Spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Vi ministeren give eksempler på, hvornår hunde ifølge ny-reguleringen kan aflives?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af hundelovens § 1 a, som af-fattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, at besiddelse, avl og erhvervsmæssigindførsel af 13 angivne hunderacer forbydes. Forbuddet omfatter tilligekrydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.Endvidere følger det af hundelovens § 1 b, som affattet ved lovforslagets§ 1, nr. 3, at hunde, der holdes i strid med forbuddet, aflives ved politietsforanstaltning.Det følger endvidere af hundelovens § 6, stk. 2, som affattet ved lovfors-lagets § 1, nr. 8, at politidirektøren skal lade en hund aflive, hvis den vedet overfald har skambidt et menneske eller en anden hund.Det fremgår i den forbindelse af pkt. 3.3.3 i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget, at det forudsættes, at aflivning efter den foreslåedebestemmelse ikke skal ske, hvis overfaldet og skambidningen undtagel-sesvis er fremkaldt ved et uretmæssigt og umiddelbart forudgående an-greb mod den pågældende hund (eller dens besidder), sådan at hundensadfærd må betragtes som et naturligt selvforsvar eller forsvar af hundensbesidder. Det vil ifølge bemærkningerne f.eks. være tilfældet, hvis enperson begår vold mod hundens besidder, eller en person, herunder be-sidderen selv, slår og mishandler hunden.Hvis f.eks. den skambidte hund er i bånd, og den angribende hund er løs,må det som udgangspunkt formodes, at der foreligger en situation, hvorden angribende hund skal aflives. Hvis den angribende hund derimod er ibånd, mens den skambidte hund er løs, vil det bero på en konkret vurde-ring af sagens omstændigheder, om der er tale om en situation, der eromfattet af den foreslåede bestemmelse, eller om den angribende hund

alene har forsvaret sig. Det samme gør sig gældende i situationer, hvorbegge hunde er løse.Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor en hund ved etoverfald skambider en person, som f.eks. bevæger sig ind på hundensterritorium i form af besidderens have, ejendom el. lign. (postbude,håndværkere mv.). Er der derimod tale om, at vedkommende personuretmæssigt er trængt ind på hundens territorium i form af besidderenshave, ejendom eller lignende (f.eks. en indbrudstyv), og skambidningensker under omstændigheder, der må karakteriseres som et naturligt for-svar af besidderens ejendom, vil den foreslåede bestemmelse ikke findeanvendelse.Bestemmelsen omfatter ikke tilfælde, hvor hunde skambider andre dyrend hunde, som f.eks. mus, rotter, fugle, katte, råvildt, får, heste eller kø-er. Det skyldes, at skambidning i sådanne tilfælde ofte vil kunne væreuden sammenhæng med en særlig aggressiv adfærd hos hunden, men istedet udtryk for almindelige naturlige instinkter. Eksempelvis vil detvære tilfældet, hvis en kat bevæger sig ind på hundens territorium i formaf besidderens have, ejendom eller lignende og derefter bliver skambidtaf hunden.I sådanne tilfælde vil der i overensstemmelse med, hvad der alleredegælder i dag, være mulighed for at anvende de gældende bestemmelser ihundelovens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, herunder træffe afgørelse om afliv-ning, hvis det efter en konkret vurdering, der efter omstændighederne kanvære baseret på en hundesagkyndig undersøgelse, må antages, at hundener farlig for sine omgivelser. Det gælder således bl.a., hvis hunden harskambidt får, køer eller heste.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 20vedrørende lovforslaget.