L 103 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HøringsnotatvedrørendeForslag til lov om Natur- og miljøklagenævnet og forslag til lov om ændring af lov omnaturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændringer som føl-ge af lov om Natur- og miljøklagenævnet)Lovudkastene blev sendt i ekstern høring den 21. september 2009 med frist for at afgive hø-ringssvar den 27. oktober 2009.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. By- ogLandskabsstyrelsen har modtaget i alt 42 høringssvar, hvoraf 20 myndigheder og organisatio-ner oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget eller, at man ønsker lovforslagetvelkomment.Den 2. december 2009 afholdte By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen et møde med DIog Oliebranchens Miljøpulje for at efterkomme deres ønske om mulighed for at uddybe dereshøringssvar.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Advokatrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, DanskeAdvokater, Danske Grus- og Stenindustri, Dansk Industri (DI), Dansk Land- og Strandjagt-forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevands-forening (DANVA), De Økologiske Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Kir-keministeriet v. Viborg Stiftsøvrighed, KL, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Gyl-leramte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Oliebranchens Fællesrepræsentation(OFR)/Energi- og Olieforum(OM), Retspolitisk Forening, Skatteministeriet, Statsministerietog Økonomi- og Erhvervsministeriet.Følgende høringsparter har enten oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovfors-laget eller, at de hilser udkastet til lovforslaget velkomment:Beskæftigelsesministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fjernvarme, DanskPlanteværn, 3F Fagligt Fælles Forbund, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forbrugerrådet, For-eningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Registrerede Revisorer (FFR), For-eningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Foreningen af Vandværker i Danmark, For-svarsministeriet, Friluftsrådet, Grønlands hjemmestyre, Kulturministeriet, Ministeriet for Vi-denskab, Teknologi og Udvikling, Rigsombudsmanden på Færøerne, RUC (Roskilde Univer-

2sitetscenter), Syddansk Universitet, Transportministeriet, Aalborg Universitet, Århus Univer-sitetSvarene har især berørt følgende punkter:1. Klage1. 1. Klagegebyr1. 2. Øvrigt i relation til klage2. Nævnskonstruktionen og sagsfordelingen på de enkelte lovområder2. 1. Generelle kommentarer2. 2. Parallelle klageforløb og henskydningsret2. 3. Sagsfordelingen på konkrete sagsområder3. Indstillingsret4. Formandskompetence og visitationsudvalg5. Øvrige emnerForuden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget justeringer i lovforslaget, ef-ter Justitsministeriets lovtekniske gennemgang.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter og Miljømi-nisteriets kommentarer hertil. Kommentarer hertil er anført i kursiv.Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede oplysninger om hørings-svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

3Formålet med indførelse af klagegebyret var bl.a. at formindske ressourceforbruget i nævnet(ved at undgå behandling af en række potentielle klagesager). Dette formål opnås ikke, hvissagsbehandlingen påbegyndes, inden det er afklaret om gebyret indbetales og dermed om detformelle grundlag for påbegyndelse af sagsbehandling er til stede.Landbrug og Fødevarer har foreslået, at der i forbindelse med klagegebyr indføres en rykker-procedure, som giver klageren mulighed for at indbetale gebyret efter udløbet af fristen i op-krævningsskrivelsen.En procedure som den foreslåede ville forlænge den periode, hvor det er uafklaret om gebyretbliver betalt eller ej, og dermed også perioden inden egentlig sagsbehandling kan påbegyn-des. Hertil kommer at indførelse af en rykkerprocedure i sig selv vil være ressourcekrævende(yderligere administrationsomkostninger). Endelig er der i sager med 3. mandsklager hensy-net til den begunstigede part (adressaten for afgørelsen), for hvem en rykkerprocedure vil be-tyde, at der går endnu længere tid fra afgørelsen er truffet i første instans og til der kan opnåsvished om, hvorvidt afgørelsen skal gøres til genstand for klagesagsbehandling i nævnet.Der er ikke foretaget ændringer af lovforslaget på dette punkt.Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Det ØkologiskeRåd, Landsforeningen for Gylleramte, Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Skovforeninghar generelt gjort det samme gældende i deres høringssvar, som overordnet er gengivet neden-for.Danmarks Naturfredningsforening har bemærket, at der ikke er foretaget en vurdering af deformodentlige store konsekvenser, en øget betaling vil få for de borgere og organisationer, detberører. Det anføres endvidere, at størrelsen på klagegebyrerne er helt urimelige, og at klage-retten som et alment retssikkerhedsforhold må være målet, ikke en eventuel øget økonomiskbremse eller indtægt. Klagesagsgebyrerne bør derfor helt bortfalde.Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har foreslået, at klagegebyret ikke medtaget i lovforsla-get eller subsidiært, at klagesager på miljøområdet fortsat er gratis. DOF anfører, at klagege-byret på miljøområdet er i strid med intentionerne for Århus-konventionen fra 1998 om bor-gernes miljørettigheder.Det Økologiske Råd har bemærket, at indførelse af klagegebyr på miljøsager vil forringe bor-gernes retsstilling og betyde færre klager, fordi økonomiske svage borgere og organisationervil afholde sig fra at klage. Det vil være i strid med ånden i Århus-konventionen. Rådet anfø-rer desuden, at en organisation, der påklager mange sager, som verserer samtidig, skal betaleet stort beløb i gebyr, selv om gebyret for den enkelte sag er begrænset, og selv om gebyrerneender med at blive tilbagebetalt, fordi nævnet giver organisationen helt eller delvis medhold iklagerne. For tiden har Rådet således klager under behandling i Miljøklagenævnet, som ville

4svare til et gebyr på 101.500 kr. Rådet foreslår, at klagegebyret tages ud af lovforslaget eller,at klagesager på miljøområdet fortsat er gratis.Landsforeningen for Gylleramte har foreslået, at forslaget om klagegebyr tages ud, så det ergratis at klage.Danmarks Sportsfiskerforbund har bemærket, at de er imod, at der indføres gebyr på klager,som i dag behandles og afgøres i Miljøklagenævnet uden at være gebyrbelagt. De anfører, atdet er ubegrundet, urimeligt og begrænsende for befolkningen og interesseorganisationernesamt næppe i overensstemmelse med ånden i Århus-konventionen.Dansk Skovforening har foreslået, at det lovfæstes, at der ikke kan fastsættes klagegebyr iforbindelse med klager over indgreb i ejendomsretten (fredning, ekspropriation o.l.).Miljøministeriet skal hertil bemærke, at gebyrerne for klage til nævnet vil blive fastsat, såle-des at Århus-konventionens og VVM- og IPPC-direktivernes krav om, at procedurerne ikkemå være uoverkommeligt dyre, overholdes. I den forbindelse bemærkes, at konventionen ogdirektiverne ikke fastsætter regler om kumulerede klagegebyrer eller særlige regler for deklageberettigede miljøorganisationer.Formålet med gebyr er ikke at begrænse antallet af klager, men at undgå åbenbart grundløseklager.En gennemgang af de sager, som ikke er kommet til realitetsbehandling i Naturklagenævnetsom følge af manglende indbetaling af gebyr, viser, at det især er naboer og omkringboende,hvis klager bortfalder, mens dette i mindre grad er tilfældet for ejerklager og klager fra grøn-ne organisationer.Blandt andet på baggrund af løbende kontakter med potentielle klagere er det vurderingen, atklagegebyret hovedsageligt har haft en afdæmpende effekt på klager fra mere fjerntboendenaboer, som ikke direkte påvirkes af en kommunal afgørelse, samt på klager over afgørelser(f.eks. plansager), der ikke har en umiddelbar konsekvens for de klageberettigede.Der er derfor ikke foretaget ændringer af lovforslaget på dette punkt.Ad 1.2. Øvrigt i relation til klageKL har bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en ensretning af klageprocedu-rerne, således at alle klager, herunder klage efter miljøskadeloven, sendes direkte til klage-nævnet.

