L 165 - 2009-10 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra socialministeren

Lov om ændring af lov om social service(Loft over egenbetaling for madservice, nye beregningsprincipper for borgerens betaling for tilbud om personlig og praktisk hjælpm.v.)§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1.oktober 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006og § 2 i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgendeændringer:1.I§ 79, stk. 3,indsættes »efter stk. 1«: », herunder om be-regningsgrundlaget for betalingen. «2.§ 83, stk. 1,affattes således:»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde1) personlig hjælp og pleje,2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver ihjemmet og3) madservice.«3.I§ 161, stk. 1,ændres »og om opgørelse af indkomstgrund-laget for betalingen« til: »og om beregnings- og indkomst-grundlaget for betalingen«.4.I§ 161, stk. 2,ændres »udgifter til personale« til: »perso-naleomkostninger«.5.I§ 161, stk. 3,ændres »personaleudgifter« til: »persona-leomkostninger«.6.§ 161, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Socialministeren fastsætter nærmere regler ommodtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter §83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.«§2Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

1. IndledningMed dette lovforslag fremsætter regeringen forslagom:1.1. Loft over modtagerens betaling for madserviceomfattet af reglerne om frit valg af leverandørEn bemyndigelse til socialministeren til at fastsætteregler om modtagerens maksimale egenbetaling og re-gulering heraf for madserviceordninger efter lov omsocial service § 83. Formålet med forslaget er, at mod-tagere i eget hjem skal have sikkerhed for mere ensartedeprisvilkår kommunerne imellem for den tilbudte mad-service. Disse nye regler skal indføres på madservice-området som følge af finanslovsaftalen for 2010.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at sikre modtagerei eget hjem, der er visiteret til madservice efter service-lovens § 83, et loft over egenbetalingen på 45 kr. for enhovedret.1.2. Madservice som et selvstændigt punkt i § 83At servicelovens § 83 præciseres, således at det frem-går som et selvstændigt punkt i stk. 1, at kommunalbe-styrelsen skal tilbyde madservice som en selvstændigydelse på linie med de allerede eksisterende ydelser iform af personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp ihjemmet. Madservice er tilbud, hvor maden produceresudenfor borgerens hjem.Madservice efter servicelovens § 83 skal være prægetat høj kvalitet og valgfrihed, og der skal være lydhørhedoverfor modtagernes individuelle ønsker og behov. Daudviklingen i de kommunale tilbud om madserviceord-ninger gradvist har ændret karakter fra madlavning ud-ført i modtagerens hjem til at bestå i madudbringnings-ordninger, er det endvidere formålet med lovforslaget atlade det fremgå direkte af serviceloven, at de kommu-

nale madserviceordninger i dag adskiller sig væsentligtfra den kommunale tilrettelæggelse af den øvrige prak-tiske hjælp til borgere i eget hjem efter servicelovens §83.1.3. Beregningsprincipper for borgerens betalingEn bemyndigelse til socialministeren til at fastsætteregler om beregningsgrundlaget for fastsættelse af beta-lingen for tilbud efter servicelovens kapitel 16, nærmerebestemt tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Deter formålet med forslaget om nye beregningsprincipperi reglerne om betaling for tilbud efter servicelovens §§79, 83 og 84, at forenkle kommunalbestyrelsens bereg-ningspraksis og opnå kommunal stillingtagen til detfaktiske ressourceforbrug det enkelte år samt at ensartebetalingsreglerne i forhold til de øvrige regelsæt på æl-dreområdet, herunder frit valg. Dette forslag udgør endel af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2009.2. Lovforslagets baggrund2.1. Loft over modtagerens betaling for madserviceomfattet af reglerne om frit valg af leverandørSom en del af finanslovsaftalen for 2010 mellem re-geringen og Dansk Folkeparti skal der fremsættes lov-forslag, som pr. 1. juli 2010 sikrer modtagere i eget hjem,der er visiteret til madservice efter servicelovens § 83,et loft over egenbetalingen på 45 kr. for en hovedret ud-bragt til eget hjem eller som modtageren afhenter ellerindtager på et dagcenter eller lignende. Der er afsat 25mio. kr. i 2010 og 50 mio. kr. i 2011 fra kvalitetspuljentil initiativet.Et stort antal borgere er visiteret til madservice og fårenten leveret et dagligt måltid mad til eget hjem ellerafhenter eller indtager maden på et dagcenter eller lig-

nende. Disse modtagere er ikke omfattet af det loft, derblev aftalt i finanslovsaftalen for 2009 mellem regerin-gen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, hvor der pr.1. juli 2009 blev indført en maksimal beløbsgrænse for,hvor meget beboere i plejeboliger mv. skal betale pr.måned for fuld forplejning. En rapport om en kortlæg-ning af egenbetalingen for madservice i eget hjem viser,at modtagerne i 2009 i gennemsnit betalte ca. 47 kr. foren hovedret pr. dag. I enkelte kommuner var egenbeta-lingen dog væsentligt højere og udgjorde op til 70 kr. pr.dag for en hovedret. Regeringen og Dansk Folkeparti erderfor enige om, at også modtagere i eget hjem skal havesikkerhed for mere ensartede prisvilkår kommunerneimellem for den tilbudte madservice.Borgere i eget hjem, herunder ældrebolig som ikke til-lige er plejebolig, der visiteres til madservice, er omfattetaf reglerne om frit valg af leverandør. Regeringen ogDansk Folkeparti er enige om, at fastsættelsen af et loftskal ske således, at modtagerens adgang til frit valg be-vares.2.2. MadserviceKommunalbestyrelsen er efter servicelovens § 83, stk.1, nr. 2, forpligtet til at tilbyde madservice i hjemmetsom en del af den praktiske hjælp. Ydelsen madservicehar med tiden udviklet sig til at adskille sig fra den øvrigepraktiske hjælp, hvad angår den kommunale tilrettelæg-gelse af ordningerne og modtagerens betaling herfor.Det er kendetegnende for udviklingen i de kommunaletilbud om madserviceordninger, at hjælpen gradvist harændret karakter fra madlavning udført i modtagerenshjem til at bestå i madudbringningsordninger.Henset til, at der indføres nye regler på området somfølge af finanslovsaftalen for 2010, og idet de kommu-nale madserviceordninger i dag adskiller sig væsentligtfra den kommunale tilrettelæggelse af den øvrige prak-tiske hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83, foreslåsdet, at ydelseskategorien madservice skal fremgå direkteaf serviceloven.2.3. Beregningsprincipper for borgerens betalingDenne del af lovforslaget vedrører kommunalbesty-relsens beregning af borgerens betaling for personlig ogpraktisk hjælp m.v. Som en del af udmøntningen af fi-nanslovsaftalen for 2009 mellem regeringen, Dansk Fol-keparti og Liberal Alliance foreslås det, at beregnings-grundlaget for kommunalbestyrelsens fastsættelse afborgerens betaling efter servicelovens §§ 79, 83 og 84præciseres. Formålet med en præcisering af reglerne er,at det fremadrettet skal være mere tydeligt for kommu-nalbestyrelsen og borgerne, hvordan omkostningerne tiltilbuddene opgøres. Det fremgår endvidere af aftalen af

