlig relevant under den nuværende finansielle og
økonomiske krise, da det kan hæmme opsvinget i en tid, hvor erhvervslivets F&U-budgetter
er under pres. Samtidig bør de politiske beslutningstagere sikre, at private virksomheders
investeringer i F&U ikke fortrænges, og at konkurrenceforvridning på grund af offentlige
investeringer i F&U begrænses mest muligt. Selvom det er vanskeligt at forudsige virkningen
af den nuværende økonomiske nedgang, er en strukturreform af F&U-politikken stadig af
afgørende betydning for at begrænse følgerne af krisen og konsolidere opsvinget. F&U var
derfor en væsentlig del af den økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd
vedtog på sit møde i december 2008. Kommissionen stillede bl.a. forslag om tre store
offentlig-private partnerskaber i bilsektoren ("initiativ for grønne biler i Europa"), i
1
2
Ved hvert års begyndelse forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som
navnlig omhandler de aktiviteter, der er gennemført det foregående år inden for forskning og
teknologisk udvikling og resultatformidling, samt om arbejdsprogrammet for det igangværende år.
Jf.
http://ec.europa.eu/research/era/pdf/key-figures-report2008-2009_en.pdf
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0003.png
byggesektoren ("europæisk initiativ for at skabe energieffektive bygninger") samt for at øge
brugen af teknologi i fremstillingsindustrien ("et initiativ vedrørende fremtidens fabrikker")
3
.
Den 30. maj 2008 iværksatte Rådet (konkurrenceevne) Ljubljanaprocessen, der primært sigter
mod at forbedre forvaltningen af forskningspolitikkerne i hele EU med henblik på
gennemførelsen af det europæiske forskningsrum, ERA
4
. Denne proces danner grundlaget for
at inddrage alle relevante forskningsaktører under gennemførelsen af fem specifikke politiske
ERA-initiativer, som blev igangsat i 2008 (se afsnit 3.1).
Rådet (konkurrenceevne) vedtog på sit møde den 2. december 2008 en langsigtet vision for
det europæiske forskningsrum i 2020
5
. Denne vision, som er en nøglereference for fremtidige
aktioner, indeholder en plan for et fuldt flyvefærdigt europæisk forskningsrum i 2020, hvor
der sikres attraktive betingelser for forskning og investering i F&U-intensive sektorer i
Europa gennem en optimering af konkurrence, samarbejde og koordinering inden for
forskning.
Virkeliggørelsen af den "femte frihed", som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2008
6
, er
hjørnestenen i visionen om det europæiske forskningsrum. Med den femte frihed skabes der
fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi i Europa. I denne
sammenhæng er det væsentligt at fjerne hindringer og indføre nye incitamenter for at fremme
denne bevægelighed, men det er ligeledes vigtigt at revurdere de aspekter i de forskellige
fællesskabspolitikker, der har indflydelse på forskning og viden.
3.
3.1.
F
ÆLLESSKABETS INDSATS FOR FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING
Politiske resultater
På sit forårsmøde i 2008 iværksatte Det Europæiske Råd den anden cyklus af den revurderede
Lissabonstrategi og bekræftede igen, at forskning og viden er en af de fire prioriteringer
6
.
Yderligere fremskridt mod at opfylde EU's F&U-intensitetsmål og det europæiske
forskningsrum blev udtrykkeligt fastlagt som et indsatsområde.
I Ljubljanaprocessen omsættes et politisk engagement på højt niveau og en overordnet styring
af det europæiske forskningsrum til konkrete fremskridt gennem fælles aktioner og
bæredygtige partnerskaber mellem medlemsstaterne. I denne sammenhæng blev der i 2008
iværksat fem ERA-initiativer efter debatten og høringen om grønbogen fra 2007 om det
europæiske forskningsrum
7
:
– For at fremskynde indførelsen af et ægte arbejdsmarked for forskere vedtog Kommissionen
en meddelelse om "Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: et europæisk partnerskab
for forskere"
8
. Denne proces er nu iværksat.
