Socialudvalget 2009-10
L 167
Offentligt
853897_0001.png
853897_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 27. maj 2010
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
ECO/ J.nr. 2010-1084
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. maj 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 1 (SOUL 167).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL)
Spørgsmål nr. 1:”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes fodlænkeordningen, som den erbeskrevet i lovforslaget, harmonerer med grundlovens § 71, stk. 6, om admi-nistrativ frihedsberøvelse og herunder redegøre for den situation, hvor bar-net/den unge ikke giver samtykke til eller indvilliger i brug af fodlænke og omhvornår der kan være tale om direkte adgang til domstolskontrol af pålæggetom fodlænke uden om den almindelige klageadgang.”
Svar:Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Ju-stitsministeriet, som jeg henholder mig til.Justitsministeriet oplyser følgende:”Justitsministeriet kan i den anledning udtale følgende vedrørende spørgs-målet om, hvorvidt kommunalbestyrelsens afgørelse om, at et barn eller enung skal underlægges elektronisk overvågning, skal betragtes som en admi-nistrativ frihedsberøvelse i grundlovens forstand.Som det fremgår af det, Socialministeriet har oplyst om ordningen, er det enforudsætning for, at der kan træffes afgørelse om, at et barn eller en ungskal underlægges elektronisk overvågning, at vedkommend forældre sam-tykker heri.Når det gælder barnet eller den unge, skal barnet eller den unges synspunk-ter ved afgørelsen om anvendelse af elektronisk overvågning tillægges pas-
2
sende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder og moden-hed. Særligt i forhold til børn på 15 år eller derover er det udtrykkeligt anført,at vedkommendes samtykke skal indhentes.For børn under 15 år indebærer det forhold, at det under ingen omstændig-heder vil være muligt fysisk at tvinge barnet eller den unge til at få påsat enelektronisk fodlænke, at en afgørelse om elektronisk overvågning ikke kangennemføres, hvis barnet modsætter sig det fysisk.Herudover kan der peges på, at der ikke er strafferetlige sanktioner forbun-det med manglende efterlevelse af en afgørelse om elektronisk overvågning.Der kan endvidere peges på, at en afgørelse om, at et barn skal bære enfodlænke i forbindelse med et ungepålæg om, at barnet skal opholde sig ihjemmet i en nærmere angiven tidsperiode, ikke i sig selv indebærer enbegrænsning af det pågældende barns bevægelsesfrihed. Barnet vil såledesi praksis kunne forlade hjemmet i den omhandlende periode, og det vil såle-des først være, når der opstår spørgsmål om gennemførelse af kommunal-bestyrelsens eventuelle beslutning om med politiets bistand at hente ogbringe barnet til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes, at der efter om-stændighederne vil foreligge en administrativ frihedsberøvelse i grundlovens§ 71’s forstand.På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at en afgørelse i hen-hold til den foreslåede ordning om, at et barn eller en ung skal underlæggeselektronisk overvågning, ikke i sig selv vil indebære en frihedsberøvelse igrundlovens § 71’s forstand.Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at grundlovens § 71 ikke er til hinderfor, at der foretages administrativ frihedsberøvelse. Bestemmelsen i § 71indebærer imidlertid bl.a., at en person, der måtte være genstand for enadministrativ frihedsberøvelse, vil kunne få prøvet beslutningen om friheds-berøvelse af domstolene efter den særlige lempelige ordning, som følger afgrundlovens § 71, stk. 6.”
Benedikte Kiær/ Ellinor Colmorten