Erhvervsudvalget 2009
KOM (2009) 0586
Offentligt
1449232_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 28.10.2009
KOM(2009) 586 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Digitaliseringsdividenden som kilde til sociale goder og økonomisk vækst
{SEK(2009) 1436}
{SEK(2009) 1437}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Digitaliseringsdividenden som kilde til sociale goder og økonomisk vækst
(EØS-relevant tekst)
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Digitaliseringsdividenden - Det er nu der skal handles ............................................... 3
Skridt på vejen mod et fælles mål ................................................................................ 4
Hastende forholdsregler for at høste de første gevinster.............................................. 6
Foranstaltninger, der kræver en strategibeslutning ...................................................... 7
Udblik mod endnu bedre udnyttelse af digitaliseringsdividenden............................... 9
Konklusion ................................................................................................................. 11
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0003.png
1.
D
IGITALISERINGSDIVIDENDEN
- D
ET ER NU DER SKAL HANDLES
Overgangen fra analog til digital teknik i tv-stationernes jordsendenet i Europa vil frigøre
værdifulde radiofrekvenser, fordi digital sending udnytter ressourcen mere effektivt. Denne
gevinst er blevet kaldt "digitaliseringsdividenden", og den rummer store muligheder for
udbud af en lang række tjenester, for i dette bånd rækker radiosignalerne langt, og udstyret let
kan benyttes indendørs. Det giver Europa en enestående chance for at imødekomme den
stigende efterspørgsel efter radiofrekvenser og ikke mindst benytte dem til at skaffe
landdistrikterne trådløst bredbånd for at slå bro over den digitale kløft, til at stimulere
ibrugtagningen af nye trådløse tjenester, f.eks. næste generation af mobilt bredbånd, og til at
støtte udviklingen af jordbaseret sendevirksomhed. Dermed kan denne gevinst blive et vigtigt
bidrag til Lissabon-målene for konkurrenceevne og økonomisk vækst og til at opfylde vigtige
sociale, kulturelle og økonomiske behov hos EU's borgere.
Frekvenserne fra digitaliseringsgevinsten
1
bliver ledige i hele Europa i løbet af relativt kort
tid, for afviklingen af analogt tv bør være afsluttet i alle medlemsstater senest i 2012
2
. Det er
vigtigt ikke at forpasse denne chance for at sikre en hensigtsmæssig grad af samordning i EU,
der gør det muligt at høste det fulde social og økonomiske udbytte af, at disse frekvenser
bliver ledige, og at tilrettelægge en køreplan for medlemsstater, der går frem i forskellig takt
på grund af forskellige nationale omstændigheder.
Derfor opridser Kommissionen i denne meddelelse en række forslag til en fælles
fremgangsmåde for udnyttelsen af digitaliseringsdividenden i Europa, sådan at der straks kan
gøres fremskridt med de presserende udfordringer, samtidig med at der bliver tid til at
forberede strategiske og mere langsigtede nøglespørgsmål, som der må træffes afgørelse om i
sammenhæng. Der bygges her videre på Kommissionens meddelelse fra 2007 om
digitaliseringsdividenden
3
, som redegjorde for behovet for en sådan fælles strategi, og på
reaktionen på det oprindelige initiativ i Rådets konklusioner
4
og Europa-Parlamentets
beslutning
5
.
Den økonomiske krise har gjort det klart, at det haster at komme videre med disse forslag,
især for at stille tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed for trådløs kommunikation.
Disse teknologier og tjenester udgør i øjeblikket det mest dynamiske led i den teknologiske
innovationskæde, og de er afgørende forudsætninger for yderligere effektivitetsgevinster og
omkostningsbesparelser i økonomien som helhed. Det gør dem til nøglefaktorer for den
økonomiske genrejsning.