– For at øge udnyttelsen af offentligt finansierede forskningsresultater vedtog Kommissionen
en henstilling og en adfærdskodeks for universiteter og andre offentlige
3
4
5
6
7
8
KOM(2008) 800.
Jf. dok. 10231/08.
Jf. dok. 16767/08.
Jf. dok. 7652/08.
KOM(2007) 161.
KOM(2008) 317.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0004.png
forskningsorganisationer om intellektuel ejendomsret i forbindelse med videnformidling
9
.
Der er nedsat en arbejdsgruppe under EU’s Udvalg for Videnskabelig og Teknisk
Forskning (CREST)
10
og et dedikeret forum, der skal støtte gennemførelsen af
henstillingen og adfærdskodeksen.
– Der er vedtaget en meddelelse om fælles programmering
11
af offentlige
forskningsprogrammer. Under Rådet blev der oprettet en midlertidig gruppe på højt plan
for fælles programlægning, som skal udvælge de forskellige temaer. Der arbejdes løbende
med et fælles initiativ inden for neurodegenerative sygdomme, især Alzheimer
("Alzheimer-initiativet") under medlemsstaternes ledelse.
– Kommissionen har vedtaget et forslag til EF-rammebestemmelser for en europæisk
forskningsinfrastruktur
12
. Målet er at skabe skræddersyede rammebestemmelser, som skal
gøre det lettere for medlemsstaterne i fællesskab at etablere og drive store europæiske
forskningsanlæg.
– Der er vedtaget en strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om videnskab
og teknologi, som understreger vigtigheden af at udvikle partnerskaber mellem
medlemsstaterne og Kommissionen for at styrke koordineringen og skabe synergieffekt i
F&U-samarbejdet med resten af verden
13
. De større globale udfordringer øger behovet for
en ny tilgang til internationalt samarbejde inden for videnskab og teknologi, således som
Kommissionen understreger det i meddelelsen.
I juni besluttede Det Europæiske Råd at oprette Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi (EIT) i Budapest, som skal forbedre integrationen mellem de tre ben i
videntrekanten – uddannelse, forskning og innovation. Bestyrelsen består af 18 repræsentanter
fra forskningssektoren, videregående uddannelser og virksomheder. De første viden- og
innovationsfællesskaber (VIF) vil blive udvalgt og igangsat inden udgangen af 2009.
Etableringen i 2008 af de europæiske teknologiplatforme (ETP'er)
14
markerede starten på
gennemførelsen af forskellige former for store offentlig-private partnerskaber, og blandt
resultaterne af deres indsats kan nævnes de fælles teknologiinitiativer (JTI), bidrag til
industrielle initiativer i forbindelse med den strategiske energiteknologiplan
15
og medvirken
til oprettelsen af offentlig-private partnerskaber under den økonomiske genopretningsplan
16
som nævnt ovenfor. En række europæiske teknologiplatforme har ikke begrænset deres
indsats til deres forskningsdagsorden, men også bidraget til det såkaldte lead market-
initiativ
17
.
De eksisterende samarbejdsinstrumenter under FP7 såsom artikel 169-initiativer og JTI'er
18
blev videreudviklet i 2008. Kommissionen vedtog et forslag til et europæisk program for
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Kommissionens henstilling K(2008) 1329.
Jf.
http://www.consilium.europa.eu/crest
KOM(2008) 468.
KOM(2008) 467.
KOM(2008) 588.
Jf. http://cordis.europa.eu/technology-platforms/.
KOM(2007) 723.
KOM(2008) 800.
Jf.
http://ec.europa.eu/enterprise/leadmarket/leadmarket.htm.
