Erhvervsudvalget 2009-10
L 110 Bilag 1
Offentligt
797426_0001.png
797426_0002.png
797426_0003.png
797426_0004.png
797426_0005.png
797426_0006.png
797426_0007.png
797426_0008.png
797426_0009.png
797426_0010.png
797426_0011.png
797426_0012.png
797426_0013.png
797426_0014.png
797426_0015.png
797426_0016.png
797426_0017.png
797426_0018.png
797426_0019.png
797426_0020.png
797426_0021.png
797426_0022.png
797426_0023.png
797426_0024.png
797426_0025.png
797426_0026.png
797426_0027.png
797426_0028.png
797426_0029.png
797426_0030.png
797426_0031.png
797426_0032.png
797426_0033.png
797426_0034.png
797426_0035.png
797426_0036.png
6. januar 2010
NOTAT
4/0404-8800-0020KBN/CRH/MOC-KS

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om håndhævelse af

udbudsreglerne m.v.

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre en mere effektiv håndhævelse afudbudsreglerne.I dag kan de alvorligste overtrædelser af udbudsreglerne gå upåtalt hensom følge af utilstrækkelige sanktioner. Således kan Klagenævnet forUdbud ikke pålægge ordregiver at bringe en allerede underskrevet kon-trakt til ophør, selv om der er sket grove overtrædelser af udbudsreglerne.Klagenævnet kan heller ikke pålægge ordregiver en økonomisk sanktion.Lovforslaget fastsætter, at grove overtrædelser af udbudsreglerne skalføre til, at en kontrakt erklæres for uden virkning, og at mindre alvorligeovertrædelser kan føre til, at en kontrakt erklæres for uden virkning. Nåren kontrakt erklæres for uden virkning, påbydes ordregiver at bringe kon-trakten til ophør. Hvor udbudsreglerne er overtrådt, men kontrakten ikkeerklæres for uden virkning, pålægges ordregiveren i stedet en bøde elleren økonomisk sanktion.Forslaget fastsætter endvidere klagefrister i visse situationer og automa-tisk opsættende virkning ved indgivelse af klage i standstill-perioden (pe-riode hvor ordregiver ikke må underskrive kontrakt). Derudover foreslåsbl.a. den eksisterende standstill-periode forlænget fra 10 til 15 kalender-dage, når ordregiveren anvender brev i stedet for e-mail.Forslaget implementerer hovedsageligt direktiv 2007/66/EF om effektivhåndhævelse af udbudsreglerne og træder i stedet for lov om Klagenæv-net for Udbud.Forslaget er sendt i høring den 10. november 2009 med høringsfrist den27. november 2009 til i alt 111 høringsparter, herunder myndigheder,organisationer m.v.Der er modtaget høringssvar fra 40 af de 111 hørte parter samt fra treparter der ikke direkte er hørt. Heraf har 27 haft bemærkninger til udka-stet til lovforslag.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
2/36
Visse høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændrin-ger og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikkeved substansen i det pågældende forslag og berøres derfor ikke i dettenotat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne,herunder DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarerer positive over for lovforslaget. Dog ønsker nogle af dem yderligerestramninger. De offentlige organisationer og myndigheder, herunder KLog Danske Regioner, er generelt mere kritiske over for lovforslaget ogflere anfører, at kontroldirektiverne overimplementeres. Endvidere anfø-res det, at de nye regler kan hæmme konkurrenceudsættelsen af offentligeopgaver.

Kommentar

Lovforslaget lægger sig op ad minimumsbetingelserne i direktiverne ogstiller ikke skarpere krav end foreskrevet bortset fra enkelte tilfælde, hvorder af hensyn til brugervenligheden er valgt en anden løsning end en mi-nimumsløsning. Samtidig imødekommer lovforslaget enkelte steder anbe-falinger fra anbefalinger fra Arbejdsgruppen om effektiv håndhævelse afudbudsreglerne (jf. arbejdsgruppens afrapportering af 1. juni 2007).Lovforslaget forventes af få positive konsekvenser for indkøb i den offent-lige sektor og for erhvervslivet. Loven indeholder instrumenter, der i hø-jere grad end i dag sikrer, at den mest konkurrencedygtige tilbudsgivervinder udbuddet. Det giver bedre og billigere varer og tjenesteydelser.Det er vurderingen, at en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne medfø-rer, at udbudsreglerne i højere grad overholdes og som følge heraf, atkonkurrenceudsættelsen fremmes.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at regeringen har konkurren-ceudsættelse højt på dagsordenen. Bl.a. har regeringen indgået en aftalemed kommunerne om, at 26,5 pct. af kommunernes opgaver skal konkur-renceudsættes i 2010, ligesom regeringen har nedsat Udbudsrådet, somskal fremme konkurrencen om offentlige opgaver.

3. Høringssvar til konkrete emner og kommentarer hertil

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Erklære en kontrakt for uden virkning og ophævelse af en kontraktved visse overtrædelser af de fællesskabsretlige udbudsregler3.2. Påbud om ophør af kontrakten3.3. Bøde/økonomisk sanktion3.4. Underretning af tilbudsgivere m.fl.
3/36
3.5. Standstill-perioden3.6. Opsættende virkning3.7. Klagefrister3.8. Klagenævnets kompetence3.9. Klagegebyr, sagsomkostninger og økonomiske konsekvenser3.10. Klageberettigede3.11. Særlig bevisbyrderegel på forsyningsområdet3.12. Øvrige kommenterer3.13. Kommentarer der ikke relaterer sig direkte til lovforslaget

3.1. Erklære en kontrakt for uden virkning og ophævelse af en kon-

trakt ved visse overtrædelser af de fællesskabsretlige udbudsregler

3.1.1. Begrebet ”uden virkning”

Danske Advokater finder, at det ikke er klart, hvad det betyder, at en kon-trakt erklæres for uden virkning. Begrebet er efter Danske Advokatersopfattelse ikke tilstrækkeligt defineret i loven. Det anføres videre, at detaf forståelsesmæssige hensyn bør skrives ind i loven, at det forhold, at enkontrakt erklæres for uden virkning betyder, at kontrakten ikke længerekan håndhæves af parterne, og at parterne er forpligtede til at bringe kon-trakten til ophør. Det er Danske Advokaters opfattelse, at der bør ske enmere grundig lovforberedende undersøgelse og behandling på en rækkepunkter. Herunder navnlig hvad der skal forstås ved, at en kontrakt skalanses for uden virkning og de alternative sanktioner.Klagenævnet for Udbud finder, at der er behov for afklaring af begrebetsafgrænsning, og at det ville have været nærliggende, også i betragtning afområdets overordentlig store betydning for erhvervslivet og hele den of-fentlige sektor, at der var gennemført et lovforberedende udvalgsarbejde.Boligselskabernes Landsforening (BL) anfører, at muligheden for at er-klære en kontrakt for uden virkning er en afgørende nyskabelse i danskkontraktret, der ikke ses nærmere præciseret i lovforslaget. BL henstillertil, at der sker en grundigere gennembearbejdning af lovforslaget, så derkommer klarhed over indhold og konsekvenser.

Kommentar

Det fremgår af kontroldirektiverne, at det er op til national ret at fast-lægge betydningen af begrebet uden virkning. Det fremgår af lovforsla-get, at Klagenævnet skal udstede påbud om, at ordregiveren skal bringekontrakten til ophør, når en kontrakt erklæres for uden virkning. Detfremgår således klart, at det forhold, at en kontrakt erklæres for udenvirkning medfører, at ordregiveren skal bringe kontrakten til ophør. Deter dermed alene spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt en kontrakt skalanses for uden virkning, som Klagenævnet skal tage stilling til. Dennevurdering er det ikke fundet hensigtsmæssig at regulere udtømmendehenset til, at det skal være muligt for Klagenævnet at tage højde for, omordregiveren i en kortere periode har behov for at anvende aftalen af
4/36
hensyn til eksempelvis at opretholde en forsyningspligt eller sikre, at fxydelser og varer, som skønnes at have et vigtigt formål, kan leveres. Lov-forslaget findes således at have den fornødne klarhed.

3.1.2. Udvidelse af området for, hvornår en kontrakt erklæres for

uden virkning

Dansk Industri (DI), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ogLandbrug & Fødevarer finder, at det bør overvejes at Klagenævnet kanerklære en kontrakt for uden virkning, såfremt Klagenævnet finder, atenten udbuddet eller ordregiverens tildelingsbeslutning er ulovlig, og der-for annullerer denne.Dansk Erhverv mener, at de nye sanktionsmuligheder skal kunne findeanvendelse på udbudsdirektivets såkaldte bilag II B-ydelser samt på ud-bud, der ikke annonceres korrekt efter de danske regler om annoncerings-pligt. Dansk Erhverv påpeger, at den nuværende retstilstand, hvor Klage-nævnet for Udbud annullerer tildelingen af en kontrakt, hvorefter der ikkesker mere i sagen, er uholdbar.Håndværksrådet finder, at der ikke er en saglig begrundelse for at over-trædelse eller tilsidesættelse af tilbudslovens bestemmelser ikke under-lægges de nye sanktioner, som Klagenævnet kan idømme en offentlig or-dregiver.Danske Advokater anfører, at der ikke angives en begrundelse for, hvor-for bestemmelserne om, at en kontrakt skal erklæres for uden virkning,ikke også skal gælde for udbud efter tilbudsloven.

Kommentar

Det forhold, at en kontrakt erklæres for uden virkning, er en særlig ind-gribende sanktion for de involverede virksomheder og den ordregivendemyndighed og med afledte skadevirkninger for samfundet. På den bag-grund findes det proportionalt ikke at udvide kontroldirektivernes kravom, hvornår en kontrakt skal erklæres for uden virkning, men udelukken-de at det er muligt at erklære en kontrakt for uden virkning ved groveovertrædelser.Reglerne om annonceringspligt er relativt nye – fra medio 2007 – hvorfordet ikke findes proportionalt på nuværende tidspunkt at fastsætte bøderfor overtrædelse af reglerne. Der findes andre og mindre indgribendemetoder til at sætte fokus på reglernes overholdelse. Økonomi- og er-hvervsministeren har taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, derskal forestå udformningen af en central annonceringsplatform med hen-blik på at øge gennemsigtigheden af annonceringer efter annoncerings-reglerne. Det findes hensigtsmæssigt at afvente effekten af dette tiltag,inden nye initiativer overvejes.
5/36

3.1.3. Om en kontrakt skal erklæres for uden virkning for fremtidige

eller bagudrettede leverancer

Danske Advokater anfører, at det bør præciseres i lovteksten og ikke kunfremgå af lovbemærkningerne, at en kontrakt kan erklæres for uden virk-ning fra et tidspunkt ude i fremtiden. Samtidig bør det angives, i hvilkesituationer en kontrakt først skal erklæres for uden virkning på et tids-punkt i fremtiden, og hvordan parternes retsstilling er i perioden fra Kla-genævnet træffer afgørelse indtil den dato, hvor kontrakten må anses foruden virkning.DSB finder, at formuleringen af § 18, stk. 1, hvorefter kontrakter per au-tomatik også erklæres for uden virkning bagudrettet, såfremt det er muligtat tilbagelevere leverancerne i væsentlig samme stand, strider mod lovensintention.Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, hvis der i lovbemærk-ningerne gives et fortolkningsbidrag til, hvornår en vare må anses for atvære ”i væsentlig samme stand”. De finder videre, at der også bør giveset fortolkningsbidrag til at fastlægge begrebet i relation til tjenesteydelserog bygge- og anlægsarbejder.

Kommentar

Det fremgår af kontroldirektiverne, at det er op til national ret at fast-lægge betydningen af begrebet uden virkning. Det findes proportionalt, atKlagenævnet kan tage højde for, om ordregiveren i en kortere periodehar behov for at anvende aftalen af hensyn til eksempelvis at opretholdeen forsyningspligt eller sikre, at ydelser og varer, som skønnes at have etvigtigt formål, kan leveres. Dette kan ske ved, at det er muligt for Klage-nævnet at fastsætte et nærmere angivet tidspunkt, for hvornår en kontraktskal anses for uden virkning. På baggrund af høringssvarene vil detteblive præciseret i lovforslagets § 18, stk. 1, således, at en kontrakt somudgangspunkt erklæres for uden virkning for fremtidige leverancer, og atdet er muligt for Klagenævnet at fastsætte et nærmere angivet tidspunktfor, hvornår en kontrakt skal anses for at være uden virkning. Mulighe-den svarer til kontroldirektivernes mulighed for som alternativ sanktionat afkorte kontraktperioden.Det er i høringen kommet frem, at det vil give anledning til betydeligeadministrative problemer, hvis bagudrettede leverancer, dvs. leverancerder allerede er udført/leveret, altid skal leveres tilbage, hvis det kan ske ivæsentlig samme stand. På den baggrund vil lovforslagets § 18, stk. 1,blive ændret således, at Klagenævnet kan erklære en kontrakt for udenvirkning for bagudrettede leverancer, hvis særlige forhold taler herfor.Således vil det være op til Klagenævnet at vurdere, om leverancen er ivæsentlig samme stand, og om det i øvrigt findes proportionalt at pålæg-ge en tilbagelevering af leverancen.
6/36
Det fremgår af lovbemærkningerne, at vurderingen af, om varerne måanses for at være i væsentlig samme stand, skal foretages i overensstem-melse med køberettens almindelige regler for tilbagelevering af løsøre-køb. Henset til at en tjenesteydelse og en bygge- og anlægsopgave er van-skelig at tilbagelevere, findes det ikke hensigtsmæssigt at angive præciseretningslinier for en eventuel tilbagelevering.

3.1.4. Om almenhedens interesser som kan begrunde, at en kontrakt

ikke erklæres for uden virkning

Landbrug & Fødevarer, Transportministeriet og Bygherreforeningen fo-reslår, at det eksemplificeres eller uddybes i bemærkningerne, hvad derkan udgøre væsentlige hensyn til almenhedens interesser som efter for-slagets § 18, stk. 2, kan begrunde opretholdelse af kontrakten.Bygherreforeningen efterlyser også eksempler på, hvad det er for nogleøkonomiske interesser, der kan begrunde opretholdelsen af en kontrakt udfra betragtninger om uforholdsmæssige konsekvenser ved ophævelse.Danske Advokater anfører, at det må være muligt at fastsætte i loven,hvilke momenter der skal tillægges vægt, når det skal vurderes om enkontrakt erklæres for uden virkning (og ikke i stedet pålægges en alterna-tiv sanktion som bøde eller økonomisk sanktion). Det skyldes, at i mangetilfælde vil det påvirke klagers incitament til at indbringe sagen, om enkontrakt kan forventes at blive erklæret for uden virkning, hvorfor det ervigtigt, at systemet bliver så gennemsigtigt som muligt.Klagenævnet for Udbud foreslår, at lovforslagets § 18, stk. 2, formuleressåledes, at det præciseres, at det er Klagenævnet, der kan undlade at er-klære en kontrakt for uden virkning, hvis det på baggrund af en undersø-gelse af alle relevante aspekter konstateres, at væsentlige hensyn til al-menhedens interesser gør det nødvendigt at opretholde kontrakten.

Kommentar

Kontroldirektiverne stiller krav om, at særligt grove overtrædelser af ud-budsreglerne skal medføre, at kontrakten skal erklæres for uden virkningog kun kan opretholdes af hensyn til almenhedens interesser. Hensynet tilalmenhedens interesser er en undtagelsesbestemmelse, som skal fortolkesindskrænkende. Kontroldirektiverne indeholder ikke en nærmere af-grænsning af, hvad der skal forstås ved almenhedens interesse end deforhold, der allerede er nævnt i lovbemærkningerne. Almenhedens inte-resse er et begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med den EU-retlige forståelse af begrebet. På fællesskabsrettens nuværende udvik-lingstrin er det vanskeligt at fastlægge den nærmere forståelse af begre-bet, da EF-domstolen endnu ikke har taget stilling, og det ikke kan forud-siges, hvilke momenter EF-Domstolen vil tillægge vægt. Det er derforikke hensigtsmæssigt at konstruere eksempler på, hvilke væsentlige hen-syn til almenhedens interesser, der kan begrunde, at en kontrakt ikke er-klæres for uden virkning.
7/36
Det findes ikke hensigtsmæssigt, at det præciseres i lovforslaget, at det erKlagenævnet, der har mulighed for at undtage en kontrakt fra at bliveerklæret for uden virkning, hvis det af hensyn til almenhedens interesserer nødvendigt at opretholde kontrakten. Det er væsentligt, at også dom-stolene har mulighed for at anvende bestemmelsen.

3.1.5. Om en kontrakt kan erklæres for uden virkning for at leve op

til fællesskabsretten

Danmarks Rederiforening finder ikke, at der er vægtige grunde til at ind-føre en bestemmelse, der giver mulighed for at erklære en kontrakt foruden virkning, hvis det i øvrigt skønnes nødvendigt for at overholde fæl-lesskabsretten. Rederiforeningen finder, at bestemmelsens anvendelses-område er særdeles uklar og indebærer betydelige retssikkerhedsmæssigeproblemer.Danske Advokater finder, at det kan overvejes at tage bestemmelsen ud.Danske Advokater bemærker, at bestemmelsen tilsyneladende har tilformål at sikre, at der ikke lægges en hindring i vejen for, at kontraktererklæres for uden virkning hvis udviklingen i domstolspraksis foreskriverdet. Det er Danske Advokaters vurdering, at denne mulighed vil gældeuden den foreslåede bestemmelse, og at bestemmelsen måske i stedet vilgive hjemmel til at erklære en kontrakt for uden virkning i flere tilfældeend foreskrevet i kontroldirektiverne.Danske Regioner foreslår, at bestemmelsen udgår, da bestemmelsen giverklageinstansen et meget stort råderum til at erklære kontrakter for udenvirkning, når det skønnes nødvendigt for at overholde fællesskabsretten.Samtidig findes bestemmelsen at give stor fortolkningsusikkerhed for or-dregiver. Danske Regioner mener også, at indførelsen af en sådan generelsanktionsparagraf vil risikere at skabe væsentlig flere sager af stor tyng-de.Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) foreslår, at det i lov-tekst og bemærkninger specificeres, hvilke særlige fællesskabsretlige for-hold bestemmelsen gælder for og bemærker, at lovteksten giver Klage-nævnet vide muligheder for at erklære en kontrakt for uden virkning.Koncernservice i Københavns Kommune mener, at bestemmelsen skaberuklarhed for ordregiverne og foreslår, at der tilføjes en ikke udtømmendeliste i lovteksten over forhold, som kan medføre, at en kontrakt erklæresfor uden virkning.Advokatsamfundet angiver, at bestemmelsen forekommer uklar og inde-bærer et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem, særligt set i lyset af,at muligheden for at erklære en kontrakt for uden virkning, er den mestindgribende foranstaltning, der kan komme på tale. Bestemmelsen børsom følger heraf udgå eller i hvert fald kvalificeres med den type af over-
8/36
trædelse af udbudsreglerne, der kan medfører, at kontrakten erklæres foruden virkning.

Kommentar

Bestemmelsen i lovforslagets § 16, stk. 2, om, at Klagenævnet kan erklæ-re en kontrakt for uden virkning, hvis det skønnes nødvendigt for at over-holde fællesskabsretten, har til hensigt at præcisere - og henlede op-mærksomheden på - EF-Domstolens praksis om ophævelse af kontrakter.Derimod er det ikke hensigten at udvide kontroldirektivernes bestemmel-ser om, hvornår en kontrakt skal erklæres for uden virkning i større om-fang end påkrævet fra fællesskabslovgiver. Klagenævnet er uanset be-stemmelsen forpligtet til at træffe afgørelser, der er i overensstemmelsenmed fællesskabsretten, herunder EF-Domstolens praksis.Høringssvarene har vist, at bestemmelsen skaber usikkerhed om anven-delsen og rækkevidden af bestemmelsen, hvorfor lovforslagets § 16, stk.2, udgår.

3.1.6. Om rammeaftaler og kontrakter baseret på et dynamisk ind-

købssystem skal erklæres for uden virkning

Danmarks Rederiforening finder, at det er vidtrækkende, at rammeaftalerog kontrakter baseret på et dynamisk indkøbssystem indgået i strid medudbudsreglerne skal erklæres for uden virkning, når der er tale om denmest indgribende sanktion, og det ikke kræves ved implementeringen afdirektivet.Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) mener, at det i be-mærkningerne yderligere bør præciseres, hvilke typer fejl ordregiver kanbegå i forhold til genåbning af konkurrence under en rammekontrakt, dermedfører, at kontakten erklæres for uden virkning, hvis de øvrige betin-gelser er opfyldt. SKI anfører videre, at det bør præciseres i undtagelses-bestemmelsen i § 17, stk. 3, at de nævnte undtagelsestilfælde til at erklæ-re en kontrakt for uden virkning også dækker de situationer, hvor ordre-giveren har benyttet en rammeaftale indgået af en indkøbscentral.

Kommentar

Kontroldirektiverne stiller krav om, at i de tilfælde, hvor der ikke afhol-des en standstill-periode ved rammeaftaler med genåbning af konkurren-cen og ved dynamiske indkøbssystemer, skal kontrakten erklæres for udenvirkning, hvis udbudsreglerne ikke er overholdt, og kontraktens værdioverstiger udbudsdirektivernes tærskelværdier. Afholder en ordregiverderimod en frivillig standstill-periode, kan kontrakten ikke erklæres foruden virkning. Med lovforslaget har ordregiveren selv mulighed for atvurdere, om afholdelse af en standstill-periode er hensigtsmæssig.På baggrund af høringssvarene vil der blive indført eksempler på fejl ibemærkningerne til lovforslagets § 17, som ordregiveren kan begå i for-
9/36
bindelse med genåbningen af konkurrencen i en rammekontrakt i lovbe-mærkningerne.Desuden præciseres det i bemærkningerne til lovforslagets § 17, at detalene er overtrædelser af udbudsdirektivets bestemmelser om afholdelseaf miniudbud, der kan føre til, at kontrakten erklæres for uden virkningog ikke samtlige fællesskabsretlige udbudsregler som anført i lovforsla-get.

3.1.7. Om kontrakter indgået i standstill-perioden skal erklæres for

uden virkning

Danske Advokater bemærker, at det bør præciseres, at pligten til at erklæ-re en kontrakt for uden virkning - hvis ordregiveren samtidig har over-trådt de fællesskabsretlige udbudsregler på en måde, der har påvirket til-budsgiverens muligheder for at få tildelt kontrakten – omfatter de situati-oner, hvor klager ville have fået tildelt kontrakten, hvis ordregiver ikkehavde handlet i strid med reglerne.

Kommentar

Det fremgår af kontroldirektiverne, at en kontrakt skal erklæres for udenvirkning, når ordregiveren har indgået kontrakten i standstill-periodeneller i en periode, hvor klagen har opsættende virkning, og ordregiverensamtidig har overtrådt de fællesskabsretlige udbudsregler på en måde,der har påvirket tilbudsgiverens mulighed for at få tildelt kontrakten. Detvil ikke være i overensstemmelse med kontroldirektiverne at indføre kravom, at tilbudsgivere skal kunne dokumentere, at denne ville have fået til-delt kontrakten, såfremt reglerne var blevet fulgt.

3.2. Påbud om ophør af kontrakten

3.2.1. Virkningen af et påbud

Transportministeriet og Bygherreforeningen efterlyser en klarere indika-tion af, hvilken særskilt retsvirkning et påbud i henhold til forslagets §13, stk. 2, nr. 4, om helt eller delvist at bringe kontrakten til ophør, vilhave for parterne eller andre.

Kommentar

Det foreslås i lovforslaget, at Klagenævnet som hidtil kan udstede påbud.Et sådant påbud medfører, at ordregiveren har pligt til at handle i over-ensstemmelse med Klagenævnets afgørelse. Som noget nyt kan Klage-nævnet udstede et påbud om, at en ordregiver skal bringe en kontrakt tilophør. Når Klagenævnet udsteder et sådant påbud, er det efterfølgendeop til ordregiveren at sørge for, at kontrakten bringes til ophør fra det afKlagenævnet fastsatte tidspunkt. Sker dette ikke, kan påbuddet håndhæ-ves af Konkurrencestyrelsen, der efter lovforslaget kan udstede tvangsbø-der til ordregiveren. Det synes ikke nødvendigt med yderligere præcise-ringer.
10/36

3.2.2. Klagenævnet udsteder påbud

Klagenævnet for Udbud angiver, at det af lovforslaget fremgår, at Klage-nævnetkanudstede påbud om, at en kontrakt, som er blevet erklæret foruden virkning, helt eller delvist ”skal bringes til ophør”. Af bemærknin-gerne til bestemmelsen fremgår dog, at Klagenævnet har pligt til at ud-stede påbud i disse tilfælde. Der er således uklarhed om, hvorvidt der ertale om et krav eller en mulighed.Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) foreslår, at det udgåraf lovteksten, at en kontrakt kan bringesdelvisttil ophør, således at enkontrakt via påbud kun kan bringes helt til ophør.

Kommentarer

Det fremgår af kontroldirektiverne, at det er op til national ret at fast-lægge betydningen af at erklære en kontrakt for uden virkning. For atskabe klarhed om konsekvenserne af, at en kontrakt erklæres for udenvirkning, skal Klagenævnet udstede påbud om, at kontrakten skal bringestil ophør. En kontrakt kan erklæres delvist uden virkning, idet Klagenæv-net kan bestemme, at kontrakten udelukkende erklæres for uden virkningfor fremtidige ydelser. Den del af kontrakten, der erklæres for uden virk-ning bringes helt til ophør.For at undgå tvivl om, hvorvidt Klagenævnet ”kan” eller ”skal” udstedepåbud om, at en kontrakt skal bringes til ophør, vil lovforslagets § 13, stk.2, blive præciseret, så det fremgår at en kontrakt, der erklæres for helteller delvist uden virkning, skal bringes til ophør.

3.3. Bøde/økonomisk sanktion

3.3.1. Økonomisk sanktion og bøde som alternativ sanktion til, at en

kontrakt erklæres for uden virkning

Danske Advokater finder, at forslagets bestemmelser om økonomiskesanktioner/bøder først bør indføres efter en grundig undersøgelse af be-hovene herfor og en sammenligning med, hvad der gøres i andre EU-lande. I den forbindelse bør niveauet for sanktioner overvejes, og om derskal indføres objektivt ansvar for pålæggelse af bøder m.v. Danske Ad-vokater anfører, at der ikke synes at være nogen egentlig begrundelse for,at der indføres bøde/økonomisk sanktion, når der allerede i dag er hjem-mel til at pålægge bøde for overtrædelse af udbudsreglerne.Boligselskabernes Landsforening (BL) har betænkeligheder ved, at derindføres økonomiske sanktioner i form af bøde eller lignende oven i kø-bet på såkaldt objektivt grundlag. BL stiller sig uforstående overfor detegentlige og reelle behov herfor og mener ikke, at et sådant forslag hæn-ger sammen med den almindelige lærdom om straf og de subjektive be-tingelser herfor i form af forsæt eller (grov) uagtsomhed.
11/36
Danmarks Rederiforening foreslår, at lovforslagets § 16 begrænses tilalene at indeholde en mulighed for at anvende alternative sanktioner, idetsanktionsmuligheden at erklære en kontrakt for uden virkning er særdelesindgribende.Rederiforeningen anfører videre, at det ikke efter direktivets ordlyd er etkrav, at der pålægges en økonomisk sanktion, når en kontrakt kun erklæ-res uden virkning for fremtidige leverancer, når situationen omfattes afforslagets § 16. Her kan Klagenævnet vælge mellem at erklære en kon-trakt for uden virkning og/eller pålægge en økonomisk sanktion.

Kommentar

Kontroldirektiverne giver ingen adgang til at undlade at erklære en kon-trakt for uden virkning, uden at anvende en alternativ sanktion i form affx bøde.Der skal således pålægges en alternativ sanktion for den del af kontrak-ten, der ikke erklæres for uden virkning. Det er fundet hensigtsmæssigt atudnytte muligheden for at indføre en alternativ sanktion, idet det kan væ-re indgribende for såvel de involverede virksomheder som for ordregive-ren og med afledte skadevirkninger for samfundet, at en kontrakt erklæ-res for uden virkning. En alternativ sanktion i form af en bøde eller enøkonomisk sanktion kan derfor i nogle situationer være mere hensigts-mæssig og proportional end at erklære en kontrakt for uden virkning.For at en ordregiver i god tro ikke skal have vanskeligere ved at blivepålagt en økonomisk sanktion eller bøde end en ordregiver i ond tro, erdet derfor nødvendigt, at der indføres objektivt ansvar for de overtrædel-ser der kan føre til, at en kontrakt erklæres for uden virkning. Det vil si-ge, at ordregiveren kan pålægges en økonomisk sanktion eller bøde, uan-set om ordregiveren har haft til hensigt at overtræde reglerne eller ej.Dette skal ses i lyset af, at en økonomisk sanktion eller bøde må anses formindre indgribende, end at kontrakten erklæres for uden virkning.Det er korrekt, at overtrædelser af de fællesskabsretlige udbudsreglerallerede efter de nugældende regler kan medføre en bødestraf. Bøde-straffen kan i princippet anvendes for samtlige overtrædelser af udbuds-reglerne, og det er op til anklagemyndigheden at vurdere, hvornår derskal anvendes en bøde. Bødestraffen efter de nugældende regler kan dogikke sidestilles med den mulighed, der er efter kontroldirektiverne til atpålægge en alternativ sanktion. For det første fordi den alternative sank-tion alene skal pålægges i de situationer, hvor en kontrakt ikke erklæresfor uden virkning, hvorved sanktionen alene anvendes som en alternativ –og mildere - sanktion til de meget grove overtrædelser af de fællesskabs-retlige udbudsregler, hvor en kontrakt kan eller skal erklæres for udenvirkning. For det andet følger det af Den Europæiske Menneskeretskon-ventions artikel 6, at det er domstolene, der pålægger straf. Det er såle-
12/36
des ikke hensigtsmæssigt, at Klagenævnet tillægges en generel hjemmeltil at idømme straf for overtrædelse af udbudsreglerne.

3.3.2. Beregning af en kontrakts anslåede værdi

KL anfører, at det er uklart, hvad der menes med, at økonomiske sanktio-ner vil blive fastsat i forhold til kontraktens anslåede værdi, jf. forslagets§ 19. Hvis der menes den estimerede kontraktværdi, som typisk annonce-res i forbindelse med annonceringen af udbuddet, vil bestemmelsen til-skynde til en konservativ estimering af kontraktværdien, hvilket er uhen-sigtsmæssigt ud fra en betragtning om at kunne tiltrække tilbudsgivere.

Kommentar

Kontraktens anslåede værdi har betydning for udmålingen af den økono-miske sanktion eller bøden. Det kan være vanskeligt at foretage et skønover kontraktens værdi under hensyn til ordregivers skøn på udbudstids-punktet. Desuden stiller kontroldirektiverne alene krav om, at der skalanvendes en alternativ sanktion for den del af kontrakten, der ikke erklæ-res for uden virkning. På baggrund af høringssvarene vil det derfor blivepræciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 19, at der ved fastlæggel-sen af den økonomiske sanktion skal tages udgangspunkt i den anslåedeværdi for den indgåede kontrakt, hvor værdien af evt. optioner kun vilindgå, hvis de er udnyttet.

3.3.3. Gentagne overtrædelser

KL finder, at det bør udgå af bemærkningerne, at en økonomisk sanktionforhøjes med 20 pct. for hver fornyet overtrædelse indenfor en femårigperiode. En kommune gennemfører mange udbud over en 5-årig periode,og det er derfor ikke usandsynligt, at kommunen får mere end én klage-sag pr. 5 år. Samtidig anfører KL, at overtrædelsen meget vel kan værebegået af en ekstern rådgiver, hvorfor det vil være relevant for kommu-nen at videreføre sanktionen som et krav overfor den eksterne rådgiver.Den risiko, rådgiveren herved løber, vil blive indregnet i rådgiverens sa-lær.KL bemærker i øvrigt, at det ikke fremgår, hvordan den 5-årige periodeskal beregnes – bliver den nulstillet 5 år efter den første klagesag, ellerregnes der løbende 5 år tilbage.Dansk Industri (DI) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) samtLandbrug & Fødevarer finder, at bemærkningerne til § 19, stk. 2, medfordel kunne tydeliggøres, herunder i forhold til afgrænsningen af an-svarssubjekt, og om der skal foreligge en endelig dom, før overtrædelsenmedregnes som gentagelsestilfælde.Landbrug & Fødevarer finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det ilovbemærkningerne tydeliggøres, hvornår gentagne overtrædelser tællermed i vurderingen af sanktionens størrelse.
13/36

Kommentar

Høringssvarene har vist, at lovforslagets bemærkninger om, at bødenforudsættes forhøjet med 20 pct. for hver fornyet overtrædelse, skaberusikkerhed om, hvordan begrebet den ordregivende myndighed skal af-grænses. Af hensyn til behovet for klare regler vil antagelsen om en 20pct. forhøjelse inden for en 5-årig periode udgå af bemærkningerne tillovforslagets § 19.

3.3.4. Bødeniveau

Danmarks Rederiforening foreslår, at bødeniveauet generelt sænkes, ogøkonomiske sanktioner i kombination med muligheden for at erklærekontrakter for delvist uden virkning begrænses til tilfælde, hvor kontrak-ten skal erklæres for uden virkning. Rederiforeningen bemærker i denforbindelse, at de økonomiske sanktioner skal ses i sammenhæng med, atde i visse tilfælde vil kunne anvendes, hvor en kontrakt erklæres for del-vist uden virkning. Ordregiveren vil udover bøden ikke blot kunne bliveerstatningsansvarlig over for de deltagende leverandører, men også denkontraktpart, som ordregiveren bliver nødsaget til at bryde kontraktenmed.Danske Regioner påpeger, at en økonomisk sanktion udregnet efter den afKonkurrencestyrelsen foreslåede model synes utilsigtet hård og ude afproportioner med overtrædelse ved større kontraktværdier. Danske Regi-oner nævner som eksempel, at den gennemsnitlige kontraktværdi pr. ud-bud i Region Hovedstaden er 13-15 mio. kr. om året med aftaleperioderpå mellem 3 og 6 år. Danske Regioner nævner i samme forbindelse, at udover den økonomiske sanktion kommer der eventuelle erstatningskrav fraklager, så regionerne vil under alle omstændigheder mærke den afskræk-kende virkning.

Kommentar

Kontroldirektiverne angiver, at alternative sanktioner, som bøder, skalvære effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskræk-kende virkning. Erstatning som alternativ sanktion kan aldrig anvendes.Ved udmålingen af en økonomisk sanktion, må der således ikke tageshøjde for, at ordregiveren kan blive mødt med et krav om erstatning. Forat leve op til kontroldirektiverne er det afgørende, at den økonomiskesanktion får et tilstrækkeligt højt niveau til at virke afskrækkende. Enprocentsats på 3-5 pct., afhængig af overtrædelsens karakter, findes pro-portionalt og i overensstemmelse med kontroldirektivernes krav og vil iden konkrete sag kunne fraviges i op- eller nedgående retning, hvis derforligger særligt formildende eller særligt skærpende omstændigheder.

3.3.5. Bødernes anvendelse

Dansk Industri (DI) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) pegerpå, at for at understøtte formålet med lovforslaget kan det provenu, statenmodtager i bøder, øremærkes til initiativer og tiltag, der kan fremme kon-
14/36
kurrenceudsættelsen af offentlige opgaver og styrke håndhævelsen af ud-budsreglerne.

Kommentar

Bøder tilfalder altid statskassen. Statens midler fordeles herefter som ud-gangspunkt via finansloven, og det skønnes ikke hensigtsmæssigt at fravi-ge dette udgangspunkt.

3.3.6. Udvidet anvendelsesområde for bøde/økonomisk sanktion

Dansk Erhverv finder, at bødeinstrumentet ikke kun bør finde anvendelsei forhold til kontrakter, der kan erklæres for uden virkning, men også iforhold til andre grove overtrædelser - fx når Klagenævnet for Udbud an-nullerer en tildelingsbeslutning, enten fordi tildelingsbeslutningen ellerudbuddet som sådant er ulovligt.

Kommentar

Klagenævnet har efter de gældende regler kompetence til at annullere enordregivers ulovlige forvaltningsretlige beslutninger. Har en ordregiverfx anvendt en ulovlig tildelingsmodel i sit udbud, har Klagenævnet kom-petence til at fastslå, at kontrakten er indgået i strid med udbudsreglerne,og på denne baggrund kan Klagenævnet annullere den beslutning, somordregiveren har truffet om at indgå kontrakten. Annullation af ordregi-verens beslutninger medfører ikke, at en indgået kontrakt skal anses foruden virkning. Uanset at visse kontrakter med lovforslaget kan erklæresfor uden virkning, vil der stadig være situationer, hvor Klagenævnet ikkekan anvende uden virkning og alene kan annullere en tildelingsbeslut-ning.Det følger dog af de nuværende regler, at overtrædelse af udbudsdirekti-vets regler kan straffes med bøde. Forbigåede tilbudsgivere eller andrehar således mulighed for at politianmelde en ordregiver, som findes athave overtrådt udbudsreglerne. Det findes derfor hverken nødvendigt el-ler hensigtsmæssigt at indføre nye bødeinstrumenter i andre tilfælde enddem, hvor kontroldirektiverne giver mulighed for at anvende en alternativsanktion i form af en bøde.

3.3.7. Tildeling af erstatning når en kontrakt erklæres for uden virk-

ning

Danske Advokater anfører, at det bør fastlægges i lovforslaget, efter hvil-ke regler den oprindelige kontraktpart kan få tildelt erstatning, når enkontrakt erklæres for uden virkning. Dette skyldes, at begrebet ”udenvirkning” er et nyt begreb, hvorfor erstatningsspørgsmålet i den forbin-delse er uafklaret i den almindelige erstatningsret. Danske Advokater an-fører endvidere, at det bør præciseres, hvordan erstatningsspørgsmåletskal afgøres, når en del af en kontrakt erklæres for uden virkning.Håndværksrådet anfører, at det vil være relevant, hvis Klagenævnet, i enafgørelse om hvorvidt en kontrakt skal være uvirksom, også ville kunne
15/36
tage stilling til et erstatningsspørgsmål. Der skal naturligvis sondres mel-lem overtrædelsernes grovhed, de konkrete omstændigheder og de efter-følgende sanktioner, som lovforslaget lægger op til. Det er vigtigt, atovertrædelser sanktioneres under hensyntagen til både de forbigåede til-budsgivere og en evt. leverandør i god tro.Dansk Erhverv påpeger, at det bør overvejes, hvordan der kan tages højdefor, at ordregiveren ikke laver klausuler, hvor de frasiger sig erstatnings-ansvaret, såfremt kontrakten senere viser at blive erklæret for uden virk-ning.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 18, stk. 1: ”At en kon-trakt må anses for uden virkning udelukker således ikke, at den leveran-dør, der har indgået en kontrakt, som bringes til ophør som følge af, atkontrakten erklæres for uden virkning, i visse tilfælde kan få erstatningfra ordregiveren, hvis dansk rets almindelige betingelser for erstatning eropfyldt.”På baggrund af høringssvarene vil ordene ”i visse tilfælde” blive udeladtaf lovbemærkningerne, så det tydeliggøres, at pålæggelse af erstatnings-ansvar følger dansk rets almindelige principper.Klausuler om frasigelse af erstatningsansvar er et kontraktretligt anlig-gende, som ikke reguleres af udbudsreglerne. Klagenævnet for Udbudhar ikke kompetence til at behandle klager over et kontraktretligt forholdmellem tilbudsgiver og ordregiver og kan derfor ikke tage stilling til ri-meligheden i sådanne klausuler ved sin stillingtagen til, om udbudsreg-lerne er overtrådt. På denne baggrund findes det ikke at være et spørgs-mål, som skal reguleres i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.,men et spørgsmål som må afgøres efter de almindelige kontraktretligeregler.

3.4. Underretning af tilbudsgivere m.fl.

3.4.1. Underretning om ordregiverens beslutninger

Danske Regioner finder, at ordlyden af lovforslagets § 2, stk. 2, bør æn-dres således, at ordregiverens beslutninger om tildeling af en kontrakt ogindgåelse af rammeaftaler skal være ledsaget af en ”kort redegørelse” forde relevante grunde for beslutningen i stedet for en ”redegørelse”..Danske Advokater finder, at redegørelsen for ordregiverens beslutningbør være overordnet, idet man i modsat fald vil pålægge de ordregivendemyndigheder en måske ofte unødvendig forpligtigelse til at udarbejde re-degørelser i udbud, hvor der objektivt ikke er brug herfor.Klagenævnet for Udbud opfordrer til, at lovforslagets § 2, stk. 2, ændres,så den nuværende ordlyd, hvorefter ordregiverens ”beslutninger” skal
16/36
ledsages af en redegørelse og oplysninger om standstill, ændres til, at deter ordregiverens ”underretning”, der skal ledsages af en redegørelse ogoplysninger om standstill. Klagenævnet for Udbud opfordrer endvideretil, at lovforslagets § 2, stk. 1, om ordregiverens underretning til berørteansøgere/tilbudsgivere er udtømmende, således at ordregiveren alene skalunderrette i de situationer, som specifikt er nævnt i bestemmelsen. Kla-genævnet anfører i den forbindelse, at formuleringen ”blandt andet” i be-stemmelsen medfører, at ordregiveren skal underrette om samtlige be-slutninger, hvilket ikke er tanken med bestemmelsen.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Bygherreforeningen,SKI og Foreningen International Transport Danmark (ITD) ønsker, at deri lovbemærkningerne gives yderligere uddybende eksempler på indholdetaf ordregiveres redegørelse for, hvorfor et tilbud/ansøgning er blevet for-kastet.Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) anbefaler, at det spe-cifikt nævnes, at vindende tilbudsgiver(e) skal oplyses af ordregiver.Advokatsamfundet og Danmarks Rederiforening foreslår, at lovforslagets§ 2, stk. 2, begrænses, således at alene tildelingsbeslutninger skal væreledsaget af en redegørelse, sådan som direktivet foreskriver.Bygherreforeningen foreslår, at det bør præciseres i lovforslaget, at derved afslutning af udbudsforretningen kun skal ske underretning til til-budsgiveren. En underretningspligt ved afslutningen af udbudet, der ogsågælder ansøgere, vil øge den administrative belastning for bygherrerne.

Kommentar

På baggrund af høringssvarene vil det i lovforslagets § 2, stk. 2, blivepræciseret, at der alene er tale om en kort redegørelse. Dette er i over-ensstemmelse med formuleringen i kontroldirektiverne.Desuden vil det blive præciseret i lovforslagets § 2, stk. 2, at det er or-dregiverens underretning og ikke beslutninger, der skal ledsages af enkort redegørelse og oplysninger om standstill.Udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet angiver allerede enrække detaljerede informationer, som ordregiveren som minimum skalangive i sin redegørelse, herunder skal ordregiveren bl.a. specifikt oplysetilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om hvem den vindendetilbudsgiver er. Der findes derfor ikke at være et behov for, at lovbe-mærkningerne indeholder yderligere eksempler på, hvilke oplysningerordregiveren skal angive i redegørelsen, end de, der fremgår af udbuds-direktivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.Det følger af lovforslaget, at ordregiveren skal underrette berørte ansø-gere/tilbudsgivere om ”blandt andet” beslutninger om prækvalifikation,
17/36
tildeling af en kontrakt, indgåelse af en rammeaftale, optagelse i et dy-namisk indkøbssystem og annullation af udbudsforretningen. Listen skalikke ses som udtømmende, da ordregiveren også i andre tilfælde skal un-derrette ansøgerne/tilbudsgiverne om sine beslutninger. På baggrund afhøringssvarene præciseres det i bemærkningerne til § 2, stk. 1, at be-stemmelsen ikke skal forstås således, at ordregiveren i alle tilfælde, skalafgive en underretning, men at der i stedet skal foretages en konkret vur-dering af, om ordregiveren er forpligtet til at underrette ansøgerneog/eller tilbudsgiverne om sine beslutninger.Lovforslagets § 2, stk. 2, pålægger alene ordregiveren at afgive en rede-gørelse i forbindelse underretningen om tildelingsbeslutninger og beslut-ninger om indgåelse af rammeaftaler. Det har således ikke været hensig-ten at udvide pligten til at afgive en redegørelse ud over de tilfælde, derer påkrævet efter kontroldirektiverne. Det præciseres derfor i lovforsla-get, at ordregiveren alene skal afgive en redegørelse til de berørte ansø-gere og tilbudsgivere om tildeling af kontrakten og indgåelse af en ram-meaftale.

3.4.2. Klagerens pligt til at underrette ordregiveren

Foreningen International Transport Denmark (ITD) anfører, at det ikkebør være klageren, der skal underrette ordregiveren om indgivelse af kla-gen til Klagenævnet, men derimod Klagenævnet. At placere pligten vedklageren virker urimeligt tyngende. Der bør sikres en objektiv bedøm-melse af også fremtidige tilbud fra klageren, hvorfor den byrdefulde un-derretning bør komme fra Klagenævnet.

Kommentar

For at sikre, at ordregiveren underrettes om indgivelse af klage på sam-me tidspunkt som Klagenævnet og på et så tidligt tidspunkt som muligt,findes det hensigtsmæssigt, at klageren underretter ordregiveren. Dettesvarer i øvrigt til de gældende regler.

3.5. Standstill-perioden

3.5.1. Ændring af standstill-periodens længde

Bygherreforeningen og Transportministeriet foreslår, at standstill-perioden fortsat skal være 10 dage uanset, hvilket kommunikationsmiddelder anvendes. Bygherreforeningen anfører, at en standstill-periode på 10og 15 dage for henholdsvis mail- og brevunderretning vil være et tilbage-skridt i forhold til den teknologiske udvikling, og at det vil skabe unødigforvirring, at der ikke gælder én fælles frist. Transportministeriet anfører,at forslaget om at indføre to forskellige frister vil være et tilbageskridt.Dansk Industri (DI) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) fore-slår, at standstill-perioden forlænges således, at perioden ved underret-ning pr. telefax eller ad elektronisk vej forhøjes fra 10 dage til 15 dage ogperioden ved underretning pr. brev forhøjes fra 15 dage til 20 dage.
18/36
Dansk Erhverv anfører, at selvom der efter de nye regler fra starten skalgives en udførlig begrundelse for et eventuelt afslag, forekommerstandstill-perioden stadigvæk for kort. Da sagsbehandlingen i forbindelsemed anmodning om aktindsigt kan tage op til 10 dage, er det vanskeligt atskaffe sig fuldt oplyst grundlag inden for standstill-perioden på 10 dage.Leverandørerne vil således kunne føle sig presset til at klage indenforstandstill-perioden på uoplyst grundlag. Dansk Erhverv foreslår derfor, atstandstill-perioden forlænges til 15 dage ved underretning pr. telefax ellerad elektronisk vej og til 20 dage ved underretning pr. brev.Håndværksrådet ser gerne, at standstill-perioden udvides til henholdsvis15 og 20 dage afhængig af kommunikationsmiddel for at give tilbudsgi-veren en reel mulighed for at få aktindsigt i sagen forud for indgivelse afklage. Det er Håndværksrådets erfaring, at det er både tidskrævende ogbesværligt at få aktindsigt i en udbudssag, og en forlængelse af standstill-perioden vil dermed stille tilbudsgiver bedre.Landbrug & Fødevarer anfører, at det synes vanskeligt at opnå en til-strækkelig belysning af sagen, hvis standstill-perioden er for kort. Land-brug & Fødevarer henviser til kontroldirektiverne, hvor formålet medstandstill-perioden er, at tilbudsgiverne sikres tilstrækkelig mulighed forat klage over beslutningen. Landbrug & Fødevarer mener derfor, atstandstill-perioden burde forlænges med 5 dage, så standstill-periodenforlænges til 15 dage ved underretning pr. telefax eller ad elektronisk vejog til 20 dage ved underretning pr. brev.Dansk Byggeri og Tekniq anfører, at en meget kort standstill-periode ilovforslaget ikke lever op til hensigten med kontroldirektivet og lovfors-laget om at indføre en effektiv klageadgang. Afgivelse af klage er ofteafhængig af, at tilbudsgiverne opnår aktindsigt, hvilket gør den kortestandstill-periode illusorisk, da tilbudsgiverne kan forvente at modtage denødvendige oplysninger dagen efter standstill-perioden udløber. Klage-nævnets krav til bevisbyrden vil ofte kræve, at klager er i besiddelse afalle oplysninger, hvilket ofte kræver aktindsigt i ordregiverens materiale.Dansk Byggeri og Tekniq anfører på den baggrund, at de ikke ønsker enstandstill-periode af flere måneders varighed, men at lovforslagetsstandstill-periode på henholdsvis 10 og 15 dage er for lidt.

Kommentar

Ved fastlæggelse af standstill-perioden er det på den ene side afgørende,at udbudsprocessen ikke trækkes i unødig langdrag, hvorfor standstill-perioden ikke skal være uhensigtsmæssigt lang. På den anden side børstandstill-perioden have en sådan længde, at klager i tilstrækkeligt om-fang har tid til at sætte sig ind i relevante oplysninger til belysning af sa-gen. For at sikre at berørte ansøgere og tilbudsgivere på et tidligere tids-punkt i højere grad har mulighed for at vurdere, om der er grundlag forat klage, indeholder lovforslagets § 2, stk. 2, en pligt for ordregiveren til
19/36
at afgive en kort redegørelse. Klager vil således med lovforslaget få etbedre beslutningsgrundlag, end tilfældet er i dag. Det findes derfor ikkeproportionalt at forlænge standstill-perioden, hvorfor længden påstandstill-perioden i lovforslaget bør fastholdes i overensstemmelse medminimumslængden i kontroldirektiverne.

3.5.2. Beregning af standstill-perioden

Klagenævnet for Udbud opfordrer til, at lovbemærkningerne indeholderen præcis og korrekt vejledning om, hvordan standstill-perioden bereg-nes. Klagenævnet anfører i den forbindelse, at det bør fremgå af bemærk-ningerne, at standstill-perioden regnes fra dagen efter den dag, hvor un-derretningen er afsendt til de berørte tilbudsgivere og ansøgere.Advokatsamfundet anfører, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at den idirektivet anførte formulering om beregning af standstill-perioden ikkegengives i lovforslagets § 3. Advokatsamfundet anfører desuden, at derbør tages højde for udløb af standstill-perioden på en helligdag eller i enweekend, således at perioden forlænges til den førstkommende arbejds-dag, hvis den udløber over en weekend/helligdag. Advokatsamfundet fo-reslår afslutningsvis, at standstill-perioden først kan begynde at løbe, nårder er anmodet om aktindsigt.

Kommentar

For at skabe overensstemmelse mellem formuleringen i kontroldirekti-verne og lovforslaget, vil lovforslagets § 3, stk. 1, blive ændret, så detfremgår, at standstill-perioden ikke regnes fra den dag, hvor underret-ningen er afsendt til de berørte tilbudsgivere og ansøgere, men først fradagen efter den dag, hvor underretningen er afsendt til de berørte til-budsgivere og ansøgere. Desuden vil det blive præciseret i lovbemærk-ningerne, hvordan standstill-perioden beregnes. I overensstemmelse medkontroldirektiverne beregnes standstill-perioden i kalenderdage, hvorforweekender og helligdagen tælles med. Lovforslaget ændrer samtidig ikkeved den nuværende beregning af standstill-perioden.Det findes af retssikkerhedsmæssige hensyn ikke hensigtsmæssigt, atstandstill-periodens starttidspunkt skal afhænge af tilbudsgiverens løben-de anmodninger om aktindsigt hos ordregiveren. Det bemærkes desuden,at der i lovforslagets § 2, stk. 2, indføres en pligt for ordregiveren til atafgive en kort redegørelse, hvilket er med til at sikre, at berørte ansøgereog tilbudsgivere på et tidligere tidspunkt i højere grad har mulighed forat vurdere, om der er grundlag for at klage

3.5.3. Standstill ved afholdelse af miniudbud

Danske Advokater anfører, at der ofte kan være lige så stærke behov forat sikre reel klageadgang og adgang til at opnå en kontrakt i forbindelsemed udbud af konkrete opgaver på basis af en rammeaftale, som i tilfældemed udbud af en kontrakt. Danske Advokater påpeger derfor, at
20/36
standstill-perioden også bør gælde ved afholdelse af miniudbud, da kon-troldirektiverne indeholder en mulighed herfor.

Kommentar

Ifølge kontroldirektiverne har medlemsstaterne mulighed for bl.a. at und-tage afholdelse af miniudbud fra reglerne om standstill. Afholdelse af mi-niudbud er baseret på en allerede indgået rammeaftale, hvor rammernefor den efterfølgende kontraktindgåelse er fastlagt. Hensynet til, at til-budsgiverne skal sætte sig ind i baggrunden for ordregiverens beslutnin-ger, er derfor ikke relevant, som tilfældet er ved udbud af almindeligekontrakter.I forbindelse med indgåelse af rammeaftalen skal der afholdes enstandstill-periode, hvor det er muligt at klage inden kontraktens under-skrivelse. En kontrakt tildelt på baggrund af et miniudbud kan desudenerklæres for uden virkning, hvis kontrakten er indgået i strid med ud-budsdirektiverne, og den anslåede værdi overstiger direktivernes tærskel-værdier, hvis der ikke er afholdt en frivillig standstill. Der er således ta-get højde for, at konkurrencen kan genoprettes, såfremt reglerne for mi-niudbud er overtrådt. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, atminiudbud kan gennemføres uden unødig forsinkelse, og at processenderfor ikke er omfattet af en obligatorisk standstill-periode.

3.5.4. Standstill ved udbud med forhandling uden forudgående ud-

budsbekendtgørelse

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) anfører, at standstill-perioden også bør finde anvendelse ved udbud med forhandling uden for-udgående udbudsbekendtgørelse. DANSKE ARK henviser til, at tildelingaf kontrakter på baggrund af afholdelse af projektkonkurrencer ofte ind-gås efter proceduren udbud med forhandling uden forudgående udbuds-bekendtgørelse, og i mange af disse situationer er det ligeså relevant, atder afholdes en standstill-periode som ved almindeligt udbud.

Kommentarer

Ifølge kontroldirektiverne har medlemsstaterne mulighed for bl.a. at und-tage udbud, hvor der ikke kræves forudgående offentliggørelse af en ud-budsbekendtgørelse fra reglerne om standstill. Dette gør sig bl.a. gæl-dende, når proceduren ”udbud med forhandling uden forudgående ud-budsbekendtgørelse” anvendes. Der er tale om særlige situationer, hvorfællesskabslovgiver har fastlagt, at ordregiverens tildeling af kontraktenikke er omfattet af de almindelige procedureregler i udbudsdirektiverne.Det findes proportionalt, at der ikke indføres skærpede krav, som går vi-dere end kontroldirektiverne.

3.5.5. Standstill ved anvendelse af kvalifikationsordninger

Banedanmark anfører, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at kon-trakter tildelt efter anvendelse af kvalifikationsordninger efter reglerne iforsyningsvirksomhedsdirektivet, artikel 53, er omfattet af undtagelsen
21/36
fra lovforslagets krav om afholdelse af en standstill-periode, da der er taleom en procedure, hvor kontrakten tildeles ved udbud uden forudgåendeudbudsbekendtgørelse.

Kommentarer

Eftersom der ikke sker offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse vedtildeling af kontrakter på baggrund af en kvalifikationsordning, præcise-res det i lovbemærkningerne til § 3, at denne fremgangsmåde er omfattetaf undtagelsen til lovforslagets krav om afholdelse af en standstill-periode.

3.6. Opsættende virkning

3.6.1. Forkortelse af Klagenævnets frist på 30 dage

KL, DSB, Danske Regioner og Landbrug & Fødevarer opfordrer til, atden periode, som Klagenævnet har til at tage stilling til, om en klage, derhar automatisk opsættende virkning, skal tillægges yderligere opsættendevirkning, forkortes. KL anfører, at fristen på 30 dage er urimelig lang.Danske Regioner og Landbrug & Fødevarer anfører, at en frist på 20 dageer mere passende, og DSB anfører, at de nugældende 10 arbejdsdage fort-sat er passende.Klagenævnet for Udbud anfører, at uanset det faktum, at det i betydeliggrad har belastet Klagenævnets i forvejen begrænsede ressourcer at skulleafgøre, hvorvidt en klage skal tillægges opsættende virkning, har det væ-ret muligt for Klagenævnet at tage stilling til spørgsmålet inden for etsamlet tidsrum på omkring en måned. Klagenævnet angiver desuden, atdet vil være muligt at overholde fristen på 30 kalenderdage fra klagensmodtagelse også i forbindelse med ferieperioder, men at fristen ikke pånogen måde kan være kortere end 30 kalenderdage.Boligselskabernes Landsforening (BL) anfører, at omkostningerne ved enautomatisk forlængelse af standstill-perioden med 30 dage vil være megetbetydelige.

Kommentarer

Under henvisning til, at det har været muligt for Klagenævnet at tage stil-ling til spørgsmålet om opsættende virkning inden for et samlet tidsrumpå omkring en måned, er der således i praksis ikke tale om en forlængel-se af den nuværende sagsbehandlingstid. Samtidig skabes der med lov-forslaget gennemsigtighed omkring, hvornår fristen løber fra, og ikkesom i dag, hvor fristen på 10 arbejdsdage først regnes fra det tidspunkt,hvor Klagenævnet underretter ordregiveren om, at der er begæret opsæt-tende virkning. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at fristen på 30 dage ilovforslagets § 12, stk. 3, opretholdes uændret.
22/36

3.6.2. Automatisk opsættende virkning

Danske Regioner opfordrer til, at en klage indgivet i standstill-periodenalene får opsættende virkning, såfremt klager eksplicit anmoder herom.Sagsmængden vil hermed kunne holdes nede, og de øvrige sager kanhermed behandles hurtigere.Boligselskabernes Landsforening (BL) anfører, at uagtet at formålet medden automatiske opsættende virkning er at sikre, at en berettiget klagerikke reelt afskæres fra senere at indtræde i et udbud, så kan en oplagt ogudbredt konsekvens blive klager af mere chikanøs karakter.

Kommentarer

Ifølge kontroldirektiverne skal en klage over tildeling af en kontrakt til-lægges automatisk opsættende virkning, når klagen indgives i standstill-perioden. Det vil således være i strid med direktiverne at lade mulighe-den for opsættende virkning afhænge af en begæring fra klageren.

3.6.3. Muligheden for yderligere opsættende virkning

Klagenævnet for Udbud henstiller, at det genovervejes, om klageren kunkan opnå opsættende virkning efter udløbet af den periode, hvor klagenhar automatisk opsættende virkning, hvis klager begærer herom. Klage-nævnet anfører i den forbindelse til, at Klagenævnet – efter den nuværen-de formulering af lovforslagets § 12, stk. 2, alene har mulighed for at til-lægge klagen yderligere opsættende virkning, hvor klager anmoder her-om.

Kommentar

Eftersom det skal være muligt for Klagenævnet at tillægge en klage yder-ligere opsættende virkning udover den periode, hvor klagen har automa-tisk opsættende virkning, findes det hensigtsmæssigt, at yderligere opsæt-tende virkning ikke afhænger af, at klageren har begæret herom. Derforvil lovforslagets § 12, stk. 2, blive præciseret, så Klagenævnet efter denautomatiske standstill-periode kan tillægge en klage yderligere opsætten-de virkning, uden klageren har fremsat begæring herom.

3.6.4. Opsættende virkning, hvor kontrakten er underskrevet

Klagenævnet for Udbud opfordrer til, at det tilføjes i lovbemærkningerne,at Klagenævnet har mulighed for at tillægge en klage opsættende virk-ning, selvom kontrakten er underskrevet, i de tilfælde, hvor Klagenævnetkan erklære en kontrakt for uden virkning. Klagenævnet anfører desuden,at de på nuværende tidspunkt ikke har kompetence til at tillægge en kon-trakt opsættende virkning, når ordregiveren har underskrevet kontraktenmed den tilbudsgiver, som har fået ordren, og kontrakten dermed er af-sluttet. En beslutning om opsættende virkning kan i disse tilfælde betyde,at forberedelsen eller leveringen af ordren skal stoppes, således at det bli-ver muligt for Klagenævnet at erklære en større del af kontrakten foruden virkning.
23/36

Kommentar

Det præciseres i bemærkningerne til lovforslagets § 12, at Klagenævnethar kompetence til at vurdere rækkevidden af de beslutninger/handlinger,der kan gives opsættende virkning på. Under hensyn til, at det skal væremuligt at stoppe en igangværende ordre og dermed afsluttet udbudet,selvom ordregiveren allerede har underskrevet kontrakten med den vin-dende tilbudsgiver, præciseres det desuden i bemærkningerne til lovfors-lagets § 12, at Klagenævnet kan tillægge en klage opsættende virkning,selvom kontrakten er underskrevet.

3.6.5. Automatisk opsættende virkning ved afholdelse af frivillig

standstill

Dansk Byggeri og Tekniq anfører, at det forekommer imod hensigtenmed standstill-perioden, at en klage indgivet i en frivillig standstill-periode ikke også tillægges automatisk opsættende virkning. Det fore-kommer tilfældigt, at det i dette tilfælde skal bero på, at klager begæreropsættende virkning.

Kommentarer

Frivillig standstill-periode kan anvendes i forbindelse med indgåelse afkontrakter baseret på rammeaftaler eller dynamiske indkøbssystemer.Rammerne for den efterfølgende kontraktindgåelse er fastlagt på forhånd.Hensynet til, at tilbudsgiverne skal sætte sig ind i baggrunden for ordre-giverens beslutninger, er derfor ikke relevant, som tilfældet er ved udbudaf almindelige kontrakter. Samtidig er der netop tale om en frivillig pro-cedure, hvor ordregiveren ønsker at skabe gennemsigtighed omkring ind-gåelse af kontrakten. Det findes således ikke proportionalt at lade ordre-giveren blive omfattet af reglerne om automatisk opsættende virkning.

3.7. Klagefrister

3.7.1. Længden af klagefristerne

KL opfordrer til, at klagefristerne fastsættes til den minimumslængde,som kontroldirektivet foreskriver, hvilket vil sige en klagefrist på 10-15dage for klage over prækvalifikation i stedet for 30 dage, som angivet ilovforslaget. Fristen på 30 dage er urimelig lang og vil forsinke udbuds-processen unødigt, idet ordregiveren i så fald ikke kan fremsende ud-budsmaterialet til de prækvalificerede ansøgere, før de 30 dage er gået.Danske Regioner foreslår, at fristen på 30 dage for klager over prækvali-fikationen reduceres til 15 dage, da dette vil give leverandøren passendetid til at beslutte, hvorvidt der skal indgives klage. Samtidig har ordregi-veren passende tid til at vurdere, hvorvidt klagen reelt har noget på sig,hvilket kan føre til, at udbudsprocessen aflyses inden udløbet af mini-mumsfristen for tilbudsafgivelse. Forkortelse af fristen vil afbøde unødigetilbudsomkostninger for de prækvalificerede og skabe større sikkerhedfor ordregiveren til at gå videre i udbudsprocessen.
24/36
SKAT finder også, at 10-15 dage bør være tilstrækkelig tid for tilbudsgi-ver til at tage stilling til, om der skal indgives klage.Danmarks Rederiforening anfører, at klagefristen på 6 måneder er særde-les lang henset til, at kontroldirektiverne angiver 6 måneders fristen somdet absolutte maksimum, hvorfor der foreslås en forkortelse af fristen.Koncernservice i Københavns Kommune anfører, at selvom manglendeklagefrister skaber en usikker tilværelse for ordregiveren og den vindendetilbudsgiver, synes 6 måneders fristen dog at være uforholdsmæssig lang.Henset til, at parterne ofte vil pådrage sig store irreversible omkostningerallerede i de første 6 måneder, bør klagefristen nedsættes til fx 3 eller 4måneder. En forbigået tilbudsgiver må således på et tidligere tidspunktvære forpligtet til aktivt at tage stilling til, om man ønsker at klage.Danske Regioner foreslår fristen på 6 måneder reduceret til 3 måneder forat mindske usikkerheden. I øvrigt hilses indførelsen af klagefrister vel-kommen, da det vil skabe sikkerhed for ordregiveren og leverandøren,der kan være sikre på, at de har en ordre.Advokatsamfundet anfører, at det uanset, at der ikke i dag er fastlagt enklagefrist for klager over udbud, findes den anførte frist på 6 månederunødig lang.

Kommentar

Den nugældende lov indeholder ingen klagefrister. I lyset af at der medlovforslaget indføres indgribende sanktioner som, at en kontrakt kan er-klæres for uden virkning, og at der kan pålægges en alternativ sanktion iform af bøde eller en økonomisk sanktion, er det fundet hensigtsmæssigtat indføre klagefrister i visse situationer. Det vil således være urimeligt,såfremt ordregiveren i alle tilfælde og på ubestemt tid kan blive mødtmed, at en kontrakt erklæres for uden virkning. Klagefristerne i lovfors-laget er fastsat under hensyn til, at virksomheder har tilstrækkelig grund-lag for at klage, således at virksomheder ikke finder sig tilskyndet til atindgive klage blot for ikke at miste klagemuligheden. Af hensyn til såvelvirksomhederne som ordregiverne, er klagefristen fastsat til 30 dage forordregiverens beslutning om, hvilke ansøgere, der skal prækvalificeres.Det følger af kontroldirektiverne, at den endelige frist for indgivelse afklage over ordregiverens indgåede kontrakt som minimum skal fastsættestil 6 måneder regnet fra dagen efter den dag, hvor kontrakten er indgået,hvis medlemsstaterne indfører klagefristen. Efter forslaget løber klagefri-sten fra det tidspunkt, hvor ordregiveren har offentliggjort i Den Europæ-iske Unions Tidende, at ordregiveren har indgået kontrakt. Da 6 måne-ders fristen er en minimumsfrist, kan forslagene ikke imødekommes.
25/36

3.7.2. Manglende klagefrist for Konkurrencestyrelsen og klageberet-

tigede organisationer

Danske Advokater, DSB, Danske Regioner, Koncernservice i Køben-havns Kommune og KL anfører, at bestemmelsen om, at klagefristerneikke gælder for Konkurrencestyrelsen, undergraver hele ideen med klage-frister. Der er en risiko for, at en klager kan omgå klagefristerne ved at fåKonkurrencestyrelsen til at indgive klagen. Klagefrister har den positiveeffekt, at de giver parterne vished om, hvad vilkårene er, hvilket ikke ertilfældet, når fristerne ikke gælder for Konkurrencestyrelsen. Konkurren-cestyrelsen bør derfor være omfattet af klagefristerne som alle andre.Danske Regioner foreslår, at der indføres en frist på 1 år for Konkurren-cestyrelsen, således at der ikke i unødig lang tid eksisterer usikkerhed hosordregiveren og den vindende tilbudsgiver omkring den indgåede kon-trakt.Dansk Erhverv (DE), og Landbrug & Fødevarer har påpeget, at klagefri-sterne ikke bør gælde for de organisationer, der er tillagt klageadgang,således at det sikres, at principielle spørgsmål også efter udløbet af klage-fristen kan behandles. Organisationerne bør således sidestilles med Kon-kurrencestyrelsen.Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at klagefristerne ikke skal gælde fororganisationer, der er tillagt klageadgang i EU.

Kommentar

Når Konkurrencestyrelsen som noget særligt er undtaget de præklusivefrister, er hensigten som anført i lovbemærkningerne, at styrelsen i groveeller principielle sager kan bringe en sag for Klagenævnet for Udbud, såovertrædelserne kan blive håndhævet, selvom klagefristerne er udløbet.Det er ikke hensigten, at klagere, som ikke har nået at klage inden tidsfri-stens udløb, blot kan få Konkurrencestyrelsen til at klage over udbud medpåstand om en hvilken som helst overtrædelse. Det må derfor forudses, atdet vil det være et meget begrænset antal sager, Konkurrencestyrelsen vilindbringe for Klagenævnet for Udbud.Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at ordregiverne og de vindende til-budsgivere efter en periode får sikkerhed for ikke at blive mødt med kla-gesager fra Konkurrencestyrelsen. På den baggrund foreslås det, at derfastsættes en frist på 2 år for Konkurrencestyrelsens indbringelse af kla-ger for Klagenævnet for Udbud i lovforslagets § 7, stk. 5.Det findes proportionalt og tilstrækkeligt, at Konkurrencestyrelsen, somressortmyndighed for udbudsreglerne, som den eneste klageberettigede,har mulighed for at bringe grove og principielle sager for Klagenævnetfor Udbud i op til 2 år. Undtages organisationerne tillige fra de alminde-lige klagefrister, vil hensigten med klagefristerne udhules.
26/36

3.7.3. Klagefrister ved indgåelse af rammeaftaler

DSB anfører, at indgåelse af rammeaftaler bør være omfattet af klagefri-sten på 6 måneder, da rammeaftaler ikke adskiller sig væsentligt fra øvri-ge kontrakter. Der er ikke grundlag for at antage, at tilbudsgivere ellerandre generelt skulle have svært ved at opdage overtrædelse af udbuds-reglerne i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler. Det er de færresteordregivere, der indgår en rammeaftale uden at trække på den i 6 måne-der. DSB foreslår, at der indføres en klagefrist, hvorefter klager udenugrundet ophold efter dennes kendskab til overtrædelsen, skal indgiveklagen over selve brugen af rammeaftalen. Alternativt, at der indføres en6 måneders klagefrist, der starter, når ordregiveren har påbegyndt tilde-lingen af kontrakter baseret på rammeaftalen.Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) indstiller, at der og-så gælder en klagefrist på fx 6 måneder fra datoen for en rammeaftalesikrafttrædelse. SKI anfører i den forbindelse, at de forhold som måtte gi-ve anledning til en klage over indgåelse af en rammeaftale afdækkes in-denfor de første 6 måneder.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling finder ikke, at ram-meaftaler med fastsatte vilkår adskiller sig fra indgåelse af andre kontrak-ter med f.eks. optioner på en sådan måde, at klagefristerne ikke også skalgælde for disse rammeaftaler. Videnskabsministeriet foreslår derfor, atder indføres klagefrister for rammeaftaler med fastsatte vilkår, medmin-dre kontroldirektivet er til hinder herfor.Dansk Industri (DI) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) samtHåndværksrådet finder, at det er vigtigt, at rammeaftaler ikke er omfattetaf klagefrister. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en rammeaftale, indgået istrid med udbudsreglerne, de facto blive lovliggjort qua klagefristen. Det-te ville skabe en uhensigtsmæssig situation, da de efterfølgende aftalerunder rammeaftalen – der kan være af flere års varighed, ikke mindsthvor der er tale om offentlige indkøbsorganisationer – reelt indgås påbaggrund af en ulovligt indgået rammeaftale.

Kommentar

At rammeaftaler er foreslået undtaget fra klagefristerne skal ses i lyset af,at en virksomhed, som ikke optages på en rammeaftale, ikke kan forventesat have samme mulighed for at opdage en overtrædelse af udbudsregler-ne, når der er tale om en rammeaftale, som når der er tale om øvrigekontraktindgåelser. I praksis kan der gå en betydelig periode fra, at enordregiver indgår en rammeaftale til, at ordregiveren indgår kontrakter,der baserer sig på rammeaftalen. På den anden side bør der skabes inci-tament til, at der klages i umiddelbar forlængelse af, at en påstået over-trædelse opdages, og at ordregiveren som følge heraf ikke kan blive mødtmed en klage på ubestemt tid. På den baggrund fastsættes en frist for atklage over indgåelse af rammeaftaler på 1 år i lovforslagets § 7, stk.2.
27/36

3.7.4. Klagefrister ved ordregivers direkte tildeling af kontrakter

KL påpeger, at lovforslaget ikke indeholder klagefrister vedrørende di-rekte tildeling af kontrakter, dvs. tildeling af kontrakter uden forudgåendekonkurrenceudsættelse. KL anfører, at direkte tildeling er en grov over-trædelse af udbudsreglerne, hvorfor der bør være vide rammer for at kla-ge herover. KL anfører imidlertid, at der dog bør fastsættes en klagefristpå f.eks. 12 måneder.

