Finansudvalget 2009-10
L 1 § 7 Bilag 5
Offentligt
765715_0001.png
765715_0002.png
765715_0003.png
765715_0004.png
765715_0005.png
765715_0006.png
765715_0007.png

Socialdemokraternes bemærkninger

Bemærkninger

Til nr. 477Regeringen har i løbet af de seneste 8 år reduceret den årlige ramme for udviklingsbistand fra ca. 1procent af BNI til ca. 0,82 procent af BNI. Det betyder, at der hvert år er over 3 mia. kr. mindre tilbistand, end hvis den ene procent var blevet opretholdt. Regeringen har valgt at fastholde beløbet tilbistand på 15,2 mia. kr. i 2010. På grund af inflation er det altså et reelt fald i bistanden. Det ermeget uambitiøst i en tid, hvor udviklingslandene rammes særdeles hårdt af den økonomiske krise. Iløbet af de næste år vurderer Verdensbanken, at millioner af mennesker vil blive kastet ud i ekstremfattigdom, at stigende børnedødelighed vil koste hundredetusinder af liv, og at antallet afmennesker, der lider af sult for første gang, vil nå op over 1 mia. Der er derfor i høj grad brug forøget bistand.Samlet tegner der sig et trist billede af en regering, der har kostet Danmark førerpositionen i verdenbåde på kvalitet og omfang af internationale indsatser inden for klimaområdet og bekæmpelse affattigdom. Regeringens politik har eksempelvis ført til, at Danmark er faldet fra en førsteplads iudviklingsbistand til en fjerdeplads ved at forlade 1 procent-målsætningen. Danmark har mistetmeget af den troværdighed og indflydelse, som fulgte med førerpositionen, og har dermed også fåetringere mulighed for at påvirke andre lande til at øge mængden og effektiviteten af deres bistand, ogdermed gøre en positiv forskel, som rækker ud over effekten af egne midler.Regeringens finanslovsforslag for 2010 ændrer desværre ikke ved dette billede, og tydeliggørregeringens hykleri om, at Danmark skal være frontløber på bistand og klima, alt imens der ikkeafsættes tilstrækkelige ressourcer til at opfylde løftet.Socialdemokraterne ønsker at øge dansk udviklingsbistand til 1 procent af BNI over en årrække –og vil sammen med et nyt ulandspolitisk flertal fremlægge en samlet plan for virkeliggørelsen afdenne målsætning. Den øgede udviklingsbistand skal navnlig øge fokus på fattigdomsbekæmpelse,herunder virkeliggørelse af 2015-målene for udvikling:Udrydde ekstrem fattigdom og sult.Skolegang for alle.Ligestilling mellem kønnene.Nedbringe børnedødeligheden.Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder.Bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme.Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling.Skabe et globalt partnerskab om udvikling.
Til nr. 478Som led i fattigdomsorienteringen af den danske udviklingsbistand foreslås det at afskaffe denmeget erhvervsrettede del af udviklingsbistanden samt den del, der bogholderiteknisk anvendes tilgældslettelse. Det vil frigøre 0,6 mia. kr.
Til nr. 479Socialdemokraterne foreslår at tilføre 0,3 mia. kr. til SKAT bl.a. til en markant øget toldindsats vedgrænserne samt bedre ligning af især større internationale virksomheder. Navnlig i forhold til disseselskaber er det erfaringen, at det er omfanget og kvaliteten af ligningen, der er helt afgørende forskatteprovenuets størrelse.Til nr. 480En øget indsats i fartkontrollen vil automatisk give et merprovenu til staten, der her indregnesforsigtigt med 0,3 mia. kr.
Til nr. 481Vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Ikke desto mindre skal vi hele tiden sørge for, at visom samfund får mest muligt ud af de ressourcer, vi bruger. Derfor foreslår Socialdemokraterne enreform af medicinområdet, der sikrer sygehusene adgang til at sælge medicin til patienter – ogsamtidig sikrer, at det danske sundhedsvæsen bruger de billigste medicinprodukter, hvor der ikke erlægefaglige grunde til at vælge et dyrere produkt. En sådan reform forventes at kunne spare detoffentlige for ca. 0,5 mia. kr.
Til nr. 482Det er helt nødvendigt med flere penge til velfærden. Regeringen har med meget stramme budgetterlige siden 2001 holdt den kommunale velfærd i et økonomisk jerngreb. Det har langsomt udhuletvelfærden, og det har betydet, at kommunerne alle årene har været igennem hårde sparerunder mednedslidte skoler, flere lukkedage i daginstitutionerne og dyrere mad på plejehjemmene somkonsekvens. Socialdemokraterne vil afsætte 1 mia. kr. til at vende den udvikling.I de sidste to kommunalaftaler har regeringen lovet ”løft” på hhv. 350 mio. kr. og 500 mio. kr., mendisse løft dækker ikke engang den demografiske udvikling. Når der dertil kommer stigende udgiftertil specialområdet, skal budgettet strammes med gradvist færre penge til velfærdsydelser til denenkelte borger som følge.Derfor foreslår socialdemokraterne at kommunerne tilføres yderligere 1 mia. kr. sådan atserviceniveauet for de ældre ikke bliver forringet i 2010.Nyt løft i velfærden kræver handling. Konkrete velfærdsrettigheder skal derfor spille en vigtig rollei at sikre et løft i velfærden i kommuner og regioner. Med velfærdsrettighederne vil borgerne få etanstændigt basisniveau af velfærd på de mest centrale områder – uanset hvilken kommune ellerregion de bor i.I 2010 vil vi løfte velfærden og indføre velfærdsrettigheder på fire områder:Max. 3 børn pr. voksen i vuggestuerMålrettet undervisningsstøtte til elever som ikke kan læse ved udgangen af 1. klasse.Tilbud inden 3 måneder for elever med behov for specialundervisning.Loft over priser for udbragt mad (hovedret og biret) til ældre på 45 kr.Øget adgang til tilskud til tandbehandling
Til nr. 483Socialdemokraternes mål er, at alle i Danmark altid kan komme gratis på sygehuset eller til lægen.Alle skal have den bedste behandling uden skelen til pengepungen. Og som fællesskab skal vioffensivt forebygge sygdomme og sikre alle et sundere liv.Men de sidste mange år er udviklingen gået i den gale retning. Befolkningen deles op i et A- og etB-hold. Dem med sundhedsforsikringer kommer forrest i køen. Dem uden må leve med et offentligtsundhedsvæsen, der har svært ved at følge med udviklingen – selv når det gælder livstruendesygdomme. Samtidig halter forebyggelsen bagefter, middellevetiden er for lav og uligheden isundhed er stigende.Derfor er der brug for at investere 1,6 mia. kr. i effektiv kræftbehandling, bedre behandling afhjertepatienter og andre livstruende sygdomme, medicinske patienter og patienter med psykiskesygdomme. Samtidig skal afgifterne på cigaretter sættes op med 10 kr. for en pakke ogskattefritagelsen for sundhedsforsikringer skal afskaffes, så den arbejdsløse og pensionisten ikkeskal betale for at A-holdet kommer foran i køen til behandling.