16. juni 2009 mellem regeringen og KL om kommuner-nes økonomi for 2010, at »En undersøgelse peger på, atkommunerne har fundet visse regler på området formadservice i plejeboliger mv. komplicerede. Regerin-gen vil drøfte en præcisering af reglerne med KL medhenblik på at skabe større klarhed og gennemsigtighed.«På denne baggrund skal forslaget skabe hjemmel til atændre reglerne i bekendtgørelse nr. 616 af 15. juni 2006om betaling for generelle tilbud og for tilbud om per-sonlig og praktisk hjælp m.v. (betalingsbekendtgørel-sen), som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 568 af18. juni 2009.Det fremgår af rapporten »Kortlægning af egenbeta-ling, produktionsomkostninger, organisering m.v. afmadserviceordninger efter servicelovens § 83« fra sep-tember 2008, der blev udarbejdet af KL og det davæ-rende Velfærdsministerium, nu Socialministeriet, at derer betydelige forskelle i produktionsomkostningerne.Endvidere fremgår det af kortlægningen, at der er bety-delige forskelle i borgernes egenbetaling for madser-viceordninger kommunerne imellem, hvilket bekræftesaf de kommunale nøgletal, der indberettes til Socialmi-nisteriet. Kortlægningen af madserviceområdet pegerendvidere på, at nogle kommuner har vanskeligt ved atoplyse omkostningerne ved produktion af madservice.Som en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for2009 er der i regi af det daværende Indenrigs- og So-cialministerium, nu Socialministeriet, udarbejdet en re-degørelse af Deloitte Business Consulting fra maj 2009,hvori der foretages en gennemgang af betalingsreglerneog praksis. Redegørelsen viser blandt andet, at kommu-nerne har vanskeligt ved at opgøre omkostningerne vedmadserviceproduktionen i plejeboliger mv. Redegørel-sen viser også, at kommunerne oplever, at reglerne forberegningen af borgerens betaling for madserviceord-ninger i plejeboliger mv. er komplicerede. Undersøgel-sen af kommunernes praksis til brug for redegørelsen harvist, at kommunerne ikke finder det eksisterende regel-grundlag for fastsættelse af borgernes betaling operati-onelt, og at kommunerne har forskellig praksis foropgørelse af omkostningerne.Blandt andet finder kommunerne ikke det gældende 4-årige balanceprincip mellem indtægter og udgifter an-vendeligt med henblik på endelig fastsættelse afbetalingen, da balanceprincippet giver anledning til tvivlom, hvordan efterregulering af betalingen skal praktise-res i den 4-årige periode. Redegørelsen peger på, atindregning af et eventuelt overskud kan ske ved en frem-adrettet reduktion af taksterne, da det er væsentligt enk-lere. Det anbefales derfor, at der frem for det 4-årigebalanceprincip årligt foretages en fremadrettet regule-

ring af taksterne på baggrund af de senest kendte regn-skabstal efter et omkostningsprincip, idet denne løsningvil være langt mere enkel at administrere.Redegørelsen peger på et behov for størst mulig ens-retning af reglerne i forhold til det øvrige ældreområde,nærmere bestemt at kommunalbestyrelsens beregning afborgerens betaling for tilbud skal ske med udgangspunkti et omkostningsprincip i stedet for i udgiftsprincippet.Det drejer sig om følgende regelsæt: Med virkning fraregnskab 2004 er der indført et krav om omkostnings-registrering i den kommunale kontoplan på ældreområ-det, og i regnskab 2005 indførtes kravet for hele denkommunale kontoplan. Anvendelsen af omkostningsba-serede principper kendes også fra reglerne om frit valgaf leverandør af personlig og praktisk hjælp og fra be-kendtgørelsen om omkostningsbaserede takster, der re-gulerer kommunalbestyrelsens beregning af omkost-ningsbaserede priser med henblik på køb og salg aftilbud og ydelser på servicelovens område.Lovforslaget vil skabe sammenhæng hermed, idetkommunalbestyrelsen for fremtiden vil skulle anvendeomkostningsbaserede principper ved fastsættelsen aftaksten for borgerens betaling for tilbud efter servicelo-vens §§ 79, 83 og 84.3. Loft over modtagerens betaling for madserviceomfattet af reglerne om frit valg af leverandør3.1. Gældende retDen gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 161,stk. 1, i lov om social service giver socialministeren ad-gang til at fastsætte regler om betaling for tilbud efterlovens kapitel 16. Der er i det eksisterende hjemmels-grundlag imidlertid ikke hjemmel til, at ministeren kanfastsætte nærmere regler om den maksimale egenbeta-ling og reguleringen heraf for madserviceordninger forandre end for beboere i plejeboliger og plejehjem, bo-tilbud efter lov om social service §§ 107-108 og lignendeboligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- og service-funktioner med tilhørende personale, jf. § 161, stk. 4.3.2. Forslagets indholdSom en del af finanslovsaftalen for 2010 mellem re-geringen og Dansk Folkeparti skal der pr. 1. juli 2010indføres et loft over egenbetalingen for modtageren afmadservice i eget hjem på 45 kr. for en hovedret. Detfremgår endvidere af finanslovsaftalen, at fastsættelsenaf et loft skal ske således, at de ældres adgang til frit valgbevares. Som udmøntning af finanslovsaftalen for 2010foreslås en udvidelse af socialministerens bemyndigelsetil at fastsætte regler om betaling for tilbud efter kapitel16 i lov om social service § 161, stk. 4.

Det foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fast-sætte nærmere regler om den maksimale egenbetalingog regulering heraf for madserviceordninger, som bor-geren visiteres til af den kommunale myndighed efterservicelovens § 83, stk. 1. Der er tale om madservice-ordninger i form af tilbud, der enten udbringes til mod-tagerens eget hjem, eller som modtageren kan afhenteeller indtage hos madserviceleverandøren, såsom et dag-center, kro eller lignende. Forslaget om denne generellebemyndigelse er udtryk for, at alle modtagere af mad-service efter servicelovens § 83, stk. 1, med nærværendeforslag om indførelse af et loft over modtagerens egen-betaling for en hovedret på 45 kr. vil blive omfattet af etloft over egenbetalingen for madservice. Kommunalbe-styrelsen forpligtes dermed til at sikre, at modtagerenuanset valg af leverandør tilbydes mindst ét dagligt mål-tid mad i form af en hovedret til maksimalt 45 kr.,udbragt til modtagerens eget hjem. Tilsvarende skalmodtageren af madservice uden udbringning tilbydesmindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret tilmaksimalt 45 kr.Kommunalbestyrelsens tilbud om madservice til bor-gere i eget hjem skal som udgangspunkt udgøre et dag-ligt måltid mad i form af en hovedret, der er tilpasset denenkeltes behov og har den rette næringsværdi. Tilbyderkommunalbestyrelsen en biret ud over tilbuddet om enhovedret til maksimalt 45 kr., kan kommunalbestyrelsensom hidtil opkræve, hvad det koster at producere og le-vere biretten i betaling hos modtagere, der tilvælger ensådan. Det vil dermed også fremover være op til den en-kelte kommunalbestyrelse at beslutte, om hovedrettenudgør tilbuddet om det daglige måltid, eller om tilbuddetogså omfatter en biret. Kommunalbestyrelsen kan fort-sat beslutte at give et tilskud til madserviceordningen.Bemyndigelsen vil blive anvendt således, at loftetsstørrelse fastsættes i en bekendtgørelse. Dermed indfø-res i betalingsbekendtgørelsen en bestemmelse om, hvil-ket beløb kommunalbestyrelsen maksimalt kan opkræveved fastsættelsen af egenbetalingen for en hovedret hosmodtageren. Dog må den kommunale myndighed fortsatikke opkræve mere i betaling for tilbuddet om madser-vice, end ydelsen koster at producere og levere til mod-tageren.Prisloftet vil med de regler, som socialministeren agterat fastsætte med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse,gælde uanset modtagerens indkomst- og formueforhold.Det er ikke hensigten med forslaget, at indførelsen afen maksimal beløbsgrænse for, hvor meget modtagerenkan komme til at betale for det kommunale tilbud om enmadserviceordning, skal ske på bekostning af valgfri-heden og mangfoldigheden i tilbuddene eller på bekost-ning af selve ydelsens kvalitet.