5Miljøministeriet skal bemærke, at indsendelse af klage via 1. instans betyder, at en sag erfuldt oplyst ved fremsendelsen. Indsendelse af klage via 1. instans sikrer også, at der er sam-menhæng mellem klage og en konkret 1. instans afgørelse.Indsendelse af klage via 1. instans giver ikke problemer i forhold til en gebyropkrævning. INaturklagenævnet er praksis i denne type sager, at gebyropkrævning blot startes, når klagemodtages. Herfra har klager så 14 dage til at betale gebyret. Er der åbenlyse grunde til at af-vise en klage, opkræves der ikke gebyr, men klagen afvises i stedet straks.I visse sagstyper sendes klagen efter de gældende regler direkte til klageinstansen.Der er ikke foretaget ændringer af lovforslaget på dette punktDansk Ornitologisk Forening (DOF) har bemærket, at der bør indføres klageadgang for DOFpå dispensations- og tilladelsesafgørelser i henhold til jagt- og vildtforvaltningsloven.Danske Grus- og Stenindustrier har bemærket, at det ikke er rimeligt, at en klage har opsæt-tende virkning, hvis der blot er tale om en videreførelse af en allerede eksisterende indvindingi et område, der er udlagt som et regionalt råstofområde.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke tilsigter at ændre på reglerne omklageadgang eller om retsvirkningerne af klage i henhold til særlovgivningen.Danske Grus- og Stenindustrier har bemærket, at offentlige myndigheder bør pålægges ensvarfrist for at nedbringe sagsbehandlingstiden, ligesom det er tilfældet for virksomhederne iforbindelse med besvarelse af spørgsmål.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget i et vist omfang vil bidrage til en vis af-kortning af sagsbehandlingstiderne i det nye nævn, bl.a. som en følge af nye muligheder foren smidigere håndtering af parallelle klageforløb.Når klagenævnene ikke sætter svarfrister for offentlige myndigheder (hvis der er tale om demyndigheder, der har truffet til påklagede afgørelse i første instans) er det fordi de oplysnin-ger, nævnet indhenter herfra, er oplysninger af afgørende betydning for sagens behandling.Disse oplysninger er nævnet forpligtet til at indhente som del af officialmaksimen og en egent-lig svar frist er i lyset heraf ikke relevant.Heroverfor står oplysninger fra sagens parter, som er begrundet i forvaltningslovens partshø-ringsregler/ retten til at afgive udtalelse. I disse situationer er det relevant at sætte en fristoverfor sagens parter for at opnå vished for, hvornår sagsbehandlingen kan genoptages. Det-te særlig i de situationer, hvor sagen parter ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, ogdette ikke særskilt meddeles rekursmyndigheden.Det kan i øvrigt oplyses, at fristerne efter konkret anmodning fra de berørte parter udsættes.

6Ad. 2. Nævnskonstruktionen og sagsfordelingen på de enkelte lovområder.2.1. Generelle kommentarerAdvokatrådet tilslutter sig, at sammenlægningen af nævnene er en forenkling for borgerne,men påpeger samtidig, at der er behov for en mere gennemgribende sammenlægning. Advo-katrådet finder, at ”det læge nævn” udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. Den anførte be-grundelse for henlæggelse af sager til det læge nævn, nemlig at almene og samfundsmæssigesynspunkter indgår i en samlet vurdering og afvejning af sagerne, har efter Advokatrådets op-fattelse kun gyldighed i forhold til frednings- og ekspropriationssager.Danmarks Naturfredningsforening er positiv over for oprettelsen af et kombinationsnævn, derbåde skal tage sig af naturplanlægnings- og miljøsager, samt bestå af fagfolk (sagkyndige) oglægfolk. Foreningen finder, at de almindelige borgeres interesser som f.eks. de planlæg-ningsmæssige hensyn, udviklingen af landskabet, de værdimæssige hensyn og de holdnings-mæssige hensyn, skal varetages af de læge politiske medarbejdere og herunder højesterets-dommerne.Danmarks Sportsfiskerforbund er kritisk over for kombinationsmodellen – herunder særligtdet partipolitiske element i klagesagsafgørelser på natur og planområdet. Danmarks Sportsfi-skerforbund foreslår et fastkernenævn med ligelig repræsentation af lægmænd udpeget af inte-resseorganisationerne, og to juridiske medlemmer, udpeget af højesteret. Nævnet suppleres adhoc med et antal sagkyndige, udpeget som foreslået i lovudkastet.Dansk Land- og Strandjagtforening finder nævnskonstruktionen udemokratisk. Foreningensavner mindretalsbeskyttelse i forhold til små foreninger. Foreningens høringssvar bygger påden fejlagtige antagelse, at de indstillingsberettigede organisationer bliver medlemmer.Dansk Ornitologisk Forening finder det positivt, at der i forbindelse med sammenlægningenforeslås tilknytning af beskikkede sagkyndige medlemmer, hvilket ikke hidtil har været til-fældet i Naturklagenævnet.Dansk Skovforening finder det positivt, at der opretholdes to klagesystemer henholdsvis læg-mandssystemet og systemet med særligt sagkyndige,Det Økologiske Råd finder at begge nævn(ssammensætninger) bør bevares, og at de bør sup-plere hinanden i en række sager, der både er teknisk komplicerede og af stor betydning forden langsigtede planlægning.

7KL hilser sammenlægningen velkommen og påpeger, at det giver mulighed for synergieffekt,således at der sikres konsistens mellem afgørelser truffet i medfør af nært beslægtede områ-der.Retspolitisk Forening vurderer, at oprettelsen af et kombinationsnævn kun i perifer grad vilpåvirke borgernes retssikkerhed.Med et kombinationsnævn bevares de fordele, der er ved nævnskonstruktionen, som den ken-des i dag, idet der sikres tilstedeværelse af såvel sagkyndig viden som lægmands- og dom-mermedvirken i de relevante sammenhænge i klagesagsbehandlingen på natur- og miljøom-rådet.Med ét samlet sekretariat skabes bedre muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig ogeffektiv sagsbehandling, og med et fælles klagenævn sikres, at tværgående problemstillinger,der er afledt af VVM-, habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet m.v., behandlesens i klageinstansen.Med kombinationsnævnet opnås fleksibilitet og fokus på den mest hensigtsmæssige og effekti-ve sagsbehandling, der varetager hensynet til borgernes retssikkerhed.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.2.2. Parallelle klageforløb og henskydningsretDansk Industri, Dansk Skovforening, Landbrug og Fødevarer og Foreningen af RådgivendeIngeniører er positive over for muligheden for samlet behandling af parallelle klageforløb ogDanske Advokater vurderer, at der ved udvidelse af formandskompetencen for så vidt angårafgørelse af sager af rent juridisk karakter og ved henskydningskompetencen opnås en merehensigtsmæssig behandling, Dansk Industri ser gerne, at henskydningsretten kan anvendes ialle sager med parallelle klageforløb.Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at bestemmelsen i § 6, hvorefter formanden isærlige tilfælde kan beslutte, at en sag skal henskydes til behandling med en anden nævns-sammensætning, vil kunne anvendes i alle sager om parallelle klageforløb, således at alleaspekter af et påklaget projekt kan behandles samlet med samme nævnssammensætning.Samtidig er det præciseret, at det forhold, at der er tale om parallelle klageforløb, som eftersektorlovgivningen er omfattet af forskellig nævnssammensætning ikke i sig selv vil være til-strækkeligt til at udgøre et ganske særligt tilfælde, som kan behandles af nævnet med alle ty-per af nævnsmedlemmer repræsenteret efter lovforslagets § 7.2.3. Sagsfordelingen på konkrete sagsområder

8Dansk Industri tilkendegiver, at man ikke har bemærkninger til sagsfordelingen og DanskeAdvokater tilslutter sig samlelovens forslag til ændringer af nævnssammensætning og Dan-marks Sportsfiskerforbund er positiv over for, at sager efter vandløbsloven overføres til detnye nævn og bifalder, at sager efter miljøskadeloven og visse VVM-sager behandles undermedvirken af sagkyndige, mens sager efter miljømålsloven, alle sager om ekspropriation ogalle sager efter vandforsyningsloven med undtagelse af miljøskadesager behandles uden med-virken af sagkyndige. Dansk Skovforening ser positivt på, at hovedlinjerne følger de hidtidigelove, men at der på enkelte veldefinerede områder sker et skifte i nævnssammensætningen.Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) foreslår, at nævnssammensætningen i sagerefter vandforsyningsloven ændres til den sagkyndige sammensætning. Foreningen anfører, atsager typisk handler om konsekvenserne af vandindvinding, og at det er nødvendigt, at derved klagesagsbehandlingen indgår nævnsmedlemmer, der har forstand på vandindvinding,grundvandsstrømning, påvirkning af vandløb m.m.KL finder, at det for en lang række forhold, som f.eks. vandforsyningsplan, planer for nye al-mene anlæg, regulativer m.v. og til dels for vandindvindingstilladelser, der dog også indehol-der tekniske aspekter er korrekt, at afgørelser efter vandforsyningsloven for størstedelensvedkommende er båret af en afvejning af de almene og samfundsmæssige hensyn og i mindregrad præget af tekniske. KL foreslår, at sager eftervandforsyningslovens § 62om vandkvali-tet behandles af nævnet i den sagkyndige sammensætning, idet disse sager ikke handler om enafvejning af almene og samfundsmæssige hensyn, men om tekniske og sundhedsfagligeaspekter.De Økologiske Råd finder det ikke acceptabelt, at alle klager i henhold til vandforsyningslo-ven og miljømålsloven flyttes til det læge nævn, da sagsområderne bliver mere og mere fag-ligt komplicerede, men ser gerne, at det sagkyndige nævn suppleres med det læge nævn i sa-ger, der har særlig planlægningsmæssig betydning.Danmarks Naturfredningsforening anbefaler følgende ændringer af nævnssammensætningen ide enkelte love: Lov om naturbeskyttelse, Lov om råstoffer, Lov om vandløb og Lov omvandforsyning afgøres af det sagkyndige nævn med supplement fra det læge nævn. Lov ommiljøgodkendelse af husdyrbrug behandles af det sagkyndige nævn, dog med lægdommere iforhold til planlægningsmæssige hensyn. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og in-ternationale naturbeskyttelsesområder behandles udelukkende af det sagkyndige nævn.Landbrug & Fødevarer finder, at sager efter vandløbsloven og vandforsyningsloven bør be-handles af det sagkyndige nævn under hensyn til, at afgørelser efter disse love som oftest vilkræve specialiseret teknisk sagkundskab.

9Lovforslaget åbner mulighed for, at formanden kan beslutte at flytte sager til en andennævnssammensætning end den i sektorloven fastsatte, samt for i helt særlige tilfælde at sam-mensætte nævnet med både sagkyndige medlemmer, dommere og læge medlemmer.Det er forudsat, at der også fremover skal udpeges eksperter til nævnet inden for natur oglandskab m.v., således som det i dag sker bl.a. med henblik på behandling af sager efter lovom miljøgodkendelse af husdyrbrug, og at der også fortsat vil være mulighed for at beskikkesagkyndige inden for vandindvinding og vandforsyning.Til belysning af forhold, som ikke er dækket af nævnets eller sekretariatets kompetencer kanendvidere indhentes bistand fra sagkyndige eksperter.Klager over afgørelser efter miljømålsloven vil overvejende omhandle fastsættelsen af miljø-mål og indsatsprogramme i vandplanerne, Natura 2000- planerne og de kommunale handle-planer og disse planers tilvejebringelse. Fælles for klagesagerne er, at staten og kommunernei disse sager har truffet beslutninger, der baserer sig på almene, samfundsmæssige og miljø-mæssige afvejninger, herunder f.eks. prioritering af vandressourcerne. Klagesager der base-rer sig på afvejninger af den art, egner sig bedst til behandling i den læge sammensætning afnævnet. I tilfælde, hvor klagen omhandler tekniske problemstillinger, kan nævnet bistås afteknisk sagkyndige, eller formanden kan beslutte at henskyde sagen til behandling i den sag-kyndige sammensætning af nævnet, hvis de tekniske spørgsmål vurderes at være de mest cen-trale.Fremtidige klager over afgørelser efter vandforsyningsloven vil overvejende omhandle ensamfundsmæssig afvejning, som kommunen har foretaget i forbindelse med administrationenaf loven. Kommunerne skal i fremtiden på baggrund af vandplanlægningen foretage en afvej-ning af de almene, samfundsmæssige og miljømæssige hensyn, f.eks. foretage en prioriteringaf vandressourcernes anvendelse, hvor borgerne kan sikres rent drikkevand, vandmiljøerne eri en god miljømæssig tilstand og der er vand til erhvervsmæssig anvendelse. I klagesager,hvor afgørelserne således hovedsageligt hviler på samfundsmæssige afvejninger, er det mesthensigtsmæssigt at anvende den læge nævnssammensætning.Klager efter vandforsyningsloven kan omhandle tekniske problemstillinger. I sådanne tilfældekan formanden beslutte, at nævnet skal bistås af teknisk sagkyndige eller at henskyde sagen tilbehandling i den sagkyndige sammensætning af nævnet, hvis de tekniske spørgsmål vurderesat være de mest centrale.Klagesager efter vandløbsloven har ofte sammenhæng med afslag på dispensationer fra for-buddet mod at foretage tilstandsændringer af § 3-områder efter naturbeskyttelsesloven, dvs.tilstandsændringer af søer, vandløb, moser og andre naturtyper. Afgørelser efter naturbeskyt-telsesloven påklages efter lovforslaget til Natur- og miljøklagenævnet med den læge sammen-sætning. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at klagesager efter vandløbsloven behandles afnævnet i den læge sammensætning. Nævnet kan efter behov indhente bistand fra teknisk sag-kyndige. Hvis en klage overvejende omhandler tekniske problemstillinger vil formanden ogsåkunne beslutte, at henskyde sagen til behandling i den sagkyndige sammensætning.