Kommissionen har indset, at en bredbåndsbaseret højhastighedsinfrastruktur er en
forudsætning for mange af de udviklinger, der er afgørende for overgangen til en
videnintensiv, kulstoffattig digital økonomi
6
. Den økonomiske genopretningsplan
7
, som Rådet
1
2
3
4
5
6
De opstår i den del af UHF-båndet (470-862 MHz), hvor størstedelen af den jordbaserede
sendevirksomhed foregår.
Fem medlemsstater er allerede gået over til digital sending: Tyskland, Finland, Luxembourg, Sverige og
Nederlandene. Det samme er tilfældet i store dele af to andre medlemsstater: Belgien og Østrig.
KOM(2007) 700, "At drage fuld nytte af digitaliseringsdividenden i Europa: en fælles strategi for
anvendelsen af det frekvensområde, der frigives ved overgangen til digitalt tv".
Rådets konklusioner, 12. juni 2008.
Europa-Parlamentets beslutning af 24. september 2008 [2008/2099(INI)].
Se f.eks. COM(2006)129: Meddelelse fra Kommissionen om "Bredbånd til hele EU".
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0004.png
har tilsluttet sig, har allerede opstillet et mål om at nå op på 100 % bredbåndsdækning mellem
2010 og 2013
8
. Her tilkommer der trådløse anvendelser en nøglerolle, især med at skaffe
trådløst bredbånd til landdistrikter, som ikke kan dækkes helt med kabelinfrastruktur, og med
at stimulere alle kategorier af borgere til at tage mobilt bredbånd til sig. I praksis kan de
nødvendige frekvensressourcer kun fremskaffes ved at tage hul på digitaliseringsdividenden,
for den repræsenterer den bedste og største frekvensressource, der bliver ledig i Europa i
overskuelig fremtid.
Åbningen af frekvenser fra digitaliseringsdividenden for andre tjenester giver ikke mindst
operatører af bredbåndsnet en chance for at skaffe sig værdifulde frekvensressourcer. Det ville
give mulighed for mere effektiv konkurrence om udbud af bredbåndstjenester
9
.
Øges frekvensressourcerne, opstår der også nye innovationsmuligheder. De mest indlysende
muligheder for innovation ligger i tv-området, da digitaliseringsdividenden rummer store
frekvensmængder, som sendevirksomhederne kan bruge til at udvikle deres tjenester. Også i
de serviceorienterede sektorer bliver der rigelige muligheder, der kan byde på betydelige
sociale goder såsom sundhedspleje, e-læring eller digital forvaltning, e-tilgængelighed og på
områder, hvor små og mellemstore virksomheder kan drage fordel af bedre adgang til
økonomien.
Ifølge en nylig kommissionsundersøgelse
10
vil en passende koordinering af frekvenserne i
digitaliseringsdividenden som helhed, hvis den gennemføres inden 2015, kunne øge deres
økonomiske virkningspotentiale med yderligere 20 til 50 mia. EUR over 15 år, hovedsagelig
afhængigt af, hvor stor den faktiske fremtidige efterspørgsel efter tjenester som avanceret
jordsending og trådløst bredbånd.
De politiske beslutningstagere er nu helt på det rene med fordelen ved at gribe denne chance i
en økonomisk genrejsningsperiode. Debatten i Europa om, hvordan der kan skabes
samspilsgevinster mellem medlemsstaterne, og hvordan en effektiv frekvenssamordning kan
sikres, har taget fart i de senere måneder, og er nu tiden inde til at handle uden yderligere
tøven.
2.
2.1.
S
KRIDT PÅ VEJEN MOD ET FÆLLES MÅL
Forberedelser på EU-plan
De første skridt
I 2005 pegede Kommissionen på frigivelsen af digitaliseringsdividenden i Europa som et
frekvenspolitisk hovedspørgsmål. Det skete i meddelelsen om ITU's regionale
radiokonference (RRC-06)
11
. Senere opfordrede Kommissionen til en indsats under den
7
8
9
10
11
KOM(2008) 800. se også formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den
12. december 2008.
Rådet (konkurrenceevne): Dokumentet om nøglespørgsmål, marts 2009.