Loftet gælder for borgere, der er visiteret til madser-vice efter servicelovens § 83, stk. 1, i eget hjem med rettil frit valg af leverandør. Det fremgår af finanslovsaf-talen for 2010, at »Regeringen og Dansk Folkeparti erenige om, at fastsættelsen af et loft skal ske således, atde ældres adgang til frit valg bevares. « For at sikre detfrie valg i samme udstrækning som i dag, skal modta-geren af madservice fortsat have mulighed for at ned-bringe sin betaling ved køb af leverandørernes andremåltidstilbud med et fast tilskud. Dette skal, i lighed medloftet, omfatte alle borgere, der er visiteret til madservicei eget hjem efter servicelovens § 83, stk. 1, med ret tilfrit valg af leverandør, og vil blive gennemført som enbekendtgørelsesændring, idet der er tale om en præcise-ring af betalingsbekendtgørelsen, som falder inden forsocialministerens nuværende bemyndigelse efter ser-vicelovens § 161, stk. 1.Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at give so-cialministeren mulighed for at fastsætte regler om beta-ling for tilbud efter servicelovens kapitel 16. Detpræciseres i bemærkningerne til lov nr. 454 af 10. juni1997 (L229, Forslag til lov om social service), at social-ministeren bemyndiges »til at fastsætte regler om beta-ling samt om opgørelse af indkomstgrundlaget forbetalingen. « Forslaget ændrer således ikke på det for-hold, at kommunalbestyrelsen fortsat kan vælge at fast-sætte betalingen til et lavere beløb, end de faktiskeudgifter udgør. Som følge heraf ændres betalingsbe-kendtgørelsen, så det fastsættes, at kommunalbestyrel-sen som hidtil skal afregne leverandøren for tilbuddet,svarende til det fastsatte priskrav (efter godkendelses-modellen) eller tilbuddets pris (efter udbudsmodellen),uanset hvilket tilbud om et hovedmåltid modtagerenmåtte vælge. Modtageren betaler for det valgte måltids-tilbud fratrukket et eventuelt kommunalt tilskud.Modtageren kan, jf. §§ 12, stk. 4, og 18, stk. 3, i be-kendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006 om kvali-tetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig ogpraktisk hjælp m.v., allerede i dag få nedbragt sin beta-ling for prisen på det valgte tilbud, hvis kommunalbe-styrelsen har valgt at give tilskud til madservice. Enkortlægning gennemført af KL og det daværende Vel-færdsministerium fra september 2008 viste, at ud af 86kommuner gav 72 kommuner et generelt tilskud. Der-med gav 8 ud af 10 kommuner i 2008 et fast generelttilskud til madservice i eget hjem. Da loftet formentligvil træde i stedet for det frivillige kommunale tilskud ien række kommuner, vil tilføjelsen ikke udgøre en væ-sentlig administrativ forskel for kommunerne.Modtagere i boformer efter servicelovens §§ 109 og110 er ikke omfattet af prisloftet. I boformer efter ser-vicelovens § 109 (midlertidigt ophold til kriseramte

kvinder) og § 110 (midlertidigt ophold til personer medsærlige sociale problemer), dvs. kvindekrisecentre ogforsorgshjem, er der selvvisitering, idet beboerne ind-skrives ud fra et selvmøderprincip og ikke efter forud-gående visitation. Eksempelvis står modtagerne af tilbudefter § 109 typisk selv for maden eller bidrager til atfremstille den. Der vil derfor sædvanligvis ikke være taleom en madserviceordning efter servicelovens § 83. Mad-serviceordningen i disse boformer er således af en andenkarakter end ordningen på f.eks. ældreområdet.Prisloftets beløb, der er angivet i 2010-niveau, regu-leres hvert år den 1. januar efter lov om en satsregule-ringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb.Beløbsgrænsen reguleres første gang den 1. januar 2011.4. Madservice4.1. Gældende retI servicelovens § 83, stk. 1, fastslås, at kommunalbe-styrelsen har pligt til at tilbyde personlig hjælp og plejesamt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaveri hjemmet. Som en del af den praktiske hjælp i hjemmetskal kommunalbestyrelsen tilbyde madservice. I Ser-vicelovens § 83, stk. 2, angives målgruppen, som udgørde personer, der på grund af midlertidigt eller varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer ikke selv kan udføre personlige ogpraktiske opgaver i eget hjem. Borgeren visiteres tilmadservice af kommunalbestyrelsen på baggrund af enkonkret og individuel vurdering af behovet for dennehjælp. Denne regel blev indført med § 71 i 1997 medændringen af bistandsloven til lov om social service, lovnr. 454 af 10. juni 1997 (L229), fremsat den 16. april1997.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 454, at derer tale om en videreførsel af bistandslovens regler ompraktisk hjælp, eksempelvis »hjælp til rengøring, mad-service, vask af tøj, indkøb o.lign. « Endvidere fastslåsi bemærkningerne, at: »Hjælpen tildeles som hidtil efteren konkret, individuel vurdering af behovet, således atder kun ydes hjælp til de opgaver, som modtageren mid-lertidigt eller varigt er ude af stand til at eller kun megetvanskeligt kan udføre på egen hånd. « Det fremgår vi-dere, at: »kommunen ikke kan tilbyde fx rengøring,indkøb og madservice til personer, som ikke efter enkonkret, individuel vurdering har behov for hjælp tildisse opgaver. « Reglerne blev videreført uændrede iforbindelse med kommunalreformen.Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune,der har både det økonomiske og indholdsmæssige ansvarfor tilrettelæggelsen af de sociale tilbud, herunder denpersonlige og praktiske hjælp i henhold til servicelovens

§ 83. Madservice til borgere i eget hjem skal som ud-gangspunkt udgøre dagens hovedmåltid. Kommunalbe-styrelsen er endvidere forpligtet til at sikre, at tilbuddettil borgeren er tilpasset den enkeltes behov. Det er op tilden enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om tilbud-det om et måltid også omfatter forret eller dessert. Mod-tagere af madservice har ikke krav på at kunne vælgemellem forskellige menuer. En madserviceordning skalbestå i et tilbud om, at maden udbringes til modtagerenshjem, eller afhentes eller indtages af modtageren andet-steds, eksempelvis på et dagcenter, en kro eller lignende.Det er efter servicelovens § 139, udmøntet i §§ 1 og 2i bekendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006 om kva-litetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig ogpraktisk hjælp m.v., den enkelte kommunalbestyrelse,der træffer beslutning om serviceniveauet i kommunen,herunder om hvilke tilbud der skal stilles til rådighed ogomfanget af disse. Det er ligeledes kommunalbestyrel-sens ansvar at sikre, at den mad, der leveres til modta-gerne, lever op til kommunens serviceniveau formadservice. Serviceniveauet skal fremgå af kommuner-nes kvalitetsstandarder.Jf. servicelovens § 83, stk. 2, skal kommunalbestyrel-sen, som beskrevet, sørge for, at borgerne får den hjælp,de har behov for til eksempelvis nødvendige opgaver,den enkelte ikke selv kan løse. Det betyder blandt andet,at kommunalbestyrelsen ikke med henvisning til detkommunale serviceniveau kan undlade at tildele en bor-ger den hjælp, der er nødvendig ud fra en samlet vurde-ring af den enkelte borgers situation.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 90sørge for, at borgeren får den hjælp, der er truffet afgø-relse om, og at leverandørerne af opgaven lever op tilden standard og de mål, man lokalpolitisk har fastlagt.Det er også kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, atkosten til borgeren opfylder den enkeltes behov og harden rette næringsværdi.Det kommunale serviceniveau må gerne omfatte til-bud ud over det lovpligtige tilbud om dagens hovedmål-tid. Der sondres således imellem, hvad der stilles somlovkrav, og hvad det kommunale serviceniveau lovligtmå indeholde. Ud over forpligtelsen til at tilbyde mod-tageren dagens hovedmåltid tilpasset den enkeltes be-hov, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at modtagerenskal tilbydes valgmuligheder inden for rammerne af det-te måltid. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at alleleverandører skal tilbyde menuer fra hvilke, der kanvælges forskellige retter, således at der tilbydes modta-geren en generel variation af måltider. I mange kommu-ner er der i dag mulighed for, at modtageren kan vælgemellem forskellige menuer og flere retter. En menu kaneksempelvis bestå i en oversigt over forskellige retter,