JTI'er er offentlig-private partnerskaber om industriel forskning på europæisk plan, der er oprettet i
medfør af traktatens artikel 171.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0005.png
metrologisk forskning under artikel 169
19
, og der blev indgået aftale om både initiativerne
"Længst muligt i eget hjem"
20
og EUROSTARS
21
. Efter vedtagelsen af forordningerne om
oprettelse af de første fire JTI'er
22
i 2007 vedtog Rådet en femte JTI-forordning om
brændselsceller og brint i 2008
23
. Alle fem JTI'er indledte arbejdet i 2008. Arbejdsdokumentet
fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedlagt denne årsrapport, indeholder statistiske
oplysninger om aktiviteterne i 2008 for de fire JTI'er, som blev oprettet i 2007. Dette er den
første rapport om de fremskridt, som disse JTI'er har gjort, og den er udarbejdet i medfør af
artikel 11, stk. 1, i de respektive rådsforordninger.
Under finansieringsfaciliteten med risikofordeling (RSFF) ydes der lån til investeringer i F&U
og innovation med støtte fra det syvende rammeprogram. Det syvende rammeprogram
bidrager med op til en mia. EUR til denne ordning, hvilket sammen med tilsvarende bidrag fra
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) vil gøre det muligt at yde lån på 8-12 mia. EUR. I
2008 undertegnede EIB inden for rammerne af RSFF 16 lån på i alt 1,02 mia. EUR. Siden
iværksættelsen i juli 2007 er der under RSFF ydet lån for i alt 1,48 mia. EUR for perioden
2007-2008.
Det skal bemærkes, at Rådet i december 2008 godkendte oprettelsen af en europæisk facilitet
for ren transport (ECTF) under EIB, hvis formål er at støtte investeringer i F&U og
innovation inden for nedbringelse af emissioner og energieffektivitet i den europæiske
transportindustri. ECTF udgør 4 mia. EUR pr. år og retter sig mod bil-, jernbane-, luftfarts- og
skibsindustrien.
I 2008 blev der under det syvende rammeprogram undertegnet associeringsinstrumenter med
Bosnien-Herzegovina og Montenegro. Forskere fra 39 lande (27 medlemsstater og 12
associerede lande) har nu samme rettigheder og forpligtelser, når de deltager i
forskningsprojekter under FP7. Derudover blev der i 2008 indgået endelig aftale om den
allerede gældende VITEK-samarbejdsaftale med Ægypten, en VITEK-samarbejdsaftale med
New Zealand blev underskrevet, og der blev indledt forhandlinger om en VITEK-
samarbejdsaftale med Jordan (Kommissionen). Derudover blev der indgået en endelig aftale
om den allerede gældende associeringsaftale med Schweiz og Israel (Kommissionen).
På konferencen om den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) i Paris blev den
europæiske energiforskningsalliance (EERA) oprettet. Under SET-planen om europæiske
industrielle initiativer udarbejdes der køreplaner for de respektive teknologier i 2009. EERA
skal sikre, at forskningsagendaen skaber kontinuitet og udgør et stærkt innovativt grundlag for
initiativerne.
I tre meddelelser
24
om ikt fastlægges den brede strategi for ikt-forskning og -innovation i EU.
Strategien er baseret på succeser og erfaringer fra ikt-aktiviteter under rammeprogrammet.
I meddelelserne stilles der forslag om foranstaltninger, som kombinerer efterspørgsels- og
19
20
21
22
23
24
KOM(2008) 814.
EUT L 201 af 30.7.2008, s. 49.
EUT L 201 af 30.7.2008, s. 58.
De fire første JTI'er er: Innovative lægemidler (Rådets forordning (EF) nr. 2008/73,
http://imi.europa.eu),
Clean Sky (Rådets forordning (EF) nr. 2008/71,
http://www.cleansky.eu),
ARTEMIS (Rådets forordning (EF) nr. 2008/74,
http://www.artemis-ju.eu)
og ENIAC (Rådets
forordning (EF) nr. 2008/72,
www.eniac.eu).
Rådets forordning (EF) nr. 2008/521 af 30.5.2008,
http://ec.europa.eu/research/fch
KOM(2009) 116, KOM(2009) 184 og KOM(2009) 108.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0006.png
udbudsstyret behov for innovation, offentlige indkøb af F&U samt offentlig-private
partnerskaber, som skal stå i spidsen for udviklingen af fremtidens internet. Samtidig
indeholder de konkrete forslag til, hvordan man kan samle ikt-forskning og
innovationsbestræbelser for at sikre en bedre koordinering og samle ressourcerne, når det er
nødvendigt.