Procedurerne for tildeling af radiofrekvenser bør være objektive, gennemskuelige, ikkediskriminerende
og forholdsmæssige for at undgå konkurrenceforvridning, især på grund af ulige frekvenstildeling.
Kommissionens undersøgelse "A European approach to the digital dividend", september 2009, udført af
Analysys Mason, DotEcon og Hogan&Hartson. .
http://ec.europa.eu/information_society/policy//radio_spectrum/documents/studies/index_en.htm#digita
ldividend2009
KOM(2005) 461, "Frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i
sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06)".
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0005.png
verdensomspændende radiokommunikationskonference (WRC-07)
12
for at give
mobiltjenester samme status som sendetjenester, og det mål blev nået delvis
13
. I november
2007 fulgte Kommissionen sagen op med en central meddelelse, hvori den understregede
behovet for en hensigtsmæssig frekvenskoordination på EU-plan, og fremlagde muligheder
for hvordan det kunne gøres
14
.
Tekniske forberedelser i CEPT
I overensstemmelse med EU's rammer for politikformulering har Kommissionen, i et formelt
mandat, anmodet om tekniske bidrag fra medlemsstaternes eksperter i CEPT
15
. CEPT har
svaret Kommissionen med de vigtigste tekniske betingelser, der er nødvendige for
sameksistens på digitaliseringsdividendens frekvenser mellem tovejskommunikerende net
med lav til mellemhøj effekt (f.eks. til trådløst bredbånd) og traditionelle net for
højeffektsending. Dette har ført videre til forberedende arbejde vedrørende den tekniske
harmonisering af delbåndet 790-862 MHz.
Kommissionsundersøgelse af de samfundsøkonomiske forhold
For at forstå de sociale og økonomiske virkninger af mulighederne for at udnytte
digitaliseringsdividendens frekvenser i forskellige scenarier har Kommissionen gennemført en
større undersøgelse, der har analyseret og evalueret de forskellige sociale og økonomiske
forhold ved hjælp af egnede økonomiske modeller
16
. Undersøgelsens resultater har givet
vigtigt materiale til udarbejdelsen af forslagene i denne meddelelse.
Omfattende høringer
Kommissionen har hørt et bredt spektrum af berørte interessenter på forskellige måder, bl.a.
ved interviewundersøgelser foretaget af konsulentvirksomheder, ved en formel
interessenthøring,
to
workshoparrangementer
i
medlemsstaterne,
høring
af
17
Frekvenspolitikgruppen og endelig en offentlig høring om de foreliggende forslag .
2.2.
En EU-køreplan som en praktisk vej frem
Hvad den praktiske fremgangsmåde angår foreslås det, at den nødvendige samordning opnås,
ved at man enes om en "EU-køreplan" for gennemførelse af et sæt nærmere aftalte
foranstaltninger. En stor del af disse foranstaltninger bør satse på at øge størrelsen og
kvaliteten af digitaliseringsdividenden ud over, hvad der kan opnås, hvis hver medlemsstat
handler for sig. Planerne skal desuden være smidige nok til, at der kan tages hensyn til særlige
nationale forhold, ikke mindst i betragtning af de forskellige historisk fremvoksede situationer
for jordsending. Samtidig bør køreplanen føre frem til konvergens mellem forskellige
12
13
14
15
16
17
KOM(2007) 371 om forberedelsen af den verdensomspændende radiokommunikationskonference i
2007.
Flere medlemsstater har gjort brug af en mekanisme, der giver dem mulighed for at benytte 790-862
MHz-båndet til mobilkommunikationstjenester, og dermed foregrebet en tildeling af båndet til
mobiltjenester og tv-tjenester i fællesskab, der vil træde i kraft generelt i 2015.
KOM(2007) 700.
Kommissionens mandat til CEPT om tekniske vilkår for harmonisering af digitaliseringsdividenden i
EU.
