L 168 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Dansk Socialrådgiverforening (DS) skal takke for tilsendelsen af udkast til forslag til Lov omændring af lov om social service (Modernisering og forenkling af bilregler).Generelle bemærkningerDS har set frem til en forenkling af reglerne på dette område, herunder især mulighederne foren forenklet sagsbehandlingsprocedure i sager om genbevillinger, hvor borgerens behov ogfunktionsnedsættelse er uforandret. DS er også positiv overfor tydeliggørelse af målgruppenog for, at man i nogle sager kan overlade afprøvning og valg af den konkrete bil til borgerenselv. Vi vil dog generelt understrege, at forenklinger ikke må svække udredningen i sagerne ogborgerens muligheder for at få dækket deres faktiske behov. Borgerens retssikkerhed og ret tilsociale ydelser må ikke blive udhulet.Forsøg med deleordningDS er overordnet set positiv overfor et forsøg med delebiler. Forslaget rejser dog en rækkespørgsmål: Hvem skal eje bilerne og dermed hvem sørger for vedligeholdelse, forsikring mv.?Hvem tilrettelægger ”delingen” – hvem, der kan have bilen hvornår? Da en handicapbil er etindividuelt tilpasset hjælpemiddel, kan der vel udelukkende være tale om hjælperkørte biler,

da det vil være meget kompliceret at indrette en bil, så flere handicappede bilister vil kunnekøre den? Hvis det er forældre til institutionsanbragte børn, der skal køre deres barn i bilen,må bilen indrettes med specialsæde til barnet, som jo skal kunne sidde, bespændes og trans-porteres på forsvarlig vis – hvem sørger for specialsæde/barnesæde?Samtidig bemærker DS, at hvis det er kommunerne, der skal stå for bilerne, vil det give kom-munerne en stor administrativ opgave.Præcisering af personkredsDS finder, at det er ønskeligt, at der sker en tydeligere afgrænsning af personkredsen. For detførste vil borgerne lettere kunne gennemskue gældende regler. For det andet vil det sparesagsbehandlingstid, især hvis det som forudsat vil medføre, at færre ikke-berettigede søger,idet det ofte er ganske omfattende at indsamle oplysninger og underbygge et afslag! Vi menerdog, at en afgrænsning, der sker ud fra, at kørselsbehovet skal være dagligt, ikke svarer til enrimelig virkelighedsbetragtning. Et kørselsbehov kan godt være stort og meget påtrængende,selvom det ikke nødvendigvis er dagligt.Praksis ved bilafprøvningDS er positive overfor at give borgeren så stor indflydelse som muligt på valgt af egen handi-capbil. DS ser dog ikke de store fordele i forslaget, da borger og sagsbehandler fortsat sam-men skal formulere hvilke krav, bilen skal opfylde. Dette vil i næsten alle sager forudsætte, atsagsbehandler foretager en konkret afprøvning, da det i høj grad er individuelt hvilken bil, derer bedst egnet til den enkelte borger.En bil, bevilget efter servicelovens § 114 er et hjælpemiddel, som må forudsættes at væreindividuelt tilpasset. Dette forudsætter en grundig analyse af funktionsniveau i forhold til for-flytning, siddestilling, nødvendig støtte, og hvilke situationer bilen som hjælpemiddel indgår i.Dette vil kræve en vurdering, foretaget af relevant fagperson gennem praktisk afprøvning. DSfrygter, at forslaget i nogle kommuner vil føre til rammeaftaler med bestemte forhandlere,hvilket kan medføre en større standardisering af tilbuddene, hvilket hverken er til fordel forborgeren eller kommunen.Det fremgår af forslaget, at borger/sagsbehandler først skal opstille krav til bilen, hereftertræffes afgørelse, hvorefter der foretages afprøvning (borger og forhandler/opbygger). Hvor-dan er det muligt at træffe afgørelse, når hverken prisen på billigst egnede bil eller indretningaf bilen er fastlagt? Er det tanken, at der først træffes afgørelse om berettigelse/ikke beretti-