10I ganske særlige situationer kan formanden vælge at sammensætte nævnet med alle typernævnsmedlemmer repræsenteret.Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.Ad. 3. IndstillingsretDanmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Retspolitisk Foreninger positive over for miljøorganisationernes indstillingsret. Danmarks Sportsfiskerforbund erdog uforstående over for, at organisationerne ikke må indstille personer, der er centralt place-ret i egen organisation eller organer, når de af Folketinget udpegede lægmænd gerne må væretæt knyttet til de politiske partier. Dansk Ornitologisk Forening er ligeledes positiv, men harfremført bekymring for, om de sagkyndige, de har indstillet, vil blive fravalgt i de sager, somDOF påklager.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet spørgsmål til kriterierne for udvæl-gelse af indstillingsberettigede organisationer. Ministeriet finder desuden, at andre styrelser irelevante fagministerier samt universiteterne bør nævnes i § 3. I forhold til sager efter lov ommiljø- og genteknologi foreslås konkret, at ændre ”Fødevarestyrelsen” til ”myndigheder underMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri” eller ”Fødevarestyrelsen og Plantedirektora-tet”.Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier og Landsforeningen af Gylleramte har fremsatønske om at blive indstillingsberettiget i sager om miljøskade. Foreningen af Danske Grus- ogStenindustrier ønsker endvidere at blive indstillingsberettiget efter havmiljøloven.Dansk Land- og Strandjagt finder ikke, at de foreslåede grønne organisationer bør være med-lemmer af nævnet.Dansk Skovforening finder ikke, at de grønne organisationers indstillingsret kan begrundesmed et ønske om større ligestilling med erhvervsorganisationerne, da der er tale om et eks-pertnævn, hvor de sagkyndige ikke repræsenterer de organisationer, der har indstillet dem.En række organisationer har bemærket, at det nuværende system, hvor de sagkyndige opførespå to lister, og hvor der i hver sag skal deltage lige mange fra hver liste, bør opretholdes. Det-te gælder Advokatrådet, DI, Landbrug og Fødevarer, Energi- og Olieforum (EOF) og For-eningen af Rådgivende Ingeniører.Energi- og Olieforum (EOF) har foreslået, at hvis der kun skal være en liste, bør formandenhave pligt til at udpege sagkyndige indstillet af mindst to forskellige organisationer.

11Økonomi- og Erhvervsministeriet ser ikke behov for, at der er en liste i stedet for to, og hvisforslaget om en liste opretholdes, er der behov for opmærksomhed på at sikre, at der i alle sa-ger med betydning for erhvervslivet udpeges både sagkyndige med miljøfaglig og erhvervs-faglig viden.Miljøministeriet skal med hensyn til kriterier for indstillingsberettigelsen bemærke, at lovfors-lagene for så vidt angår erhvervsorganisationernes indstillingsret viderefører de gældenderegler, således at det fortsat er de samme organisationer, der har indstillingsret (med de æn-dringer, der følger af organisationernes egne ændringer). Der er ikke kommet nye oplysnin-ger, som begrunder en ændring heri.Fsva. sager om miljøskade er det dog foreslået, at Dansk Skovforening, Danmarks Jægerfor-bund, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Danmarks Rederiforening kan indstillesagkyndige til nævnet. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføje Natur- ogmiljøklagenævnet med den sagkyndige sammensætning af nævnet, som klageinstans for afgø-relser om miljøskader efter naturbeskyttelsesloven, råstofloven, skovloven, Tøndermarsklo-ven, jagt- og vildtforvaltningsloven, vandløbsloven og råstofloven. Da sager efter disse loveikke hidtil har været afgjort i Miljøklagenævnet, er der et særligt behov for at supplere listenover indstillingsberettigede organisationer på disse områder.For så vidt angår miljøorganisationerne, er der taget udgangspunkt i Det Grønne Kontaktud-valg og på den baggrund udvalgt de miljøorganisationer, der vurderes at være mest centraleog dækkende. Det bemærkes i øvrigt, at foreningerne ikke bliver medlemmer af nævnet.For så vidt angår myndighedernes supplerende indstillingsret er andre relevante fagministe-rier og styrelser givet indstillingsret i de konkrete sagstyper, hvor det er relevant. Det findesikke relevant generelt at give universiteterne indstillingsret, men de indstillede sagkyndigekan naturligvis meget vel være ansatte på universiteterne. For så vidt angår lov om miljø oggenteknologi er Fødevarestyrelsen ændret til ”Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet”, såogså Plantedirektoratet kan indstille sagkyndige.Med hensyn til spørgsmålet om inhabilitet i sager, som den pågældende organisation har på-klaget, er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at selve det forhold, at en sagkyndig erindstillet af den organisation, der har påklaget afgørelsen, eller er almindeligt medlem af denpågældende organisation, ikke i sig selv gør vedkommende inhabil, da den sagkyndige ikkerepræsenterer organisationen. Dette svarer til, hvad der antages at gælde i dag. Det forud-sættes som hidtil, at organisationerne ikke indstiller personer, som er centralt placeret i or-ganisationen. Dette skal sikre, at de sagkyndige medlemmer også reelt fungerer som sagkyn-dige og ikke som interesserepræsentanter. I øvrigt gælder forvaltningslovens habilitetsreglernaturligvis.