Flere oplysninger på denne adresse:
http://www.analysysmason.com/EC_digital_dividend_study.
Se sammenfatningen på:
http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/radio_spectrum/topics/reorg/_digdiv_200907/ind
ex_en.htm.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0006.png
nationale fremgangsmåder på langt sigt, idet formålet er at støtte innovation, gavne
forbrugerne, styrke det indre marked og højne EU's konkurrenceevne.
2.3.
Tilslutning fra Europa-Parlamentet og Rådet
Nogle af de vigtige valg, der skal træffes med hensyn til EU's rolle i forbindelse med
digitaliseringsdividenden, er fundamentalt af politisk art. Derfor bliver det vigtigt, at Europa-
Parlamentet og Rådet inddrages fuldt ud i både forberedelsen og de vigtigste beslutninger om
de strategiske dele af køreplanen. Digitaliseringsdividendens frekvenser rummer store
muligheder for at indføre en mere smidig frekvensforvaltning, så forslagene i denne
meddelelse bliver et vigtigt input til udarbejdelsen af en strategi for frekvenspolitikken.
Kommissionen vil benytte det fremtidige program for radiofrekvenspolitikken, jf. udkastet til
ændrede rammeforskrifter for elektronisk kommunikation
18
, der forventes vedtaget i de
kommende måneder, som et middel til at sikre Europa-Parlamentets og Rådets tilslutning til
de strategiske hovedelementer i den kommende EU-køreplan for digitaliseringsdividenden.
2.4.
Videre frem - Kommissionens handlingsforslag
Kommissionens forslag, som der redegøres nærmere for i det følgende, skelner mellem
foranstaltninger, som der allerede nu er bred tilslutning til - de skal sættes i værk med det
samme som svar på politiske krav om økonomisk vækst og udjævning af den digitale kløft og
for at skabe klarhed for de medlemsstater, der går i spidsen med den digitale overgang - og
andre foranstaltninger, som kræver yderligere drøftelser og opnåelse af enighed i Europa-
Parlamentet og Rådet.
3.
H
ASTENDE FORHOLDSREGLER FOR AT HØSTE DE FØRSTE GEVINSTER
For at sikre, at digitaliseringsdividenden kan bidrage effektivt og rettidigt til EU's økonomiske
genrejsning og for at maksimere udbyttet for forbrugerne bør der hurtigst muligt iværksættes
to centrale foranstaltninger. Formålet med det er at undgå, at medlemsstaterne går i hver sin
retning, hvad der ville hæmme etableringen af et indre marked for tjenester og udstyr med de
betydelige stordriftsfordele, dette indebærer, uden at foregribe de udestående
strategibeslutninger, som Europa-Parlamentet og Rådet bør træffe. Disse hasteforanstaltninger
er emnet for Kommissionens henstilling om digitaliseringsdividenden i EU
19
.
3.1.
Fuldstændig afvikling af analogt fjernsyn senest i 2012
Den strategiske beslutning om at udfase analog sending er allerede truffet. Men trods tidligere
politiske forpligtelser på EU's måldato 2012, er det stadig usikkert om den holder. Da
digitaliseringsdividendens frekvenser først bliver ledige alle sammen, når analog sending er
helt afviklet, er det afgørende at sørge for, at denne proces gennemføres rettidigt i alle
medlemsstaterne.
De medlemsstater, der endnu ikke har gennemført digitaliseringen, anmodes om at bekræfte,
at de er forpligtede på en fuld afvikling af analog tv-sending ved at acceptere 1. januar 2012
som måldato for EU, og at færdiggøre alle nødvendige forberedelser.
18
19
Artikel 8a, stk. 3, (foreløbig nummerering) i udkastet til ændret rammedirektiv.
Henstilling fra Kommissionen, der vedtages samtidig med godkendelsen af denne meddelelse.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0007.png
3.2.
