Socialudvalget 2009-10
L 168 Bilag 1
Offentligt
815817_0001.png
815817_0002.png
815817_0003.png
815817_0004.png
815817_0005.png
815817_0006.png
815817_0007.png
815817_0008.png
815817_0009.png
815817_0010.png
815817_0011.png
815817_0012.png
815817_0013.png
815817_0014.png
815817_0015.png
SocialministerietHandicapJ.nr. 2009-5313Lkr/mln/kwa
22. februar 2010
Bemærkninger til høringssvarene vedr. forslag til lov om ændring af lovom social service (modernisering og forenkling af bilregler) § 114Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring den 24. november 2009 med svarfrist den8. december 2009.Forslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center forLigebehandling af Handicappede, Dansk Handicap Forbund, PTU (Landsfor-eningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Spastikerforeningen (Landsfor-eningen for Cerebral Parese), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fysiote-rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergotera-peutforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, KL, Sjældne Diagnoserog FDM.Modtagne høringssvarFølgende høringsparter har svaret:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af Handicappede ogDet Centrale Handicapråd (samlet besvarelse), Dansk Handicap Forbund, PTU(Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Dansk Socialrådgi-verforening, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og KL.KL og Ankestyrelsen har på baggrund af efterfølgende dialog uddybet dereshøringssvar med supplerende høringssvar.Der er derudover modtaget høringssvar fra Center for Hjælpemidler og Kom-munikation (CHK), Hedensted Kommune, HK/Kommunal, Kaj Overgaard,selvstændig juridisk konsulent, Rygmarvsskadede i Danmark (RYK) og Aal-borg Kommune.Ændringer på baggrund af høringsrundenHøringsrunden har givet anledning til følgende indholdsmæssige ændringer:Under præcisering af kriterierne (personkreds) for at opnå støtte til købaf bil udgår ”kørselsbehovet skal som udgangspunkt være dagligt”. Detpræciseres i stedet, at oplysninger, som har betydning for ansøgerensdaglige kørselsbehov, indgår i kommunens vurdering af ansøgerens so-ciale forhold. Desuden forklares det, at der med ”aktiviteter uden forhjemmet, der betinger et betydeligt kørselsbehov”, menes konkrete ak-tiviteter af et sådant omfang, at det svarer til, hvad der er sædvanligt foren jævnaldrende person uden handicap og med en i øvrigt tilsvarende
Side1af15Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@1401563c\@[email protected]
livssituation. Med præciseringerne fastholdes den eksisterende mål-gruppe samtidig med, at antallet af uberettigede ansøgere forventes atfalde.For så vidt angår muligheden for, at afprøvningen af bil overlades tilborgeren i samarbejde med bilforhandler eller anden privat aktør æn-dres formuleringen fra”Afprøvning og valg af den konkrete handicap-bil overlades som udgangspunkt til borgeren i samarbejde med bilfor-handler eller bilopbygger”til”Afprøvning og valg af den konkretehandicapbil kan overlades til borgeren i samarbejde med bilforhandlereller anden privat aktør, der besidder den tekniske ekspertise på områ-det.”Hermed præciseres det, at kommunen har mulighed for at overla-de afprøvningen af bil til borgeren i samarbejde med en bilforhandlereller anden privat aktør. Borgeren kan ikke kræve at forestå afprøvnin-gen alene, ligesom borgeren ikke er forpligtet til at forestå afprøvnin-gen alene.For så vidt angår ”tro og love-erklæringer”, præciseres det, at kommu-nerne får mulighed for at følge en forenklet sagsbehandlingsprocedure iforbindelse med genbevilling af støtte til køb af en ny bil. Borgernekan ikke kræve, at deres sag behandles alene efter en tro og love-erklæring.For så vidt angår eftergivelse af restgæld har høringssvarene påpeget,at det er uklart, om kommunen skal eftergive restgæld og i hvilke til-fælde. Det vil derfor i vejledningen blive præciseret, i hvilke situatio-ner kommunen typisk skal eftergive restgæld, og det vil altså ikke læn-gere fremstå som om, at kommunen i visse tilfælde blot har ”mulighedfor” at eftergive restgæld. Det vil ligeledes blive præciseret, at ved ef-tergivelse af restgæld i en bil, der fx ved salg kan indbringe et provenu,så skal den nye nøgle for fordeling af provenu anvendes først og heref-ter skal kommunen eftergive eventuel restgæld. Det gælder både i sa-ger, hvor eftergivelsen sker på grund af manglende betalingsevne og isager, hvor eftergivelsen sker på grund af ændringer i funktionsevneneller andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne.
