Socialudvalget 2009-10
L 167 Bilag 1
Offentligt
817328_0001.png
817328_0002.png
817328_0003.png
817328_0004.png
817328_0005.png
817328_0006.png
817328_0007.png
Indenrigs- og SocialministerietBørnJ.nr. 2010-228dho/eco
1. februar 2010
NotatomBemærkninger til høringssvarene vedr. udkast tilForslag til lov om ændring af lov om social service(Skærpelse af reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede børn ogunge)
1. Modtagne høringssvarFølgende har afgivet høringssvar: 3F, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Anke-styrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,Danmarks Lærerforening, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening,Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, FBU ForældreLANDSforeningen, FOA,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, HK Kommunal, KL, Kriminalforsor-gen, Landsforeningen for Socialpædagoger, Rigsadvokaten, Socialpædagoger-nes Landsforbund, TABUKA og Ungdomsringen.Kristelig Fagbevægelse har ingen bemærkninger til lovforslaget. Dansk Ar-bejdsgiverforening har ikke ønsket at afgive bemærkninger, da sagen falderuden for DA’s virkefelt.Der er ikke modtaget svar fra følgende: Børns Vilkår, Det Centrale Handi-capråd, Center for ligebehandling af handicappede, Dansk Børne- og Ung-domspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening,Danske Handicaporganisationer, BUPL-Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Dan-mark, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Aktive Bedstefor-ældre, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Lægeforeningen, Lærernes Cen-tralorganisation, Plejelandsforeningen, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte,Statsforvaltningerne.
2. Ændringer på baggrund af høringsrunden1.Mindre tekniske og sproglige rettelser.2.Visse steder er alene ”unge” nævnt, hvor det rettelig burde være ”børnog unge”. Dette rettes.3.Bemærkninger om forholdet til persondataloven fra Datatilsynet erindarbejdet.
Side1af7Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@440f77d3\@[email protected]
3. Generelle bemærkninger til lovforslagetKort høringsfristAdvokatrådet, Ungdomsringen og KL har påpeget, at høringsfristen er uhen-sigtsmæssig kort.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeriet skal beklage den korte høringsfrist.Indsatsen mod ungdomskriminalitet generelt3F, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, ForældreLANDSforeningen ogLandsforeningen for Socialpædagoger anfører, at de lovændringer, som lov-forslagene lægger op til, ikke er de rette elementer for at dæmme op for ung-domskriminalitet.Kommentar:Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige initiativer på om-rådet, herunder lovforslaget om Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstru-ede børn og unge. Regeringen har ønsket en markant styrket indsats over forungdomskriminalitet og har derfor fremsat udspillet ”Ny start – mere konse-kvens, opfølgning og omsorg”, der er udmøntet med finanslovsaftalen for 2010og satspuljeaftalen for 2010-13. Det grundlæggende synspunkt i udspillet er, aten styrket indsats over for ungdomskriminalitet både må indeholde mere kon-sekvens og mere omsorg. På Indenrigs- og Socialministeriets ressortområdeindeholder aftalerne en lang række initiativer, som skal sikre en tidligere, meremålrettet og mere insisterende indsats over for kriminelle og kriminalitetstrue-de unge. Det gælder for eksempel igangsættelse af helhedsorienterede gade-plansindsatser, bedre viden om risikoen for, at børn og unge bliver kriminellesamt en betydelig styrkelse af støtten til unge, som har begået kriminalitet.
Forholdet til straffelovens § 74 a (ungdomssanktionen)Advokatrådet anfører, at det fremstår uklart, hvilket samspil lovforslaget harmed straffelovens § 74 a om ungdomssanktionen.Kommentar:Unge i ungdomssanktionen er også omfattet af reglerne i serviceloven. Dettebetyder, at elektronisk overvågning også vil kunne anvendes i forhold til unge iungdomssanktionens 3. fase.
EvalueringBørne- og Kulturchefforeningen foreslår, at ”der tænkes i, at lovens effekt føl-ges og gøres til genstand for metodemæssige vurdering”.Kommentar:Ministeriet følger løbende udviklingen på området, herunder også kommuner-nes erfaringer med brug ordningen.
Side 2 af 7Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@440f77d3\@[email protected]
4. Bemærkningerne til lovforslagets enkelte deleNeden for gennemgås de væsentlige uddrag af de indkomne høringssvar. Be-mærkninger af teknisk eller sproglig karakter er ikke medtaget.Ad lovforslagets nr. 1Mulighed for elektronisk overvågning i tilknytning til en afgørelse om ungepå-læg3F mener ikke, at elektronisk overvågning er et godt redskab i indsatsen modungdomskriminalitet, da der er risiko for, at den unge ikke vil deltage, og dadet ikke vil stå klart for den unge eller forældrene, at der er mulighed for at sigenej til en afgørelse om elektronisk overvågning.Desuden mener 3F, at sammenkoblingen mellem et ungepålæg og børnefami-lieydelsen er problematisk, særlig sammenkædet med elektronisk overvågning,da det kan frygtes, at forældrenes/den unges stillingtagen til spørgsmålet omelektronisk overvågning vil få indflydelse på, om familien kan få udbetalt bør-nefamilieydelse eller ej. Af samme opfattelse er FBU ForældreLANDSforenin-gen.FBU ForældreLANDSforeningen har ikke noget at indvende mod elektroniskovervågning, så længe forældrene indvilliger heri, men foreslår, at kravet om,at forældrene og børn og unge indvilliger, skrives direkte ind i lovteksten.FOA og Landsforeningen for Socialpædagoger anfører, at forslaget ”næppe er ioverensstemmelse med FN’s Børnekonvention, menneskerettighederne ogGrundlovens § 71”.Børne- og Kulturchefforeningen anfører bl.a., at fodlænken i nogle tilfælde kanhave en motiverende effekt, men mener dog, at en elektronisk fodlænke harkarakter af en straf, og på den baggrund ikke kan betragtes som et konstruktivtelement i det forebyggende arbejde. Af samme opfattelse er Børnerådet, DanskSocialrådgiverforening, HK Kommunal, KL, Socialpædagogernes Landsfor-bund, Børnesagens Fællesråd og TABUKA, der alle tager afstand fra indførelseaf elektronisk fodlænke i det sociale arbejde.KL og Børne- og Kulturchefforeningen mener ikke, at en afgørelse om elektro-nisk overvågning skal administreres af kommunerne, da der er tale om et væ-sentligt indgreb i den personlige frihed.Datatilsynet har anmodet om, at det overvejes om de grundlæggende betingel-ser i persondatalovens § 5 om behandling af personoplysninger og § 41 omvirksomheder mv. der udfører arbejde under den dataansvarlige er opfyldt.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeriet vurderer, at det hverken er praktisk eller pæda-gogisk muligt at gennemføre en afgørelse om elektronisk overvågning, uden atforældremyndighedsindehaveren, den unge over 15 år og bopælens indehaverSide 3 af 7Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@440f77d3\@[email protected]
indvilliger heri. Men det vil i visse tilfælde kunne opleves mindre indgribendefor den unge at indvillige i en afgørelse om elektronisk overvågning, med hen-blik på at undgå at den unge fx søger fællesskab i uheldige grupperinger, fremfor andre muligheder, som fx i sidste ende at anbringe den unge måske langtvæk fra det sædvanlige netværk. Derfor vurderes det, at muligheden for at træf-fe afgørelse om elektronisk overvågning i tilknytning til et ungepålæg kan haveen positiv effekt. Indenrigs- og Socialministeriet skal desuden bemærke, atoffentlige myndigheder i alle tilfælde skal oplyse borgerne om deres rettighederi forbindelse med, at de træffer afgørelser, herunder om, hvorvidt en afgørelsekan gennemføres med eller uden samtykke og om eventuelle klagemuligheder.Indenrigs- og Socialministeriet skal til bemærkningen om, at det kan være pro-blematisk at knytte en afgørelse om elektronisk overvågning til udbetalingen afbørnefamilieydelsen, bemærke, at der ikke er sanktioner knyttet til manglendeoverholdelse af et ungepålæg. Derimod kan manglende overholdelse af et for-ældrepålæg – og ikke ungepålæg - føre til, at udbetaling af børnefamilieydelsenstoppes. Der kan alene gives et forældrepålæg i de tilfælde, hvor der er risikofor, at et barns eller en ungs sundhed eller udvikling er i fare, og det