Europaudvalget 2009
KOM (2009) 0694
Offentligt
1449329_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.12.2009
KOM(2009)694 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Ligestilling mellem kvinder og mænd — 2010
{SEK(2009) 1706}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
4.
Indledning .................................................................................................................... 3
Udviklingen i hovedtræk.............................................................................................. 3
Kønsskævhed ............................................................................................................... 3
Udviklingen inden for politik og lovgivning ............................................................... 6
Strategiske udfordringer og retningslinjer ................................................................... 7
Styrkelse af synergien mellem ligestilling og beskæftigelse med henblik på at
stimulere genopretning og bæredygtig vækst .............................................................. 8
Tilskyndelse til en lige fordeling mellem mænd og kvinder af pligter i privatliv og i
familien ........................................................................................................................ 8
Fremme af social inklusion og ligestilling ................................................................... 9
Forebyggelse og bekæmpelse af kønsbestemt vold ................................................... 10
Omsætning af vilje til ligestilling til aktioner og resultater ....................................... 10
Konklusioner .............................................................................................................. 11
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
NDLEDNING
Europa-Kommissionen udarbejder en årlig beretning med henblik på Det Europæiske
Råds forårsmøde om fremskridt i retning af ligestilling i EU-medlemsstaterne og gør
rede for udfordringerne og de prioriterede områder fremover. Ligestilling mellem
kvinder og mænd er en grundlæggende rettighed og et fælles princip i EU. EU har
ydet et stort bidrag til forbedringen af kvinders situation og af kvinders og mænds
levevilkår ved hjælp af væsentlig lovgivning på ligebehandlingsområdet og den
udtrykkelige integration af kønsaspektet i EU's politikker og instrumenter. Der er en
positiv udvikling hen imod et mere ligestillet samfund og arbejdsmarked, men der er
fortsat uligheder, som primært er til ugunst for kvinderne.
Den aktuelle krise har vakt bekymring for, at der er risiko for at tabe de opnåede
resultater på ligestillingsområdet på gulvet, og at virkningerne af recessionen vil
lægge større pres på kvinderne. Recessionen vil kunne tjene som et påskud for at
begrænse eller spare ligestillingsforanstaltninger væk, og en analyse af de nationale
svar på krisen bekræfter, at der er risiko herfor. Disse krisetider åbner imidlertid en
unik mulighed for forandring, da ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for
bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed. Politiske
beslutningstagere har mulighed for at gennemføre politikker med henblik på at øge
ligestillingen på arbejdsmarkedet og i samfundet i fremtiden.
Selv om den økonomiske og sociale situation har ændret sig, har krisen ikke ændret
ved de underliggende udfordringer, f.eks. bedre fungerende arbejdsmarkeder, de
sociale sikringssystemers bæredygtighed og tilstrækkelighed samt et aldrende
samfund. Ligestillingspolitikker er en del af svaret på disse udfordringer, men krisen
underbygger behovet for, at disse politikker viser deres omkostningseffektivitet.
I 2010 vil Kommissionen forny sin forpligtelse til at fremme ligestilling mellem
kønnene ved at vedtage en ligestillingsstrategi som opfølgning på den nuværende
køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd. Der vil også ske en opdatering af
Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, og det er vigtigt, at ligestilling
mellem kønnene konsolideres i den nye EU 2020-strategi. 2010 er også det
europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, som vil fremhæve
behovet for effektive foranstaltninger med henblik på at støtte sårbare grupper. Det er
samtidig 15-årsdagen for Beijinghandlingsplanen, hvor der foretages en vurdering af
fremskridtene inden for de forskellige indsatsområder. Dette giver mulighed for at
skabe stærkere synergi mellem de forskellige strategier, der skal revideres i 2010.
2.
2.1.
