Svar:

Traditionelt har nogle lande haft det grundlæggende princip, at landets myndighederikke havde mulighed for at få oplysninger fra banker om personers og selskabers kapital iog indtægter fra bankerne. Landene ville heller ikke udveksle bankoplysninger med andrelande.Nogle lande, som har bankhemmelighed, har afvist at ophæve eller lempe bankhemmelig-heden med den begrundelse, at det blot ville flytte forretning fra deres finansielle sektor tilandre lande, som ikke ændrer deres bankhemmelighed.Udviklingen med øget integration af de finansielle markeder, forbedret kommunikations-teknik og øget integration mellem landene har forøget mulighederne for skatteomgåelse og-svig.De fleste lande har indset, at dette har medført øget behov for forbedret samarbejde mellemde enkelte landes skattemyndigheder, især med forbedret udveksling af oplysninger mellemmyndighederne, herunder også bankoplysninger.OECD-landene besluttede således i begyndelsen af 1990’erne, at nye medlemslande skulleacceptere, at bankhemmelighed ikke måtte hindre international udveksling af oplysningertil brug i skattesager. Det fik betydning for nogle centraleuropæiske lande, som havde ind-ført bankhemmelighed ved overgangen til markedsøkonomi.Der var også øget opmærksomhed på, at nogle lande (og områder) gjorde det muligt forudenlandske personer og selskaber at placere kapital eller investering i disse lande (og om-råder) og derved omgå eller undgå beskatning i andre lande. OECD indledte derfor et pro-jekt rettet mod skadelig skattepraksis, hvor man også opfordrede ikke-medlemslande til atdeltage. OECD-landene Schweiz og Luxembourg holdt sig uden for dette projekt.Som led i projektet opstillede OECD en liste over lande, som ikke var medlem af organisa-tionen, og som kunne bruges til skatteundgåelse og -svig. Et led i projektet var at sikre ef-fektiv udveksling af oplysninger mellem landenes skattemyndigheder. I 2002 udarbejdedeOECD en standardaftale om international udveksling af oplysninger til brug i skattesager,som kunne indgås mellem lande på listen og OECD-lande. Standardaftalen medfører især,at der er pligt til at udveksle bl.a. bankoplysninger efter anmodning. Landene på OECD’sliste blev opfordret til i første omgang at forpligte sig til samarbejde med OECD, hvilketmedførte pligt til at indgå skatteinformationsaftaler efter standarden.OECD arbejdede også med at ændre lovgivningen i organisationens medlemslande. OECDanbefalede i 2000 en række tiltag til fremme af international informationsudveksling i skat-tesager, som f.eks. at ophæve muligheden for anonyme bankkonti, at pålægge pengeinsti-tutter at sikre kendskab til deres kunders identitet, og at tillade udveksling af bankoplysnin-ger i tilfælde af skattesvig uanset bankhemmelighed.OECD ændrede også artiklen om informationsudveksling i organisationens model til dob-beltbeskatningsoverenskomster. Ændringen medfører for det første, at et land ikke kan af-vise et andet lands anmodning om oplysninger, med den begrundelse, at oplysningerneførst skal indhentes fra personer eller selskaber i landet, og at landet ikke selv har brug foroplysningerne til egen beskatning. For det andet kan et land ikke kan afvise et andet landsanmodning om oplysninger, fordi oplysningerne først skal indhentes fra en bank m.v. eller

angår ejerskab i en juridisk person. Den ny artikel indgik i OECD-modellen fra 2005. Bel-gien, Luxembourg, Schweiz og Østrig tog forbehold om ikke at anvende den nye artikel.I EU blev der fremsat forslag til et rentebeskatningsdirektiv, hvorefter pengeinstitutter m.fl.i et EU-land skal sikre beskatningen af rentebetalinger m.v. til fysiske personer i et andetEU-land. Efter forslaget kunne hvert medlemsland vælge, om pengeinstituttet skulle op-kræve kildeskat af rentebetalingen, eller om pengeinstituttet skulle indberette oplysningertil sine skattemyndigheder om rentebetalingens størrelse og modtagerens identitet, så op-lysningerne blev videresendt til myndighederne i personernes bopælsstat. Under behandlin-gen blev forslaget ændret, så det vedtagne direktiv går ud på indberetningsordningen, dogså Belgien, Luxembourg og Østrig kan anvende kildeskatteordningen i en overgangsperio-de. Det blev samtidigt besluttet, at nye EU-lande skal anvende indberetningsordningen. Itilknytning til direktivet blev der indgået aftaler mellem EU og visse tredjelande i Europasamt mellem hvert EU-land og 10 af Nederlandenes og UK’s tilknyttede områder, hvorAruba, Anguilla, Cayman og Montserrat anvender indberetningsordningen.I forbindelse med den finansielle krise blev der fornyet opmærksomhed om betydningen afsmå lande eller områder med en uforholdsmæssig stor finansiel sektor, så det finansielleengagement i en jurisdiktion er mange gange større end bruttonationalproduktet.G 20 landene tog spørgsmålet om udveksling af oplysninger til brug i skattesager i forholdtil bankhemmelighed op på deres møde 2. april 2009. Der blev her opstillet en oversigt overjurisdiktioner, opdelt på tre lister som henholdsvis (1) opfyldte internationalt accepteredestandarder, (2) havde forpligtet sig til disse standarder, men endnu ikke havde opfyldt dem(herunder andre finansielle centre) og (3) ikke havde forpligtet sig til disse standarder. G 20landene enedes også om en ”toolbox” af modforanstaltninger over for jurisdiktioner, somikke opfylder internationalt accepterede standarder for informationsudveksling.Umiddelbart inden mødet ophævede Belgien, Luxembourg, Schweiz og Østrig deres forbe-hold til den nye artikel om informationsudveksling i OECD-modellen, ligesom Singaporeafgav erklæring om accept af OECD’s standard for informationsudveksling. De fem landevar derfor på G 20 listen under kategori (2).Belgien, Luxembourg, Schweiz og Østrig har nu indgået så mange skatteinformationsafta-ler, at de er rykket op i kategori (1).

Spørgsmål:

Svar: