Til nr. 477Regeringen har i løbet af de seneste 8 år reduceret den årlige ramme for udviklingsbistand fra ca. 1pct. af BNI til ca. 0,82 pct. af BNI. Det betyder, at der hvert år er over 3 mia. kr. mindre til bistand,end hvis den ene procent var blevet opretholdt. Regeringen har valgt at fastholde beløbet til bistandpå 15,2 mia. kr. i 2010. På grund af inflation er det altså et reelt fald i bistanden. Det er megetuambitiøst i en tid, hvor udviklingslandene rammes særdeles hårdt af den økonomiske krise.Verdensbanken vurderer, at millioner af mennesker i løbet af de næste år vil blive kastet ud iekstrem fattigdom, at stigende børnedødelighed vil koste hundredetusinder af liv, og at antallet afmennesker, der lider af sult for første gang, vil nå op over 1 milliard. Der er derfor i høj grad brugfor øget bistand.Samlet tegner der sig et trist billede af en regering, der har kostet Danmark førerpositionen i verdenmed hensyn til både kvalitet og omfang af internationale indsatser inden for klimaområdet ogbekæmpelse af fattigdom. Regeringens politik har eksempelvis ført til, at Danmark er faldet fra enførsteplads i udviklingsbistand til en fjerdeplads ved at forlade 1-procents-målsætningen. Danmarkhar mistet meget af den troværdighed og indflydelse, som fulgte med førerpositionen, og hardermed også fået ringere mulighed for at påvirke andre lande til at øge mængden og effektivitetenaf deres bistand og dermed for at gøre en positiv forskel, som rækker ud over effekten af egnemidler.Regeringens finanslovsforslag for 2010 ændrer desværre ikke ved dette billede og tydeliggørregeringens hykleri om, at Danmark skal være frontløber, når det gælder bistand og klima, alt imensder ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til at opfylde løftet.Socialdemokraterne ønsker at øge dansk udviklingsbistand til 1 pct. af BNI over en årrække – og vilsammen med et nyt ulandspolitisk flertal fremlægge en samlet plan for virkeliggørelsen af dennemålsætning. Den øgede udviklingsbistand skal navnlig øge fokus på fattigdomsbekæmpelse,herunder virkeliggørelse af 2015-målene for udvikling:At udrydde ekstrem fattigdom og sult.Skolegang for alle.Ligestilling mellem kønnene.At nedbringe børnedødeligheden.At nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder.Bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme.At sikre en miljømæssigt bæredygtig udvikling.At skabe et globalt partnerskab om udvikling.

Til nr. 481Vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Ikke desto mindre skal vi hele tiden sørge for, at visom samfund får mest muligt ud af de ressourcer, vi bruger. Derfor foreslår Socialdemokraterne enreform af medicinområdet, der sikrer sygehusene adgang til at sælge medicin til patienter – ogsamtidig sikrer, at det danske sundhedsvæsen bruger de billigste medicinprodukter, når der ikke erlægefaglige grunde til at vælge et dyrere produkt. En sådan reform forventes at kunne spare detoffentlige for ca. 0,5 mia. kr.

Til nr. 482Det er helt nødvendigt med flere penge til velfærden. Regeringen har med meget stramme budgetterlige siden 2001 holdt den kommunale velfærd i et økonomisk jerngreb. Det har langsomt udhuletvelfærden, og det har betydet, at kommunerne alle årene har været igennem hårde sparerunder mednedslidte skoler, flere lukkedage i daginstitutionerne og dyrere mad på plejehjemmene somkonsekvens. Socialdemokraterne vil afsætte 1 mia. kr. til at vende den udvikling.I de sidste to kommunalaftaler har regeringen lovet »løft« på hhv. 350 mio. kr. og 500 mio. kr., mendisse løft dækker ikke engang den demografiske udvikling. Når dertil kommer stigende udgifter tilspecialområdet, skal budgettet strammes med gradvis færre penge til velfærdsydelser til den enkelteborger som følge.Derfor foreslår socialdemokraterne, at kommunerne tilføres yderligere 1 mia. kr., sådan atserviceniveauet for de ældre ikke bliver forringet i 2010.Et nyt løft i velfærden kræver handling. Konkrete velfærdsrettigheder skal derfor spille en vigtigrolle i at sikre et løft i velfærden i kommuner og regioner. Med velfærdsrettighederne vil borgernefå et anstændigt basisniveau af velfærd på de mest centrale områder – uanset hvilken kommuneeller region de bor i.I 2010 vil vi løfte velfærden og indføre velfærdsrettigheder på fire områder:Maks. 3 børn pr. voksen i vuggestuer.Målrettet undervisningsstøtte til elever, som ikke kan læse ved udgangen af 1. klasse.Tilbud inden 3 måneder for elever med behov for specialundervisning.Loft over priser for udbragt mad (hovedret og biret) til ældre på 45 kr.Øget adgang til tilskud til tandbehandling.