Effektiv kræftbehandling

En tredjedel flere danske mænd dør af kræft end svenske mænd, og en fjerdedel flere danskekvinder dør af kræft end svenske kvinder. Det skyldes både, at flere danskere får kræft, og atchancen for at overleve kræft er ringere i Danmark end i Sverige.

Styrkelse af det medicinske område og psykiatrien

Ældre medicinske patienter udgør en af de mest udsatte patientgrupper i sundhedsvæsenet.Uheldigvis har der længe manglet politisk fokus på patienter med kroniske sygdomme og ældremedicinske patienter. Derfor er afdelingerne overfyldte det meste af året og der er patienterneventer urimeligt længe på behandling. Psykiatrien skal have en national handlingsplan.

Bedre forebyggelse af bl.a. kræft og livsstilssygdomme

Nutidens store epidemier som hjertekarsygdomme, kræft og type 2 diabetes er sygdomme, der letkunne være forebygget, men som kun vanskeligt kan helbredes. Derfor skal afgifterne for cigaretterhæves med 10 kr. pr. pakke og der skal gøres en særlig indsats for at sikre børn og unge bedrebetingelser gennem en målrettet forebyggelsesstrategi.
Til nr. 484Regeringen lader helt bevidst uligheden vokse år for år. Med regeringens skattereform bliver derendnu mere til de bedst stillede, mens de dårligst stilledes udbytte er til at overse eller sletingenting. Det skal der gøres op med.Først og fremmest skal der gøres op med regeringens fattigdomsskabende ydelser, der bådemedfører mere ulighed og fattigdom. Det drejer sig ydelser som starthjælp, kontanthjælpsloft og300-timers-reglen (nu 450-timers reglen). Socialdemokraterne vil afskaffe alle defattigdomsskabende ydelser, så alle berettigede fremover modtager almindelig kontanthjælp. Ideenmed de særligt lave ydelser var oprindeligt, at de skulle motivere til at finde arbejde.Men de hidtidige erfaringer med ydelserne er, at de først og fremmest skaber fattigdom og isolationfra det øvrige samfund. I en situation med økonomisk krise, hvor ledigheden stiger, er det i højereog højere grad uforeneligt med social ansvarlighed at opretholde de lave ydelser.Det gælder særligt, fordi flere indikationer peger på, at vi står over for et stigendefattigdomsproblem. De seneste år er antallet af udsættelser i lejeboliger steget – selvom denalmindelige velstand er vokset i samfundet. Det rammer mange børn. Beregninger fra AE-rådet
viser, at der nu er omkring 270.000 relativt fattige i Danmark, dvs. med indkomst under 50 procentaf middelindkomsten. Hver fjerde fattige har levet i relativ fattigdom i mere end tre år i træk.Modtagerne af de laveste sociale ydelser må i højere grad end andre grupper i samfundet undværehelt basale og essentielle ting i hverdagen – såsom tandlægebesøg, lægeordineret medicin, at givegaver til fødselsdage, tv eller telefon. For børnene betyder det, at de i højere grad end børn afmodtagere af normal kontanthjælp må undvære at have venner på besøg, at de ikke kan komme medpå skoleudflugter og at de ikke kan dyrke fritidsinteresser. Sammenhængen er deprimerende enkel:Jo lavere hjælp – jo større afsavn.Disse forhold er helt uacceptable i så rigt et samfund som det danske. Et første skridt i bekæmpelseaf fattigdommen er at fjerne de meget lave ydelser – og erstatte dem med almindelig kontanthjælp.Udgiften til dette forslag er 0,5 mia. kr. Midlerne tilvejebringes af den generelle reserve påfinansloven.