U
DVIKLINGEN I HOVEDTRÆK
Kønsskævhed
Bekæmpelse af vedvarende kønsuligheder på alle samfundsområder er en langsigtet
udfordring, fordi den medfører strukturelle og adfærdsmæssige ændringer og en
omdefinering af kvinders og mænds roller. Fremskridtene sker i et langsomt tempo,
og der eksisterer fortsat kønsskævhed med hensyn til beskæftigelsesfrekvens,
lønninger, arbejdstid, stillinger med ansvar, fordeling af pasningsansvar og
ansvarsområder i hjemmet samt risikoen for fattigdom.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0004.png
Den
øgede andel af kvinder
på arbejdsmarkedet er en positiv udvikling, der
bidrager væsentligt til den økonomiske vækst i EU, og som repræsenterer en
fjerdedel af den årlige økonomiske vækst siden 1995
1
. Kvinders
beskæftigelsesfrekvens er steget med 7,1 procentpoint i de sidste 10 år og nåede op
på 59,1 % i 2008, hvilket er tæt på Lissabonmålet (60 % i 2010), selv om denne
frekvens varierer mellem medlemsstaterne fra under 40 % til over 70 %. Den
gennemsnitlige kløft mellem kvindernes og mændenes beskæftigelsesfrekvens faldt
til 13,7 procentpoint i 2008 fra 18,2 procentpoint i 1998.
Den positive tendens blev imidlertid afbrudt af den
økonomiske krise,
der har haft
alvorlige indvirkninger på arbejdsmarkedet og arbejdsløshedstallene. Mellem maj
2008 og september 2009 steg arbejdsløshedsprocenten på EU-niveau hurtigere for
mænd (fra 6,4 % til 9,3 %) end for kvinder (7,4 % til 9 %). Mandsdominerede sektorer
såsom industrien og byggeriet har været hårdt ramt. I de seneste måneder er
kvindernes og mændenes arbejdsløshedsprocenter dog steget med samme hastighed,
hvilket afspejler en udvidelse af krisen til andre sektorer, som er mere kønsblandet
end de, der først blev ramt. Desuden er arbejdsløsheden fortsat højere for kvinder i et
dusin medlemsstater. Da kvinders job ydermere er koncentreret i den offentlige
sektor, kan de blive relativt hårdest ramt af tab af arbejdspladser som følge af
budgetbesparelser.
Erfaringer fra tidligere kriser viser, at mænds beskæftigelsestal retter sig hurtigere
end kvinders
2
. For personer, der er blevet arbejdsløse,
er risikoen for ikke at finde
ny beskæftigelse højere for kvinder.
Det er vigtigt at fokusere på udviklingen i
arbejdsløshedstallene under recessionen, men bagved dette kan der skjule sig andre
mindre synlige tendenser, herunder en overrepræsentation af kvinder blandt inaktive
personer (kvinder udgør mere end to tredjedele af de 63 millioner personer mellem
25-64, der er inaktive i EU), eller blandt deltidsarbejdsløse (deltidsansatte, der ønsker
at arbejde flere timer), som ikke nødvendigvis er registreret som arbejdsløse.
Kvinder har relativt større sandsynlighed for at have en
ugunstig stilling på
arbejdsmarkedet,
f.eks. på grund af en højere forekomst af usikre
ansættelseskontrakter, ufrivillig deltidsansættelse og en vedvarende kønsbetinget
lønforskel (gennemsnitligt 17,6 % i EU i 2007) med negative indvirkninger for deres
livstidsindkomst, sociale sikringsordninger og pensioner, hvilket resulterer i en større
risiko for at blive ramt af fattigdom, især når de er gået på pension. I 2007 var
risikoen for at blive ramt af fattigdom højere for kvinder (17 %) end mænd (15 %), og
denne skævhed var især højere for ældre personer (22 % for kvinder sammenlignet
med 17 % for mænd) og enlige forældre (34 %). Situationen for de grupper, hvor
flere ugunstige forhold gør sig gældende på én gang, er særligt vanskelig. Endelig
bliver husstandene hårdere ramt af tabet af indkomst (som følge af tab af
arbejdspladser) i de lande, hvor modellen med manden som forsørger fortsat er
fremherskende, hvilket understreger behovet for yderligere at støtte overgangen til en
model med to forsørgere.
Ud over den nuværende økonomiske krise og dens virkninger på kvinder og mænd er
det nødvendigt at vurdere de
langsigtede udfordringer,
der påvirker ligestillingen
mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Selv om uddannelsesniveauet blandt kvinder er
1
2
OECD (2008) Gender and sustainable development. Maximising the economic, social and environmental role of women.
Smith, M. (2009) "Analysis Note: Gender equality and recession", EGGE.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0005.png
øget væsentligt i de senere år, og kvinder nu udgør flertallet af
universitetskandidaterne (59 % af kandidaterne inden for alle fag i 2006 i EU), er
kvinderne stadig koncentreret inden for de traditionelle kvindefag og ofte
lavtlønssektorer (sundheds- og plejesektoren, uddannelsessektoren etc.), og der er
færre kvinder på alle områder i samfundet, der har stillinger med ansvar. Manglen på
adgang til plejeydelser for afhængige personer (børn, handicappede og ældre),
passende orlovsordninger og fleksible arbejdsordninger for begge forældre forhindrer
ofte kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet eller i at arbejde fuld tid. I 2008
arbejdede 31,1 % af kvinderne på deltid sammenlignet med 7,9 % af mændene. Ved
en omregning til fuldtidsækvivalenter er kønsskævheden kun blevet en anelse mindre
siden 2003, og den er endda udvidet i ni medlemsstater.
Kvinder med børn arbejder mindre (-11,5 procentpoint i beskæftigelsesfrekvens) end
kvinder uden børn, mens mænd med børn arbejder mere end mænd uden børn (+6,8
procentpoint). Den stærke indvirkning, som forældreforpligtelser har på
beskæftigelsesfrekvensen, har forbindelse til de traditionelle kønsroller og
manglen
på børnepasningsfaciliteter
i mange medlemsstater. Til trods for at der er sket en
stigning i børnepasningstilbuddene i de senere år i overensstemmelse med EU's mål
3
,
ligger dækningsgraden fortsat under disse mål i mange lande, især for børn under 3
år.
Pasning af og omsorg for andre, der ikke kan klare sig selv,
har ligeledes en
stærk indvirkning på kvinders og mænds mulighed for at forblive på
arbejdsmarkedet, og det er en udfordring, der forværres af den aldrende befolkning. I
2005 var der mere end 20 millioner europæere i aldersgruppen 15-64 (12,8 millioner
kvinder og 7,6 millioner mænd), som havde pasnings- og omsorgsansvar for voksne
personer. Dette pasnings- og omsorgsansvar spiller en rolle i forbindelse med den
lave beskæftigelsesfrekvens for kvinder i aldersgruppen 55-64 (36,8 % i 2008,
hvilket var 18,2 procentpoint lavere end mændenes). Manglen på tilstrækkelige
foranstaltninger, der skal skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, kan
også influere på kvinders og mænds beslutning om ikke at få børn eller få færre børn,
hvilket er problematisk i forbindelse med den aldrende befolkning, den fremtidige
overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet og dermed den
økonomiske vækst. I lande med gunstige børnepasningsforhold, forældreorlov og
fleksible arbejdsordninger er både beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og
fødselsraten højere.
Mens der har været en stigning i antallet af kvinder, der er involveret i
beslutningstagning
eller udnævnes til beslutningstagende poster i EU i de senere år,
er det fortsat mændene, der har magten på det politiske og økonomiske område. I EU
er gennemsnitligt kun én ud af fire medlemmer af de nationale parlamenter en
kvinde, og det samme gælder for ledende ministre i de nationale regeringer, selv om
situationen varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Der kunne spores en vis
fremgang efter valgene til Europa-Parlamentet, hvor andelen af kvinder steg fra 31 %
til 35 %. I erhvervslivet er tallene mindre positive, og eksempelvis er kun ét ud af ti
bestyrelsesmedlemmer i virksomhederne en kvinde, og andelen af kvindelige
bestyrelsesformænd i de toneangivende virksomheder er 3 %.
3
I 2002 blev medlemsstaterne af Det Europæiske Råd opfordret til "at fjerne de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at
deltage i arbejdsmarkedet, og bør under hensyntagen til efterspørgselen efter børnepasningsfaciliteter og i overensstemmelse med
de nationale mønstre på børnepasningsområdet tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra
3 år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under 3 år inden udgangen af 2010".
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0006.png
2.2.
Udviklingen inden for politik og lovgivning
2009 bar præg af indvirkningerne af den globale økonomiske og finansielle krise på
realøkonomien og arbejdsmarkederne. I slutningen af 2008 vedtog EU en europæisk
genopretningsplan
4
, herunder beskæftigelsesbevarende foranstaltninger for kvinder
og mænd. På beskæftigelsestopmødet i maj 2009 drøftede man krisens konsekvenser
og passende politiske svar herpå. Kommissionen foreslog "Den fælles forpligtelse til
at løfte beskæftigelsen"
5
for at afbøde krisens sociale virkninger og anerkendte
behovet for at styrke ligestillingen mellem kønnene som svar på krisen. En nylig
analyse af de nationale modtræk over for krisen bekræfter risikoen for en
nedjustering af ligestillingspolitikkernes status eller reduktion i de budgetmidler, der
allokeres til disse politikområder
6
. Nogle ligestillingsforanstaltninger er blevet sparet
væk eller forsinket, og eventuelle fremtidige besparelser på de offentlige budgetter
kan have en negativ indvirkning på kvinders beskæftigelsesfrekvens og på fremme af
ligestillingen mellem kønnene. Der er imidlertid også registreret god praksis i nogle
medlemsstater, der har iværksat programmer for at støtte pasnings- og
omsorgssektoren
7
.
Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder vedtog en
udtalelse om kønsaspektet som svar på den økonomiske og finansielle krise
8
,
herunder
anbefalinger
vedrørende
integration
af
kønsaspektet
i
genopretningsforanstaltningerne og EU 2020-strategien.
Under det svenske formandskab vedtog Rådet konklusioner
9
vedrørende det
væsentlige bidrag, som ligestillingspolitikker kan yde til bæredygtig vækst,
beskæftigelse og social inddragelse, samt behovet for at styrke kønsdimensionen i
EU 2020-strategien. Rådet vedtog også konklusioner
10
vedrørende gennemførelse af
Beijinghandlingsplanen på grundlag af en beretning udarbejdet af EU-
formandskabet.
Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til et direktiv om gennemførelse af den
reviderede rammeaftale om forældreorlov, der er indgået af arbejdsmarkedets parter
på europæisk plan
11
. Dette vil øge længden af forældreorloven, gøre en del heraf
ikke-overførbar for at tilskynde fædre til at benytte sig af forældreorloven og give
dem ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger i en bestemt periode, når de
kommer tilbage fra forældreorlov. Rådet nåede også til politisk enighed - på
baggrund af en fælles holdning - om den foreslåede revidering af direktivet om
ligebehandling af selvstændige erhvervsdrivende og deres medhjælpende
ægtefæller
12
, og en fælles tekst mangler stadig at blive godkendt af Europa-
4
5
6
7
8
9
10
11
12
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/104692.pdf
KOM(2009) 257 endelig.
Smith M. and Villa P. (2009) Gender equality, employment policies and the crisis in EU Member States, EGGE.
idem
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=2878&langId=en.
Rådsdokument 15488/09.
Rådsdokument 15992/09.
KOM(2009) 410.
KOM(2008) 636.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0007.png
Parlamentet og Rådet, mens forslaget til en revision af direktivet om barselsorlov
13
drøftes af EU-lovgiverne.
Kommissionen vedtog en rapport om gennemførelse af direktiv 2002/73/EF
14
om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår
adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår. Der
gøres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af direktivet, men der er behov for
yderligere bestræbelser i en række medlemsstater for at opnå en korrekt
gennemførelse heraf.
Kommissionen vedtog et forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og
bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene
15
. 2009 var også det første
år med gennemførelse af "EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger
og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem", der udstikker rammerne
for de strategier, som medlemsstaterne og EU skal gennemføre som led i EU's
optræden udadtil for at forebygge vold, beskytte og støtte ofrene samt retsforfølge
gerningsmændene til disse krænkelser.
3.
S
TRATEGISKE UDFORDRINGER OG RETNINGSLINJER
Ligestilling mellem mænd og kvinder er ikke blot et spørgsmål om mangfoldighed
og social retfærdighed; det er en forudsætning for at opfylde målene for bæredygtig
vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed. Investering i
ligestillingspolitikker betaler sig med hensyn til højere beskæftigelsesfrekvens for
kvinder, kvinders bidrag til bruttonationalproduktet, skatteindtægter og bæredygtige
fertilitetsrater
16
. Det er vigtigt, at ligestilling fortsat er et kerneelement i EU 2020-
strategien, fordi ligestilling mellem kvinder og mænd har vist sig at være en
bæredygtig løsning i forhold til gamle og nye udfordringer. Ligestillingspolitikker
skal derfor betragtes som en langsigtet investering og ikke som en kortsigtet
omkostning.
De politiske svar på recessionen udgør både en mulighed og en potentiel trussel for
kvinders beskæftigelse og ligestilling mellem kønnene. Der er en risiko for, at den
aktuelle recession vil forsinke fremskridtene, eller endog udligne resultaterne af de
allerede opnåede fremskridt, med langsigtede konsekvenser for bæredygtigheden af
økonomien og de sociale sikringssystemer, den sociale inklusion og den
demografiske udvikling.