Til nr. 483Socialdemokraternes mål er, at alle i Danmark altid kan komme gratis på sygehuset eller til lægen.Alle skal have den bedste behandling uden skelen til pengepungen. Og som fællesskab skal vioffensivt forebygge sygdomme og sikre alle et sundere liv.Men de sidste mange år er udviklingen gået i den gale retning. Befolkningen deles op i et A- og etB-hold. Dem med sundhedsforsikringer kommer forrest i køen. Dem uden må leve med et offentligtsundhedsvæsen, der har svært ved at følge med udviklingen – selv når det gælder livstruendesygdomme. Samtidig halter forebyggelsen bagefter, middellevetiden er for lav, og uligheden isundhed er stigende.Derfor er der brug for at investere 1,6 mia. kr. i effektiv kræftbehandling, bedre behandling afhjertepatienter og andre med livstruende sygdomme, medicinske patienter og patienter medpsykiske sygdomme. Samtidig skal afgifterne på cigaretter sættes op med 10 kr. for en pakke, ogskattefritagelsen for sundhedsforsikringer skal afskaffes, så den arbejdsløse og pensionisten ikkeskal betale for, at A-holdet kommer foran i køen til behandling.

Effektiv kræftbehandling

En tredjedel flere danske mænd end svenske mænd dør af kræft, og en fjerdedel flere danskekvinder end svenske kvinder dør af kræft. Det skyldes både, at flere danskere får kræft, og atchancen for at overleve kræft er ringere i Danmark end i Sverige.

Styrkelse af det medicinske område og psykiatrien

Ældre medicinske patienter udgør en af de mest udsatte patientgrupper i sundhedsvæsenet.Uheldigvis har der længe manglet politisk fokus på patienter med kroniske sygdomme og ældremedicinske patienter. Derfor er afdelingerne overfyldte det meste af året, og patienterne venterurimelig længe på behandling. Psykiatrien skal have en national handlingsplan.

Bedre forebyggelse af bl.a. kræft og livsstilssygdomme

Nutidens store epidemier som hjertekarsygdomme, kræft og type 2 diabetes er sygdomme, der letkunne være forebygget, men som kun vanskeligt kan helbredes. Derfor skal afgifterne på cigaretterhæves med 10 kr. pr. pakke, og der skal gøres en særlig indsats for at sikre børn og unge bedrebetingelser gennem en målrettet forebyggelsesstrategi.

Til nr. 484Regeringen lader helt bevidst uligheden vokse år for år. Med regeringens skattereform bliver derendnu mere til de bedst stillede, mens de dårligst stilledes udbytte er til at overse eller sletingenting. Det skal der gøres op med.Først og fremmest skal der gøres op med regeringens fattigdomsskabende ydelser, der bådemedfører mere ulighed og fattigdom. Det drejer sig om ydelser som starthjælp, kontanthjælpsloft og300-timers-reglen (nu 450-timers-reglen). Socialdemokraterne vil afskaffe alle defattigdomsskabende ydelser, så alle berettigede fremover modtager almindelig kontanthjælp. Ideenmed de særlig lave ydelser var oprindelig, at de skulle motivere til at finde arbejde.Men de hidtidige erfaringer med ydelserne er, at de først og fremmest skaber fattigdom og isolationfra det øvrige samfund. I en situation med økonomisk krise, hvor ledigheden stiger, er det i højereog højere grad uforeneligt med social ansvarlighed at opretholde de lave ydelser.Det gælder særlig, fordi der er flere indikationer af, at vi står over for et stigendefattigdomsproblem. De seneste år er antallet af udsættelser i lejeboliger steget – selv om den