vurderes atbero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.Der kan endvidere alene gives et forældrepålæg i de tilfælde, hvor der forelig-ger oplysninger om barnets eller den unges adfærd af en vis karakter, jf. lovens§ 57 a, stk. 2. Forældrepålægget skal angive konkrete handlepligter for foræl-dremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsningaf barnet eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.Eftersom der er krav om, at barnet eller den unge og forældrene indvilliger ielektronisk overvågning i tilknytning til et ungepålæg, kan barnets, den ungeseller forældrenes stillingtagen til spørgsmålet om elektronisk overvågning efterministeriets vurdering ikke få indflydelse på udbetalingen af børnefamilieydel-sen.Det skal desuden bemærkes, at kommunalbestyrelsens afgørelse om forældre-pålæg, ungepålæg eller elektronisk overvågning i tilknytning til et ungepålæg,kan påklages til de sociale nævn, jf. herom også lovforslaget almindelige be-mærkninger afsnit 2.1.Da elektronisk overvågning kun vil kunne gennemføres i tilfælde, hvor bådeforældrene og/eller den unge på 15 år eller derover indvilliger i ordningen,vurderes forslaget ikke at rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention (EMRK) artikel 5 (retten til frihed) og 8 (retten tilprivat- og familieliv) og grundlovens § 71.Det skal desuden bemærkes, at en afgørelse om elektronisk overvågning ikkehar karakter af en sanktion og ikke må benyttes som sådan. Afgørende for an-vendelse heraf er, at det vurderes, at der er bestemte grunde til at antage, atbarnet eller den unge ikke vil overholde et fastsat ungepålæg, og det samtidigvurderes, at en afgørelse om elektronisk overvågning vil kunne være medvir-kende til at få den unge til at efterleve pålægget. Afgørelsen kan desuden kuntræffes, når afgørelsen vurderes at stå i rimeligt forhold til indholdet af og for-Side 4 af 7Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@440f77d3\@[email protected]
målet med pålægget. Der er derfor tale om et pædagogisk værktøj i kommu-nens samlede redskabskatalog for den sociale indsats. Endelig skal det bemær-kes, at det ifølge lovforslagets bemærkninger er forudsat, at den unge, foræl-dremyndighedens indehaver og bopælens indehaver, indvilliger i den elektroni-ske overvågning.I bemærkningerne til lovforslaget indføjes forholdet til persondatalovens be-stemmelser om behandling af personoplysninger og § 41 om virksomheder, derudfører arbejde under den dataansvarlige, herunder behandlingen af personop-lysninger.KlageadgangFBU Forældrelandsforeningen spørger til klageadgangen over afgørelser omelektronisk overvågning, herunder en bemærkning i lovforslaget om, at der kanske domstolsprøvelse af en sådan afgørelse.Kommentar:Klageadgangen følger de almindelige klageregler i serviceloven, jf. bemærk-ningerne til forslaget.Ad lovforslagets nr. 2Politiets bistandDansk Socialrådgiverforening og TABUKA mener, at en afgørelse om elektro-nisk overvågning, herunder med muligheden for, at kommunalbestyrelsen (evt.med politiets hjælp) kan bringe den unge derhen, hvor ungepålægget skal op-fyldes, vil være uden virkning, hvis den unge gentagne gange stikker af. Nårder ikke er sanktionsmuligheder, risikerer man at børn og unge taber respektenfor politiet.Børnesagens Fællesråd kan ikke anbefale, at politiet skal bistå kommunerne iforbindelse med gennemførelse af ungepålæg.Kommentar:Med hensyn til bemærkningen fra Dansk Socialrådgiverforening og TABUKAom, at forslaget vil være uden virkning, hvis den unge stikker af gentagne gan-ge, skal Indenrigs- og Socialministeriet henvise til bemærkningerne til forsla-get, hvoraf det fremgår, at en sådan afgørelse alene kan træffes, hvis det måantages, at afgørelsen kan medvirke til at sikre, at den unge overholder pålæg-get. Hvis dette ikke kan antages, fx hvor den unge gentagne gange bryder på-lægget, skal kommunalbestyrelsen overveje, om der er grundlag for at iværk-sætte eventuelle andre foranstaltninger over for barnet eller den unge.