I meddelelsen "En sammenhængende strategi for europæisk landbrugsforskning"
25
understreger Kommissionen en række centrale initiativer til at håndtere de udfordringer, som
europæisk landbrug står over for. En meddelelse
26
om en europæisk strategi for havforskning
blev også vedtaget i 2008.
Strukturfondene spiller en vigtig rolle i støtten til regionernes gennemførelse af
Lissabonstrategien. De strategiske retningslinjer for Fællesskabets samhørighedspolitik
fokuserer i stigende grad på prioriteringerne i Lissabonstrategien, som også omfatter
forskning. En analyse af alle godkendte operationelle programmer
27
viser, at næsten 25 %
(86 mia. EUR) af midlerne i alle EU's strukturfonde for 2007-2013 forventes afsat til F&U og
innovation
28
.
3.2.
Gennemførelse af rammeprogrammer
Det
syvende rammeprogram (FP7)
udgør med sit samlede budget på over 50 mia. EUR
(Euratoms FP7: 2,7 mia. EUR for 5 år) et vigtigt værktøj, der skal opfylde Europas behov i
henseende til arbejdspladser, konkurrenceevne og bæredygtig udvikling og dermed dække
forskningsbehovene under andre EU-politikker og bevare den førende position i den globale
videnøkonomi.
2008 var det andet år med FP7. Der indkom omkring 14 000 forslag fra over 72 000 ansøgere
efter 55 indkaldelser af forslag. Næsten 2 500 blev godkendt til finansiering.
Der blev nedsat to forvaltningsorganer under FP7. Forvaltningsorganet for Det Europæiske
Forskningsråd (ERCEA)
29
blev oprettet for at gennemføre særprogrammet "Idéer".
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
30
gennemfører dele af FP7-særprogrammerne
"Samarbejde" (temaer om rum og sikkerhed), "Kapacitet" (forskning til fordel for små og
mellemstore virksomheder) og "Mennesker" og skal yde generel støtte
31
i forbindelse med
modtagelse/evaluering af forslag, håndtering af udnævnelsesbreve med ekspertgrupper samt
juridisk og finansiel godkendelse af rammeprogrammets deltagere.
De ti temaer i
samarbejdsprogrammet
afspejler de centrale viden- og teknologiområder, hvor
forskning af højeste kvalitet er særlig vigtig for at forbedre Europas evne til at håndtere
fremtidens udfordringer. I alt blev der indgivet 4 619 forslag i 2008, hvoraf 787 blev godkendt
til finansiering med et samlet ansøgt fællesskabstilskud på over 2,8 mia. EUR. Gennem fælles
eller koordinerede indkaldelser har man tilstræbt at øge tværfaglige aktiviteter og samarbejde
med tredjelande.
25
26
27
28
29
30
31
KOM(2008) 862.
KOM(2008) 534.
Et operationelt program (PO) er en beskrivelse af medlemsstaternes (og/eller regionernes)
prioritetsområder, der får støtte gennem fondene.
Jf.
http://ec.europa.eu/regional_policy/atlas2007/index_en.htm
Jf. http://erc.europa.eu
Jf.
http://ec.europa.eu/research/rea
Med undtagelse af særprogrammet Idéer og Euratom.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0007.png
Under
programmet "Idéer"
blev den første indkaldelse af forslag til støtte til etablerede
forskere (Advanced Grants) offentliggjort i 2008. Der blev indsendt over 2 000 forslag til
denne indkaldelse, og 275 med et samlet ansøgt fællesskabsbidrag på omkring 589 mio. EUR
blev udvalgt.
Under
programmet "Mennesker"
ydes der støtte til en række aktiviteter rettet mod uddannelse
af og etablering af netværk for forskere, karriereudvikling, livslang læring og partnerskaber
mellem erhvervsliv og den akademiske verden. I alt blev der indsendt 4 563 forslag i 2008, og
over 1 200 blev godkendt til finansiering.