Effektive ligestillingspolitikker skal opfattes som en del af vejen ud af krisen, støtte
genopretning og opbygge en stærkere økonomi for fremtiden. Grundlaget for en
bæredygtig genopretning og sunde offentlige finanser er strukturreformer, der sigter
mod øget deltagelse i arbejdsstyrken
17
. Investering i kvinders beskæftigelse og
økonomiske uafhængighed og i at skabe en balance mellem arbejds- og familieliv for
13
14
15
16
17
KOM(2008) 600/4.
KOM(2009) 409.
KOM(2009) 136 endelig.
Smith, M. and Bettio, F. (2008) ‘Analysis Note: The economic case for gender equality’, EGGE.
Rådsdokument 16214/09.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0008.png
både kvinder og mænd har vist sig at kunne betale sig med hensyn til økonomisk og
social udvikling
18
.
3.1.
Styrkelse af synergien mellem ligestilling og beskæftigelse med henblik på at
stimulere genopretning og bæredygtig vækst
Eliminering af vedvarende uligheder mellem kvinder og mænd ved hjælp af
ligestillingspolitikker kan betragtes som en faktor til at drive væksten frem og ikke
som en omkostning for samfundet. Ligestilling på arbejdsmarkedet kan gøre det
muligt for medlemsstaterne at drage fordel af hele det potentielle
arbejdskraftsudbud, især i lyset af fremtidige utilstrækkelige kompetencer. Det vil
også bidrage til opnåelse af succes i forbindelse med de politiske reformer på
beskæftigelsesområdet, herunder flexicurity-strategierne.
•
Bestræbelserne på at eliminere beskæftigelsesmæssige uligheder mellem kønnene
skal videreføres og intensiveres som en del af den nye strategi for vækst og
arbejdspladser, der skal vedtages i 2010, med henblik på at indsnævre kløften
væsentligt med hensyn til beskæftigelse, lønninger og beslutningstagning, skabe
bedre job samt reducere opdelingen på arbejdsmarkedet.
•
Reduktion af kønsbestemte lønforskelle og håndtering af de underliggende
årsager
19
hertil bør fortsat være en prioritering. Aktioner på dette område bør
involvere alle berørte parter og kombinere alle til rådighed værende instrumenter,
herunder den effektive gennemførelse af eksisterende lovgivning, gennemsigtig
evaluering af lønsystemer, bevidstgørelse om og bekæmpelse af stereotyper og
gennemgang af jobklassifikationer.
•
Skatte- og dagpengesystemer bør skabe økonomiske incitamenter for kvinder og
mænd til at komme ind på, forblive på og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvor
det er relevant, bør disse systemer reformeres for at fjerne negative økonomiske
incitamenter for sekundære og primære forsørgeres deltagelse på arbejdsmarkedet
og for at sikre en ligelig økonomisk uafhængighed for kvinder og mænd, også
hvad angår optjening af pensionsrettigheder, mens de, der har atypiske
karrieremønstre, fortsat beskyttes.
•
Med henblik på at begrænse de negative konsekvenser af den økonomiske krise
for en ligelig deltagelse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet skal de politiske
beslutningstagere basere deres politiske svar på en kønsfølsom analyse af
arbejdsmarkedet samt systematiske vurderinger og evalueringer af de
kønsspecifikke indvirkninger. Investeringer i social infrastruktur kan være en
produktiv faktor og fremme omstillingen af økonomierne til genopretning.
3.2.
Tilskyndelse til en lige fordeling mellem mænd og kvinder af pligter i privatliv
og i familien
En god balance mellem arbejdsliv og privatliv for både kvinder og mænd forudsætter
en moderne arbejdsorganisation, adgang til økonomisk overkommelige
18
19
Löfgren, A. (2009).
KOM(2007) 424.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0009.png
pasningsordninger for børn og en mere ligelig fordeling af ansvarsområder i
hjemmet og i familien. Muligheden for at forene arbejds- og familieliv har en direkte
indvirkning på kvinders erhvervsfrekvens og position på arbejdsmarkedet,
indkomster og økonomiske uafhængighed i en livscyklus. Der er en af de store
udfordringer, at der skal fokuseres på politikker og incitamenter, der kan tilskynde
mænd til og gøre det muligt for dem at påtage sig flere pasnings- og
familieforpligtelser. Politikkerne skal også tage højde for det stigende antal af
husstande med enlige forældre, som hovedsageligt udgøres af kvinder.