En skabelon for sammenhængende åbning af delbåndet 790-862 MHz for
elektroniske kommunikationstjenester ved hjælp af harmoniserede tekniske
anvendelsesvilkår
Et antal medlemsstater
20
er allerede, eller vil om kort tid komme, i en situation, der tillader
dem at beslutte at åbne delbåndet 790-862 MHz for elektroniske kommunikationstjenester. Da
medlemsstaterne er under stigende pres for at gribe ind, er der risiko for, at det indre marked
splittes op, og stordriftsfordele, der ellers ville have kunnet opnås, går tabt, hvis Fællesskabet
ikke hurtigt stiller en skabelon for en samordnet fremgangsmåde til rådighed.
I medfør af frekvenspolitikbeslutningen
21
vil Kommissionen inden udgangen af 2009
forelægge Frekvensudvalget et udkast til EF-beslutning om den tekniske harmonisering af
delbåndet 790-862 MHz. Afgørelsen vil ikke tvinge en medlemsstat til at åbne delbåndet for
nye anvendelser, der ikke er tv-sending, men hvis en medlemsstat beslutter at gøre det, skal
den følge de fælles tekniske parametre.
Dette er i overensstemmelse med holdningen i Frekvenspolitikgruppen, som er gennemgået i
detaljer i gruppens udtalelse om digitaliseringsdividenden
22
, hvor det anbefales, at
Kommissionen handler hurtigt for at støtte, at den øverste del af digitaliseringsdividendens
frekvenser (delbåndet 790-862 MHz) stilles til rådighed på neutralt grundlag for elektroniske
kommunikationstjenester. Frekvenspolitikgruppen udtaler videre, at Kommissionen bør stille
sine endelige forslag om dette delbånd senest 31. oktober 2009 for at give interessenterne tid
nok til at planlægge deres investeringer og afslutte de nødvendige tekniske forberedelser
inden der endeligt slukkes for de analoge tjenester i 2012
23
.
Det er afgørende, at medlemsstaterne støtter reguleringsbestræbelserne hen imod
harmoniserede vilkår for anvendelsen af delbåndet 790-862 MHz og afstår fra enhver
handling, der ville hindre gennemførelsen af den tekniske harmoniseringsforanstaltning, der
er under planlægning på EU-niveau.
De nødvendige tekniske forberedelser forud for tilrådighedsstillelsen af delbåndet bør omfatte
ordninger, der kan forebygge forstyrrelser af eksisterende tjenester og driften af udstyr.
4.
F
ORANSTALTNINGER
,
DER KRÆVER EN STRATEGIBESLUTNING
Visse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at høste det fulde udbytte af
digitaliseringsdividenden, indebærer, at der skal træffes vigtige beslutninger, der snarere er
politiske end tekniske, og som derfor kræver, at Europa-Parlamentet og Rådet inddrages i
fuldt omfang i fastsættelsen af de påkrævede strategiske retningslinjer. Dette kan ske inden
20
21
22
23
Seneste optælling: Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Nederlandene, Spanien, Sverige,
Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk
regelsæt i Det Europæiske Fællesskab.
Frekvenspolitikgruppens udtalelse om digitaliseringsdividenden, 18.
september
2009.
http://rspg.groups.eu.int/rspg_opinions/index_en.htm
Dette indbefatter samordning for at frigøre delbåndet for dets nuværende anvendelse til
højeffektsending og organisere dets allokering således, at innovative anvendelser som f.eks. trådløst
bredbånd, fremmes.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0008.png
for de rammer, der tilvejebringes med det kommende frekvenspolitiske program, som også
bør være en fast bestanddel af den fremtidige digitale dagsorden for Europa
24
.
4.1.
Fastlæggelse af et fælles EU-standpunkt med henblik på en mere effektiv
grænseoverskridende samordning med tredjelande
Den fremtidige brug af UHF-båndet i tredjelande, der grænser op til EU, har afgørende
betydning, for den vil influere på, hvordan digitaliseringsdividenden kan udnyttes i
medlemsstater, der berøres af grænseoverskridende interferens. Og denne påvirkning vil brede
sig som ringe i vandet til andre medlemsstater. Hvad tredjelande i nabolaget gør, vil også have
betydning for de stordriftsfordele, der kan opnås, og for, hvor meget der kan opnås på bredere
regionalt plan med hensyn til fremtidens innovative tjenester.