almindelige velstand er vokset i samfundet. Det rammer mange børn. Beregninger fra AE-rådetviser, at der nu er omkring 270.000 relativt fattige i Danmark, dvs. med en indkomst under 50 pct.af middelindkomsten. Hver fjerde fattige har levet i relativ fattigdom i mere end 3 år i træk.Modtagerne af de laveste sociale ydelser må i højere grad end andre grupper i samfundet undværehelt basale og essentielle ting i hverdagen – såsom tandlægebesøg, lægeordineret medicin, at givegaver til fødselsdage, tv eller telefon. For børnene betyder det, at de i højere grad end børn afmodtagere af normal kontanthjælp må undvære at have venner på besøg, at de ikke kan komme medpå skoleudflugter, og at de ikke kan dyrke fritidsinteresser. Sammenhængen er deprimerende enkel:Jo lavere hjælp – jo større afsavn.Disse forhold er helt uacceptable i så rigt et samfund som det danske. Et første skridt i bekæmpelseaf fattigdommen er at fjerne de meget lave ydelser – og erstatte dem med almindelig kontanthjælp.Udgiften til dette forslag er 0,5 mia. kr. Midlerne tilvejebringes af den generelle reserve påfinansloven.

Til nr. 485I de seneste år er antallet af sygemeldte steget ganske voldsomt, og det er især foruroligende, atantallet af langtidssygemeldte – dvs. sygemeldte med mere end 12 måneders sygdom – er stegetmed 30-35 pct.1Langvarig sygdom ender desværre alt for ofte i førtidspension, og den situation kan være en bådeøkonomisk og social omvæltning, som kan få fatale følger for den enkelte.Det forværrer situationen, at der er begrænsninger på, hvor lang tid man kan få sygedagpenge.Reglerne er sådan, at man maksimalt kan få sygedagpenge i 3 år, og der er en række begrænsningerundervejs, som betyder, at man kan miste sygedagpengene allerede efter 1 år. Usikkerheden om denfremtidige økonomiske situation kan i sig selv være en meget væsentlig barriere for tilbagevendentil arbejde.På trods af at brede flertal i Folketinget har forbedret reglerne for forlængelse af sygedagpengene iflere sammenhænge, falder mange sygemeldte stadig igennem det økonomiske sikkerhedsnet. Deseneste tal fra 2007 viser, at 1.239 personer ikke modtog en alternativ ydelse, da de mistedesygedagpengene.Socialdemokraterne foreslår derfor, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge ophæves. Samletset forventes det at øge de offentlige merudgifter med ca. 300 mio. kr.

der 154.000 ha braklagt jord. Resultatet af, at regeringen ophævede braklægningsordningen, er, atder i dag kun er 6.000 ha naturrige brakarealer tilbage svarende til 2 promille af landbrugsarealet.4Miljøprofessor Carsten Rahbek, Københavns Universitet, har i den forbindelse udtalt »Der er sket etkolossalt tab af biologisk mangfoldighed«, ligesom miljøprofessor Peter Esbjerg,Københavns Universitet, har fastslået, at »Danmark er i forvejen et ret forarmet land rentnaturmæssigt, og når man så pløjer så store naturarealer op, går det altså rigtig galt«.5Derfor er der et stort behov for at stoppe de sidste 8 års nedprioritering af natur- og miljøindsatsen.Socialdemokraterne vil fremlægge udspil om mere og bedre natur til gavn for almindelige danskerefinansieret via omlægning af landbrugsstøtten.

Til nr. 487En million danskere er dagligt udsat for uacceptabelt dårlig luftkvalitet. Partikel- ogluftforureningen fra bl.a. dieselkøretøjer estimeres årligt at forårsage 3.400 for tidlige dødsfald,160.000 astmaanfald og 2 millioner sygedage på grund af luftvejssygdomme. Ifølge Miljøstyrelsener 150.000 boliger i Danmark stærkt vejstøjbelastede, mens 700.000 boliger er belastet med vejstøj,der overstiger den vejledende grænseværdi. Støj vurderes at være skyld i mellem 200 og 500dødsfald årligt ifølge Miljøstyrelsen.Socialdemokraterne vil bruge 100 mio. kr. på at gøre byerne grønnere, sundere og sikrere at leve iog transportere sig rundt i. Der skal investeres i støjbekæmpelse og bekæmpelse af luft- ogpartikelforurening, ligesom kvaliteten af de grønne rum og tilgængeligheden til hverdagsnatur ibyerne skal øges.

