Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om storm-

flod og stormfald

1. Indledning

Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald har været ihøring fra den 1. december til den 14. december 2009. Finanstilsynet harmodtaget 38 høringssvar, hvoraf 15 har haft bemærkninger til forslaget.Der er afgivet substantielle bemærkninger til lovforslagets elementer ved-rørende:Lovforslagets definitioner (pkt. 2)Lovforslagets regler om undtagelse af erstatning for skader på vis-se typer af fast ejendom og løsøre (pkt. 3)Lovforslagets regler om en ny erstatningsmodel ved gentagnestormflodshændelser (pkt. 4)Lovforslagets regler om ny organisering af stormflodsordningen(pkt. 5)Lovforslagets udvidelse af stormflodsdækningen for så vidt angåroversvømmelser fra vandløb og søer (pkt. 6)Lovforslagets regler for sagsbehandling og indgåelse af aftaler(pkt. 7)Lovforslagets ændringer af stormfaldsordningen (pkt. 8)Lovforslagets overgangsordning (pkt. 9)Øvrige forhold (pkt. 10)Udover de ovenfor anførte emner har der overordnet set været tilslutningtil lovforslaget. Høringen har endvidere givet anledning til en række be-mærkninger af korrekturmæssig og lovteknisk karakter. Bemærkningerneer i vidt omfang indarbejdet i lovforslaget.

2. Lovforslagets definitioner

Der er med lovforslagets § 1, nr. 5, indsat en ændring af definitionen afstormflod. Ændringen har for det første til formål at præcisere, at det ikkeer en betingelse, at den ekstremt høje vandstand i havet skal være forår-saget af storm. Endvidere præciseres Stormrådets praksis, hvorefterstormflod alene omfatter hændelser, der indtræffer sjældnere end hvert20. år.Danske Havne gør gældende, at forslagets definition af stormflod, hvoref-ter det kun er hændelser, der indtræffer sjældnere end hvert 20. år, synesat være en forringelse af dækningen fra ordningen. Endvidere anføres, at

man ikke kan forudse, om klimaændringer vil medføre flere tilfælde afstormfloder.Transportministeriet gør i forhold til udformningen af definitionen i lov-teksten opmærksom på, at det er højvandet og ikke stormen, der statistiskskal indtræffe sjældnere end hvert 20. år.Kommentar:Ifølge Stormrådets praksis er en oversvømmelse kun forårsaget af Storm-flod ved vandstandshøjder der statistisk indtræffer sjældnere end hvert20. år. Forslaget er en formalisering af Stormrådets praksis, hvorfor derikke er tale om en forringelse af ordningen i forhold til i dag. Udformnin-gen af definitionen følger Stormflodsudvalgets anbefaling. Det findesimidlertid hensigtsmæssigt at præcisere lovforslaget således, at det klartfremgår, at det er højvandet og ikke stormen, der statistisk skal indtræffesjældnere end hvert. 20. år.

3. Lovforslagets regler om undtagelse af erstatning for skader på vis-

se typer af fast ejendom og løsøre

Det foreslås i § 1, nr. 9, at der ikke ydes erstatning for indirekte tab samtfor skader på nærmere opregnede typer af fast ejendom og løsøre. Der ertale om en udvidelse i forhold til den gældende negativliste.Danske Havne foreslår, at havne- og kajanlæg samt løsøre, der er placeretpå havne- og kajanlæg, fjernes fra undtagelseslisten, til trods for at havnehar mulighed for at tegne særlige stormflodsforsikringer, da selvrisikoenpå disse forsikringer er høj, og det derfor ikke er ofte forekommende, athavnene tegner disse forsikringer. Endvidere anfører Danske Havne, atbegrundelsen for at undtage løsøre i lagerbygninger, der ikke er placeretmindst 10 cm over gulvhøjde, er mangelfuld og ikke i overensstemmelsemed stormflodsordningens formål.Forbrugerrådet opfordrer til, at indirekte tab, herunder særligt råd, svampog skimmelsvamp, skal indgå som særskilt dækket af ordningen. Endvi-dere anfører Forbrugerrådet, at undtagelse af haveanlæg (§ 4, stk. 2, nr.9), campingvogne og camp-letter (§ 4, stk. 2, nr. 11) vil være en megetnegativ ændring i forhold til den nugældende lovgivning, der ikke hartungtvejende grunde bag sig, hvorfor de bør dækkes.Forsikring & Pension bemærker, at forslaget til § 4, stk. 2, nr. 9, om, atder ikke ydes erstatning for løsøre i lagerbygninger, der ikke er placeretmindst 10 cm. over gulvhøjde, bør afgrænses i forhold til bygninger tilerhvervsmæssige formål og ikke alene til lagerbygninger.Landbrug & Fødevarer foreslår, at diger og højtvandsbeskyttelser fjernesfra negativlisten, idet der er store udgifter forbundet med vedligeholdelseog udbygning af diger.