12For så vidt angår spørgsmålet om en eller to lister bemærkes, at de sagkyndige, hverken iMiljøklagenævnet i dag eller i det foreslåede nye Natur- og Miljøklagenævn skal repræsente-re de organisationer (eller myndigheder), der har indstillet dem, og at der ikke er tale om etparitetisk nævn, men et ekspertnævn. Dette princip understreges ved forslaget om, at alle sag-kyndige opføres på én liste, og at formanden skal udvælge sagkyndige med de ekspertiser, derer behov for i den enkelte sag i stedet for det hidtidige krav om, at der skal deltage lige mangesagkyndige fra gruppen med produktionsteknisk ekspertise og fra gruppen med miljø- ogkommunalfaglig ekspertise. Det er dog samtidig tilkendegivet i bemærkningerne, at det for-ventes, at der i langt de fleste sager, som skal afgøres med medvirken af sagkyndige, vil værebehov for mindst en, der har sagkundskab i erhvervsøkonomisk og produktionsteknisk hen-seende, og en, der har miljøfaglig sagkundskab. Men hvis konkrete sager undtagelsesvis kunmedfører behov for ekspertise fra den ene af grupperne, eller der f.eks. også er behov for ensagkyndig med kendskab til kommunale forhold, bør formanden have mulighed for at sam-mensætte nævnet på den fagligt set mest hensigtsmæssige måde i forhold til den enkelte sag.Herunder bør han også, hvis der er behov for det, have mulighed for f.eks. at udpege to sag-kyndige med forskellige virksomhedsrelaterede ekspertiser og en med miljøfaglig ekspertiseeller omvendt. Der er derfor ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.Ad. 4. Formandskompetence og visitationsudvalgDansk Industri tilkendegiver, at det bør drøftes, om det er hensigtsmæssigt, at så mange sagerafgøres uden den tilsigtede nævnsbehandling og henviser i den forbindelse til Oliebranchenshøringssvar. Oliebranchen v. Energi- og Olieforum (EOF) finder, at det er uhensigtsmæssigt,hvis formanden får bemyndigelse til at afgøre ”ukomplicerede sager og sager, hvis afgørelsealene beror på en juridisk vurdering” uden først at inddrage visitationsudvalg, og at det børsikres, at visitationsudvalg får beføjelser til at fastlægge praksis for udvælgelse af sager egnettil formandsafgørelse.Dansk Skovforening finder det positiv, at der fortsat er hjemmel til, at flertallet af afgørelser-ne kan træffes som formandsafgørelserForeningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder, at det forhold, at formanden kan afgøreikke-principielle og ikke-større sager kan bidrage til effektivisering af nævnets arbejde.Landbrug og Fødevarer påpeger, at lovforslaget lægger op til øget formandskompetence, og atdet er vigtigt, at der sker en nøje afvejning af en effektiv og hurtig sagsbehandling og hensy-net til erhvervslivets og borgerens retssikkerhed. Landbrug og Fødevarer forventer ikke enændring af balancen mellem formandsafgørelser og nævnsafgørelser. Landbrug og Fødevarerforeslår, at det præciseres, at der ikke skal være mulighed for, at formanden kan træffe afgø-relse i principielle sager med efterfølgende orientering af visitationsudvalget og opfordrer til,at der skabes klarhed over konsekvenserne af en formandsafgørelse, som visitationsudvalgetefterfølgende vurderer, burde have været underlagt nævnsbehandling, herunder om sagengenoptages til nævnsbehandling.