Derudover har høringssvarene givet anledning til to tekniske ændringer:§ 114, stk. 2 affattes således: ”Støtte ydes som et rentefrit lån inden foren ramme på 160.000 kr.” (2010-pl)Under beskrivelsen af gældende ret tilføjes: ”Tilbagebetalingspligten erstørre, når indkomstgrundlaget overstiger 191.000 kr.” (2010-pl).Begge punkter er et udtryk for gældende ret, som ved en fejl ikke blev nævnt ilovforslaget.
Bemærkninger til lovforslaget1. Generelle bemærkningerDet Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling (DCH) og PTU er posi-tive over for forslagets elementer, som ifølge DCH løser en række problemstil-
Side 2 af 15
linger ved de eksisterende regler. DCH er positive over for forslagets formålom øget fleksibilitet.Dansk Socialrådgiverforening (DS), KL, Ergoterapeutforeningen ogHK/Kommunal er positive over for formålet med loven om at forenkle reglerom støtte til køb af handicapbil, med henblik på en forenklet sagsbehandlings-procedure.KL skriver i sit høringssvar af 8. december 2009, at ”konsekvenserne af, at manønsker at give borgerne større valgfrihed til en handicapbil bliver ringere kvali-tet og øget administration”. KL skriver i samme høringssvar, at foreningen kantilslutte sig forslaget om tydeliggørelse af målgruppen, forsøgsordning meddelebiler og ændret fordelingsnøgle.På foranledning af KL’s første høringssvar fandt Socialministeriet det nødven-digt at uddybe og præcisere en række punkter i lovforslaget over for KL, hvil-ket skete med et brev af 26. januar 2010. På baggrund af ministeriets tydeliggø-relser af lovforslagets indhold har KL i sit supplerende høringssvar skrevet, at”KL er enig i, at lovforslaget vil medføre administrative besparelser...”. KLpåpeger dog samtidig, at der er risiko for, at kommunerne kan få merudgifter tilstøtte til køb af handicapbil, og KL finder derfor, at der er behov for at følgeudgiftsudviklingen på området. KL skriver også, at de opfordrer til, at eventuel-le konsekvenser af lovforslaget vurderes på et senere tidspunkt.DS understreger, at forenklingerne ikke må medføre en forringelse af borgernesretssikkerhed og ret til sociale ydelser. Ligeledes må ændringerne ikke medføreen forringelse af udredningen af sagerne.DS bemærker, at en medvirkende årsag til den lange sagsbehandlingstid erventetider i forhold til vejledende helbredstest fra politiet, og at denne ventetidbør nedbringes.Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at forslaget indeholder visse for-bedringer, men at der ikke ændres grundlæggende på reglerne. Støtte til køb afbil er ifølge DH en meget lille udgift pr. borger set over tid. Set i den kontekster reglerne ifølge DH unødig komplicerede og bureaukratiske, hvilket efterDH’s mening ikke ændres med det foreliggende forslag. DH mener, at støttenbør omsættes til et standardiseret beløb, som borgeren selv kan råde over. DHmener desuden, at man generelt bør omlægge reglerne, så borgerne bedre kanfinde billigst egnede bil.RYK og Dansk Handicapforbund mener, at de foreslåede ændringer er megetbegrænsede og ikke tager fat om de centrale problemer i de eksisterende regler.RYK finder, at det er ærgerligt, at der ikke gives incitament til vedligeholdelseaf bilen.PTU mener, at ikrafttrædelsesdatoen 1. oktober 2010 er meget sent.