Forbrugerrådet foreslår, at erstatningsordningen skal omfatte dækning afudgifter til visseindirekteskader forbundet med oversvømmelse.Kommentar:Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende negativliste, men den skalses i sammenhæng med ophævelsen af bestemmelsen om udsat beliggen-hed. Udvidelserne sker for at understrege, at ordningen har karakter afen katastrofeordning, ligesom den på nogle områder er en fastlæggelse afStormrådets nuværende praksis.Derudover har Stormflodsudvalget anbefalet, at havne- og kajanlæg,samt løsøre placeret herpå, diger og andet værn mod vandet, løsøre ilagerbygninger, der ikke er placeret mindst 10 cm over gulvhøjde, have-anlæg, campingvogne og camp-letter, tilføjes på negativlisen og dermedundtages erstatning. Forslaget skal bidrage til dels en styrkelse af ord-ningens karakter af katastrofeerstatningsordning, og dels en styrkelse aftilskyndelsen til skadesbegrænsning gennem hensigtsmæssige opbeva-ringsforhold.Det vurderes, at afgrænsningen i forslaget til § 4, stk. 2, nr. 16, hvorefterder kun ydes erstatning for skader inden for erhverv på løsøre i lager-bygninger, der er placeret mindst 10 cm over gulvniveau, bør ændres til,at der ydes erstatning for skader på løsøre, der tilhører erhvervsvirksom-heder, som befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignendebygninger, medmindre det er placeret mindst 10 cm over gulvniveau ellerterræn.Det er Stormflodsudvalgets anbefaling, at der, i overensstemmelse medden gældende ordning og svarende til vilkårene i private forsikringsafta-ler, fortsat kun dækkes direkte tab samt erstatning for rimelige udgifterforbundet med at begrænse skaden. Stormflodsudvalgets begrundelse er,at der er tale om en katastrofeordning, samt at omfanget af mulige indi-rekte tab er uoverskueligt og vanskeligt at afgrænse tidsmæssigt. Detfastholdes derfor, at der fortsat kun dækkes direkte tab samt erstatningfor rimelige udgifter forbundet med at begrænse skaden.

4. Lovforslagets regler om en ny erstatningsmodel ved gentagne

stormflodshændelser

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås dermed § 1, nr. 11, indført en ny erstatningsmodel, som indebærer, at deretableres en såkaldt trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagnestormflodshændelser. Det foreslås endvidere i § 1, nr. 12, at den sammemodel skal være gældende i forhold til skader forårsaget af oversvøm-melser fra vandløb og søer.Danske Advokater stiller spørgsmålstegn ved den adfærdsregulerendeeffekt af trappemodellen og anfører derudover, at der for en række af deejendomme, der kan blive udsat for oversvømmelse, ikke er praktisk gen-

nemførlige foranstaltninger, der kan begrænse risikoen for oversvømmel-se.Danske Havne mener, at trappemodellen ikke bør indføres, da man ikkekan forudse, om der i fremtiden vil komme flere tilfælde af stormfloder,og da incitamentet til forebyggelse ligger som en integreret del af denalmindelige havnedrift.Forbrugerrådet har forståelse for formålet med indførelsen af trappemo-dellen, men anfører dog, at da formålet blandt andet er at sikre et til-strækkeligt incitament til forebyggelse, vil det kunne ramme de, der ikkehar midlerne til at foretage sådanne tiltag, ligesom det i mange tilfælde vilvære vanskeligt at anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger.Sammenslutningen af Danske Småøer finder, at indførelsen af trappemo-dellen er problematisk for mange af de små øer, da digerne på mange aføerne er i en utidssvarende stand eller mangler helt, idet der ikke tidligerehar været behov for diger. Den høje selvrisiko i trappemodellen kanramme øboerne hårdt. Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår, attrappemodellen forkastes, og at den eksisterende afgift i stedet forhøjesmed for eksempel 100 kr., da øboerne selv uden den forhøjede risiko ermotiveret til at forstærke kystsikringen.Kommentar:Indførelsen og udformningen af trappemodellen er i overensstemmelsemed Stormflodsudvalgets anbefalinger, og formålet hermed er at sikreincitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesfore-byggende adfærd og hensigtsmæssig lokalisering, dels i forbindelse mednybyggeri, dels gennem anlæg af forebyggende foranstaltninger.De foreslåede selvrisikoprocenter forsøger at afbalancere hensynet til atsikre et tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og klimatilpasning overfor hensynet til, at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fort-sat bibeholdes. Stormflodsudvalget gør i rapporten opmærksom på, atejere af ejendomme i kystnære områder i visse tilfælde kun vanskeligt vilkunne anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger. De foreslåedeselvrisikoprocenter afspejler en afvejning mellem incitamentet til fore-byggelse og hensynet til, at sådanne ejere ikke skal rammes unødigthårdt.På trods af de højere selvrisikoprocenter i forhold til den gældende lovstiger den gennemsnitlige erstatning, der kan forventes ved stormflod, seti forhold til erstatningerne efter det nuværende regelsæt. Det skyldes førstog fremmest, at det samtidig foreslås, at principperne for skadesopgørel-se og værdiansættelse tilpasses til de principper, der allerede anvendes afforsikringsselskaberne i almindelige private forsikringsaftaler. Indførel-sen af trappemodellen indebærer derfor, at erstatningen ved første storm-flodshændelse efter den nye ordnings ikrafttræden vil være noget højere

end med de nuværende regler. Ved anden stormflodshændelse forventeserstatningerne stort set at være på niveau med erstatninger i den nuvæ-rende ordning. Trappemodellen indebærer, at først fra og med 3. storm-flodshændelse, der rammer samme ejendom, forventes erstatningen gene-relt at være lavere end i den nuværende stormflodserstatningsordning.På denne baggrund fastholdes lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, om indfø-relsen af trappemodellen.

5. Lovforslagets regler om ny organisering af stormflodsordningen

Det foreslås i § 1, nr. 19, at Stormrådet kan meddele de påbud, som ansesfor nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven ellerregler udstedt i medfør af loven, og at Stormrådet kan offentliggøre dissepåbud. Det fremgår endvidere, at eventuelle sanktioner over for forsik-ringsselskaberne samt de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelseaf påbud fastsættes i Stormrådets forretningsorden.Forsikring & Pension mener, at lovforslaget bør forholde sig til, hvordanStormrådets påbud offentliggøres.Stormrådet finder, at alle sanktionsmuligheder bør fremgå klart af lovtek-sten.Kommentar:Baggrunden for, at det ikke er fastlagt i loven, hvor der skal ske offentlig-gørelse af Stormrådets påbud, er, at det findes mest hensigtsmæssigt, atdette fastlægges i Stormrådets forretningsorden, således at offentliggø-relsesstedet kan justeres i takt med de indhøstede erfaringer og de behov,der opstår med tiden. Fastlægges offentliggørelsesstedet i loven, vil enændring heraf kræve en lovændring, hvilket er unødigt besværligt. Tan-ken med bestemmelsen om offentliggørelse af Stormrådets påbud harværet, at dette for eksempel kan ske på Stormrådets hjemmeside, hvorfordet foreslås at præcisere bemærkningerne til bestemmelsen således, atdette fremgår.Baggrunden for ikke at fastlægge alle Stormrådets sanktionsmuligheder ilovteksten er, ligesom for Stormrådets offentliggørelse af påbud, at detfindes mest hensigtsmæssigt, at disse fastlægges i Stormrådets forret-ningsorden, således at sanktionsmulighederne kan justeres i takt med deindhøstede erfaringer og de behov, der opstår med tiden. Sanktioner overfor selskaber, som har handlet ansvarspådragende i forbindelse med be-handlingen, kan for eksempel være, at de ikke honoreres for det antalerstatningssager, der er fundet fejl i, uanset om fejlen består i for højeller for lav erstatningsudbetaling. Det findes dog hensigtsmæssigt, at deri lovforslagets bemærkninger foretages en nærmere afgrænsning afStormrådets sanktionsmuligheder. Det er således ikke hensigten med be-stemmelsen, at Stormrådet for eksempel skal kunne inddrage et forsik-ringsselskabs tilladelse eller udstede bøder til selskaberne.

I lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det at ændre det nuværende Stormrådssammensætning, således at der i alt er 9 medlemmer inklusive forman-den, samt at alle medlemmer, i modsætning til i dag, tillægges stemmereti alle rådets sager.Fritidshusejernes Landsforening efterlyser en repræsentant fra deres or-ganisation i Stormrådet med den begrundelse, at mange sommerhuse erudsatte i forhold til risikoen for stormflod, da de oftest ligger i kystnæreområder.Kommentar:Den foreslåede nye sammensætning af Stormrådet bygger på Stormflods-udvalgets anbefaling. Som det også er tilfældet i dag, er et af medlem-merne i Stormrådet udpeget efter indstilling fra Forbrugerrådet, og dethar været tanken, at repræsentanten for Forbrugerrådet varetager deinteresser, som forbrugere i almindelighed har, herunder også privatesommerhusejere. Lovforslaget fastholdes derfor på dette punkt.Det foreslås i § 1, nr. 33, at klager over forsikringsselskabernes afgørelseri stormflodssager kan indbringes for Stormrådet.Forsikring & Pension anfører i den forbindelse, at det bør fremgå af lo-ven, at en nærliggende løsning vil være, at Stormrådets klageorgan beståraf Stormrådets formand samt en repræsentant for Forbrugerrådet og enrepræsentant for forsikringsselskaberne.Kommentar:Det har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget været overvejet,at det kan være hensigtsmæssigt, såfremt Stormrådet af sin midte nedsæt-ter et mindre udvalg til behandlingen af klagesager. Det er dog fundetmest hensigtsmæssigt, at Stormrådet selv tager stilling til sin sammen-sætning ved behandlingen af klagesager.

6. Lovforslagets udvidelse af stormflodsdækningen for så vidt angår

oversvømmelser fra vandløb og søer

Det foreslås i § 1, nr. 4, at lovens erstatningsordning også skal gælde forskader, der er forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer som følgeaf en ekstremt høj vandstand, der forventes statistisk at ville indtræffesjældnere end hvert 20. år. Den ekstremt høje vandstand kan være forår-saget af langvarige regnskyl, afsmeltning eller tilsigtet eller utilsigtet blo-kering af vandgennemstrømning.KL stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor disse oversvømmelser, som kanvære skabt af tredjemand, skal under en katastrofeordning. Endvidere erdet KL’s opfattelse, at såfremt Stormrådet beslutter at udbetale erstatningfor en sådan oversvømmelse, som tredjemand er ansvarlig for, skal denansvarlige tredjemand forinden have mulighed for at kommentere sagen.

KL’s begrundelse herfor er, at det i sager inden for vandløbsområdet kanvære vanskeligt at løfte bevisbyrden og dermed have betydelige økono-miske og administrative konsekvenser til følge.Kommentar:Erstatningsordningen for skader som følge af oversvømmelser fra vand-løb og søer skal have karakter af en katastrofeordning. Det indebærer, atkun ejendomme, der i helt exceptionelle tilfælde oversvømmes, vil kunnefå erstatning. Efter Stormflodsudvalgets opfattelse bør der gives erstat-ning for sådanne skader, fordi de ikke kan forhindres og normalt ikke eromfattet af private forsikringsaftaler.Stormrådet har efterfølgende mulighed for at foretage regres mod eneventuel skadevolder, og det er i denne forbindelse, KLs ønske om høringaf en eventuel ansvarlig tredjemand forinden udbetalingen skal ses.For så vidt angår skader, som eventuelt er forårsaget af tredjemand, børStormrådet, for ikke at forsinke udbetalingen af erstatningen unødigt,ikke foretage en høring af den eventuelt ansvarlige tredjemand forinden.Det bemærkes i den forbindelse, at Stormrådets afgørelse af, om der fore-ligger en oversvømmelse, som er erstatningsudløsende, ikke er afhængigaf, om skaden er forårsaget af en ansvarlig tredjemand, samt at bevisbyr-den ikke påvirkes af, om der foretages en høring forud for udbetalingen.På denne baggrund fastholdes reglerne for erstatning ved oversvømmelsefra vandløb og søer.Det foreslås i § 1, nr. 17, at fastlægge arbejdsgangen i tilfælde af indtruf-ne skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer.Forsikring & Pension anfører, at den procedure, som stormflodsudvalgethar anbefalet i sin rapport, bør fremgå af lovforslagets bemærkninger somet eksempel. Endvidere foreslår Forsikring & Pension, at forsikringssel-skaberne skal foretage taksationen på anmodning fra Stormrådet. Derud-over gør Forsikring & Pension opmærksom på, at skader forårsaget afoversvømmelser fra vandløb og søer på en række punkter adskiller sig frastormflodssager, og at disse forskelle skal afspejles i lovforslagets be-mærkninger. Endelig finder Forsikring og Pension, at lovforslagets for-muleringer ikke giver tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge ordnin-gen hensigtsmæssigt.Kommentar:Forskellen på sagsgangen ved oversvømmelser fra vandløb og søer ogsagsgangen ved stormflod består i, at Stormrådet i førstnævnte sagerførst efter indstilling fra By- og Landskabsstyrelsen afgør, om en givenoversvømmelse er erstatningsudløsende. Når afgørelsen er truffet, følgerskader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer den procedure,som også gælder for skader forårsaget af stormflod.