Ad lovforslagets nr. 5Lempelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelingerBørnerådet, FOA og Landsforeningen for Socialpædagoger anfører, at en lem-pelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger er endnu et tvangsmæs-
Side 5 af 7Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@440f77d3\@[email protected]
sigt tiltag, som ikke vil have positiv effekt på børn og unges uhensigtsmæssigeadfærd.Børnesagens Fællesråd anfører, at de nuværende kriterier bør fastholdes.Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) anfører, at kriminalitetstruede børn ogunge først og fremmest skal hjælpes tilbage til en normal tilværelse i samspilmed voksne, der kan være med til at genopbygge tillid og troen på værdien afsociale normer som grundlag for det kommende voksenliv. KL anfører på liniemed Børnerådet, at sikrede afdelinger alene bør anvendes, når der det ikke ermuligt at fastholde og beskytte unge i et åbent tilbud. BKF anfører endvidere,at der skal være ”opmærksomhed om kapaciteten på de sikrede afdelinger.” KLanfører, at det vil skabe problemer for kommunerne at etablere det tilstrækkeli-ge antal sikrede pladser inden lovens ikrafttræden 1. juli 2010.Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund og HKKommunal anfører, at det ikke vil tjene noget formål, at flere unge anbringespå sikrede afdelinger.Dansk Socialrådgiverforening og TABUKA anfører, at det er betænkeligt, atder ikke er nogen tidsbegrænsning for unges ophold på sikrede institutioner.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeriet skal til bemærkningen om manglende effekt afforslaget anføre, at forslaget medfører, at der i forhold til en særlig gruppe afbørn og unge, kan gribes ind langt tidligere. Der er børn og unge, som rømmerfra det anbringelsessted, hvor de er anbragt, og som trods en ihærdig pædago-gisk indsats ikke kan fastholdes længe nok til at modtage fx socialpædagogiskbehandling. Med forslaget sikres det, at dette muliggøres.Det skal samtidig understreges, at uanset at kriteriet for anbringelse på sikredeafdelinger sænkes, skal det fortsat være ”påkrævet”, at den unge ikke kan an-bringes på et åbent anbringelsessted. Som det er anført i bemærkningerne tillovforslaget, kan det fx være meget udadreagerende unge eller unge, som tidli-gere har rømmet et åbent anbringelsessted. Dette vil blive mere uddybendebeskrevet i den kommende vejledning om magtanvendelse over for børn ogunge.Med hensyn til kapaciteten på de sikrede afdelinger skal det bemærkes, at derforud for lovens ikrafttrædelse finder de såkaldte DUT-forhandlinger sted medKL om den statslige kompensation for initiativer, der påhviler kommunerne.Kommunerne kompenseres for eventuelle merudgifter.Med hensyn til tidsgrænsen for anbringelse på sikrede afdelinger skal Inden-rigs- og Socialministeriet gøre opmærksom på, at der ikke med lovændringenændres på de eksisterende regler på dette punkt. Der er således i magtanvendel-sesbekendtgørelsen (nr. 893 af 09/07/2007 om magtanvendelse over for børnog unge, der er anbragt uden for hjemmet) fastsat nærmere regler om varighe-
Side 6 af 7Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@440f77d3\@[email protected]
den for børn og unges ophold på sikrede afdelinger og begrænsede mulighederfor dispensation herfra.Ad lovforslagets nr. 6Ændret finansiering af ophold på sikrede afdelingerBørnerådet, Dansk Socialrådgiverforening, Børnesagens Fællesråd, Socialpæ-dagogernes Landsforbund og HK Kommunal er positive over for forslaget.Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at en finansiering med en kombinati-on af objektiv betaling og takstbaseret betaling kan opfattes som unødigt bu-reaukrati, og at der kan komme en skævvridning i forhold til de enkelte kom-muners forskellige betingelser. KL kan ikke tilslutte sig, at kommunerne skalfinansiere unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner. BKF og KL anbefa-ler, at lovændringen først træder i kraft 1. januar 2011, således at ordningenfølger kommunernes budgetår.
Kommentar:Forslaget om, at kommunerne fremover også skal finansiere unges ophold ikriminalforsorgens institutioner, fremsættes med det formål, at kommunernehar økonomiske incitamenter til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Medforslaget skabes en større sammenhæng mellem kommunernes ansvar for ind-satsen og ansvaret for finansiering af indsatsen – et princip, der er gældende forden øvrige indsats for udsatte børn og unge. Samtidig sikres der en større ensar-tethed i finansieringen af udgifterne til kriminelle unge, således at finansie-ringsansvaret ikke afhænger af, om den unge opholder sig i Kriminalforsorgensinstitutioner, på sikret institution eller i åbent socialt regi. Det bemærkes, atkommunerne under ét ikke vil mærke ændringer, idet kommunerne kompense-res over bloktilskuddet. Men for den enkelte kommune vil det kriminalitetsfo-rebyggende arbejde være med til på længere sigt at reducere udgifterne. Medhensyn til spørgsmålet om ikrafttræden finder Indenrigs- og Socialministerietikke, at finansieringen af denne ordning adskiller sig fra øvrige lovgivnings-mæssige tiltag, som kommunerne forpligtes til midt i et budgetår.
Side 7 af 7Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@440f77d3\@[email protected]