der vælges for hver dag, eksempelvis for en måned adgangen.Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ser-viceniveauet skal indeholde tilbehør til måltidet, eksem-pelvis forret, såsom salat, og dessert. Endelig kankommunalbestyrelsen beslutte, at serviceniveauet skalindeholde kvalitetsjusteringer, således at særlige ønskerog præferencer tilgodeses, såsom religion og vegetar-kost. En kommunal leverandør må alene tilbyde debehovsbestemte ydelser, som følger af det kommunaltfastlagte serviceniveau for madservice, og som kommu-nalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde efter servicelo-vens § 83. De private leverandører har mulighed for attilbyde ydelser herudover, såsom tilbud om madpakker,kage til eftermiddagskaffen, vin og portioner til gæster.Kommunalbestyrelsen skal visitere borgeren i forholdtil, hvordan borgerens behov for hjælp bedst varetages iform af hjælp til henholdsvis indkøb og madservice efterservicelovens § 83, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er end-videre forpligtet til at yde hjælp til tilberedning og an-retning af maden, hvis borgeren har behov for det somen del af den praktiske hjælp efter servicelovens § 83,stk. 1. Det fremgår af servicelovens § 83, stk. 3, at til-buddene efter stk. 1, herunder madservice, ikke kangives som generelle tilbud efter servicelovens § 79.Der skelnes imellem tilbud om madservice til hen-holdsvis beboere i plejeboliger mv. og til borgere i egethjem. Borgeren i eget hjem er omfattet af reglerne omfrit valg af leverandør, når denne visiteres til en ydelseefter servicelovens § 83. Med virkning fra 1. januar 2003indførtes reglerne om frit valg af leverandør i hjemme-plejen (L130) som et led i ældrepakken, der blev vedta-get den 29. maj 2002. Det frie valg betyder, atkommunalbestyrelsen har pligt til at etablere rammernefor, at modtageren kan vælge mellem forskellige god-kendte leverandører af madservice, jf. servicelovens §§91 og 92. Samtidig betyder det, at området er konkur-renceudsat. Det er hensigten, at frit leverandørvalg skalgive modtagerne mulighed for at vælge mellem bådemadserviceleverandører og menuvariationer.Madservice til modtagere omfattet af frit valg af leve-randør adskiller sig fra de øvrige ydelser, der tilbydesefter servicelovens § 83, stk. 1, ved måden ydelsen or-ganiseres og tilrettelægges på efter reglerne om frit valgaf leverandør og i regelsættet for borgerens betaling forydelser efter blandt andet servicelovens § 83, stk. 1.Af bemærkningerne ved 2. behandling af regeringensændringsforslag til L130 (Frit valg af leverandør af per-sonlig og praktisk hjælp m.v.), vedtaget med lov nr. 399af 6. juli 2002, fremgår det, at: »Da de ydelser, der til-deles efter § 71 [nu § 83], er meget forskelligartede, vil

kommunalbestyrelsen skulle fastsætte og offentliggøreforskellige kvalitetskrav for de forskellige ydelsestyper.Som minimum skal der opgøres særskilte kvalitetskravfor den personlige pleje, for madserviceordningen og forden øvrige praktiske hjælp (rengøring m.v.). […] Deovenfor nævnte forskelle i ydelsestyper afspejler sig og-så i de krav om valgfrihed, kommunalbestyrelsen skalopfylde som forudsætning for at kunne bringe udbuds-redskabet i anvendelse. « Tankegangen ligger til grundfor den måde, hvorpå regelsættet om frit valg af leve-randør i dag adskiller madservice fra den øvrige prakti-ske hjælp ved, at der stilles særlige krav til kommunal-bestyrelsen i forbindelse med fastsættelsen ogoffentliggørelsen af pris- og kvalitetskrav for madser-vice og i forbindelse med anvendelsen af udbudsmodel-len ved tilrettelæggelsen af madservice.I bekendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006 omkvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personligog praktisk hjælp m.v. forpligtes kommunalbestyrelsenblandt andet til at fastsætte og offentliggøre kvalitets- ogpriskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp.Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, at kom-munalbestyrelsen blandt andet skal fastsætte selvstæn-dige kvalitetskrav for ydelseskategorierne madservicehenholdsvis med udbringning og uden udbringning tilhjemmet. Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 13,stk. 1, at kommunalbestyrelsen som minimum skal fast-sætte priskrav for blandt andet madservice henholdsvismed og uden udbringning til hjemmet. Alle godkendteleverandører skal kunne tilbyde modtageren et måltid ioverensstemmelse med kommunalbestyrelsens kravhertil.Jf. § 9, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1614 af 12. decem-ber 2006 om kvalitetsstandarder og frit valg af leveran-dør af personlig og praktisk hjælp m.v., kan kommunal-bestyrelsen ikke stille som kvalitetskrav til leverandøreraf madservice, at leverandørerne skal benytte en bestemtproduktionsform, det vil sige eksempelvis kølevakuum-mad eller varmholdt mad. Ved produktionsform skaldermed forstås produktets beskaffenhed. Kommunalbe-styrelsen har således ikke adgang til at fastsætte sær-skilte ydelseskategorier baseret på produktionsform.Der er fri adgang til at tilbyde andre produktionsformeri overensstemmelse med priskravet.Tilbuddet om madservice til beboere i plejeboliger oglignende boligenheder omfatter alle døgnets måltider.Tilbuddet er ikke omfattet af reglerne om frit leveran-dørvalg jf. servicelovens § 93.Særligt for leve- og bomiljøerne gælder, at der ofte ertilknyttet et fælleskøkken. Idéen bag dette er blandt an-det, at beboeren visiteret til madservice efter § 83 i vissetilfælde selv kan medvirke til at lave maden, eksempel-

vis efter at have planlagt og købt ind sammen medplejepersonalet. Beboeren er omfattet af loftet på 3.000kroner over beboerens egenbetaling pr. måned for fuldforplejning. Deltager beboeren i tilberedningen af ma-den, eksempelvis som led i den socialpædagogiske træ-ning og bistand efter servicelovens § 85, kan kommu-nalbestyrelsen ikke opkræve betaling for madtilbered-ningen i det omfang beboeren deltager, idetkommunalbestyrelsen ifølge servicelovens § 161, stk. 2,ikke må opkræve betaling for personaleudgiften, nårhjælpen efter § 85 ydes varigt med det formål at udviklefærdigheder for personer, der har behov herfor på grundaf nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ankesty-relsen har truffet to principafgørelser om beboerens be-taling, når beboeren medvirker i madproduktionen:C-43-05 og C-46-01.4.2. Forslagets indholdDet overordnede formål med madservice er, at mod-tageren får tilbudt et dagligt måltid mad til en rimeligpris, tilpasset den enkeltes behov. Det er således en cen-tral del af den borgernære service i kommunerne, atborgere, som har vanskeligt ved at klare sig selv, kan fåtilbudt ernæringsrigtig mad.I modsætning til øvrig praktisk hjælp i hjemmet efterservicelovens § 83, stk. 1, nr. 2, udgør madservice i dagen særskilt ordning. Maden produceres normalt udenformodtagerens hjem og bringes til modtagerens hjem, ellerden afhentes eller indtages af modtageren hos de af kom-munalbestyrelsen godkendte madserviceleverandører.Det er kendetegnende for udviklingen i de kommunaletilbud om madserviceordninger, at hjælpen gradvist harændret karakter fra madlavning udført i modtagerenshjem til at bestå i madudbringningsordninger, og detforeslås, at sondringen mellem ydelseskategorierne per-sonlig pleje, praktisk hjælp og madservice skal fremgådirekte af serviceloven. Dermed fastslås det i servicelo-vens § 83, stk. 1, nr. 3, at der er tale om en særskiltordning i forhold til praktisk hjælp efter servicelovens §83, stk. 1, nr. 2.Vælger kommunalbestyrelsen at tilrettelægge ydelsenmadservice på en måde, hvor maden produceres i mod-tagerens eget hjem, vil ydelsen være en del af praktiskhjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 2. Kommunal-bestyrelsen kan som en del af den praktiske hjælp lavemaden i borgerens eget hjem på baggrund af en konkretog individuel vurdering af borgerens behov for dennehjælp. Der er således ikke tale om en generel ordning.Forslaget medfører ikke ændringer i forhold til, atkommunalbestyrelsen skal tilbyde borgeren madservicepå baggrund af en konkret og individuel vurdering afbehovet for denne hjælp. Borgeren visiteres ligeledes