Til nr. 485I de seneste år er antallet af sygemeldte steget ganske voldsomt, og det er især foruroligende, atantallet af langtidssygemeldte – dvs. sygemeldte med mere end 12 måneders sygdom – er stegetmed 30-35 procent1.Langvarig sygdom ender desværre alt for ofte i førtidspension, og den situation kan både være enøkonomisk og social omvæltning, som kan få fatale følger for den enkelte.Det forværrer situationen, at der er begrænsninger på, hvor lang tid man kan få sygedagpenge.Reglerne er sådan, at man maksimalt kan få sygedagpenge i tre år, og der er en rækkebegrænsninger undervejs, som betyder, at man kan miste sygedagpengene allerede efter et år.Usikkerheden om den fremtidige økonomiske situation kan i sig selv være en meget væsentligbarriere for tilbagevenden til arbejde.På trods af at brede flertal i Folketinget har forbedret reglerne for forlængelse af sygedagpengene iflere sammenhænge, falder mange sygemeldte stadig igennem det økonomiske sikkerhedsnet. Deseneste tal fra 2007 viser, at 1239 personer ikke modtog en alternativ ydelse, da de mistedesygedagpengene.Socialdemokraterne foreslår derfor, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge ophæves. Samletset forventes det at øge de offentlige merudgifter med ca. 300 mio. kr.
Til nr. 486Naturen lider i Danmark. Landbrugets brug af sprøjtegift er steget 18 procent fra enbehandlingshyppighed på 2,04 i 2002 til 2,40 i 2007.2 78 procent af de naturtyper i Danmark, somer omfattet af EU's habitatdirektiv, og som burde være særligt beskyttet, er i dårlig tilstand iDanmark.3 I 2007 var der 154.000 hektar braklagt jord. Resultatet af at regeringen ophævede12
AE-rådet 2008.Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004 og 2007.3Danmarks Miljøundersøgelser 2008.
braklægningsordningen er, at der i dag kun er 6000 hektar naturrige brakarealer tilbage svarende til2 promille af landbrugsarealet.4Miljøprofessor Carsten Rahbek, Københavns Universitet, har i den forbindelse udtalt ”Der er sket etkolossalt tab af biologisk mangfoldighed", ligesom miljøprofes-sor Peter Esbjerg,Københavns Universitet, har fastslået, at ”Danmark er i forvejen et ret forarmet land rentnaturmæssigt, og når man så pløjer så store naturarealer op, går det altså rigtig galt".5Derfor er der et stort behov for at stoppe de sidste 8 års nedprioritering af natur- og miljøindsatsen.Socialdemokraterne vil fremlægge udspil om mere og bedre natur til gavn for almindelige danskerefinansieret via omlægning af landbrugsstøtten.
Til nr. 487Én mio. danskere er dagligt udsat for uacceptabel dårlig luftkvalitet. Partikel- og luftforureningenfra bl.a. dieselkøretøjer estimeres årligt at forårsage 3.400 for tidlige dødsfald, 160.000 astmaanfaldsamt 2 mio. sygedage pga. luftvejssygdomme. Ifølge Miljøstyrelsen er 150.000 boliger i Danmarkstærkt vejstøjbelastede, mens 700.000 boliger er belastet med vejstøj, der overstiger den vejledendegrænseværdi. Støj vurderes at være skyld i mellem 200 til 500 dødsfald årligt ifølge Miljøstyrelsen.Socialdemokraterne vil bruge 100 mio. kr. på at gøre byerne grønnere, sundere og sikrere at leve iog transportere sig rundt i. Der skal investeres i støjbekæmpelse, og bekæmpelse af luft- ogpartikelforurening, ligesom kvaliteten af de grønne rum og tilgængeligheden til hverdagsnatur ibyerne skal øges.
Til nr. 488Den generelle reserve på 1,5 mia. kr. udmøntes.Til nr. 489Reserven anvendes blandt andet til følgende formål.