Side 3 af 15
KommentarerIndledningsvist skal det påpeges, at formålet med lovforslaget er to-delt: Fordet første skal lovforslaget og den samlede forenklingspakke afkorte sagsbe-handlingstiden og sikre større fleksibilitet i kommunernes sagsbehandling. Fordet andet skal lovforslaget sikre borgerne større fleksibilitet og mulighed for attage større individuelle hensyn til den enkelte borger.I forhold til KL’s kommentar om, at forslaget kan medføre merudgifter forkommunerne, skal det påpeges, at lovforslagets økonomiske konsekvenser somvanligt skal DUT-forhandles med KL.Regeringen vil, som det fremgår af lovforslaget, følge sagsbehandlingstidernefremadrettet via Ankestyrelsens årsstatistik for at vurdere, om lovforslaget harden ønskede effekt.Det skal desuden bemærkes, at lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt ien kortlægning fra Deloitte af blandt andet sagsgangene i forbindelse med støt-te til køb af bil. Kortlægningen har vist, hvordan støtten til køb af bil kan for-bedres, og hvordan sagsgangene i forbindelse hermed kan forenkles med hen-blik på mindre administration og bureaukrati. En del af disse forbedrings- ogforenklingsforslag indgår i lovforslaget, men en del af anbefalingerne har ikkekarakter af lovstof og vil derfor blive formidlet til kommunerne som ”bedstepraksis”. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med disse anbefalingerog alt i alt vil lovforslag, bekendtgørelsesændringer og ny vejledningstekstudgøre en samlet pakke med væsentlige forbedringer og forenklinger med deraffølgende kortere sagsbehandlingstider.I vejledningen vil nedenstående forslag til forenkling af sagsgangene i kommu-nerne desuden blive fremhævet, og emnerne vil tillige indgå i dialogen medkommunerne, bl.a. i forbindelse med de planlagte undervisningsdage om denye regler.Kommunerne bør sikre en bedre og mere målrettet vejledning afborgerne allerede inden borgeren fremsender en evt. ansøgning omstøtte til køb af handicapbil til kommunen.Hvis borgerhenvendelserom støtte til køb af bil besvares af en medarbejder med grundigt kend-skab til lovgivningen om støtte til køb af bil, er der mulighed for at ori-entere borgeren detaljeret om lovgivning og praksis. Herved er detifølge konsulentundersøgelsen erfaringen, at mange ansøgninger, derville ende med afslag sorteres fra, og dermed sparer kommunerne sags-behandlingstid.Kommunerne bør afholde en eventuel gangtest som en del af besø-get i borgerens hjem frem for efterfølgende.Der er kommuner, somikke afholder gangtest i forbindelse med besøg i borgerens hjem. Gang-testen afholdes efterfølgende, hvilket medfører et særskilt besøg i bor-gerens hjem af en terapeut. Der er i indikationer på, at denne procedurekan medvirke til at forlænge sagsbehandlingstiden, og det anbefalesderfor, at gangtesten afholdes samtidig med besøget i borgerens hjem.
Side 4 af 15
Kommunerne bør tilrettelægge deres sagsbehandling, så et eventu-elt biludvalg ikke er en forsinkende faktor i forhold til sagsbehand-lingen.Der er forskelle kommunerne imellem på, hvordan et eventueltbiludvalg inddrages i sagsbehandlingsprocessen. Det ses, at udvalget inogle kommuner inddrages både en og to gange i processen, før sags-behandleren kan gå videre i sagen. Der er indikationer på, at hvis sa-gerne skal godkendes i et biludvalg kan det medvirke til at forlængesagsbehandlingstiden. Da der ifølge konsulentundersøgelsen ikke ergrundlag for at konkludere, at tilstedeværelsen/fraværet af et biludvalghar indflydelse på tildelingsmønstret og størrelsen af den udmålte støt-te, anbefales det, at biludvalget enten afskaffes eller erstattes med etmere fleksibelt og smidigere system.Kommunerne bør indgå formaliserede samarbejdsaftaler med po-litiet om smidige forløb i forbindelse med vurdering af borgerenskøreevne og deraf følgende anmærkninger i kørekortet.Konsulent-undersøgelsen peger på, at der i mange tilfælde er ventetid på politietsvurdering af borgerens køreevne, og at denne ventetid forlænger sags-behandlingstiden.Der er et væsentligt forbedringspotentiale i at målrette og effektivi-sere sagsprocesser og sikre, at sagen kun oplyses i nødvendigt om-fang.Et konkret eksempel på dette potentiale er en målretning af,hvornår der indhentes speciallægeerklæringer. Der er knyttet megetventetid og relativt mange omkostninger til indhentning af speciallæ-geerklæringer. I de kommuner, hvor der er fast inddragelse af en læge-konsulent i forløbet, indhentes generelt flere læge- og speciallægeer-klæringer, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden. Det skal samtidigtbemærkes, at inddragelse af en fast tilknyttet lægekonsulent ikke med-fører, at kommunerne systematisk giver flere afslag end de kommuner,der ikke anvender lægekonsulenter i samme omfang.