fortsat til madservice af den kommunale myndighed påbaggrund af en konkret og individuel vurdering af be-hovet for denne hjælp. Forslaget ændrer heller ikke pådet forhold, at det er den enkelte kommunalbestyrelse,der træffer beslutning om serviceniveauet for madser-vice i kommunen, herunder om hvilke tilbud der skalstilles til rådighed, omfanget af disse, og hvem der harret til disse tilbud.Ligeledes medfører forslaget ikke ændringer i forholdtil målgruppen for tilbuddet. Det vil sige, at § 83, stk. 1,nr. 3, omfatter modtagere visiteret til madservice i egethjem og i plejeboliger og plejehjem, botilbud efter lovom social service §§ 107-108 og lignende boligenheder,hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner medtilhørende personale. Kommunalbestyrelsen skal ligele-des fortsat tilrettelægge tilbuddene om madservice ihenhold til reglerne om frit valg af leverandør efter ser-vicelovens §§ 91 og 92.5. Beregningsprincipper for borgerens betaling5.1. Gældende retBetalingsreglerne for servicelovens §§ 79, 83 og 84 erhjemlet i servicelovens § 161, samt i bekendtgørelse nr.616 af 15. juni 2006 om betaling for generelle tilbud ogfor tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter ser-vicelovens §§ 79, 83 og 84, som ændret ved bekendtgø-relse nr. 568 af 18. juni 2009 (betalingsbekendtgørel-sen).De gældende bemyndigelsesbestemmelser i henholds-vis servicelovens §§ 79, stk. 3, og 161 giver socialmini-steren adgang til at fastsætte regler om betaling for tilbudefter lovens § 79 og om betaling og opgørelse af ind-komstgrundlaget for betalingen for tilbud efter kapitel16. Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til be-myndigelsesbestemmelsen i § 79, stk. 3, jf. lovforslagnr. L49 til lov vedrørende arbejdsmarkedets tillægspen-sion m.v., fremsat den 29. oktober 1997, og til beta-lingsreglerne i § 161, jf. lovforslag nr. 454 L229 til lovom social service, fremsat den 16. april 1997, at social-ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betalingsamt om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalin-gen.Det anføres videre i bemærkningerne, at det er de fak-tiske udgifter, der er forbundet med at producere oglevere tilbuddene, der udgør overgrænsen for, hvor me-get kommunalbestyrelsen kan opkræve i betaling fortilbuddene. Dermed bestemmes det, at kommunalbesty-relsen skal anvende et udgiftsprincip i forbindelse medtakstberegningen. Det fremgår videre, at betalingen fast-sættes således, at kommunalbestyrelsens samlede ind-tægt over en 4-årig periode ikke overstiger kommunal-

bestyrelsens samlede udgifter ved tilbuddene. Degældende bestemmelser giver imidlertid ikke hjemmeltil, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for be-regningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens fastsæt-telse af borgerens betaling for tilbud efter servicelovens§§ 79, 83 og 84.Det følger af betalingsbekendtgørelsens § 1, at kom-munalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for ge-nerelle tilbud og for tilbud om personlig og praktiskhjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Kom-munalbestyrelsen kan ved fastsættelsen af betalingenhøjst medregne kommunens samlede udgifter, der erforbundet med tilbuddet. I vejledning nr. 2 til servicelo-ven af 5. december 2006, pkt. 226, anføres, at de samledeudgifter for eksempel kan være udgifter til råvarer, ma-terialer, afskrivning på materiel, el, varme samt udgiftertil personale. Kommunalbestyrelsen kan eksempelviskræve betaling for råvarer, der anvendes ved tilbered-ning af mad.Kommunalbestyrelsen kan efter betalingsbekendtgø-relsens § 1 træffe beslutning om at fastsætte betalingentil et lavere beløb end de samlede udgifter. En sådan be-slutning skal i givet fald omfatte alle borgere, der mod-tager det pågældende tilbud. For tilskud til madservice-ordninger omfattet af regler om frit valg af leverandør,gælder det endvidere, jf. §§ 12, stk. 4, og 18, stk. 3, ibekendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006 om kva-litetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig ogpraktisk hjælp m.v., at kommunalbestyrelsen kan be-slutte at give et fast tilskud, hvormed egenbetalingen fordet valgte måltid nedsættes. Videre gælder det, at mod-tageren betaler forskellen mellem prisen på det valgtetilbud og kommunalbestyrelsens tilskud. Tilskuddet kandog ikke udgøre et større beløb end det valgte tilbudspris.Kommunalbestyrelsen kan fastsætte betalingen ende-ligt på grundlag af kommunalbestyrelsens budgetteredeudgifter til tilbuddet. Betalingen skal dog fastsættes så-ledes, at kommunens samlede indtægter over en 4-årigperiode ikke overstiger kommunens samlede udgifter tiltilbuddet. Det anføres i vejledning nr. 2 til servicelovenaf 5. december 2006, at vurderingen af, om indtægter ogudgifter er i balance, foretages på grundlag af en efter-kalkulation med udgangspunkt i en 4-årig periode, hvor-med opgørelsen skal ske med udgangspunkt i detkommunale regnskab.Det følger af servicelovens § 161, at kommunalbesty-relsen ikke kan opkræve betaling for personaleudgifter,når hjælpen efter §§ 83, stk. 1, og 84 ydes varigt. Dettegælder dog ikke for madserviceordninger, hvor kom-munalbestyrelsen kan medregne udgifter til personale.

Det følger endvidere af betalingsbekendtgørelsens § 2,at kommunalbestyrelsen ikke kan opkræve betaling iforbindelse med pasning af døende.Kommunalbestyrelsen må, jf. servicelovens § 161, stk.4, ved fastsættelse af taksten for betalingen for madser-vice efter lovens § 83 i plejeboliger og plejehjem, botil-bud efter lovens §§ 107 og 108 og lignende boligenhe-der, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktionermed tilhørende personale, herunder friplejeboliger, højstopkræve det af socialministeren fastsatte maksimale be-løb for betaling pr. måned for fuld forplejning. Denmaksimale beløbsgrænse for beboerens betaling udgør3.000 kr. pr. måned for fuld forplejning i 2009-priser, jf.bekendtgørelse nr. 568 af 18. juni 2009. Det er såledesikke muligt at opkræve mere i betaling pr. måned for fuldforplejning hos beboere, der er visiteret til madservice idisse boformer, end denne maksimale beløbsgrænse til-siger. Beløbet reguleres årligt den 1. januar og førstegang den 1. januar 2010 efter lov om en satsregulerings-procent.Kommunalbestyrelsen må fortsat ikke opkræve merei betaling for tilbuddet om madservice, end ydelsensproduktions- og leveringsomkostninger kan begrunde.Det vil sige, at hvis produktions- og leveringsomkost-ningerne udgør et lavere beløb end den maksimale be-løbsgrænse, er det produktions- og leveringsomkostnin-gerne, der udgør overgrænsen for takstens størrelse.Ved midlertidige ophold på mindre end en måneds va-righed i de boformer, der er omfattet af bekendtgørelsens§ 1, stk. 3, fastsættes betalingen ved en forholdsmæssigreduktion af det maksimale beløb. Der kan for eksempelvære tale om botilbud efter servicelovens § 107, og derkan være tale om aflastningsophold efter § 84, hvor bor-geren ligeledes er visiteret til madservice efter service-lovens § 83.Efter servicelovens § 79 har kommunalbestyrelsenmulighed for at iværksætte eller give tilskud til generelletilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Tilbud-dene kan målrettes en bestemt persongruppe, eksempel-vis kommunens pensionister. Da tilbuddene netop ergenerelle, skal de være tilgængelige for hele den af-grænsede persongruppe. Der er ikke tale om et tilbud,borgeren visiteres til på baggrund af en konkret og in-dividuel vurdering af behovet for dette tilbud. Kommu-nalbestyrelsen har således med hjemmel i § 79 mulighedfor at iværksætte eller give tilskud til et cafétilbud i til-knytning til de øvrige forebyggende eller aktiverendetilbud. Hvis cafétilbudet tilrettelægges, så der også i det-te tilbud er forebyggende eller aktiverende elementer,kan cafétilbudet i sig selv betragtes som et tilbud, derkan iværksættes eller gives støtte til efter servicelovens§ 79. Det kan eksempelvis være tilbud, hvor persong-