Kommentar

Lovforslaget indeholder ikke en klagefrist for klager over direkte tildeltekontrakter, dels fordi der er tale om en særdeles grov overtrædelse af ud-budsreglerne, dels fordi overtrædelsen i praksis kan være meget svær atopdage. Forslaget skal ses i lyset af, at ordregiveren har mulighed for atsikre sig mod, at kontrakten erklæres for uden virkning ved at offentlig-gøre en bekendtgørelse. Ved denne offentliggørelse bliver kontrakten om-fattet af en klagefrist. Hvis ordregiver finder, at indkøbet ikke skal i ud-bud, men gerne vil sikre sig mod, at kontrakten erklæres for uden virk-ning, kan ordregiveren annoncere, at denne agter at indgå den pågæl-dende kontrakt og afholde en frivillig standstill-periode. Benytter ordre-giver sig af denne mulighed vil klager over kontraktindgåelsen være om-fattet af en 30 dages klagefrist, jf. forslagets § 7, stk. 3.

3.7.5. Manglende underretning eller mangelfuld redegørelse

Landbrug & Fødevarer finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis detfremgår af lovbemærkningerne, at klager kan indgives efter en klagefristsudløb, såfremt det kan påvises, at ordregiveren ikke har underrettet klagerom beslutningen, eller ordregiverens redegørelse er mangelfuld. Under-retningen og redegørelsen er den eneste måde, hvorpå de involveredevirksomheder kan opnå tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der ergrundlag for at klage over de trufne beslutninger.

Kommentar

Det fremgår ikke eksplicit af kontroldirektivernes ordlyd, at klagefrister-ne er afhængige af, hvorvidt ordregiveren afgiver en fyldestgørende re-degørelse. Kontroldirektiverne foreskriver alene, at der skal afgives enredegørelse. Det vurderes, at klagefristernes nuværende længde i til-strækkeligt omfang sikrer, at ansøgeren/tilbudsgiveren kan danne sig etoverblik over, hvorvidt der er grundlag for at klage. Af retssikkerheds-mæssige hensyn bør muligheden for at klage ikke afhænge af, hvilke for-hold der gør, at klagefristerne overskrides, da dette vil kunne føre til om-gåelse af klagefristerne.

3.7.6. Udbud med forhandling med forudgående udbudsbekendtgø-

relse

DSB og Danmarks Rederiforening anfører, at det synes ubegrundet, hvor-for udbudsformen ”udbud med forhandling med forudgående udbudsbe-kendtgørelse” ikke er omfattet af klagefristen på 30 kalenderdage, men istedet for falder ind under fristen på 6 måneder.
28/36
Dansk Byggeri og Tekniq går ud fra, at hensigten med bestemmelsen harværet at skrive ”udbud med forhandling med forudgående udbudsbe-kendtgørelse”, hvor der afholdes en prækvalifikationsrunde og ikke ”ud-bud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse”, hvor derikke afholdes en prækvalifikationsrunde.Advokatsamfundet bemærker, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,at lovforslagets § 7, stk. 1, ikke indeholder en reference til ”udbud efterforhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse”.

Kommentar

Efter udbudsdirektiverne afholdes der ikke en prækvalifikationsrunde ved”udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse”,hvorfor det som påpeget retteligt skal være ”udbud med forhandling medforudgående bekendtgørelse”, som omfattes af klagefristen for klagerover ikke at være blevet prækvalificeret. Dette vil blive ændret i lovfors-lagets § 7, stk. 1.

3.8. Klagenævnets kompetence

3.8.1. Medvirken af sagkyndige i Klagenævnets sagsbehandling

Foreningen International Transport Danmark (ITD) anfører, at det børvære muligt for de sagkyndige medlemmer af Klagenævnet at deltage isagens pådømmelse, når sagen afgøres på skriftligt grundlag og ikke er afprincipiel karakter. Dette skyldes, at sagens skriftlige materiale ofte inde-holder branchetypiske forhold og sædvaner, hvorfor sagen forudsættersærlig sagkundskab, selvom den afgøres på skriftligt grundlag. ITD anfø-rer, at det for at beskytte klagers retssikkerhed skal være muligt for klagerat anmode om sagkyndig deltagelse i sagen, hvor særlige grunde talerherfor, selvom sagen ikke er af principiel karakter og skal afgøres påskriftligt grundlag.Klagenævnet for Udbud henstiller til, at bestemmelsen om, at formandenuden sagkyndige medlemmers medvirken (som noget nyt) kan træffe af-gørelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag, hvis sagen ikke eraf principiel karakter, udgår. Formandskabet er af den opfattelse, at Kla-genævnets legitimitet står og falder netop med deltagelsen af de sagkyn-dige medlemmer. De anfører videre, at det er et vanskeligt håndterbartkriterium, om sagen er af principiel karakter. De bemærker i øvrigt, at desagkyndige medlemmers medvirken som den langt overvejende hovedre-gel ikke medfører nogen nævneværdig forøgelse af sagsbehandlingstiden,og slet ikke målt op mod den garanti for en korrekt forståelse af faktum,som denne medvirken indebærer.

Kommentar

Bestemmelsen fastsætter, at det eller de medlemmer, som deltager i denenkelte sag fra Klagenævnets formandskab, uden deltagelse af sagkyndi-
29/36
ge medlemmer, bl.a. kan træffe afgørelse i sager, der kan afgøres påskriftligt grundlag, hvis sagen ikke er af principiel karakter. Det er såle-des op til formandskabet at beslutte, om der i disse tilfælde skal deltagesagkyndige, og formandskabet må formodes at inddrage sagkyndige med-lemmer i det omfang, det skønnes nødvendigt af hensyn til, at sagensskriftlige materiale forudsætter branchekendskab. Bestemmelsen imøde-kommer anbefalinger fra Arbejdsgruppen om effektiv håndhævelse af ud-budsreglerne (jf. arbejdsgruppens afrapportering af 1. juni 2007) og hartil formål at give formandskabet den nødvendige fleksibilitet til at kunnemindske sagsbehandlingstiden i en konkret sag, såfremt det skønnes hen-sigtsmæssigt. Klagenævnet for Udbud har således frihed til at vælge atbenytte muligheden eller ej.

3.8.2. Forhandling af klagesagerne på skriftligt grundlag

Klagenævnet for Udbud finder, at det stadig bør være hovedreglen, at sa-gerne forhandles mundtligt i Klagenævnet og ikke, som foreslået, påskriftligt grundlag, medmindre formanden bestemmer andet. Dette uan-set, at Klagenævnet i sin nyeste praksis har behandlet en betydelig del afsagerne på skriftligt grundlag.

Kommentar

Da en betydelig del af sagerne i Klagenævnet behandles på skriftligtgrundlag, findes det relevant, at dette afspejles i loven, således at skriftligbehandling er hovedreglen, medmindre formanden bestemmer andet.Samtidig implementerer bestemmelsen anbefalinger fra Arbejdsgruppenom effektiv håndhævelse af udbudsreglerne.

3.8.3. Fællesskabsretten

Dansk Byggeri og Tekniq påpeger, at det er uklart og uhensigtsmæssigt,at det i lovbemærkningerne anføres, at Klagenævnet alene kan behandleklager, som vedrører de aspekter af fællesskabsretten, som omhandlerindgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirk-somhedsdirektivet. Dansk Byggeri og Tekniq anfører, at formuleringengiver anledning til en indskrænkende fortolkning af Klagenævnets kom-petence i forhold til gældende regler, og at det bør være klart, at Klage-nævnet fortsat har kompetence til at behandle et hvilket som helst Trak-tatretligt emne, hvis det har relation til udbudsproceduren.

Kommentar

Klagenævnet vil efter forslaget have kompetence til at behandle ethverttraktatretligt emne, der vedrører udbudsreglerne. Dette fremgår af lov-bemærkningerne til lovforslagets § 1.

3.8.4. Indbringelse af sagen for domstolene

Danske Advokater anfører, at det bør præciseres i lovteksten, at der fritkan anlægges sag direkte ved domstolene ved klager efter udløbet afstandstill-perioden. Under henvisning til de tilfælde, hvor Klagenævnetskendelse er indbragt for domstolene og et udskilt spørgsmål om erstat-
30/36
ning kan behandles af domstolene, peger Danske Advokater på, at det børvære muligt, at spørgsmålet om erstatning afgøres af Klagenævnet, hvisdomstolene kommer frem til kritik eller annullation af udbudet.

Kommentar

Udgangspunktet i dansk ret er, at der kan lægges sag an ved domstolene,medmindre man i henhold til lov er afskåret herfra. Forslagets § 5, stk. 1,afskærer alene klager, som indgives i standstill-perioden. Det følger her-af, at klager indgivet før eller efter standstill-perioden kan indbringes fordomstolene. Det findes derfor ikke nødvendigt at præcisere i lovteksten,at sager, der indgives efter standstill-perioden, kan anlægges ved domsto-lene.Under hensyn til grundlovens § 63, hvorefter domstolene er berettigedetil at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser,findes det hensigtsmæssigt, at domstolene skal afgøre en sag i sin helhed,som er indbragt efter en kendelse i Klagenævnet for Udbud.

3.9. Klagegebyr, sagsomkostninger og økonomiske konsekvenser

Foreningen International Transport Danmark (ITD) anbefaler, at klage-gebyret skal returneres til klager, såfremt denne får medhold i klagen.ITD opfordrer samtidig, at omkostningerne ved klagens indgivelse ogsagens opstart skal pålægges ordregiveren i de situationer, hvor klagerenfår medhold i klagen.Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) og DSB opfordrertil, at ordregiverens dokumenterede administrative omkostninger og ad-vokatomkostninger til at føre sagen betales af klageren, såfremt klagerenikke får medhold i klagen. SKI opfordrer endvidere til, at klagegebyret,ved indbringelse af sag for Klagenævnet for Udbud hæves til f.eks.10.000 kr.KL opfordrer til, at det nuværende gebyr på 4.000 kr. sættes markant op.Lovforslaget medfører et betydeligt pres på klagesystemet, og Klagenæv-net bør derfor tilføres flere ressourcer, således at sagsbehandlingstidenkan reduceres.Klagenævnet for Udbud henstiller, at det overvejes at skabe hjemmel til,at Klagenævnet kan pålægge indklagede at betale sagsomkostninger tilklageren i de sager, hvor indklagede foranlediget af klagen erkender over-trædelse og annullerer udbuddet, og sagen derefter hæves, uden at Klage-nævnet træffer afgørelse.Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) og KL forventer, atantallet af klagesager vil stige væsentligt mere end de 10 pct., som erKonkurrencestyrelsens forventning. KL foreslår derfor, at der fastsættesen maksimal sagsbehandlingstid på 3 måneder, og at Klagenævnets orga-nisation overvejes.
31/36
Klagenævnet for Udbud anfører, at skønnet over lovforslagets uhyre be-skedne økonomiske og administrative konsekvenser ikke hænger sammenmed det ambitiøse lovforslag i øvrigt. Navnlig muligheden for, at Klage-nævnet kan erklære en kontrakt for uden virkning, vil give anledning tilen betydelig stigning i sagstilgangen.Klagenævnet for Udbud anfører, at den samlede effekt af de nye sanktio-ner vanskeligt kan anslås på Klagenævnets sagsantal, men at det med sik-kerhed kan siges, at den anslåede merudgift på 300.000 kr. til aflønningaf formænd og sagkyndige medlemmer inden for Økonomi- og Er-hvervsministeriets ramme under ingen omstændigheder slår til. Klage-nævnet henstiller derfor til, at de økonomiske og administrative konse-kvenser af lovforslaget vurderes på ny, således at der tages højde for be-hovet for en effektiv sekretariatsfunktion med det tilstrækkelige antal ju-ridiske medarbejdere, som lovforslaget og de deri indbyggede krav omhurtig og effektiv indskriden lægger op til.Landbrug & Fødevarer understreger vigtigheden af, at Klagenævnet fårtilført yderligere og tilstrækkelige ressourcer, så det er muligt for Klage-nævnet at opfylde sin rolle og udføre de opgaver, som lovforslaget til-lægger nævnet.