Forbrugerbeskyttelse

Socialdemokraterne vil styrke forbrugerbeskyttelsen ved at øge den årlige bevilling tilForbrugerombudsmanden med 8 mio. kr.Baggrunden for denne styrkelse skal ikke mindst findes i den indsats, der er bred enighed om skalfinde sted omkring styrkelse af indsatsen overfor prismarkedsføring, der bl.a. skal sikre, atskiltningsreglerne overholdes. En effektiv håndhævelse er af afgørende betydning af hensyn tilforbrugerbeskyttelsen, og af hensyn til at skabe lige konkurrencevilkår mellem de erhvervsdrivende.Det er afgørende, at det moment, nye retningslinjer vil have for indsatsen for en troværdigprisskiltning, følges hurtigt op med sanktioner overfor for de virksomheder, der vil drive forretningpå at snyde forbrugerne om besparelser mv. Det kræver midler til Forbrugerombudsmanden.Et andet problem er, at danske erhvervsdrivende er udsat for en betydelig konkurrence fraerhvervsdrivende i udlandet – dels via internettet dels via grænsehandel – og ofte sker derovertrædelse af markedsføringsretten. Forbrugerombudsmanden har i dag kun begrænsederessourcer til at rejse sager mod erhvervsdrivende fra udlandet, der retter deres markedsføring mod45
Danmarks Statistik 2009.Politiken 29. september 2008.
danske forbrugere, hvortil kommer, at grænseoverskridende sager ofte viser sig komplicerede medhensyn til fastlæggelse af værneting og lovvalg samt i samarbejdet med udenlandske myndigheder.Forbrugerombudsmanden skal også styrkes med henblik på en øget indsats i EU-samarbejdet påforbrugerbeskyttelsesområdet.