ruppen deltager i tilrettelæggelse, madlavning, bord-dækning eller afrydning, eller hvor der på anden vissikres et socialt og forebyggende element i måltidet. Deter op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvorvidt til-buddene rummer disse elementer. Der er ikke hjemmeltil at iværksætte eller give tilskud til tilbud, der langtovervejende har bespisning som formål efter servicelo-vens § 79.Kommunalbestyrelsen kan benytte de samme lokalertil at kombinere caféernes generelle, aktiverende, socialetilbud til områdets pensionister med tilbuddet om, at deældre, der er visiteret til madservice, kan spise i caféerne.Sidstnævnte forudsætter, at tilbuddet er tilrettelagt efterreglerne om frit valg af leverandør. Kommunalbestyrel-sen er forpligtet til at holde madservice efter servicelo-vens § 83, stk. 1, økonomisk adskilt fra et eventueltcafétilbud, der støttes efter servicelovens § 79. Det be-tyder, at der såvel budgetmæssigt som regnskabsmæs-sigt skal skelnes mellem omkostningerne til madserviceog omkostningerne til tilbud efter § 79.5.2. Forslagets indholdSom led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2009indeholder denne del af lovforslaget en udvidelse af so-cialministerens bemyndigelser til i medfør af henholds-vis servicelovens §§ 79, stk. 3, og 161 at fastsætte reglerom betaling for tilbud efter lovens § 79 og kapitel 16.Med hjemmel heri vil selve præciseringen af bereg-ningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens fastsættelseaf borgerens betaling for tilbud efter servicelovens §§79, 83 og 84 efterfølgende blive fastsat ved ændring afbekendtgørelse nr. 616 af 15. juni 2006 om betaling forgenerelle tilbud og for tilbud om personlig og praktiskhjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, senestændret ved bekendtgørelse nr. 568 af 18. juni 2009.Formålet med forslaget til regelændring er at præcisereog kvalificere beregningsprincipperne i betalingsregler-ne, som kommunalbestyrelsen skal anvende ved fast-sættelsen af takster for tilbud efter servicelovens §§ 79,83 og 84. Der er tale om generelle tilbud med aktiverendeog forebyggende sigte efter § 79, tilbud om personlig ogpraktisk hjælp og madservice efter § 83 samt tilbud omafløsning og aflastning efter § 84, herunder tilbud ommidlertidige ophold. Regeringen ønsker samtidig at op-nå ensartethed og forenkling af betalingsreglerne i for-hold til øvrige regelsæt, hvilket vurderes at have positivadministrativ betydning for kommunerne, når taksternefor betaling skal beregnes.Med forslaget opnås ensartethed og forenkling af be-talingsreglerne i overensstemmelse med anvendelsen afomkostningsbaserede regnskabsprincipper i blandt an-det budget- og regnskabssystemet for kommuner og i

reglerne om frit valg af leverandør af personlig og prak-tisk hjælp. Det betyder, at reglerne for takstberegningenbringes direkte i overensstemmelse med kommunernesberegningsgrundlag, der i dag opgøres efter disse prin-cipper.Bemyndigelsen vil blive anvendt således, at det 4-åri-ge udgiftsbaserede balanceprincip vil blive afskaffet ogerstattet af et krav om, at eventuelle overskud, der skalopgøres ud fra et omkostningsbaseret regnskab, skalindregnes i taksten senest to år efter det år, overskuddetvedrører. Der vil ikke blive stillet krav om, at eventuelleunderskud, der ligeledes skal opgøres ud fra et omkost-ningsbaseret regnskab, skal indregnes i taksten, da kom-munalbestyrelsen kan vælge at give tilskud til tilbuddeneefter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Dog vil der blivestillet krav om, at kommunalbestyrelsen skal beslutte,hvorvidt underskuddet skal indregnes som en hel, delviseller ingen forøgelse af taksten senest to år efter det år,hvor underskuddet er opstået.Socialministeren vil efterfølgende fastsætte i beta-lingsbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen højst måmedregne »de gennemsnitlige langsigtede omkostnin-ger til tilbuddet«. Dette indebærer, at takstfastsættelsenfor tilbuddene skal ske på grundlag af de omkostninger,der kan henføres til selve tilbuddet, og ikke som i dagblot udgifterne, som de fremgår af kommunens budgeteller regnskab. Rammen for beregningen af taksten forbetaling vil dermed ikke længere kunne udgøres af frem-tidige, forventede udgifter, men skal tage udgangspunkti kommunens regnskabstal. Det udgiftsbaserede regn-skabsprincip indebærer, at transaktioner som udgangs-punkt bliver driftsført, når udbetaling bliver foretaget.Omkostningsprincippet medfører i stedet, at transaktio-nen bliver driftsført, når omkostningerne opstår, foreksempel når der forbruges af lageret, og når materielanvendes. Sidstnævnte forhold udtrykkes ved afskriv-ninger. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen heletiden har kunnet medregne afskrivning af materiel, selv-om beregningsprincippet har været udgiftsbaseret.Det omkostningsbaserede regnskabsprincip indebærerat der foretages en periodisering af udgifterne, og at deter det faktiske ressourceforbrug, der medregnes i takstenfor borgerens betaling. Princippet betyder endvidere, atgrundlaget for taksten for borgerens betaling bliver merestabilt, hvorved det bliver lettere for kommunalbesty-relsen at fastholde en jævn udvikling i borgerens beta-ling for tilbuddene.Ved at overgå fra et 4-årigt balanceprincip mellemindtægter og udgifter til et krav om at et eventuelt over-skud skal indregnes i taksten senest 2 år efter det år, somoverskuddet vedrører, og et krav om at kommunalbe-styrelsen skal beslutte, hvorvidt et eventuelt underskud