•
Bestræbelserne på at etablere økonomisk overkommelige pasnings- og
omsorgsordninger for børn og andre, der er tilgængelige og af høj kvalitet, i
overensstemmelse med EU's mål, bør fortsætte og intensiveres. Mulighederne i
strukturfondene og ELFUL
20
bør udnyttes fuldt ud til finansiering af
kvalitetstjenester.
•
Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om forældreorlov
21
viser, at der sker fremskridt på dette område. Mænd bør tilskyndes til at dele
forældreforpligtelser ligeligt med kvinder og på en sådan måde, at der sker en
tilpasning af holdningen på arbejdspladsen til både kvinders og mænds behov for
en balance mellem arbejdsliv og familieliv.
•
Den økonomiske nedtur bør ikke tjene som et påskud for at sætte tempoet ned i
forbindelse med politikker, der skal skabe balance mellem arbejdsliv og
familieliv, og for at skære ned i de budgetmidler, der allokeres til
pasningsordninger og orlovsordninger, hvilket især påvirker kvinders adgang til
arbejdsmarkedet.
•
Forslagene om ændring af de to direktiver
22
vedrørende barselsorlov og
selvstændige kvinders rettigheder skal vedtages hurtigt af lovgiverne.
3.3.
Fremme af social inklusion og ligestilling
Kvinder har en større risiko for fattigdom end mænd, hvilket til dels skyldes lavere
indkomster, en højere grad af tilstedeværelse i mindre værdsatte og usikre job samt
ulønnede pasningsforpligtelser. Fattigdom rammer især kvinder i sårbare
situationer, f.eks. enlige mødre, ældre enlige kvinder, kvinder med handicap samt
kvinder med indvandrer- og etnisk minoritetsbaggrund. Romakvinder har særlig
risiko for marginalisering og udstødelse.
•
Kvalitetsbeskæftigelse på fuld tid er den bedste sikkerhedsforanstaltning mod
fattigdom og social udstødelse. Med henblik på at sikre en stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet er det altafgørende at udarbejde og gennemføre politikker,
herunder adgang til aktiveringsydelser, der imødekommer kvinders og mænds
respektive behov.
•
Navnlig i recessionstider, hvor de fattige risikerer at synke endnu dybere ned i
fattigdom, bør der fokuseres særligt på at beskytte de grupper, hvor flere
20
21
22
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
KOM(2009) 410.
KOM(2008) 636 og KOM(2008) 637.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0010.png
ugunstige forhold gør sig gældende på én gang, og for at sikre deres inddragelse i
samfundet.
•
I forbindelse med det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social
udstødelse er det vigtigt at tage fat på ligestillingsudfordringer ved planlagte
aktiviteter.
3.4.
Forebyggelse og bekæmpelse af kønsbestemt vold
Kvinder er hovedofre for kønsbestemt vold. I hele EU vurderes det, at som minimum
to ud af hver ti kvinder har oplevet fysisk vold mindst én gang i deres voksenliv, og
én ud af ti har været udsat for seksuel vold
23
. Størstedelen af disse voldshandlinger
udføres af mænd i deres umiddelbare sociale miljø og som oftest af partnere og
ekspartnere. Ud over de menneskelige lidelser, der er forbundet hermed, har denne
vold også alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser med høje omkostninger for
social- og sundhedssektoren, politiet, retsvæsenet og for arbejdsmarkedet.
•
Bestræbelserne på at udvikle præventive metoder til at bekæmpe kønsbestemt
vold, herunder menneskehandel med henblik på seksuel og arbejdsmæssig
udnyttelse, bør intensiveres
24
. Forebyggelse af alle former for kønsbestemt vold er
vigtig og kræver uddannelse og erkendelse, herunder samarbejde mellem
socialsektoren, sundhedspersonalet, politiet og retsvæsenet.
•
Målrettede aktioner, hvorunder lovgivning, er nødvendige for at eliminere
skadelige traditions- eller sædvanemæssige attituder og praksisser, herunder
kønslemlæstelse, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt æresforbrydelser.
•
Mens dataene er begrænsede, viser undersøgelsesresultater, at kønsbestemt vold
øges i økonomiske krisetider, hvor stress og tab af job er afgørende faktorer
25
.
Håndtering af vold og investering i kvinder skal prioriteres for at undgå, at øget
vold bliver en skjult konsekvens af krisen.