Til nr. 488Den generelle reserve på 1,5 mia. kr. udmøntes.Til nr. 489Reserven anvendes bl.a. til følgende formål:

Forbrugerbeskyttelse

Socialdemokraterne vil styrke forbrugerbeskyttelsen ved at øge den årlige bevilling tilForbrugerombudsmanden med 8 mio. kr.Baggrunden for denne styrkelse skal ikke mindst findes i den indsats, der er bred enighed om skalfinde sted i forbindelse med en styrkelse af indsatsen overfor prismarkedsføring, der bl.a. skal sikre,at skiltningsreglerne overholdes. En effektiv håndhævelse er af afgørende betydning af hensyn tilforbrugerbeskyttelsen og af hensyn til at skabe lige konkurrencevilkår mellem de erhvervsdrivende.Det er afgørende, at det momentum, nye retningslinjer vil have for indsatsen for en troværdigprisskiltning, hurtigt følges op med sanktioner over for de virksomheder, der vil drive forretning påat snyde forbrugerne om besparelser m.v. Det kræver midler til Forbrugerombudsmanden.Et andet problem er, at danske erhvervsdrivende er udsat for en betydelig konkurrence fraerhvervsdrivende i udlandet – dels via internettet, dels via grænsehandel – og ofte sker derovertrædelse af markedsføringsretten. Forbrugerombudsmanden har i dag kun begrænsede45

ressourcer til at rejse sager mod erhvervsdrivende fra udlandet, der retter deres markedsføring moddanske forbrugere, hvortil kommer, at grænseoverskridende sager ofte viser sig komplicerede medhensyn til fastlæggelse af værneting og lovvalg samt i samarbejdet med udenlandske myndigheder.Forbrugerombudsmanden skal også styrkes med henblik på en øget indsats i EU-samarbejdet påforbrugerbeskyttelsesområdet.

Trafik

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er alt for højt. Derfor vil Socialdemokraterne styrkeindsatsen for bedre færdselssikkerhed. I 2008 blev 401 mennesker dræbt i trafikken, en stigning på31 pct. i forhold til 2006. Alt tyder alt, at antallet af trafikdræbte i 2009 vil havne på niveau med2008. Derfor er der behov for en akutpakke, der skal øge trafiksikkerheden.Færdselspoliti skal på gaden i det omfang, som det er forudsat i politireformen, der skal oprettessåkaldte »klippezoner« i områder med udsatte trafikanter (daginstitutioner, skoler, idrætsfaciliteterog ældreboliger), stærekasser skal sættes op, hvor der er mange trafikulykker, og kommunernesmuligheder for at etablere cykelstier og andre færdselssikkerhedstiltag skal forbedres.

Kultur

Socialdemokraterne ønsker overordnet set at give kulturen et samlet løft gennem en langsigtethelhedsplan, som afspejler, at kunst og kulturel udfoldelse er et vigtigt samfundsanliggende. Det eren fælles pligt at sikre kunstproduktion, kulturformidling og mulighed for kreativ udfoldelse på etmeget højt niveau til gavn for både børn og voksne i Danmark uanset social baggrund, og uanset omman bor i byen eller på landet.Socialdemokraternes finanslovforslag på kulturområdet sætter i 2010 særlig fokus på følgendeinitiativer:Børns og unges adgang til kultur: Vores børn skal lære at begå sig som kritiske, sansende ogselvstændige medborgere, ved at vi styrker deres adgang til kultur, kunst og kreative udtryksformer.Lige adgang til kulturen skaber større kulturel lighed, og derfor skal der være initiativer, der kanbringe kulturen tættere på børn med svag økonomisk hjemmebaggrund.Rytmisk musik: Socialdemokraternes finanslovsforslag sætter kulturen tæt på borgerne i centrummed øget fokus på rytmisk musik.Øvrige initiativer: Socialdemokraterne vil ikke som regeringen underlægge spillesteder og teatreurimelige besparelser. Vi vil derimod styrke den uafhængige kultur gennem Kunstrådet og sikreegnsteatrene og den smalle litteratur, som alle er pressede områder. Computerspil er en ny kultureludtryksform tæt på borgerne, som skal styrkes.