På denne baggrund får den verdensomspændende radiokommunikationskonference (WRC),
der skal holdes i begyndelsen af 2012, afgørende betydning for, hvilken strategisk retning
tredjelandene slår ind på. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne viser, at de står fast på
politikken for digitaliseringsdividenden på internationalt plan ved at forsvare et fælles EU-
standpunkt på centrale områder.
Ved at vedtage et fælles EU-standpunkt til nøgleaspekter af digitaliseringsdividenden forud
for WRC-forhandlingerne, med støtte fra Europa-Parlamentet og Rådet, kan EU styrke sin
indsats for at sikre opbakning til sit synspunkt væsentligt.
Kommissionen kan eventuelt også bistå medlemsstaterne under deres forhandlinger med
tredjelande i bi- eller multilateral sammenhæng
25
.
4.2.
Gennemførelse af åbningen af delbåndet 790-862 MHz for elektroniske
kommunikationstjenester i hele EU
Kommissionens undersøgelse har analyseret, hvordan de økonomiske resultater og forholdet
mellem omkostninger og udbytte varierer under forskellige scenarier for udbud og
efterspørgsel efter radiofrekvenser
26
gennem en 15-årig periode fra og med 2012. Analysen
viste, at hvis man åbner en del af digitaliseringsdividendens frekvenser - delbåndet 790-862
MHz - for trådløse bredbåndstjenester i 2015 i alle medlemsstater og på fælles
anvendelsesvilkår, ville man skabe en merværdi
27
sammenlignet med enkeltstatslige
initiativer på mindst 17 mia. EUR og helt op til 44 mia. EUR afhængigt af, hvor hurtigt de
trådløse bredbåndstjenester udvikler sig i dette delbånd
28
.
24
25
26
27
28
Se kommissionsformand José Manuel Barrosos redegørelse (2009):
"Politiske retningslinjer for den
næste Kommission".
http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/pdf/press_20090903_DA.pdf
Se også Frekvenspolitikgruppens udtalelse om frekvensspørgsmål ved EU's ydre grænser, RSPG08-232
af
19.
juni
2008.
http://rspg.ec.europa.eu/_documents/documents/meeting/rspg16/rspg08232_finalopinion_outereuborders.pdf
Der blev opstillet en sammenligning af tre scenarier for frekvensudbuddet og seks for efterspørgslen
(med forskellige tidsmæssigt varierede prognoser for efterspørgsel efter tv-sending og trådløse
bredbåndstjenester) med et referencescenario, der viste udviklingen, hvis der ingen samordning
gennemføres på europæisk plan.
Nettoprivatværditilvækst (nettonutidsværdi akkumuleret over 15 år).
Disse tal repræsenterer en del af den anslåede værditilvækst ved samordnet EU-indsats for hele
digitaliseringsdividendens frekvensbånd - for tv-sending og trådløst bredbånd - som anført i kapitel 1.
Nærmere oplysninger kan findes i konsekvensanalysedokumentet, afsnit 5.4.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0009.png
Af denne grund pegede undersøgelsen på åbningen af delbåndet 790-862 MHz, som allerede
er under overvejelse i flere medlemsstater, som den mest pragmatiske måde at høste et hurtigt
udbytte af digitaliseringsdividenden på. Og derfor foreslår Kommissionen, at en teknisk
regulering af netop dette delbånd vedtages som en hastesag. Denne beslutning om teknisk
harmonisering vil dog ikke tvinge medlemsstaterne til at lukke højeffektsendere eller åbne
delbåndet for elektroniske kommunikationstjenester, for der må tages hensyn til de forskellige
situationer for jordsending i medlemsstaterne.