Særprogrammet Kapacitet
sigter mod at udvikle de bedst mulige ressourcer og vilkår for
Europas forskersamfund. I alt blev der indgivet 1 659 forslag til de forskellige
programaktiviteter, og 281 blev godkendt til finansiering med et samlet ansøgt
fællesskabsbidrag på omkring 782 mia. EUR.
Under
Euratoms
FP7 blev der indsendt 38 forslag vedrørende nuklear fission og
strålingsbeskyttelse, og 18 blev godkendt til finansiering med et samlet ansøgt
fællesskabsbidrag på omkring 52 mio. EUR.
I 2008 fortsatte Kommissionens Fælles Forskningscenter sine forskningsaktiviteter i
overensstemmelse med de forskellige særprogrammer og bidrog hermed til gennemførelsen af
FP7's direkte foranstaltninger til støtte for europæiske beslutningstagere.
I løbet af 2008 blev retningslinjerne for prøvelsesproceduren revideret. Retningslinjerne for
indgivelse af forslag og de dermed forbundne evaluerings-, udvælgelses- og
tildelingsprocedurer
32
blev også revideret i relation til procedurerne for etiske vurderinger,
håndtering af sikkerhedsfølsomme FTU-foranstaltninger og evalueringsresultater. Endvidere
blev arbejdsprogrammerne
33
til alle særprogrammer under FP7 ajourført i 2008.
Koordineringen af de interinstitutionelle forbindelser til Rådet, Europa-Parlamentet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og også CREST blev sikret.
I løbet af 2008 blev støtteinfrastrukturen i FP7 forbedret på flere måder. Dette omfatter det
første hele driftsår for den centrale evalueringsfacilitet og indførelsen af det fælles
registreringssystem (URF). Der er ligeledes udviklet acceptkriterier, som giver deltagerne i
det syvende rammeprogram ret til at beregne personaleomkostninger på baggrund af
beregninger af gennemsnitlige personaleomkostninger. Desuden er der gjort forberedelser til
at revidere den faste overgangssats på 60 % for indirekte omkostninger.
Der blev i hele 2008 gjort flittig brug af Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og
Udvikling (CORDIS) (16,4 mio. besøg)
34
, hvilket bekræftede dens høje disponibilitet
(97,8 %). Alle forslagsindkaldelser under FP7 blev offentliggjort til tiden.
Brugerundersøgelsen for 2008 viste en høj tilfredshedsgrad, især med Cordis News, FP7-
siderne og de elektroniske nyhedsbreve. Antallet af abonnenter på
research*eu supplements
35
blev fordoblet i 2008, hvilket viser brugernes store interesse for denne publikation.
32
33
34
35
Jf.
ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/fp7/docs/fp7-evrules_en.pdf
Jf.
http://cordis.europa.eu/fp7/find-doc_en.html#workprogrammes
http://cordis.europa.eu
http://ec.europa.eu/research/research-eu/index_en.html
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0008.png
4.
4.1.
MEDLEMSSTATERNE OG DEN ÅBNE KOORDINATIONSMETODE
Den åbne koordinationsmetode bidrager til at opfylde 3 %-målsætningen
I 3 %-handlingsplanen
36
blev den åbne koordinationsmetode fastlagt som et vigtigt værktøj til
at øge EU’s F&U-intensitet hen imod 3 % af BNP ved 2010. Den åbne koordinationsmetode
har siden fungeret efter årlige cyklusser. CREST iværksatte en fjerde cyklus i december 2007
med nedsættelse af CREST-arbejdsgrupper med fokus på universiteter, kompetencecentre
ledet af erhvervslivet, internationalisering af F&U og videreførelse af peer review af det
valgte policy mix for Østrig og Bulgarien
37
.
CREST gennemfører også årligt en gensidig læringsøvelse baseret på de nationale
reformprogrammer inden for rammerne af den reviderede Lissabon-strategi. I 2008 lå fokus
på fremskridt med at opfylde de nationale investeringsmål og på de nationale F&U-strategiers
bidrag til at indføre det europæiske forskningsrum.