Stormflodsudvalgets forslag til en procedure for sagsgangen fremgår irapporten som et eksempel. Den meget sparsomme erfaring og de betyde-lige usikkerhedsmomenter, der følger heraf, gør det, som påpeget af For-sikring & Pension, vanskeligt at fastlægge en endelig beskrivelse af sags-gangen ved oversvømmelser fra vandløb og søer i lovforslaget. En præcisbeskrivelse af sagsgangen vil først kunne gives, når der er opbygget til-strækkelig erfaring med denne type skader.Det foreslås derfor, at lovtekst og bemærkninger tilrettes i overensstem-melse med Forsikring & Pensions bemærkninger, således, at der på denene side skabes de bedste muligheder for at kunne tilrettelægge sagsgan-gen hensigtsmæssigt i takt med de indhentede erfaringer, og der på denanden side sikres flest mulige faste holdepunkter for sagsgangen. Endeligforventes det, at oversvømmelsesordningen evalueres efter 5 år, og det vili den forbindelse være muligt at præcisere procedurerne for sagsgangenyderligere.

7. Lovforslagets regler for sagsbehandling og indgåelse af aftaler

Lovforslagets § 1, nr. 16-19, indeholder forskellige regler, der vedrørerselskabernes sagsbehandling. Med reglernes udformning tilstræbes enhurtig og smidig sagsbehandling.Fritidshusejernes Landsforening efterlyser en bagatelgrænse for mindreskader forårsaget af stormflod, således at taksator kan anvise et beløb tiludbetaling fra Stormrådet inden for 14 dage. Hensigten hermed er at sikreen meget hurtig sagsbehandling i disse tilfælde samt at give forsikrings-selskaberne mere tid til de større skader.Kommentar:Stormrådet har i de senere år tilpasset sin praksis, således at mindre er-statningsbeløb kan udbetales i henhold til taksationsrapporten uden yder-ligere dokumentation i form af eksempelvis regninger fra håndværker.Stormflodsudvalget har anbefalet, at denne praksis fortsættes, og at be-løbsgrænsen herfor forøges i forhold til den grænse, Stormrådet anven-der i dag. Det er imidlertid, også efter lovforslaget, Stormrådet, der fast-lægger praksis på dette område. Der fastlægges således ikke en bagatel-grænse med lovforslaget.Det fremgår af den foreslåede § 8 a, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 17, atøkonomi- og erhvervsministeren efter forhandling med miljøministerenog Stormrådet kan fastsætte nærmere regler om vurderingen af, hvorvidten konkret oversvømmelse er en oversvømmelse fra vandløb og søer, fristfor meddelelse af afgørelse om udbetaling af erstatning, ordningens ad-ministration samt delegation af beføjelser i forbindelse hermed til miljø-ministeren.

Efter Stormrådets opfattelse bør bestemmelsen ændres, så Stormrådetudgår som egentlig forhandlingspart. Rådet vil i stedet kunne være tilfor-ordnet eller høringspart.Kommentar:Dækningen af skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søerer ny. Sagsgang m.v. for denne type sager er derfor også ny, hvilket erbaggrunden for, at der i den foreslåede § 8 a, stk. 5, er fastsat hjemmeltil, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler påen række områder. Stormrådet indtager en central rolle på disse områ-der, men det er ikke nødvendigt at fastsætte reglerne efter forhandling,hvorfor det foreslås, at dette krav udgår af lovforslaget. Stormrådet vildog altid blive hørt om reglerne inden udstedelsen.Af forslaget til § 22, stk. 2 og 7, følger, at økonomi- og erhvervsministe-ren fastsætter nærmere regler for sekretariatets arbejde, herunder samar-bejdet med forsikringsselskaberne, Forsikring & Pension og Miljømini-steriet, samt om betaling for fremmed bistand.Forsikring & Pension og Stormrådet mener, at det er uklart, hvad der for-udsættes reguleret ved bekendtgørelse, og hvad der overlades til Stormrå-det at aftale inden for rammerne af bekendtgørelserne. Organisationernemener herudover, at det bør fremgå, at det er Stormrådet, der indgår afta-ler med de forskellige parter.Kommentar:Det er med bemyndigelsesbestemmelserne i forslaget til § 22, stk. 2 og 7,intentionen, at økonomi- og erhvervsministeren, i form af bekendtgørel-ser, skal fastlægge de overordnede rammer for henholdsvis sekretariatetsarbejde, herunder samarbejdet med forsikringsselskaberne, Forsikring &Pension og Miljøministeriet og for betalingen for fremmed bistand. Deter fortsat hensigten, og således i vidt omfang tale om en formalisering afden nuværende praksis, at Stormrådet indgår de nødvendige aftaler, her-under med forsikringsselskaberne. Det anses for hensigtsmæssigt at præ-cisere ovenstående i bemærkningerne til lovforslaget.I forbindelse med ændringen af lovens § 22, jf. forslagets § 1, nr. 24, vi-dereføres i stk. 6 bestemmelsen om, at Stormrådet, i det omfang det ernødvendigt for bedømmelsen af en skadesbegivenhed, kan indhente yder-ligere oplysninger samt foretage inspektionsbesøg på det sted, hvor ska-den er indtruffet.Som følge af, at den grundlæggende sagsbehandling af stormflodssager,fremover vil ligge i forsikringsselskaberne, foreslår Forsikring & Pensi-on, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, hvornår sådanne in-spektioner kan komme på tale.