For at høste det fulde udbytte af EU-harmoniseringen vil Kommissionen eventuelt foreslå
Europa-Parlamentet og Rådet, at medlemsstaterne ophører med at benytte delbåndet 790-862
MHz til højeffektsendere på tv-området og gennemfører EU's tekniske harmonisering i fuldt
omfang inden en vis dato, som skal vedtages på EU-plan.
En anden fordel ved at sætte en frist for, hvornår delbåndet skal stå til rådighed for nye
tjenester, er at man på den måde ville undgå, at medlemsstater, der ikke har frigjort delbåndet
for tv-sending, i kraft af den grænseoverskridende interferens hindrer, at de nye tjenester kan
udvikle sig effektivt i andre medlemsstater, og dermed at alle egne dækkes ind af de trådløse
bredbåndstjenester.
4.3.
Håndhævelse af et minimum af frekvenseffektivitet i de fremtidige anvendelser
af digitaliseringsdividendens frekvenser
Digitaliseringsdividendens frekvenser er en knap og værdifuld ressource, der opfylder
kulturelle, økonomiske og samfundsmæssige behov. Derfor er det vigtigt, at alle potentielle
brugere har et incitament til at sikre, at de udnyttes effektivt, om end det ikke må glemmes, at
det kan betyde, at der må investeres mere i effektiv teknik. Denne proces kunne man lette
stærkt ved at enes om et minimum af effektivitet i frekvensanvendelsen, som enhver bruger af
digitaliseringsdividendens frekvenser skal leve op til.
En mulighed for at sikre, at der gøres bedst mulig brug af digitaliseringsdividenden, og for at
etablere en sammenhængende ramme for den tekniske detailregulering af
frekvenseffektiviteten ville være at vedtage fælles mindstekrav på EU-plan til effektiv
anvendelse af digitaliseringsdividendens frekvenser gældende for alle anvendelser.
Under de nuværende stramme økonomiske forhold vil det kræve et klart politisk engagement
og en klar gennemførelsesplan at overbevise alle berørte parter om den fælles fordel ved et
sådant initiativ
5.
U
DBLIK MOD ENDNU BEDRE UDNYTTELSE AF DIGITALISERINGSDIVIDENDEN
Digitaliseringsdividenden er under konstant udvikling, og håndteringen af den må være en
"dynamisk" proces: udviklinger i teknologien, tjenesterne, markedets efterspørgsel og
samfundets behov vil gøre det nødvendigt med en sideløbende tilpasning af køreplanens
foranstaltninger. Udover de hastende strategiske foranstaltninger, der er redegjort for i det
foregående, kunne mere fremadrettede initiativer lede til yderligere forøgelser i de
ledigblevne frekvensers potentielle størrelse og anvendelighed på langt sigt. Denne potentielle
ekstra kapacitet ville sætte EU i stand til at tage fremtidige udfordringer op som f.eks. en
pludseligt stigende efterspørgsel efter frekvenser til nye og per definition uforudsete
anvendelser. Frekvensplanlægningens lange tidshorisonter kræver, at sådanne initiativer
vedtages, længe før deres virkninger viser sig (typisk 5-10 år i forvejen), og at de forberedes
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0010.png
med en grundig analyse af, hvilke følger de vil få, herunder deres virkninger for
konkurrencen.
Blandt de mest lovende initiativer, Kommissionens undersøgelse peger på, finder man:
1)
Fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne om fælles planer for
kommende sendenet (f.eks. overgang til MPEG-4 eller DVB-T2).
Et samarbejde
på EU-plan kunne sigte mod at sætte mål for, hvornår nettene skal gå over til mere
frekvenseffektive standarder, og opstille fælles retningslinjer for gennemførelsen.
Krav om at alle digitale tv-modtagere, der sælges i EU efter en nærmere fastsat
dato, er forberedt til en digital kompressionsstandard af den nye generation
som f.eks. H264/MPEG-4 AVC.