Kommentarer

Bestemmelsen giver økonomi- og erhvervsministeren mulighed for atfastsætte regler om Klagenævnets forretningsorden og virksomhed, her-under sagsbehandlingen, gebyr for indgivelse af klage, fordeling af sags-omkostninger, muligheden for at anvende digital kommunikation indenfor lovens anvendelsesområde og om offentliggørelse af afgørelser.Størrelsen på gebyret er fastsat således, at der er en rimelig økonomiskmulighed for at klage også i mindre udbudssager. Der er ikke tilsigtet enstigning i gebyret.De samlede gebyrindtægter udgør i årene 2006 - 2008 under 5 pct. af desamlede omkostninger ved at drive Klagenævnet for Udbud. Det er Øko-nomi- og Erhvervsministeriets opfattelse, at gebyret ville skulle forøgesvæsentligt for at sikre fuld dækning af de forventede øgede udgifter påårligt kr. 300.000 til behandling af flere sager for Klagenævnet for Ud-bud. En væsentlig stigning i gebyret ville kunne medføre, at klager i min-dre udbudssager ikke gennemføres.For så vidt angår sagsomkostninger, følger det af gældende bestemmel-ser, at når en klager får helt eller delvist medhold i en for Klagenævnetindgivet klage, kan Klagenævnet pålægge ordregiveren at godtgøre kla-geren de sagsomkostninger, denne har afholdt i forbindelse med klagesa-gen. Forslaget tager højde for, at Klagenævnet også i fremtiden vil kunne
32/36
pålægge ordregiveren at godtgøre klagers sagsomkostninger. Det vil væ-re uhensigtsmæssigt, at klageren pålægges at betale sagsomkostninger tilordregiveren i tilfælde, hvor klageren ikke får medhold i sin klage. Fler-tallet i Arbejdsgruppen om effektiv håndhævelse af udbudsreglerne(2007) vurderede, at den nuværende fordeling af sagsomkostninger ilangt de fleste tilfælde er hensigtsmæssig, idet fordelingen bidrager til atsikre, at reglerne håndhæves, og at der tages behørigt hensyn til den sva-ge part.Det er ikke muligt præcist at fastlægge, hvor stor stigningen i antallet afsager vil blive som følge af de ændrede og øgede beføjelser til Klagenæv-net for Udbud. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil nøje følge udviklin-gen i antallet af sager og den tilsvarende sagsbehandlingstid. Hvis stig-ningen i antallet af sager bliver betydeligt højere end de forudsatte 10pct., vil Økonomi- og Erhvervsministeriet overveje mulighederne for attilvejebringe yderligere finansiering til behandlingen af disse sager.For så vidt angår organiseringen af Klagenævnet, bemærkes det, at fler-tallet i Arbejdsgruppen om effektiv håndhævelse af udbudsreglerne(2007) anbefalede, at den nuværende organisering af Klagenævnet beva-res.

3.10. Klageberettigede

3.10.1. Klageberettigede organisationer

Dansk Industri (DI), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ogLandbrug & Fødevarer peger på, at organisationer i EFTA-landene (her-under eksempelvis Norge) bør have samme klageadgang til Klagenævnet,som organisationer i EU-landene.

Kommentar

På baggrund af høringssvarene indføres en bestemmelse i lovforslagets §6 om, at organisationer i EFTA-landene er klageberettigede, så der ikkesker forskelsbehandling af EU- og EFTA-landene.

3.11. Erstatning på forsyningsvirksomhedsområdet

3.11.1. Særlig bevisbyrderegel på forsyningsområdet

Klagenævnet for Udbud henstiller til, at lovforslagets § 14, stk. 2, deromhandler den særlige lempelige bevisbyderegel på forsyningsvirksom-hedsområdet udelades, eventuelt således, at det anføres i lovbemærknin-gerne, at den lempelige bevisbyrderegel er dækket af dansk rets alminde-lige erstatningsregler. Såfremt denne henstilling ikke følges, opfordrerKlagenævnet til, at den nuværende formulering i klagenævnsloven § 10videreføres uændret.
33/36
Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, hvis den lempeligerebevisbyrderegel på forsyningsvirksomhedsområdet også kan anvendes påudbud efter udbudsdirektivet, da dette vil skabe mere harmoni i reglerne.

Kommentar

Den lempelige bevisbyrderegel på forsyningsvirksomhedsområdet følgerdirekte af kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed og er indsat i lov-forslaget for at sikre, at fællesskabsretten overholdes. Det foreslås derforat ændre lovforslagets § 14, stk. 2, så ordlyden i videst muligt omfangstemmer overens med direktivteksten.Der er tale om en helt særlig bevisbyrderegel, som alene omfatter kon-trakter på forsyningsvirksomhedsområdet. Man har fra fællesskabslovgi-vers side ønsket, at der skal gælde en særlig lempelig bevisbyrderegel påforsyningsområdet, hvilket følger af kontroldirektivet for forsyningsvirk-somhed. På den baggrund præciseres bemærkningerne til lovforslagets §14, så der skabes bedst mulig overensstemmelse med formuleringen ikontroldirektivet for forsyningsvirksomhed.

3.12. Øvrige kommenterer

3.12.1. Frivillig offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse

Bygherreforeningen og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling anfører, at det forekommer uklart, hvorledes bestemmelsen om, atordregiveren ikke kan blive mødt med, at kontrakten erklæres for udenvirkning, såfremt denne i tvivlstilfælde foretager en frivillig offentliggø-relse af en udbudsbekendtgørelse i EU-tidende, skal forstås i overens-stemmelse med de danske annonceringsregler efter tilbudsloven.

Kommentar

Ifølge lovforslaget kan en ordregivers kontrakt erklæres for uden virk-ning, hvis ordregiveren i strid med udbudsdirektiverne ikke har udbudtkontrakten. For at undgå dette, har ordregiveren mulighed for at foretageen frivillig offentliggørelse, så der herved skabes gennemsigtighed. Den-ne offentliggørelse erstatter ikke den annoncering, der i givet fald skalforetages efter den danske tilbudslov. På den baggrund præciseres det ibemærkningerne til lovforslagets § 4, at den offentliggørelse i EU-tidende, som ordregiveren kan foretage, ikke erstatter annonceringsplig-ten efter den danske tilbudslov.

3.12.2. Vidnepligt i klagesager hos Klagenævnet

Danske Advokater foreslår, at der skabes hjemmel til, at Klagenævnetkan kræve vidnepligt under klagesagsbehandlingen. Danske Advokateranfører som argument, at ordregiveren ofte ikke har mulighed for ellerønsker at lade sig afhøre, hvorved sagen ikke belyses i tilstrækkeligt om-fang. Danske Advokater anfører, at manglende vidnepligt fører til, at etstørre antal af sager end nødvendigt indbringes for domstolene for at sikreafhøring efter de almindelige vidneregler i retsplejeloven.
34/36

Kommentar

Efter almindelige strafferetlige regler, kan det ikke pålægges den, der kanmødes med sanktioner, at afgive forklaring for retten. Da ordregivernekan pålægges sanktioner som følge af Klagenævnets behandling af kla-gen, findes det ikke hensigtsmæssigt, at indføre vidnepligt.

3.12.3. Evaluering af lovforslaget

Dansk Industri (DI) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) pegerpå, at det vil være nyttigt, såfremt der blev indsat et krav om effektevalu-ering i lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. DI og FRI henviser til,at det fremgår af artikel 12a i kontroldirektiverne, at Kommissionen se-nest den 20. december 2012 skal evaluere direktivets gennemførelse ogaflægge rapport til Parlamentet og Rådet om dets effektivitet, herunderisær om effektiviteten af de alternative sanktioner og tidsfristerne.

Kommentar

Udover en videreførelse af eksisterende regler indeholder lovforslagetalene nye regler, der indføres som følge af implementeringen af kontrol-direktiverne. Kommissionen er allerede pålagt at evaluere disse nye reg-ler, hvorfor det ikke findes nødvendigt, at der indføres en tilsvarende pligttil at evaluere lovforslaget i national ret.

3.12.4. Lovens ikrafttrædelse

Dansk Industri (DI), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ogLandbrug & Fødevarer anmoder om, at det uddybes i lovbemærkninger-ne, i hvilket omfang tilbudsgiverne kan støtte ret på kontroldirektiverneshåndhævelsesmuligheder i perioden fra den 20. december 2009 til lovensikrafttrædelse den 1. juli 2010. Anmodningen skyldes, at Kontroldirekti-vet på den ene side foreskriver, at direktivets bestemmelser skulle væreimplementeret i dansk ret 20. december 2009, mens lovforslaget på denanden siden angiver, at loven først træder i kraft 1. juli 2010. Retsstillin-gen i den mellemliggende periode er som følge heraf usikker.Dansk Industri (DI), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ogLandbrug & Fødevarer peger på, at det bør præciseres i lovforslaget, atovertrædelser af udbudsreglerne skal vurderes efter de materielle hånd-hævelsesregler, der er gældende på tidspunktet for overtrædelsen.Klagenævnet for Udbud henstiller, at det overvejes, hvorvidt de nugæl-dende regler under alle omstændigheder skal finde anvendelse på i hvertfald beslutninger, der er truffet før implementeringsfristens udløb, even-tuelt lovforslagets fremsættelse. Baggrunden for henstillingen skal søges ide nye regler om, at kontrakter skal erklæres for uden virkning, som kantænkes påberåbt i situationer, hvor Klagenævnet efter de hidtil gældenderegler har truffet afgørelse uden at have haft hjemmel til at erklære enkontrakt for uden virkning.
35/36

Kommentar

Retsstillingen inden lovforslagets ikrafttrædelse følger af de almindeligeregler om direktivers anvendelighed i national ret, hvorfor det ikke findesnødvendigt at præcisere lovforslaget yderligere.

3.13. Kommentarer der ikke relaterer sig direkte til lovforslaget

Organisationerne har i øvrigt kommentarer til Klagenævnet for Udbudsvirke samt Konkurrencestyrelsens arbejde. De konkrete kommentarerkommenteres ikke i nærværende sammenhæng, da de ikke som sådanvedrører selve lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos:Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Centralorganisati-on, Amagerforbrænding I/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltin-dustrien, Banedanmark, Beskæftigelsesministeriet, BoligselskabernesLandsforening, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,Bygherreforeningen, Børsmæglerforeningen, Centralforeningen af Taxi-foreninger i Danmark, CO-Industri, COOPDanmark, Danmarks Apote-kerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Annoncørforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er-hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk IT, Dansk Landbrugsrådgivning, DanskMode og Textil, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transportog Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeBusvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Malermestre, Dan-ske Regioner, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Forlæggerfor-ening, Den Danske Dommerforening, DI, DI Handel, DONG NaturgasA/S, Energi- og Olieforum, Finansministeriet, Finans & Leasing, Finans-rådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), For-eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsikring & Pension,Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjene-stemændenes Fællesråd FTF, Grafisk Industri og Medie Kartel, Hoved-stadsregionernes Naturgasselskab I/S (HNG), Håndværksrådet, IDA, In-denrigs- og Socialministeriet, Indvandrere og Integration, Ingeniørfor-eningen, International Transport Danmark, Justitsministeriet, Kirkemini-steriet, Klagenævnet for Udbud, Klima- og Energiministeriet, KL, KMD,Kooperationen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, KøbenhavnsLufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landsorga-nisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale ErhvervsRåd, Lokale Pengeinstitutter, Medicoindustrien, Miljøministeriet, Mini-steriet for Flygtninge, Ministeriet for Fødevarer, Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Naturgas Fyn I/S, NaturgasMidt/Nord I/S, Offentligt ansattes organisationer, Post Danmark, Real-kreditforeningen, Realkreditrådet, Renosam, Rigsrevisionen, Sikkerheds-styrelsen, SKAT, Skatteministeriet, Statens og Kommunernes IndkøbsService A/S (SKI), Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen
36/36
Midtjylland, Statsforvaltning Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,Statsforvaltningen Syddanmark, Statsministeriet, Teknologi og Udvik-ling, Tekniq, Transportministeriet, Udenrigsministeriet og Undervis-ningsministeriet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Advokataktieselskabet HortenAdvokatsamfundetBanedanmarkBoligselskabernes LandsforeningBryggeriforeningenBygherreforeningenDanmarks RederiforeningDansk ByggeriDansk EnergiDansk ErhvervDanske AdvokaterDanske ArkitektvirksomhederDanske RegionerDansk IndustriDSBForeningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)HåndværksrådetInternational Transport DanmarkKlagenævnet for UdbudKLKøbenhavns KommuneLandbrug & FødevarerMerkantile og juridiske rådgivere (IMM)Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingSKATStatens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI)TekniqTransportministeriet