Kommentar:Der er tale om en bestemmelse, som også er gældende i dag, hvor sags-behandlingen ligger i Stormrådet, og hvor det derfor er naturligt at haveen sådan bemyndigelse for Stormrådet. Efter lovforslaget vil Stormrådetogså fremover skulle behandle sager om oversvømmelser fra vandløb ogsøer. Endvidere vil Stormrådet, efter forslaget til § 30, også fremoverskulle behandle klager over afgørelser i stormflodssager. I sager omoversvømmelser fra vandløb og søer og i klagesager vil det således stadigvære relevant for Stormrådet at have bemyndigelse til at kunne indhenteyderligere oplysninger og foretage inspektionsbesøg, hvorfor det foreslåsat præcisere dette i lovforslagets bemærkninger.

8. Lovforslagets ændringer af stormfaldsordningen

De indhøstede erfaringer med udbudsordningen af basisforsikringen harvist, at udbud ikke er nødvendigt for at sikre en etablering af basisforsik-ringsmuligheder i et eller flere forsikringsselskaber. På denne baggrundforeslås kravet om, at forsikringen kun kan opsiges i forbindelse med etnyt udbud af basisforsikringen, ophævet.Forsikring & Pension og Stormrådet foreslår, at det bør fremgå af be-mærkningerne, at det er lovligt, at forsikringsselskaber indgår etårigekontrakter om basisforsikring mod stormfald. Forsikring & Pension fore-slår derudover, at de faktuelle oplysninger om den gældende ordning,herunder det gennemsnitlige årlige antal stormflodssager, som fremgår afudvalgsrapporten om revision af stormflodsordningen, bør fremgå af lov-forslaget.Kommentar:Der er ikke bestemmelser i hverken den gældende eller den foreslåedelovændring, der medfører, at det ikke er lovligt for forsikringsselskaberneat indgå etårige kontrakter om basisforsikring mod stormfald. Ikke destomindre vurderes det hensigtsmæssigt at præcisere dette i bemærkninger-ne til lovforslaget.Stormrådet bemærker derudover, at der er behov for at få afklaret retstil-standen vedrørende tilbagebetaling i stormfaldssager, f.eks. hvor en sko-vejer har fået udbetalt 1. rate af tilskuddet og har genplantet, men hvorgenplantningen indberettes for sent. Her gives ikke tilskud til genplant-ningen, men det er efter de gældende regler ikke klart, om det i dennesituation kan pålægges skovejeren også at tilbagebetale det modtagnetilskud.Kommentar:Da det er en indgribende foranstaltning over for en borger at kræve til-bagebetaling af udbetalte tilskud, bør emnet gøres til genstand for ennærmere undersøgelse, inden der lovgives herom. På denne baggrundforeslås det at afvente med en fastlæggelse af retstilstanden, til en sådanundersøgelse har været foretaget.