gelse, dernæst sker afprøvning, hvorefter der gives en ny afgørelse på lånebeløbet og tilskudtil særlig indretning? DS frygter at et sådant forløb vil medføre øget administration.DS antager, at såfremt lovforslaget vedtages i den foreslåede form vil der i bekendtgørelsensættes en ramme for hvor dyre handicapbiler, der kan anskaffes uden deltagelse af sagsbe-handler.Tro og love-erklæringer i forbindelse med genbehandlingssagerDS er positive overfor indførelsen af tro og love-erklæringer i genbevillingssager som DS selvhar været med til at foreslå. DS er dog usikker på, at den vil kunne bruges i hele 75 % af sa-gerne.For de grupper, som har fået bevilling på baggrund af en varigt nedsat funktionsevne, menhvor der stadig er udvikling i lidelsen med yderligere funktionstab til følge (f.eks. dissemineretsklerose og gigtlidelser), vil det som ofte være nødvendigt at indhente aktuelle helbreds-oplysninger, blandt andet for at tage stilling til evt. køretest, indretning af bil m.v. Her vil troog love erklæring ikke være tilstrækkelig, da borgeren ikke altid må formodes selv at kunnegennemskue konsekvenserne af gradvise ændringer i funktionsniveauet. DS skal derfor opfor-dre til at der i vejledningen bliver skelnet mellem begreberne varigt nedsat funktionsevne, sta-tionær tilstand og fremadskridende lidelse.Hvis tro og love erklæring skal benyttes i forhold til kørselsbehovet, foreslår DS, at der udar-bejdes et skema, hvor borgeren giver oplysninger om det aktuelle kørselsbehov. Vil en borger,der ved sidste bevilling fik støtte til ”erhvervsbil” på baggrund af en ugentlig arbejdstid på 15timer, f.eks. kunne gennemskue, at hans indtægt ikke længere udgør ”et væsentligt bidrag tilsin og eventuelle families forsørgelse”, når han er gået yderligere ned i tid og ved siden af sinførtidspension nu kun tjener 20.000 kr. om året - han har jo fortsat behov for at køre til og fraarbejde. DS mener, det bør pointeres i vejledningen, at kommunen fortsat har forpligtelsen tilat oplyse sagen i nødvendigt omfang (officialprincippet).Ændret fordelingsnøgle ved salgsprovenuEn ændret fordelingsnøgle vedrørende provenuet som det foreslåede vil absolut være en væ-sentlig forbedring og modernisering af nugældende regler.Eftergivelse af restgæld i handicapbilerDS er positiv overfor forslaget.

Øvrige bemærkninger til udkast til ændring af servicelovens § 114DS har følgende øvrige bemærkninger til ændring af servicelovens § 114Ad § 1, punkt 1, forslag til § 114, stk. 1:Af nr. 1 og nr. 2, erhverv og uddannelse, fremgår det ikke, om det er en betingelse, at dennedsatte fysiske eller psykiske funktionsvene forringer evnen til at færdes. Det fremgår kun, atden i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbej-de/gennemføre en uddannelse. Det formodes at være en fejl, da støtte til køb af bil hidtil harværet baseret på evnen til at færdes, og det har man vel næppe ønske om at ændre?Derfor burde nr. 1 affattes således:”1) forringer evnen til at færdes og derved vanskeliggør muligheden for at opnåeller fastholde et arbejde,”og nr. 2:”2) forringer evnen til at færdes og derved vanskeliggør muligheden for at gen-nemføre en uddannelse.”I nr. 3 i forslaget til § 114, stk. 1 er det nugældende § 114, stk. 1, 2. punktum - bestemmel-sen om ”rentefrit lån” - udeladt. Har det været hensigten?Ad § 114, stk. 2:Af lovforslaget fremgår ingen ændring af nugældende stk. 2, som henviser til ”forskellen mel-lem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.”§ 114, stk. 2, omhandler således fortsat ’udvidet lån’, men udvidet lån i forhold til hvad, nårbestemmelsen om rentefrit lån i stk. 1 ikke synes videreført?Ad punkt 3:I lovforslaget står ”Efter § 114, stk. 3, indsættes som et nyt nr. 2.” Punktet giver kun mening,hvis ”Efter” ændres til ”I § 114, stk. 3....”Afsluttende bemærkningerDS ønsker afslutningsvist at bemærke, at en medvirkende årsag til en meget lang sagsbehand-lingstid vedr. handicapbiler har været ventetiden på vejledende helbredsmæssig køretest hosPolitiet. En stor del af bilansøgerne bliver henvist til køretest, hvis der er formodning om, at de

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (mo-

dernisering og forenkling af bilregler)