OMC-NET-netværket
38
blev udviklet som støtte til gensidig læring og koordinering af de
politiske aktiviteter, der udføres af mere begrænsede grupper i medlemsstaterne og/eller deres
regioner om politiske spørgsmål af særlig relevans for dem. Efter indkaldelse af forslag i
september 2007 blev syv projekter godkendt til finansiering i 2008.
Inden for forskning på landbrugsområdet spiller Den Stående Komité for Landbrugsforskning
(SCAR) en vigtig rolle i koordineringen af landbrugsforskning i hele Europa i tæt samarbejde
med medlemsstaternes repræsentanters netværk om den videnbaserede bioøkonomi.
4.2.
Tendenser for offentlige og private investeringer i forskning
F&U-intensitet
F&U-intensiteten for EU-27 målt som bruttoudgifterne til forskning og udvikling i procent af
BNP var 1,83 i 2007. Selvom de reelle F&U-udgifter steg med 19,6 % i samme periode, er
F&U-intensiteten stagneret, da der var en tilsvarende stigning i BNP.
F&U-intensitetens stabilitet på EU-niveau dækker over en noget mere forskelligartet
udvikling på medlemsstatsniveau. I særdeleshed steg F&U-intensiteten i 17 medlemsstater i
perioden 2000-2007. Til gengæld var der et fald i F&U-intensiteten i de ti resterende
medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Grækenland, Frankrig, Luxembourg, Holland, Polen,
Slovakiet, Sverige og Det Forenede Kongerige – der tilsammen tegner sig for omkring 47,1 %
af BNP i EU-27) i perioden 2000-2007. Det er især i lande med lav F&U-intensitet, bortset fra
Østrig, der har været en betydelig stigning i F&U-intensitet, hvilket viser, at væksten i F&U-
intensitet især har handlet om at nå op på de øvrige landes niveau.
Siden 2005 har alle medlemsstater (bortset fra Bulgarien) fastlagt et nationalt mål for F&U-
intensitet. Disse nationale mål kan afvige fra det overordnede 3 %-mål for EU, afhængig af
hver medlemsstats særlige situation med hensyn til F&U-udgifter. Figur 1 viser de enkelte
medlemsstaters fremgang mod deres egne mål for F&U-intensitet (grå) samt ikke-realiseret
36
37
38
KOM(2003) 226.
Jf.
http://ec.europa.eu/invest-in-research/coordination/coordination01_en.htm
Jf.
http://ec.europa.eu/invest-in-research/coordination/coordination02_en.htm
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0009.png
fremgang (blå). Mange medlemsstater (og EU-27 som helhed) skal således stadig gøre
betydelige fremskridt for at nå deres respektive mål.
Tendenser i F&U-finansiering
39
I 2005 udgjorde de offentlige finansieringer af F&U i EU-27 0,63 % af BNP mod 0,64 % i
2000. Hvis Fællesskabets midler og skatteprovenutab medregnes i dette tal, ville den
offentlige finansiering af F&U nærme sig USA's niveau. Som med den samlede F&U-
intensitet er billedet på medlemsstatsniveau mere dynamisk. 14 medlemsstater øgede den
offentlige finansiering af F&U i perioden 2000-2007. Til gengæld kunne der iagttages en lille
nedgang i Tyskland og Frankrig og en begrænset stigning i Det Forenede Kongerige og
Italien. Disse fire medlemsstater tegner sig for en meget stor del af det samlede offentlige
budget for F&U i EU-27, hvilket forklarer den stagnation, man har kunnet konstatere på EU-
niveau.
F&U finansieret af erhvervslivet tegner sig for 1,00 % af BNP i EU-27, mens tallet ligger
betydeligt højere i USA (1,69 % af BNP) og over dobbelt så højt i Sydkorea (2,43 % af BNP)
og Japan (2,62 % af BNP). Der har kunnet konstateres en kraftig stigning i den private
finansiering af F&U i Japan og Sydkorea mellem 2000 og 2006, hvorimod den faldt i USA i
samme periode.