skal indregnes som en hel, delvis eller ingen forøgelseaf taksten senest to år efter det år, hvor underskuddet eropstået, vil kommunalbestyrelsen årligt skulle foretageen regulering af taksterne på baggrund af de senestekendte regnskabstal.Såfremt der er tale om en madserviceordning omfattetaf et loft over modtagerens egenbetaling, udgør loftetden maksimale beløbsgrænse for modtagerens betaling,også selvom kommunalbestyrelsens omkostninger tiltilbuddet udgør et højere beløb end loftets størrelse.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vedta-gelse af årsbudgettet fastsætte en takst for det kommendebudgetår for de omtalte kommunale tilbud. Vedtagelsenaf årsbudgettet skal ske senest 15. oktober i året forudfor budgetåret, jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 894 af17. september 2009 om kommunernes budget- og regn-skabsvæsen, revision m.v. Takstfastsættelse skal skemed udgangspunkt i regnskabet for året forud for takst-fastsættelsen og vedtagelsen af årsbudgettet.Forskellige faktorer kan påvirke den fremadrettede re-gulering af takstens størrelse i perioden, som for eksem-pel stigning i forbrugsudgifter (råvare, el, vand osv.) oglønninger (for så vidt angår madserviceordninger). End-videre vil kommunalbestyrelsens prioriteringer, såsomændringer i serviceniveau, kommunalbestyrelsens orga-nisering af tilbuddene samt lokale vilkår for tilrettelæg-gelse medføre variation i de omkostningselementer, dermedregnes i taksten for borgerens betaling.Ved fastsættelsen af taksten for år 2011 i efteråret 2010vil der ikke være krav om, at der skal opgøres et over-eller underskud for 2009, der skal indgå i beregningenaf takstfastsættelsen for 2011, da de foreslåede regelæn-dringer først træder i kraft 1. juli 2010. Regnskabsår2010 bliver således det første regnskabsår, hvor kom-munalbestyrelsen som følge af den hermed foreslåederegelændring skal kunne udlede et over- og underskudaf regnskabet.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,kommuner og regionerForslaget om et loft over modtagerens betaling for enhovedret på 45 kr. skønnes at indebære merudgifter forkommunerne på 25 mio. kr. i 2010 og 50 mio. kr. i dehvert af efterfølgende år.Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser forkommunerne skal forhandles med kommunerne.Lovforslaget vurderes ikke at have administrative kon-sekvenser for kommunerne, for staten eller for regioner-ne. Forslaget om omkostningsbaserede principper forborgerens betaling for personlig og praktisk hjælp m.v.er en præcisering og kvalificering af beregningsprincip-

perne i betalingsreglerne og en ensretning og forenklingaf betalingsreglerne ift. de øvrige regelsæt, hvilket vur-deres at have positiv administrativ betydning for kom-munerne, når taksten for betaling skal beregnes.7. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivetLovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økono-miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative kon-sekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.12. Sammenfattende skema

11. Hørte organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Alzheimer-foreningen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk So-cialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fy-sioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, DanskeRegioner, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menig-hedsplejer, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-capområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeut-foreningen, Foreningen af Kliniske Diætister,Foreningen af offentlig ansatte, FOA, Foreningen af So-cialchefer i Danmark, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), KL, Kommunale Tjeneste-mænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost &Ernæringsforbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening,OSI, Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for fri-villigt socialt arbejde, Socialpædagogernes Landsfor-bund, Ældremobiliseringen og Ældresagen.

Forslaget om en maksimal beløbsgrænse for egenbeta-ling for madserviceordninger, skønnes at indebære mer-udgifter for kommunerne på 25 mio. kr. i 2010 og 50mio. kr. i hvert af de efterfølgende år.Administrative konsekvenser Forslaget om omkostnings- Ingen.for stat, kommuner og regio- baserede principper for bor-nergerens betaling for personligog praktisk hjælp m.v. er enpræcisering og kvalificeringaf beregningsprincipperne ibetalingsreglerne og en ens-retning og forenkling af beta-lingsreglerne ift. de øvrigeregelsæt, hvilket vurderes athave positiv administrativ be-tydning for kommunerne, nårtaksten for betaling skal be-regnes.Økonomiske konsekvenser IngenIngenfor erhvervslivetAdministrative konsekvenser IngenIngenfor erhvervslivetMiljømæssige konsekvenser IngenIngenAdministrative konsekvenser IngenIngenfor borgerneForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1. og nr. 3.Med den foreslåede ændring indføres en bemyndigelsetil, at socialministeren kan fastsætte regler for bereg-ningsgrundlaget for kommunalbestyrelsens fastsættelseaf borgerens betaling for tilbud efter servicelovens §§79, 83 og 84. Målgruppen er borgere, der benytter tilbudefter servicelovens § 79, og borgere, der er visiteret tiltilbud efter servicelovens §§ 83 og 84. Formålet medforslaget er at ændre beregningsgrundlaget for alle tilbudomfattet af betalingsreglerne i bekendtgørelse nr. 616 af15. juni 2006 om betaling for generelle tilbud og for til-bud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter service-lovens §§ 79, 83 og 84.Socialministerens bemyndigelse vil blive anvendt så-ledes, at det 4-årige udgiftsbaserede balanceprincip vilblive afskaffet og erstattet af et krav om, at eventuelleoverskud, der skal opgøres ud fra et omkostningsbaseretregnskab, skal indregnes i taksten senest to år efter detår, overskuddet vedrører. Der vil ikke blive stillet kravom, at eventuelle underskud, der ligeledes skal opgøresud fra et omkostningsbaseret regnskab, skal indregnes itaksten, da kommunalbestyrelsen kan vælge at give til-skud til tilbuddene efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.Der vil dog blive stillet krav om, at kommunalbestyrel-sen skal beslutte, hvorvidt underskuddet skal indregnessom en hel, delvis eller ingen forøgelse af taksten senestto år efter det år, hvor underskuddet er opstået. Borge-rens takst for betaling for tilbud efter servicelovens §§79, 83 og 84 må efter gældende ret maksimalt udgøre deomkostninger, der kan henføres til produktion og leve-ring af tilbuddet.Den eksisterende bestemmelse i betalingsbekendtgø-relsen om, at kommunalbestyrelsen højst må medregne»de samlede udgifter til tilbuddet«, vil blive ændret til,at højst »de gennemsnitlige langsigtede omkostninger tiltilbuddet« må medregnes. Beregningen af taksten skaldermed ske med udgangspunkt i tilbuddets gennemsnit-lige, langsigtede omkostninger. Det vil sige kommunal-bestyrelsens omkostninger til tilbuddet under ét efter denpågældende bestemmelse, herunder omkostningerneved køb af tilbud hos private og regionale leverandører.Dette inkluderer: Direkte omkostninger, det vil sige deomkostninger, der direkte kan henføres til det pågæl-dende tilbud, som for eksempel råvarer, løn (kan dog kunmedregnes i taksten for tilbud efter § 79 og for madser-vice efter § 83), køb af materialer og tjenesteydelser mv.og indirekte omkostninger, som for eksempel andel affællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt

afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. De gen-nemsnitlige langsigtede omkostninger er udtryk for, atudgifterne jævnes ud over år. Taksten er dermed udtrykfor tilbuddenes faktiske produktions- og leveringsom-kostninger i det enkelte år. Borgeren kommer således tilat betale de reelle omkostninger og dermed det faktiskeressourceforbrug, medmindre kommunalbestyrelsenvælger at yde et tilskud, hvormed betalingens størrelsenedbringes.Såfremt der er tale om en madserviceordning omfattetaf et loft over modtagerens egenbetaling, udgør loftetden maksimale beløbsgrænse for modtagerens betaling,hvis kommunalbestyrelsens omkostninger til tilbuddetudgør et højere beløb end loftets størrelse.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vedta-gelsen af årsbudgettet fastsætte en takst for det kom-mende budgetår for de omtalte kommunale tilbud.Vedtagelsen af årsbudgettet skal ske senest 15. oktoberi året forud for budgetåret, jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelsenr. 894 af 17. september 2009 om kommunernes budget-og regnskabsvæsen, revision m.v. Takstfastsættelse skalske med udgangspunkt i regnskabet for året forud fortakstfastsættelsen og vedtagelsen af årsbudgettet.Det vil sige, at beregningen af taksten for betaling foreksempelvis år 2012 skal vedtages af kommunalbesty-relsen i efteråret 2011 på grundlag af regnskabstallenefor regnskabsåret 2010. Hvis der i 2010 har været etover- eller underskud, skal dette ved takstfastsættelsenfor 2012 indregnes som en overført indtægt eller udgiftfra tidligere år, der nedsætter eller forhøjer taksten for2012. Medmindre kommunalbestyrelsen beslutter, atunderskuddet udgør et tilskud til borgerne.Hvis der for eksempel har været et underskud i 2010,skal kommunalbestyrelsen senest i forbindelse medtakstfastsættelsen for 2012 træffe endelig beslutning om,hvorvidt underskuddet skal indregnes som en overførtomkostning fra tidligere år, der forøger taksten for 2012,eller om underskuddet kun delvist eller slet ikke skalindregnes i taksten for 2012. Kommunalbestyrelsen kansåledes vælge at have et underskud på de forskellige til-bud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, men må ikkehave et overskud. Der vil ikke blive ændret på kommu-nalbestyrelsens adgang til at træffe beslutning om atfastsætte betalingen til et lavere beløb end de gennem-snitlige langsigtede omkostninger, og dermed give bor-gerne, der modtager tilbuddet, et tilskud. En sådanbeslutning skal i givet fald omfatte alle borgere, dermodtager det pågældende tilbud.Grundlaget for fastsættelsen af taksten for 2012 er der-med det pågældende budgetårs forventede omkostnin-ger, korrigeret for overskud og et eventuelt underskud i

