Spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. april2010 fra Dansk Terrier Klub, jf. L 163 – bilag 21.”

Svar:

1.

Den nævnte henvendelse fra Dansk Terrier Klub er vedlagt en vurde-ring af lovforslaget udarbejdet af advokat Poul Hvilsted, Horten advokat-firma. Det gøres i den forbindelse gældende, at det foreslåede forbudmod besiddelse mv. af bestemte hunderacer er i strid med såvel grundlo-vens § 3 som EU-retten. Endvidere anføres det, at overgangsordningenskrav om, at de hunde, der forbydes, skal være iført snor og mundkurv, eri strid med Europarådets konvention om kæledyr. Endelig gøres det gæl-dende, at loven vil have betydelige negative økonomiske konsekvenserfor ejere og forhandlere af de hunderacer, der forbydes med lovforslaget.

2.

For så vidt angår det anførte om, at lovforslagets forbud mod besiddel-se mv. af bestemte hunderacer skulle være udtryk for singulær lovgiv-ning, der er i strid med grundlovens § 3, kan Justitsministeriet oplyse, atdet omhandlede lovforslag indeholder et generelt (fremadrettet) forbudmod besiddelse mv. af nærmere bestemte hunderacer. Det er på dennebaggrund Justitsministeriets opfattelse, at det omhandlede forslag ikkehar karakter af singulær lovgivning.Om de grænser, som bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., sætter forlovgivningsmagtens adgang til at benytte singulær lovgivning, henvisesbl.a. til Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 564 f, MaxSørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), s. 289f, Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, Institutioner og regulering, 3.udgave (2001), side 93 f, Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave(2007), side 14, og Jørgen Steen Sørensen, Danmarks Riges Grundlovmed kommentarer (redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side133 f.

3.

For så vidt angår lovforslagets overensstemmelse med EU-retten be-mærkes det, at et forbud mod erhvervsmæssig indførsel af visse hunde vil2

omfatte såvel hunde, der indføres i Danmark fra tredjelande, som hunde,der indføres fra andre EU-medlemslande, og som derfor omfattes af EU-rettens regler om fri bevægelighed. Et sådant forbud vil derfor udgøre enhandelshindring, jf. EUF-Traktatens artikel 34, der forbyder indførsels-hindringer mv. i samhandelen mellem medlemslandene.Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at et forbud mod er-hvervsmæssig indførsel af de farlige hunde, som omfattes af forbuddetmod besiddelse og avl, vil kunne begrundes i hensynet til menneskers ogdyrs liv og sundhed og hensynet til den offentlige orden og sikkerhed.Disse hensyn er omfattet af EUF-Traktatens artikel 36.Da indførselsforbuddet supplerer et nationalt forbud mod besiddelse ogavl af de pågældende hunde, udgør det ikke et middel til vilkårlig for-skelsbehandling af udenlandske hundeopdrættere. Det er endvidere Ju-stitsministeriets vurdering, at forbuddet er egnet til og nødvendigt for atnå formålet, som er at begrænse antallet af farlige hunde i Danmark, ogat forbuddet derfor er proportionalt.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at de foreslåede bestemmelser i §§1 a og 1 b i lov om hunde, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, (for-buddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af visse hunde-racer), må anses for omfattet af definitionen af en såkaldt teknisk for-skrift efter informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998, som ændret ved direktiv 98/48).Lovforslaget er derfor notificeret til Kommissionen den 24. februar 2010,og notifikationsperioden, der som udgangspunkt er 3 måneder, skal væreudløbet, før bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 3, kan vedtages.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 15 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

4.

I henvendelsen anføres det endvidere, at den foreslåede overgangsord-ning vil indebære en tilsidesættelse af Danmarks forpligtelser i henholdtil artikel 3, stk. 1, i Europarådets konvention nr. 125 af 13. november1987 om beskyttelse af kæledyr.Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af artikel 3, stk. 1, i den nævn-te konvention, at ingen må udsætte et kæledyr for unødig smerte, lidelseeller angst.3

Ifølge lovforslagets § 3, stk. 4, kan personer, der ved lovforslagets frem-sættelse den 17. marts 2010 besad hunde omfattet af det foreslåede for-bud fortsat besidde disse (bortset fra pitbull terrier og tosa inu) samtkrydsninger, hvori disse hunde indgår. De må dog ikke overdrages, og pågader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel skalhundene føres i bånd og være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv.Båndet skal være en fast line med en maksimal længde på 2 meter.Det er Justitsministeriets opfattelse, at det ikke vil være i strid med arti-kel 3, stk. 1, i Europarådets konvention om beskyttelse af kæledyr at stil-le krav om at de nævnte hunde skal føres i bånd og være forsynet medmundkurv, når de befinder sig på steder, der er åbne for almindelig færd-sel.

5.

Herudover gøres det gældende, at loven vil få betydelige og negativeøkonomiske konsekvenser af ekspropriativ karakter i forhold til ejere ogforhandlere af de hunderacer, der omfattes af forbuddet.Selv om det foreslåede forbud mod besiddelse og avl af de nævnte hun-deracer er generelt og har til formål at reducere antallet af farlige hunde iDanmark kan det imidlertid ikke efter Justitsministeriets opfattelse ikkeudelukkes, at forbuddet mod avl efter omstændighederne vil kunne ram-me allerede etablerede opdrættere – herunder navnlig opdrættere, der haropdræt af en eller flere af de forbudte hunderacer som deres hoveder-hverv – så økonomisk intensivt, at indgrebet må anses for ekspropriativt.Det må imidlertid bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte til-fælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå den økono-miske betydning af avlsforbuddet, herunder avlerens mulighed for at af-sætte hundene til købere i udlandet. Er indgrebet ekspropriativt, vil denpågældende have krav på erstatning efter grundlovens § 73. Kravet påerstatning må i tilfælde af manglende enighed rejses ved domstolene.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.