Dansk Skovforening og Skovdyrkerforeningerne bemærker, at det ikkefindes hensigtsmæssigt, at private foreninger skal stå for etableringen afen lovpligtig forsikring, idet skovejere, der har modtaget tilskud til gen-plantning er forpligtet til at opretholde forsikringen i 15 år efter sidstetilskudsbetaling. Herudover bemærker foreningerne, at det ikke findeshensigtsmæssig, at der i lovforslaget ikke åbnes op for, at skovejere, derinden den 31. august 2001 fik tegnet en basisforsikring, fremover kantegne en forsikring.Kommentar:Foreningerne har som anført valgt at tage initiativ til etablering af enforsikringsordning af hensyn til deres medlemmer. Det bemærkes hertil,at alternativet er, at medlemmerne tegner forsikringerne individuelt. Detat medlemmerne tegner forsikringer indebærer, at de i forbindelse medstormfald får forsikringsdækningen samt den i loven anførte dækning frastormflods- og stormfaldspuljen.Fsva. åbning for tegning af en forsikring, så blev alle skovejere i forbin-delse med stormfaldsordningens etablering i september 2000 tilbudt atblive omfattet af ordningen. Det forudsatte i givet fald, at der var tegneten basisforsikring mod stormfald. Ligeledes er der i lov om stormflod ogstormfald bestemmelser, der i forbindelse med ejerskifte sikrer, at nyeskovejere kan blive omfattet af stormfaldsordningen. Der lægges ikke optil at udvide ordningens økonomiske rammer, hvilket en tegningsåbningville nødvendiggøre.På denne baggrund fastholdes lovforslaget i dets nuværende udformning.

9. Lovforslagets overgangsordning

Det fremgår af forslagets § 2, at nogle af ændringerne af lov om storm-flod og stormfald træder i kraft den 1. juni 2010, herunder forhøjelsen afafgiften og udvidelsen af dækningsområdet til også at omfatte skaderforårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. De ændringer, derefter forslaget til § 2 ikke træder i kraft, er:Den nye organisering og administration af stormflodsordningen.Den nye erstatningsmodel for selvrisiko på stormflodssager.Udvidelsen af undtagelsen af erstatning for skader på visse typeraf fast ejendom og løsøre (negativlisten).Ophævelsen af bestemmelsen om nedsat eller ingen erstatning vedudsat beliggenhed.

stand og honoreres herfor, således at der sikres en optimal udnyttelse afden viden, som sekretariatet har oparbejdet.Stormrådet foreslår, at lovforslaget skal lægge op til en fleksibel over-gangsløsning, hvor økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til atsætte bestemmelserne i loven i kraft i takt med behovet herfor.Kommentar:Ved lovens ikrafttræden vil der blive udpeget et nyt Stormråd samt et nytsekretariat, som placeres i en statslig styrelse.Stormrådet skal sammen med det nye sekretariat opbygge og indfase dennye ordning, herunder blandt andet bistå med udarbejdelse af bekendtgø-relser, opbygningen af det nye IT-system og andre relevante opgaver.Det er afgørende, at overgangen fra den nuværende ordning til den nyeordning sker så hensigtsmæssigt og fleksibelt som muligt. For at sikre, atskader fra en eventuel stormflod i overgangsfasen behandles mest effek-tivt, gives Stormrådet mulighed for at anvende ekspertbistand til behand-ling af stormflodssager i det nuværende sekretariat i Forsikring & Pensi-on, indtil rammerne for, at forsikringsselskaberne kan behandle dissesager, herunder it-systemet, er til stede. Det foreslås at præcisere be-mærkningerne til bestemmelsen således, at dette fremgår.Ikraftsættelse af dele af reglerne om den nye organisering og administra-tion af stormflodsordning, den nye erstatningsmodel for selvrisiko påstormflodssager, udvidelsen af undtagelsen af erstatning for skader påvisse typer af fast ejendom og løsøre (negativlisten) og ophævelsen afbestemmelsen om nedsat eller ingen erstatning ved udsat beliggenhed vilførst ske, når rammerne for den nye organisering er til stede, idet detforeslås, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til, efter indstil-ling fra Stormrådet, at sætte de ovennævnte dele af lovforslaget i kraft itakt med, at rammerne og forudsætningerne herfor er opfyldt.

10. Øvrige forhold

I høringssvarene til forslaget til ændring af lov om stormflod og stormfaldhar flere organisationer udtrykt ønske om forskellige former for støtte-ordninger, puljer m.v. med det overordnede formål at forbedre mulighe-derne for forebyggelse af stormflodsskader.Dansk Byggeri og Danske Anlægsentreprenører foreslår, at der oprettesen forebyggelsesfond, som skal sikre finansiering til etablering og ud-bygning af anlæg til forebyggelse af skader som følge af stormflod, over-svømmelser og klimaforandringer. I sammenhæng hermed foreslår DanskByggeri og Danske Anlægsentreprenører, at der etableres mulighed for atinddrage repræsentanter for Danske Anlægsentreprenører i Stormrådetsarbejde, eventuelt som særligt sagkyndige.

Forbrugerrådet foreslår, at der i stormflodsordningen kan indgå en støtte-ordning, således at borgere eller borgersammenslutninger kan ansøge omtilskud til en forebyggelsesforanstaltning, der vedrører mere end en enkeltgrundejer.Fritidshusejernes Landsforening ønsker, at staten og kommuner tager etøkonomisk medansvar, når udsatte områder beder om hjælp til at anlæggeny kystsikring eller renovering af eksisterende.Landbrug & Fødevarer anfører, at hvis det ikke er muligt at få dækketskader på diger, så ønsker Landbrug & Fødevarer, at den midlertidigepulje i Kystdirektoratet, hvor det var muligt i forbindelse med stormflo-den i 2007 at få dækket en del af skaderne på diger, gøres permanent.Sammenslutningen af Dansk Småøer foreslår, at der til brug for digebyg-geri og forstærkning af eksisterende diger gives adgang til langsigtedestatslån over 30-40 år, således at det bliver overskueligt for den enkeltelodsejer at medfinansiere et dige.Kommentar:Der er ikke medtaget regler om støtteordninger, puljer m.v. som de oven-for foreslåede i lovforslaget, da dette ikke har været en del af Stormflods-udvalgets kommissorium og derfor heller ikke er en del af udvalgets an-befalinger.Herudover er stormflods- og oversvømmelsesordningen en generel kata-strofeordning i forbindelse med skader forårsaget af stormflod og over-svømmelser fra vandløb og søer. Specifikke ordninger som for eksempeltilskudsordninger til forebyggelse eller digebyggeri bør reguleres separatog gøres til genstand for nærmere overvejelser, hvorfor det ikke er hen-sigtsmæssigt at indsætte regler herom i lovforslaget.Endelig vil der skulle tages stilling til finansieringen af sådanne ordnin-ger. Stormflodsudvalget opgave har været at komme med forslag til enudgiftsneutral revision af stormflodsordningen, hvorfor der også af dengrund ikke fastsættes regler vedrørende støtteordninger m.v. på nuvæ-rende tidspunkt.Herudover har der været enkelte kommentarer til finansieringen af storm-flods- og oversvømmelsesordningen og stormfaldsordningen. Den nuvæ-rende ordning finansieres ved en årlig afgift på 20 kr. pr. brandforsik-ringspolice samt en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. Vedtræk på statsgarantien kan den årlige afgift midlertidigt forhøjes til 30 kr.pr. brandforsikringspolice. De nugældende beløb foreslås ændret til enårlig afgift på 30 kr. pr. brandforsikringspolice samt en midlertidig forhø-jelse til 40 kr. ved træk på den bagvedliggende statsgaranti, som samtidigforeslås forhøjet til i alt 400 millioner kr. (200 mio. kr. til stormflods- ogoversvømmelsespuljen, og 200 mio. kr. til stormfaldspuljen). I det tilfæl-

de, at der er en sandsynlighed for, at summen af erstatninger og tilskudoverstiger statsgarantiernes maksimum, skal Stormrådet anmode økono-mi- og erhvervsministeren om at bistå med en løsning heraf.Stormrådet finder det uklart, hvordan stormflods- og oversvømmelsespul-jen og stormfaldspuljen i tilfælde af træk på statsgarantien skal genetable-res, herunder om det er muligt at opkræve en ekstra afgift alene i forholdtil stormfaldspuljen.Forsikring & Pension mener, at det bør fremgå klart af lovforslaget,hvornår forsikringsselskaberne har en forpligtelse til at informere forbru-gerne om en mulig reduktion i erstatningerne, fordi udbetalingerne efterloven overstiger statsgarantiernes maksimum.Kommentar:På baggrund af kommentarerne til ordningens finansiering findes dethensigtsmæssigt at præcisere den gældende lovs § 27, stk. 4, samt lov-forslagets bemærkninger, således at det fremgår, at det alene er ved trækpå statsgarantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen, at derkan ske en midlertidig forhøjelse af den årlige afgift.I det tilfælde at Stormrådet vurderer, at der er en sandsynlighed for, atsummen af erstatninger og tilskud overstiger statsgarantiernes maksi-mum, skal Stormrådet rette henvendelse herom til økonomi- og erhvervs-ministeren. Det er således lovens udgangspunkt, at økonomi- og er-hvervsministeren skal finde en løsning. Det findes derfor ikke muligt atpræcisere, hvorvidt der kan opstå tilfælde, hvor forsikringsselskabernehar en forpligtelse til at informere forbrugerne om en mulig reduktion ierstatningerne, da dette vil afhænge af de konkrete omstændigheder. Igivet fald vil forsikringsselskaberne blive instrueret herom af Stormrådet.