Som med den samlede F&U-intensitet skal erhvervslivets øgede finansiering af F&U
grundlæggende ses i sammenhæng med udligningen af efterslæbet i medlemsstater med et
lavt udgangspunkt. Dette har ikke været tilstrækkeligt til at øge erhvervslivets samlede
finansiering af F&U i EU.
39
F&U finansieres over fire kilder: nationale virksomheder, nationale myndigheder, andre nationale kilder
og udlandet.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0010.png
Østrig (2,66)
Estland (1,29)
Portugal (1,18)
Spanien (1,27)
Tjekkisk Republik (1,54)
Irland (4) (1,45)
Danmark (2,55)
Litauen (0,82)
Cypern (0,45)
Rumænien (0,53)
Letland (0,59)
Finland (3,46)
Ungarn (0,97)
Italien (1,13)
Tyskland (2,54)
Slovenien (1,45)
Malta (0,59)
Sverige (3,60)
Grækenland (0,57)
UK (1,79)
Luxembourg (1,62)
Bulgarien (5) (0,48)
Frankrig (2,08)
Polen (0,57)
Belgien (1,87)
Nederlandene (1,70)
Slovakiet (0,46)
EU-27 (1,85)
-0,4
-0,2
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
1,6
1,8
Procentpoint
Fremskridt 2000-2007 (2)
Forventet fremskridt 2007-2010 (3)
Kilde: GD Forskning
Data: Eurostat og Medlemsstaterne
Noter:
(1) IT: 2006, EE, IE, AT, FI: 2008.
(2) IT: 2000-2006, EE, IE, AT, FI: 2000-2008, EL: 2001-2007, FR, HU, MT: 2004-2007, SE: 2005-2007.
(3) IT: 2006-2010, UK: 2007-2014, FR: 2007-2012, EL: 2007-2015, EE, IE, AT: 2008-2010, FI: 2008-2011.
(4) IE: Målet for F&U-intensitet fastsat af GD Forskning.
(5) BG har ikke fastsat et mål for F&U-intensitet.
Figur 1: F&U-intensitet – fremskridt mod målene for 2010 (i procentpoint), i parentes: F&U-
intensitet 2007 (1)
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.
Tendenser i forskningspolitikker
I 2008 udviklede de nationale F&U-politikker sig mod mere komplekse og sammenhængende
policy mix, hvor mange medlemsstater fokuserede på gennemførelsen af strategier, mens
andre udviklede nye strategier. Der er en gennemgående tendens til at udvide strategiernes
dækningsområde og ændre de institutionelle rammer for udviklingen af F&U-politikker.
Som en reaktion på den finansielle og økonomiske krise har medlemsstaterne vedtaget
økonomiske genopretningspakker, hvor mange medlemsstater har lagt stor vægt på F&U,
selvom det dog forventes, at det statslige budget i de lande, der er hårdest ramt, vil blive
skåret kraftigt ned, ligesom også virksomhedernes budgetter er under pres. Som direkte støtte
til den private sektor har mange medlemsstater valgt at styrke eksisterende F&U-
skatteincitamenter.
Næsten alle medlemsstater fokuserer på udvikling af højteknologisektorer i deres økonomi.
Mange medlemsstater har nu valgt at koncentrere støtten om vigtige forskningsområder eller
industrisektorer. Denne koncentration kan antage mange forskellige former: tematiske
samarbejdsforskningsprogrammer,
klyngeinitiativer,
specialiserede
tematiske
forskningsinstitutter eller støtte til nye teknologibaserede virksomheder. I en ny tilgang, der
vinder indpas, er koncentrationen af ressourcer baseret på samfundsmæssige udfordringer i
stedet for forskningsområder eller industrisektorer.
Øget kvalitet og effektivitet i det offentlige forskningsgrundlag er fortsat et nøgleaspekt i den
politiske reform af F&U i mange medlemsstater. I denne sammenhæng er en institutionel
omstrukturering af forskningsgrundlaget en løbende proces, ofte drevet af behovet for at sikre,
at offentlig forskning opfylder de højeste internationale standarder.