Støtte til køb af handicapbil som standardiseret kontantbeløbI forhold til DH’s forslag om et standardiseret beløb, som borgeren selv kanråde over, bemærkes det, at et sådant forslag enten vil indebære væsentligemerudgifter og deraf følgende overkompensation af nogle borgere, eller et stortset uændret udgiftsniveau med deraf følgende betydelig underkompensation afnogle borgere.Desuden har konsulentundersøgelsen vist, at den valgfrihed, borgerne efter-spørger, i vidt omfang kan rummes inden for de eksisterende regler om mer-køb. Med lovforslaget forbedres reglerne om merkøb med forslaget om for-holdsmæssig fordeling af provenu.Med lovforslaget vil kommunerne desuden blive gjort opmærksomme på mu-ligheden for at overlade afprøvningen af bil til borgeren i samarbejde med bil-forhandler eller anden privat aktør. Konsulentundersøgelsen peger på, at kom-munerne med fordel kan lade borgerne afprøve bilen selv i samarbejde med
Side 5 af 15
bilforhandler eller anden privat aktør. Dermed sparer sagsbehandleren tid, ogsagsbehandlingen kan afsluttes hurtigere. Det bemærkes, at kommunen fortsatskal godkende den endelige bil. Samtidig oplever borgeren en større frihed oget større ansvar for eget valg af bilen. Denne model øger altså fleksibiliteten forbåde borger og kommune og imødekommer mange borgeres ønske om størrefrihed til eget valg af bil, men fastholder kommunernes styringsmuligheder.Vedligeholdelse af bilenI forhold til RYK’s bemærkning om, at der ikke gives incitament til vedlige-holdelse af bilen, er det Socialministeriets opfattelse, at dette incitament allere-de ligger i de eksisterende regler i kraft af, at borgeren selv skal betale en del afbilen, og at overskydende provenu fra bilen enten bruges til at nedbringe lånetpå en ny bil, hvis der gives fornyet støtte eller udbetales til borgeren.Det er desuden vurderingen, at forslaget om forholdsmæssig fordeling af pro-venuet kan medvirke til at øge incitamentet til vedligeholdelse af bilen for atfastholde bilens værdi, da borgeren får en del af provenuet fra bilen i tilfælde,hvor der er foretaget merkøb.IkrafttrædelsestidspunktetI forhold til PTU’s bemærkning om ikrafttrædelsestidspunktet bemærkes det, atforenkling af regler om støtte til køb af handicapbil skal medføre en korteresagsbehandlingstid. Det er derfor afgørende, at kommunerne har mulighed forat sætte sig ind i de nye regler før ikrafttrædelsestidspunktet. Socialministerietvil sikre, at bekendtgørelse og vejledning foreligger i god tid før ikrafttrædel-sestidspunktet, ligesom ministeriet vil afholde undervisningsdage om de nyeregler for kommunerne. På den baggrund er det Socialministeriet vurdering, atdet er nødvendigt at fastholde ikrafttrædelsestidspunktet.Helbredsattest fra politietIfølge kortlægningen fra Deloitte er der på tværs af kommunerne henvendelsetil politiet i fem procent af sagerne. Der vil således være mulighed for nedbrin-gelse af ventetiden i disse sager, hvis ventetiden på helbredsattester nedbringes,som foreslået af DH. I kortlægningen er det beskrevet, hvordan en kommunehar indgået et formaliseret samarbejde med politiet, så politiet behandler sager-ne inden for to måneder. I vejledningen vil det blive foreslået, at kommunerneindgår formaliserede samarbejder med det lokale politi, med henblik på at ned-bringe ventetiden i sager om handicapbiler.2. Forslag om forholdsmæssig fordeling af provenuDS, RYK, Dansk Handicapforbund, Aalborg Kommune og CHK er positiveover for forslaget om en ændret fordelingsnøgle.KL er positive over for forslaget, men mener, at der er behov for en yderligerebeskrivelse af beregningsmodellen. KL mener desuden, at forslaget forudsæt-ter, at kommunen kender den reelle pris, som borgeren har købt bil for, og atforslaget dermed medfører øget administration.
