Retsudvalget 2009-10
L 163
Offentligt
836885_0001.png
836885_0002.png
836885_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
29. april 2010Dyrevelfærdskontoret2010-156-0219MCO41048
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelsemv. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midler-tidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) (L 163), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. april 2010.
Lars Barfoed/Jens Teilberg Søndergaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. marts2010 fra Dansk Kennel Klub, jf. L 163 – bilag 9.”

Svar:

1.

Dansk Kennel Klub har rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalgvedrørende det forbud mod besiddelse og avl af 13 hunderacer og kryds-ninger, hvori disse indgår, som følger af lovforslaget. Dansk KennelKlub anfører bl.a., at man ved at opfinde nye racenavne kan omgå for-buddet mod visse hunderacer. Dansk Kennel Klub foreslår derfor, at kunhunde med en FCI anerkendt stambog bør kunne registreres i DanskHunderegister som tilhørende en bestemt race.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at FCI (Fédération Cyno-logique Internatonale) er en international sammenslutning af kennelklub-ber. Sammenslutningen har bl.a. til formål at sikre den gensidige aner-kendelse af stambøger, der er udstedt af en af de 84 nationale kennel-klubber, som er medlem af FCI. I Danmark er Dansk Kennel Klub med-lem af FCI.

2.

Det følger af hundelovens § 1 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets §1, nr. 3, at politiet kan stille krav om, at besidderen dokumenterer hun-dens race eller type, hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en afde racer eller krydsninger, som er omfattet af det foreslåede forbud modbesiddelse mv. af visse hunde. Har besidderen ikke inden for en frist,som politiet fastsætter, fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hun-den ikke tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet afforbuddet, vil hunden blive anset for at være holdt i strid med forbuddet,jf. 1 b, stk. 4.Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,har Justitsministeriet ikke fundet, at der i lovteksten bør stilles nærmerekrav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en for-budt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest
2
vedrørende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge er-klæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.

3.

For så vidt angår oplysninger i Dansk Hunderegister om hundens raceeller type skal Justitsministeriet bemærke, at der er tale om oplysninger,der er indberettet af hundens ejer. Dansk Hunderegister – der er en privatforening – foretager en registrering af de indberettede oplysninger udenat foretage en nærmere prøvelse af oplysningernes korrekthed. Oplysnin-ger i Dansk Hunderegister vil derfor ikke nødvendigvis i sig selv væretilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er tale om en af de forbudtehunde.Hvis en hund ser ud som en af de forbudte hunde, vil besidderen såledesefter de foreslåede regler kunne blive anmodet om at dokumentere, athunden ikke er en af de forbudte hunde, uanset hvilken race hunden erregistreret som i Dansk Hunderegister. Hvis besidderen ikke er i stand tilat dokumentere, at der ikke er tale om en af de forbudte hunde, f.eks. vedat fremlægge en stambog vedrørende hunden, anses hunden for omfattetaf forbuddet.Som det er redegjort for ved Justitsministeriets besvarelse af spørgsmålnr. 13 vedrørende lovforslaget, vil det i første omgang være politiet, dervurderer ægtheden af den dokumentation, som besidderen fremlægger.Politiet vil i den forbindelse f.eks. kunne kontakte den stambogsførendeklub, hvis der er i tvivl om ægtheden af en fremlagt stambog. Hvis en sagbliver indbragt for domstolene, vil det være retten, som skal vurdere ægt-heden af den fremlagte dokumentation.
3