3.5.
Omsætning af vilje til ligestilling til aktioner og resultater
Ligestilling kan kun opnås, hvis der er en stærk og klar vilje på det højeste politiske
niveau, dvs. i de europæiske institutioner, regeringer eller blandt arbejdsmarkedets
parter. Det er en forudsætning for fremskridt, at vilje omsættes til handling ved hjælp
af effektive gennemførelsesmekanismer og -strukturer. Det er vigtigt, at ligestilling
bliver et synligt og centralt emne i forbindelse med den politiske beslutningstagning
og planlægning, og at integration af kønsaspektet bliver et mere effektivt værktøj for
de politiske beslutningstagere.
•
Et stærkt engagement hen imod ligestilling skal fastholdes på både EU- og
medlemsstatsniveau gennem en opfølgningsstrategi på Kommissionens køreplan
for ligestilling mellem kvinder og mænd
26
, den europæiske ligestillingspagt
27
,
23
24
25
26
27
Det Europæiske Råd (2006) Bekæmpelse af vold mod kvinder.
Kommissionen vedtog et forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af
ofrene (KOM(2009) 136).
Lubrani, O. (2009) ‘The world economic and financial crisis: What will it mean for gender equality’, UNIFEM.
KOM(2006) 92.
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/ec/89013.pdf.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449329_0011.png
som er vedtaget af Det Europæiske Råd, samt aktionsplanen for ligestilling, der er
godkendt af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan
28
.
•
Forbedret uddannelse og kapacitetsopbygning er påkrævet for at overbevise de
politiske beslutningstagere om og gøre det muligt for dem at integrere
kønsaspektet i deres respektive kompetenceområder og for at vurdere
politikkernes specifikke indvirkninger på kvinder og mænd. Dette kræver også
udviklingen af kønsstatistikker, indikatorer, værktøjer og manualer, herunder
udveksling af bedste praksis.
•
Både kvinder og mænd skal forholde sig til kønspolitiske spørgsmål og
overbevises om fordelene for samfundet som helhed ved effektive
ligestillingspolitikker. Bedre synergi mellem politikker og instrumenter er også
vigtigt for yderligere fremskridt.
4.
K
ONKLUSIONER
På baggrund af det bidrag, som ligestilling kan yde til bæredygtig vækst,
beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed, vurderer Kommissionen, at
kønsaspektet skal styrkes i alle dele af post Lissabonstrategien.
Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til indtrængende at henstille til
medlemsstaterne, at de uden tøven tager de udfordringer op, som er beskrevet i denne
beretning, herunder især følgende:
•
at styrke kønsaspektet i alle dele af EU 2020-strategien, herunder mere effektiv
brug af integration af kønsaspektet og specifikke aktioner og mål for ligestilling
mellem kønnene inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi
•
at reducere den kønsbestemte lønforskel ved hjælp af specifikke strategier, der
kombinerer alle tilgængelige instrumenter, herunder mål, hvor det er relevant
•
at sikre, at en bredere repræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser
fremmer et afbalanceret og fremsynet beslutningstagningsmiljø, og at kvinder
tilskyndes til at påtage sig den opgave, det er, at sidde i bestyrelsen for
børsnoterede selskaber
•
at gøre det nemmere for både mænd og kvinder at skabe en balance mellem
arbejds- og familieliv, herunder familierelateret orlov, pasningsordninger,
fleksible arbejdsordninger, og tilskynde til en ligelig fordeling af ansvarsområder i
hjemmet og i familien, at fremme fuldtidsbeskæftigelse for både kvinder og mænd
•
at intensivere bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe kønsbestemt vold
•
at sikre, at der i politikkerne tages hensyn til kvinder i særligt sårbare positioner
— f.eks. kvinder i usikre job, ældre kvindelige arbejdstagere, enlige forældre,
handicappede kvinder, kvinder med indvandrer- og etnisk minoritetsbaggrund
samt romakvinder
28
http://www.etuc.org/r/704.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
at sikre, at kønsaspektet integreres i modtræk over for recessionen på europæisk
og nationalt plan, under hensyntagen til den differentierede indvirkning, som
krisen har haft på kvinder og mænd
•
at forny det engagement, som medlemsstaterne har konkretiseret i den europæiske
ligestillingspagt, og styrke partnerskabet og synergien mellem EU-institutionerne,
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
DA
12
DA