Retsudvalget 2009-10
L 163
Offentligt
836914_0001.png
836914_0002.png
836914_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
29. april 2010Dyrevelfærdskontoret2010-156-0234JTS41496
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelsemv. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midler-tidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) (L 163), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2010.
Lars Barfoed/Jens Teilberg Søndergaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Hvilke konkrete beviser skal en hundeejer have for at bevi-se, at vedkommendes hund ikke er af en forbudt race?”

Svar:

Ifølge hundelovens § 1 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3,kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race ellertype, hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer ellerkrydsninger, som er omfattet af det foreslåede forbud mod besiddelsemv. af visse hunde.Har besidderen ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, fremlagttilstrækkelig dokumentation for, at hunden ikke tilhører én af de racereller krydsninger heraf, som er omfattet af forbuddet, vil hunden bliveanset for at være holdt i strid med forbuddet, jf. 1 b, stk. 4.Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,lægger Justitsministeriet vægt på, at forbudsordningen håndhæves på ensmidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forfølgelse afhundeejere.Det forudsættes i den forbindelse, at besidderens forpligtelse til at doku-mentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, først vil bliveaktualiseret, hvis politiet f.eks. på baggrund af hundens udseende elleroplysninger fra besidderen eller andre har rimelig grund til at formode, atder kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet. I praksis vilbestemmelsen i sådanne tilfælde indebære, at besiddere af hunde skalkunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke eromfattet af forbuddet. Forbudsordningen forudsættes derimod ikke at in-debære, at politiet kan forlange en sådan dokumentation fra en besidderaf en hund i tilfælde, hvor der ikke er nogen nærmere anledning til det.Justitsministeriet finder ikke, at der i lovteksten bør stilles nærmere kravtil, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudthund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest vedrø-2
rende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæ-ringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.
3