L 103 - 2009-10 - Bilag 6: Plancher fra teknisk gennemgang af lovforslagene, fra miljøministeren

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10, Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
L 103 Bilag 6, L 104 Bilag 6
Offentligt

Natur- og MiljøklagenævnTeknisk gennemgang for Miljø- og PlanlægningsudvalgetMiljøministeriet12. februar 2010

- Baggrund og forudsætninger for sammenlægning- A HOVEDLOVENKombinationsnævnetFormandskompetenceListe med beskikkede sagkyndige- B. SAMLELOVENSagsfordeling- Sagsbehandlingstider- Gebyr

MiljøklagenævnMiljøklagenævnet blev oprettet i 1991 og består af–en formand og–et antal stedfortrædere for denne (ankechefer)samt ca. 170 sagkyndige medlemmer, der erudpeget af miljøministeren efter indstilling fraministerier, styrelser og interesseorganisationer.–I hver sag der behandles af nævnet medvirker 2-4 sagkyndige.Miljøklagenævnet er identisk med det tidligereMiljøankenævn, der blev oprettet som øversteklageinstans i forbindelse medmiljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974.

Naturklagenævnet blev oprettet i 1992 og beståraf:–en formand,–to højesteretsdommere;–samt syv medlemmer der udpeges af Folketinget.Naturklagenævnet har samme blandede politisk-juridiske sammensætning, som det forhenværendeOverfredningsnævn havde haft siden 1917.

De seneste ændringer vedrørende nævnene:1997 – Naturklagenævnet i alt væsentlig enesteklagemyndighed på naturområdet (lov nr. 19 af 13.januar 1997)2000 – gennemførelse af Århuskonventionen (lovnr. 447 af 31. maj 2000)2004 – indføres klagegebyr i NKN2007 – ændrede bl.a. nævnssammensætning ogformandskompetence (lov nr. 571 af 9. juni 2006)

- To velfungerende nævnMiljøklagenævnet – 8 afsluttede retssager i perioden 1994-2008 – 1 tabt sag – ingen tabte siden 1995Naturklagenævnet – ca. 200 afsluttede sager i perioden1999-2008 – heraf 18 tabte sager

- Hovedloven–Sammensætning–formandskompetence–Indstillingsret–Hjemmel til gebyr- Følgeloven–Konsekvensændringer i 24 love på miljøområdet og 3love på andre områder;–”Natur- og miljøklagenævn”–5 typer sager flyttes til ny sammensætning i forhold til idag.

- Sagkyndig sammensætningFormand og et antal sagkyndige – hovedregel 2sagkyndige- LægmandssammensætningFormand, 7 politisk udvalgte, 2højesteretsdommere

- Sager der ikke indeholder spørgsmål af større ellerprincipiel betydning og i sager der alene beror på enjuridisk vurdering- I dag træffes afgørelsen af formanden på nævnet vegne ica. 90% af sagerne- Fastholdes – hverken i mindre eller større omfang i detny nævn.- Men nævnsmedlemmer kan forlange at en sag behandlesaf nævnet. Orientering kan ske efterfølgende hvisukompliceret sag/juridiske spørgsmål

- For at skabe den største fleksibilitet og sikre rigtigeafgørelser gives formanden mulighed for at flytte sager tilen anden sammensætning, og i helt særlige tilfælde kansager behandles af det samlede nævn.- Fx parallelle klageforløb (miljøgodkendelse oglandzonetilladelse) hvor er sagens tyngde – tekniskespørgsmål eller spørgsmål af mere almen,samfundsmæssig betydning.- Alle medlemmer meget store og komplekse sager fx enudvidelse af en lufthavn

- Det foreslås at:1. De grønne organisationer kan indstille sagkyndige2. En listeSagkyndige repræsenterer ikke organisationer –men særlig viden – derfor mest logisk med 1 liste,hvorfra de relevante eksperter udnævnes.

- "normalsammensætningen" af nævnet fastlægges - densagkyndige eller den læge sammensætning- Vandløbsklagesager flyttes fra By- og Landskabsstyrelsentil klagenævnet- Særlige regler om indstillingsret på følgende lovområder:1. Havmiljøloven (2 forskellige)2. Lov om kemiske stoffer og produkter3. Lov om miljø og genteknologi

- Ophævelse af en række regler, hvorefter nævnenes virkesom fremover reguleres ensartet i lov om Natur- ogmiljøklagenævnet (Herunder om beslutningsdygtighed,sekretariatsbetjening, formandskompetence,visitationsudvalg, endelighed, gebyrhjemmel)- Forhøjelse af grænsen for fredningssager, der altid skalforelægges for nævnet fra 100.000 til 500.000 kr.- Samtidig rettes op på nogle lovtekniske fejl i degældende regler.

- 5 sagsgrupper foreslås flyttet:1. Ekspropriationssager2. Nogle VVM sager3. Miljøskadesager4. Miljømålsloven5. Vandforsyningsloven

Miljømålsloven Klage over vandplaner, handleplaner:Det er skønnet at lægmandsnævnet er mere velegnet tilat træffe afgørelse i disse sager, der typisk baserer sig påen samfundsmæssig afvejning. Sagerne omvandforsyning flyttes af samme grund for at samle vandsagerne i det samme nævn.Klage over VVM på kapitel 5 godkendt virksomhed, derligger i et område udlagt til erhverv. I dag håndteresmiljøgodkendelsen i Miljøklagenævnet, mens VVM-spørgsmålet håndteres af Naturklagenævnet.

- Ud af de ca. 160 organisationer og myndigheder, der erblevet hørt, har ca. � svaret – heraf havde 22 substansbemærkninger.- generel opbakning til kombinationsnævnet- sagkyndig sammensætning 1 eller 2 lister- sagernes fordeling- gebyr

Lovforslaget skaber rammerne for bedresagsbehandlingstider1. Formandskompetence2. Henskydningsret3. Samlet og større sekretariat4. Gebyr

- Sagsbehandlingstider adresseres i organisationen fx iresultatkontrakt- Men også gennem en tilrettelæggelse i nævnet for,hvordan de forskellige sagerne kan håndteres. 3 spor idet ny nævn.

- 500 kroner for sager i Naturklagenævnet, dog ikke forekspropriationssager og fredningssager- Efter vandløbsloven betales et gebyr på 7760 kr- Klage til Miljøklagenævnet er ikke pålagt klagegebyr- Gebyret til Naturklagenævnet tilbagebetales, hvis manfår helt eller delvis medhold i sin klage.- De seneste år er afvist mellem 130-150 sager pga.manglende betaling af gebyr- Gebyret går ikke til nævnet men statskassen

AfgørelsestypeOmgørelser, antalOmgørelser, %Stadfæstelser, antalStadfæstelser, %I alt antal254171200831454132129968811281852073180916264191146811410

Gebyr – fordeling af afviste klagerIndkomne / gebyrafviste klager i 2004-2005 og 2006.100%10%90%3%2%5%0%14%9%8%15%

Procent af total