Dette udstyr skulle også være "kompatibelt bagud"
med ældre standarder for at sikre, at udsendelser ved hjælp af de nedarvede
standarder også kan modtages. Det er en ambitiøs foranstaltning, som Frankrig har
været pioner for, og som planlægges i Spanien. Den ville fremprovokere en kritisk
masse af højtydende tv-udstyr i Europa og fremskynde udbygningen af den dertil
hørende netinfrastruktur.
Fastsættelse af mindstenormer for digitale tv-modtageres evne til at modstå
interferens (interferensimmunitet)
Udstyrsproducenter og sendevirksomheder har i
længere tid været optaget af behovet for at sikre, at terminaler til elektronisk
kommunikation og tv-modtagere ikke generer hinanden med interferens. Ganske vist
vil de tekniske parametre for brugen af en del af UHF-båndet til trådløs
kommunikation hindre skadelig interferens med tv-signaler, men en mindstenorm for
modtagernes evne til at modstå eventuel interferens vil sikre forbrugerne en bedre
modtagelse og desuden mindske prisen for beskyttelsesforanstaltninger, som det kan
blive nødvendigt at forlange for udstyr, der fungerer i tilgrænsende frekvensbånd.
Overvejelser om udbygning af SFN-net.
Disse net er væsentligt mere
frekvenseffektive, da de kan dække større geografiske områder uden ændring af
bærefrekvens, men der mangler stadig en bedømmelse af deres reelle præstationer i
praksis. En mulighed er at bede medlemsstaterne udveksle erfaringer med anvendelse
af SFN-net med bistand fra Frekvensudvalget og at vurdere oplysningerne.
Støtte til forskning i "frekvenhoppende" mobilkommunikationssystemer.
Det
kræver store investeringer at udvikle sådanne systemer, som stiller producenterne
over for store udfordringer, men sandsynligvis kunne realiseres i samarbejde,
eventuelt med støtte fra fællesskabsmidler.
Fortsat mulighed for at anvende trådløse mikrofoner og lignende anvendelser
ved udpegning af kommende harmoniserede frekvenser.
Målet skulle her være at
indkredse den bedste strategi for, hvordan man kan sikre en effektiv 'overgangsrute'
for de nuværende brugere og producenter af apparater, der bruger de pågældende
frekvensbånd. Der kunne blive tale om yderligere teknisk arbejde i CEPT
29
efter
mandat fra Kommissionen.
Vedtagelse af et fælles standpunkt til den potentielle anvendelse af
"mellemrum" som en mulig digitaliseringsdividende.
Her skulle medlemsstaterne
2)
3)
4)
5)
6)
7)
29
Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449232_0011.png
opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at undersøge muligheden af at
tillade "kognitivt radioudstyr"
30
at benytte "mellemrummene" eller de indskudte
frekvenser mellem sendingernes dækningsområder, hvis det opfylder et fælles sæt
tekniske krav i Europa.
6.
K
ONKLUSION
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tilkendegive deres synspunkter
på dette oplæg til en samordnet strategi for anvendelse af digitaliseringsdividenden. Under
behørig hensyntagen til disse to institutioners bidrag har Kommissionen til hensigt at
indarbejde dele af forslagene i det mere omfattende frekvenshandlingsprogram, der i 2010
skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet til vedtagelse.
Desuden vil Kommissionen hurtigst muligt anmode Frekvensudvalget om en
reguleringsudtalelse om forslaget til teknisk harmonisering af delbåndet 790-862 MHz med
henblik på elektroniske kommunikationstjenester.
Endelig vil medlemsstaterne blive opfordret til medio 2010 at indberette til Kommissionen,
hvordan det går med at slukke for den analoge sendevirksomhed.
30
Kognitiv radioteknik gør det muligt for radioudstyr selv at finde frekvenser, der ikke er besat af en
primær bruger på et givet tidspunkt, og at benytte dem midlertidigt.
DA
11
DA