Trafik

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er alt for højt. Derfor vil Socialdemokraterne styrkeindsatsen for bedre færdselssikkerhed. I 2008 blev 401 mennesker dræbt i trafikken, en stigning på31 procent i forhold til 2006. I 2009 tyder alt på, at antallet af trafikdræbte, vil havne på niveau med2008. Derfor er der behov for en akutpakke, der skal øge trafiksikkerheden.Færdselspoliti skal på gaden i det omfang, som det er forudsat i politireformen, der skal oprettessåkaldte ”klippezoner” i områder med udsatte trafikanter (daginstitutioner, skoler, idrætsfaciliteterog ældreboliger), stærekasser skal sættes op, hvor der er mange trafikulykker og kommunernesmuligheder for at etablere cykelstier og andre færdselssikkerhedstiltag skal forbedres.

Kultur

Socialdemokraterne ønsker overordnet set at give kulturen et samlet løft gennem en langsigtethelhedsplan, som afspejler, at kunst og kulturel udfoldelse er et vigtigt samfundsanliggende. Det eren fælles pligt at sikre kunstproduktion, kulturformidling og mulighed for kreativ udfoldelse på etmeget højt niveau til gavn for både børn og voksne i Danmark, uanset social baggrund og uanset omman bor i byen eller på landet.Socialdemokraternes finanslovsforslag på kulturområdet sætter i 2010 særligt fokus på følgendeinitiativer:Børn og unges adgang til kultur: Vores børn skal lære at begå sig som kritiske, sansende ogselvstændige medborgere ved at styrke deres adgang til kultur, kunst og kreative udtryksformer.Lige adgang til kulturen skaber større kulturel lighed, og derfor skal der være initiativer, der kanbringe kulturen tættere på børn med svag økonomisk hjemmebaggrund.Rytmisk musik: Socialdemokraternes finanslovsforslag sætter kulturen tæt på borgerne i centrummed øget fokus på rytmisk musik.Øvrige initiativer: Socialdemokraterne vil ikke, som regeringen, underlægge spillesteder og teatreurimelige besparelser. Vi vil derimod styrke den uafhængige kultur gennem Kunstrådet og sikreegnsteatrene og den smalle litteratur, som alle er pressede områder. Computerspil er en ny kultureludtryksform tæt på borgerne, som skal styrkes.
Til nr. 490Socialdemokraterne vil gennemgå erhvervsstøtteordninger og erhvervstilskud for at luge ud i demest udsigtsløse støtteordninger. En kontant oprydning vurderes at kunne frigøre 0,5 mia. kr., derkan sikre en klarere prioritering af vækst- og innovationsfremmende erhvervstiltag.
Til nr. 491Staten bruger hvert år flere mia. kr. på at købe konsulentydelser. Ifølge Ugebrevet A4 (2009) blevder alene i 2008 brugt 3,7 mia. kr. Der er ingen tvivl om, at nogle af disse ydelser har en værdi, mender bør strammes op – og Socialdemokraterne vil hellere bruge ressourcerne på velfærd frem for pådyre management- og konsulentbureauer. Der forventes, at man kan spare 0,7 mia. kr.
Til nr. 492Der er et stort behov for at stoppe de sidste 8 års nedprioritering af natur- og miljøindsatsen.Socialdemokraterne vil fremlægge udspil om mere og bedre natur til gavn for almindelige danskeremed en ramme på 0,4 mia. kr. finansieret via omlægning af landbrugsstøtten.
Til nr. 493Der reserveres 13 mia. kr. til vækstinitiativer.
Til nr. 494Opdelingen af danskerne i A- og B-hold i adgangen til sundhedsydelser accelereres afskattefradraget for sundhedsforsikringer. Derfor vil Socialdemokraterne afskaffe fradraget.Initiativet vil give et provenu på 0,7 mia. kr.Flere midler til SKAT forventes at give et merprovenu på 0,3 mia. kr. det første år.
Til nr. 495Alt for mange danskere dør af kræft som følge af rygning. For at tilskynde flere til at stoppe med atryge, og afholde især unge fra at begynde med at ryge, øges afgifterne på cigaretter med 10 kr. pr.pakke inklusiv moms. En ændring vil give et provenu på 0,9 mia. kr.