Det er vigtigt, at de nationale politikere udtrykkeligt tager hensyn til det europæiske
perspektiv i deres politikker for at udnytte fordelene ved synergi og spill over-dynamik. De
instrumenter, der tilbydes under rammeprogrammet, er fortsat de vigtigste værktøjer til
sikring af koordination mellem nationale forskningsprogrammer. Der er stadig kun gjort
begrænsede fremskridt med hensyn til adgang til de nationale forskningsprogrammer, selvom
der dog findes en række eksempler på, at medlemsstaterne har styrket samarbejdet på
bilateralt niveau. Mange medlemsstater er i de sidste år begyndt at udvikle ordninger, som
skal tiltrække topforskere fra udlandet for at styrke deres nationale systemer. Alle
medlemsstater følger og deltager aktivt i Det Europæiske Strategiforum for
Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) og supplerer i nogle tilfælde dette med at udvikle nationale
køreplaner eller forbeholde nationale midler til deltagelse i ESFRI-projekter.
5.
F
REMTIDSUDSIGTER
De ovenfor beskrevne resultater danner baggrund for aktiviteterne i 2009, det tredje år med
FP7 og et år, hvor videreudviklingen af det europæiske forskningsrum for alvor vil tage fart.
Efter iværksættelsen i 2008 af de fem ERA-initiativer vil fokus i 2009 ligge på
gennemførelsen af og yderligere skridt mod virkeliggørelsen af visionen for det europæiske
forskningsrum for 2020. Evalueringen af det sjette rammeprogram, statusrapporten om det
syvende rammeprogram og Det Europæiske Forskningsråds redegørelse udgør vigtige
milepæle mod midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram og gennemgangen af
EU’s finansielle rammer.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449207_0012.png
6.
A
NDRE INFORMATIONSKILDER
Yderligere oplysninger kan findes i Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager denne
rapport. Desuden er følgende informationskilder offentligt tilgængelige:
Årlige overvågningsrapporter for rammeprogrammet og særprogrammerne
Femårlige vurderingsrapporter
Regelmæssige rapporter med nøgletal om forskning, teknologi og konkurrenceevne, der gør
status over Europas situation med hensyn til forskning, videnskab, teknologi og
konkurrenceevne og indeholder oplysninger om fremskridt mod virkeliggørelsen af det
europæiske forskningsrum
Statistik om videnskab og teknologi i Europa (Eurostat)
Undersøgelser og analyser, der er offentliggjort i forbindelse med Fællesskabets
forskningsaktiviteter og -politikker
Praktisk vejledning til EU-støttemuligheder for forskning og innovation
40
De fleste af disse dokumenter kan hentes eller bestilles på følgende websteder:
EUROPA-webstedet:
http://europa.eu/index_en.htm;
CORDIS-webstedet:
http://cordis.europa.eu;
Kommissionens websted for forskning:
http://ec.europa.eu/research;
ERA-webstedet:
http://ec.europa.eu/research/era;
Investing in European research-webstedet:
http://ec.europa.eu/invest-in-research;
ERAWATCH-webstedet:
http://cordis.europa.eu/erawatch;
Webstedet
for
Kommissionens
Generaldirektorat
http://ec.europa.eu/dgs/research/index_en.html;
Webstedet
for
Kommissionens
Generaldirektorat
http://ec.europa.eu/dgs/information_society/index_en.html;
for
for
Forskning:
Informationssamfundet:
for
og
Erhverv:
Energi:
Webstedet
for
Kommissionens
Generaldirektorat
http://ec.europa.eu/dgs/enterprise/index_en.html;
Webstedet for Kommissionens Generaldirektorat
http://ec.europa.eu/dgs/energy_transport/index_en.html;
Eurostats websted:
http://epp.eurostat.ec.europa.eu
for
Transport
Det Fælles Forskningscenters websted:
http://ec.europa.eu/dgs/jrc/index.cfm;
40
Jf.
http://cordis.europa.eu/eu-funding-guide/home_en.html
DA
12
DA