2010. Taksten for borgerens betaling vil i 2012 afspejle,at kommunalbestyrelsen fremover skal anvende faktiskeregnskabstal, når korrektionen beregnes.Ved fastsættelsen af taksten for år 2011 i efteråret 2010vil der ikke være krav om, at der skal opgøres et over-eller underskud for 2009, der skal indgå i beregningenaf takstfastsættelsen for 2011, da de foreslåede regelæn-dringer først træder i kraft 1. juli 2010.Regnskabsår 2010 bliver således det første regnskabs-år, hvor kommunalbestyrelsen som følge af den hermedforeslåede regelændring skal kunne udlede et over- ellerunderskud af regnskabet. 2012 er dermed det første år,hvor det kan forudsættes, at kommunalbestyrelsen kanfastsætte en takst for borgerens betaling, hvor der i be-regningerne heraf er taget højde for over- eller under-skud med udgangspunkt i regnskabet. Kommunalbesty-relsen kan i den forbindelse vælge helt, delvist eller sletikke at medregne et eventuelt underskud, idet kommu-nalbestyrelsen fortsat kan vælge at give tilskud til til-buddene efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.Til nr. 2.Med den foreslåede ændring udskilles madservice frapraktisk hjælp i servicelovens § 83, stk. 1, nr. 2, med detformål at tydeliggøre, at ydelsen adskiller sig fra øvrigpraktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1. Dermedfastslås det i servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, at der forså vidt angår madservice er tale om en særskilt ordningi forhold til praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk.1, nr. 2.Vælger kommunalbestyrelsen at tilrettelægge ydelsenmadservice på en måde, hvor maden produceres i mod-tagerens eget hjem, vil ydelsen være en del af praktiskhjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 2. Kommunal-bestyrelsen kan som en del af den praktiske hjælp lavemaden i borgerens eget hjem på baggrund af en konkretog individuel vurdering af borgerens behov for dennehjælp.Til nr. 4. og nr. 5.Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, atder indføres et omkostningsbaseret regnskabsprincip istedet for det udgiftsbaserede regnskabsprincip.Til nr. 6.Med den foreslåede ændring indføres en bemyndigelsetil, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler omden maksimale egenbetaling og regulering heraf formadserviceordninger efter servicelovens § 83, stk. 1, nr.3.

Bemyndigelsen vil blive anvendt således, at kommu-nalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at modtageren uan-set valg af leverandør tilbydes mindst ét dagligt måltidmad i form af en hovedret til maksimalt 45 kr. udbragttil modtagerens eget hjem. Tilsvarende skal modtagerenaf madservice uden udbringning tilbydes mindst ét dag-ligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 45kr. Loftets størrelse fastsættes i en bekendtgørelse. Der-med indføres i betalingsbekendtgørelsen en bestemmel-se om, hvilket beløb kommunalbestyrelsen maksimaltkan opkræve ved fastsættelsen af egenbetalingen for enhovedret hos modtageren. Dog må den kommunale myn-dighed fortsat ikke opkræve mere i betaling for tilbuddetom madservice end ydelsen koster at producere og le-vere til modtageren.Kommunalbestyrelsens tilbud om madservice til bor-gere i eget hjem skal som udgangspunkt udgøre et dag-ligt måltid mad i form af en hovedret, der er tilpasset denenkeltes behov og har den rette næringsværdi. Tilbyderkommunalbestyrelsen en biret ud over tilbuddet om enhovedret til maksimalt 45 kr., kan kommunalbestyrelsensom hidtil opkræve, hvad det koster at producere og le-vere biretten i betaling hos modtageren, der tilvælger ensådan. Det vil dermed også fremover være op til den en-kelte kommunalbestyrelse at beslutte, om hovedrettenudgør tilbuddet om det daglige måltid, eller om tilbuddetogså omfatter en biret. Kommunalbestyrelsen kan fort-sat beslutte at give et tilskud til madserviceordningen.Prisloftet vil med de regler, som socialministeren agterat fastsætte med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse,gælde uanset modtagerens indkomst- og formueforhold.Forslaget om denne generelle bemyndigelse er udtrykfor, at alle modtagere af madservice efter servicelovens§ 83, stk. 1, nr. 3, med nærværende forslag omfattes afet loft over modtagerens egenbetaling for madservice.Dermed omfattes modtagere i eget hjem med ret til fritvalg af leverandør af § 161, stk. 4.Det vil fremgå af bekendtgørelsen, hvorledes beløbetskal reguleres fremadrettet. Det er hensigten, at beløbet,der er angivet i 2010-niveau, reguleres hvert år den 1.januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrun-des til nærmeste kronebeløb. Beløbsgrænsen reguleresførste gang den 1. januar 2011.Endvidere skal modtageren af madservice fortsat havemulighed for at nedbringe sin betaling ved køb af leve-randørernes andre måltidstilbud med et fast tilskud. Det-te skal i lighed med loftet omfatte alle borgere, der ervisiteret til madservice i eget hjem efter servicelovens §83, stk. 1, nr. 3, med ret til frit valg af leverandør, og vilblive gennemført som en bekendtgørelsesændring, idetder er tale om en præcisering af betalingsbekendtgørel-

Gældende lov§ 79.Kommunalbestyrelsen kan iværksætte el-ler give tilskud til generelle tilbud med aktive-rende og forebyggende sigte. Kommunalbesty-relsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilkepersongrupper der kan benytte tilbuddene.Stk. 2.Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed.Stk. 3.Indenrigs- og socialministeren fastsætteri en bekendtgørelse regler om betaling for tilbudefter stk. 1.§ 83.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde1) personlig hjælp og pleje og2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske op-gaver i hjemmet.Stk. 2.Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer,som på grund af midlertidigt eller varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer ikke selv kan udføre disse op-gaver.Stk. 3.Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives somgenerelle tilbud efter § 79.Stk. 4.Kommunen skal ved tilrettelæggelsen afpleje og omsorg m.v. for en person med en de-mensdiagnose så vidt muligt respektere dennesvejledende tilkendegivelser for fremtiden medhensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetesta-menter).§ 161.Indenrigs- og socialministeren fastsætteri en bekendtgørelse regler om betaling for tilbudefter kapitel 16 og om opgørelse af indkomst-grundlaget for betalingen.Stk. 2.Der opkræves ikke betaling for udgiftertil personale, når hjælpen efter § 83, stk. 1, og§§ 84 og 85 er varig.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der op-kræves betaling for personaleudgifter til mad-serviceordninger.r med tilhørende personale.Stk. 4.Indenrigs- socialministeren kan fastsættenærmere regler om den maksimale egenbetalingog regulering heraf for madserviceordninger forbeboere i plejebolig og plejehjem, botilbud efter§§ 107 og 108 i lov om social service og lignendeboligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- ogservicefunktione