13Efter lovforslaget kan formanden træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål afstørre eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurde-ring. Formanden oplyser visitationsudvalg, henholdsvis de af Folketinget og Højesteret udpe-gede medlemmer af nævnet, om indkomne klager og om, hvilke sager der er udtaget til afgø-relse af formanden. Ved ukomplicerede sager samt sager, hvis afgørelse alene beror på en ju-ridisk vurdering, kan orienteringen ske, efter at sagen er afgjort.Dvs. at formanden også kan træffe afgørelser i spørgsmål af større eller principiel betydning– men kun hvis der er tale om afgørelser, som alene beror på en juridisk vurdering – og i dis-se sager kan afgørelsen træffes uden forudgående orientering af visitationsudvalget hen-holdsvis de af Folketinget og Højesteret udpegede medlemmer af nævnet.Sager, som indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og som ikke udelukken-de beror på en juridisk vurdering, skal altid træffes af nævnet, uanset om sagen er komplice-ret eller ej.Også komplicerede sager, som indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning kanefter lovforslaget afgøres af formanden uden forudgående orientering af nævnet - men kun,hvis der er tale om sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering. I kompliceredesager, hvis afgørelse ikke alene beror på en juridisk vurdering, kan formanden ikke træffe af-gørelse uden forudgående orientering af visitationsudvalget, og formanden kan kun træffe af-gørelse i denne type sager, hvis der er tale om sager, der ikke indeholder spørgsmål af størreeller principiel betydning.Forslaget til reglerne om formandskompetence og om forudgående henholdsvis efterfølgendeorientering af visitationsudvalgene er udtryk for en afvejning af hensynet til en effektiv tilret-telæggelse af nævnets arbejde, herunder ønsket om nedbringelse af sagsbehandlingstiderneog hensynet til erhvervslivets og borgernes retssikkerhed.I lovforslagets bemærkninger er foretaget en præcisering af, hvornår der er tale om ”ukom-plicerede sager”, som kan afgøres uden forudgående orientering af visitationsudvalget.Ukomplicerede sager omfatter bl.a. sager, der vedrører simple spørgsmål, som kan afgørespå det foreliggende grundlag uden høring m.v. af parter eller myndigheder. Ukompliceredesager kan i princippet forekomme inden for alle sagskategorier, men er oftest forekommende ito sagskategorier, nemlig 1) formalitetsafvisninger (klageberettigelse, klagefrist, klagetemauden for nævnets kompetence, f.eks. manglende retlige spørgsmål) og 2) de sager, der hedderretlige klager efter planloven, dvs. bl.a. kommunens afgørelser om dispensation/afslag på di-spensation fra lokalplaner (sager der dog også kan være komplicerede, men som oftest ikke erdet). Det er karakteristisk for de sager, der falder inden for denne kategori, at de er tilstræk-keligt oplyst i form af klagen og indsendt dokumentation og/eller at manglende oplysninger

14kan indhentes f.eks. telefonisk, via nettet mv. Der er altså ikke partshøringspligt efter forvalt-ningsloven.I lovforslagets bemærkninger er det endvidere præciseret, at hvis formanden efter reglen i stk.3 har afgjort en sag, før orienteringen af visitationsudvalg, henholdsvis højesteretsdommerneog de læge medlemmer af nævnet, er afgørelsen endelig, og sagen vil ikke kunne kræves gen-optaget med krav om fuld nævnsbehandling, hverken af klager eller af visitationsudvalg, hen-holdsvis højesteretsdommerne og de læge medlemmer.Høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning til ændring af lovforslaget.Dansk Skovforening ser gerne – såfremt stedfortræderne (viceformændene) tiltænkes sammerettigheder som formanden, (herunder også retten til at foretage visitation) at dette fremgår aflovteksten og ikke blot som en sætning i lovbemærkningerne – i lovteksten anføres at det etFormanden, der kan foretage visitation.Det har ved udformningen af lovforslaget været hensigten, at formanden og alle stedfortræderi alle spørgsmål skulle have de samme rettigheder om kompetencer som formanden. Dette erpræciseret i lovforslaget.Herudover vil der i forretningsordenen blive fastsat bestemmelser om delegation af for-mandskompetence til medarbejdere i klagenævnets sekretariat.Landbrug og Fødevarer har bemærket, at visitationsordningen bør sikres ved en passende mø-defrekvens og behørig underretning af udvalget.Miljøministeriet skal med hensyn til de nærmere rammer for visitationsordningen bemærke, atder vil blive fastsat regler herom i nævnets forretningsorden. Det skal dog bemærkes, at ori-enteringen af de nuværende visitationsudvalg under Miljøklagenævnet sker skriftligt og ikkepå møder. Der er ikke foretaget ændringer af lovforslaget på dette punkt.Ad 5. Øvrige emnerDansk Ornitologisk Forening har foreslået, at der sikres fuld offentlighed vedrørende afgørel-serne, f.eks. at alle afgørelser offentliggøres på nævnets hjemmeside.Danske Advokater ønsker, at det bliver præciseret i lovteksten eller bemærkningerne, at eteventuelt mindretals begrundelse også vil fremgå af afgørelserne, og at det vil blive reguleret iforretningsordenen.Miljøministeriet skal bemærke, at det vil indgå i overvejelserne i forbindelse med det efterføl-gende arbejde med forretningsorden mv.