Side 6 af 15
Kaj Overgaard mener, at forslaget kun vil være en fordel for borgere, der mod-tager udvidet støtte til køb af bil, mens borgere med almindelige støtte vil bliveringere stillet.KommentarerEfter forslaget vil et provenu fra en bil blive fordelt forholdsmæssigt mellemborger og kommune. Det betyder, at hvis borgeren har købt en bil, hvor støttenudgør 80 pct. af bilens købspris, så udgør borgerens merkøb 20 pct. af bilenskøbspris. Ved salg af bilen vil provenuet blive fordelt på samme måde, med 80pct. af provenuet til kommunen og 20 pct. af provenuet til borgeren.Beregningsmodellen vil blive nærmere beskrevet i vejledningsteksten.I forhold til KL’s kommentar om, at forslaget vil medføre mere administration,fordi kommunen skal finde oplysningen om bilens reelle pris og ikke alene skalvære bekendt med det beløb, kommunen har udmålt i støtte, skal det nævnes, atkommunen altid skal godkende, at den valgte bil passer til borgerens behov.Kommunen bør i den forbindelse få oplysninger om det endelige valg af bil,herunder oplysninger om bilens endelige pris inklusiv merkøb. Denne oplys-ning bør gemmes på sagen, så kommunen har oplysningen, hvis den forholds-mæssige fordeling af provenu senere skal beregnes. Forslaget vil dermed ikkemedføre øget administration for kommunen.I forhold til bemærkningen om, at forslaget vil stille borgere med almindeligstøtte ringere, har dette givet anledning til en videre dialog med høringsparten.På baggrund af dialogen er det vurderingen, at den foreslåede ændring set iforhold til gældende ret ikke vil have de konsekvenser, som er beskrevet i hø-ringssvaret. For at sikre, at praksis bliver fortolket i overensstemmelse medgældende ret, vil der på baggrund af høringssvaret blive foretaget tydeliggørel-se af vejledningsteksten herom.3. Forslag om eftergivelse af restgældDH, DS, RYK, Dansk Handicapforbund og Aalborg Kommune er positive overfor forslaget om eftergivelse af restgæld.KL mener, at der er behov for en præcisering af kriterierne for eftergivelse afgæld.KommentarerKriterierne for eftergivelse af gæld vil blive præciseret i bekendtgørelsen. Iforhold til KLs kommentar om, at det er uklart”om kommunerne skal havemulighed for at eftergive restgæld”er det præciseret, at kommunerne træfferafgørelse om eftergivelse af lån (restgæld) i en handicapbil, som et barn eller envoksen har fået frakendt som følge af ændringer i funktionsnedsættelsen ellerandre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne, fx flytning til etbotilbud eller lignende. En kommune er således forpligtet til at eftergive enrestgæld, når disse betingelser er til stede. Dermed udvides bilbekendtgørelsens§ 16, således at restgæld eftergives, selvom betingelsen om manglende beta-lingsevne ikke er opfyldt, når et barn eller en voksen har fået frakendt bilen
Side 7 af 15
som følge af ændringer i funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, somskyldes den nedsatte funktionsevne, fx flytning til et botilbud eller lignende.4. Forslag om præcisering af målgruppenDS, Aalborg Kommune og CHK er positive over for tydeliggørelse af mål-gruppen.DCH, DH, DS, KL, Kaj Overgaard, RYK, Dansk Handicapforbund, HedenstedKommune og HK/Kommunal mener, at en afgrænsning, der sker ud fra, atkørselsbehovet skal være dagligt, risikerer at medføre en begrænsning af mål-gruppen i forhold til de eksisterende regler.KL, Aalborg Kommune, HK/Kommunal mener ikke, at forslaget vil føre tilfærre ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. KL skriver, at forenklinger-ne – som de er beskrevet i høringsversionen, hvor ordet ”betydeligt” knyttes tilkørselsbehovet – formentlig kan betyde en reduktion i antallet af bevillinger. IKL’s supplerende høringssvar har foreningen dog givet udtryk for, at de ertilfredse med ministeriets præcisering af, at det ikke er intentionen, at målgrup-pen ændres. KL stiller dog fortsat spørgsmålstegn ved, om ændringen vil bety-de færre ansøgninger, der resulterer i et afslag, og dermed administrative be-sparelser. Desuden mener KL, at det bør præciseres, hvordan borgeren ellerskan færdes. Det kan fx dreje sig om mobilitetshjælpemidler, cykel, knallerteller lignende.Ankestyrelsen har sendt to høringssvar. I det første høringssvar bemærker An-kestyrelsen, at hvad angår ”betydeligt” kørselsbehov, sigter dette i Ankestyrel-sens forståelse især mod omfanget (kvantiteten) af kørsel. I gældende praksislægges der ifølge Ankestyrelsen også vægt på det kvalitative formål med kørsel(til hvilke aktiviteter). Ankestyrelsen anbefaler derfor i sit første høringssvar, at”betydeligt” erstattes af ”væsentligt”, hvis målgruppen for tilkendelse af støttetil køb af bil skal fastholdes.Ankestyrelsen har efterfølgende på baggrund af dialog med ministeriet sendt etsupplerende høringssvar, hvoraf det fremgår, at den nugældende praksis vedrø-rende målgruppen for støtte til køb af bil på andet grundlag end erhverv oguddannelse kan fastholdes, når ordet ”betydeligt” præciseres i bemærkningernetil bestemmelsen ved at skrive, at med ”aktiviteter uden for hjemmet, der betin-ger et betydeligt kørselsbehov”, menes konkrete aktiviteter af et sådant omfang,at det svarer til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person uden handi-cap og med en i øvrigt tilsvarende livssituation.PTU mener, at vurderingen af et dagligt kørselsbehov ikke bør stå alene.KommentarerAf bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der ikke ønskes nogen ændringaf målgruppen for støtte til køb af handicapbil. Da en række høringssvar imid-lertid problematiserer bemærkningen om, at kørselsbehovet som udgangspunktskal være dagligt, ændres formuleringen til:
Side 8 af 15
”Oplysninger,som har betydning for ansøgerens daglige kørselsbehov, indgåri kommunens vurdering af ansøgerens sociale forhold.”Denne formulering svarer til formuleringen i den gældende bekendtgørelse.Det er ikke hensigten at ændre i målgruppen, herunder den administrative prak-sis, som afgrænser målgruppen for støtte til køb af handicapbil. Det er derforpræciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at tydeliggørelsen af målgruppenikke skal fortolkes som en ændring af gældende praksis. Foranlediget af KL ogAnkestyrelsens bemærkninger er det som beskrevet ovenfor forklaret, at dermed ”aktiviteter uden for hjemmet, der betinger et betydeligt kørselsbehov”,menes konkrete aktiviteter af et sådant omfang, at det svarer til, hvad der ersædvanligt for en jævnaldrende person uden handicap og med en i øvrigt tilsva-rende livssituation.I forhold til KL’s bemærkninger om, at det bør præciseres, hvordan kørselsbe-hovet ellers kan opfyldes, vil dette blive udbygget i vejledningsteksten. Der vilher blive henvist til diverse principafgørelser, hvor Ankestyrelsen blandt andethar lagt vægt på, at kørselsbehovet kan klares fx med offentlig transport, el-scooter, knallert eller andre mobilitetshjælpemidler.
5. Forslag om, at afprøvning af bil overlades til borgerenDH er positiv over for forslaget, hvis der er tale om en ret for borgeren. Hvisdet kun er en mulighed for kommunen, mener DH ikke, at forslaget medførerændringer.Dansk Handicapforbund er positiv over for forslaget, men mener, at borgerenskal sikres ret til ændring af bilen på kommunens regning, hvis bilen ikke fun-gerer efter hensigten.DS og HK/Kommunal er positiv over for muligheden for, at afprøvning af biloverlades til borgeren i samarbejde med en bilforhandler eller anden privataktør. DS mener dog ikke, at forslaget vil medføre en forenkling af sagsbe-handlingen, da sagsbehandleren fortsat skal tage stilling til og beskrive, hvilkekrav bilen skal opfylde. Da bilen i mange tilfælde vil skulle være individuelttilpasset borgeren, skal afprøvningen foretages af en relevant fagperson. Samti-dig stiller DS spørgsmålstegn ved, hvornår afgørelse om bilen skal træffes iforhold til afprøvningen af bil. DS mener, at der i en bekendtgørelse skal tagesstilling til, hvor dyr en bil der kan anskaffes uden deltagelse af sagsbehandler.Ergoterapeutforeningen, Aalborg Kommune og CHK mener, at forslaget favo-riserer de ressourcestærke borgere. Det bør præciseres, om borgeren har ret tilselv at foretage afprøvningen, eller om kommunen kan vælge at overlade af-prøvningen til borgeren. Ergoterapeutforeningen mener ikke, at forslaget vilpåvirke sagsbehandlingstiden, da kommunen efterfølgende skal sikre, at bilenopfylder kravene. Foreningerne mener, at det bør præciseres, hvem der haransvaret, hvis bilen ikke opfylder kravene. CHK mener, at forslaget betyder, atsagsbehandlernes eksisterende viden om indretning af bil vil gå tabt.
Side 9 af 15
KL har i sit første høringssvar anført, at forslaget ikke vil medføre administra-tive besparelser eller sænke sagsbehandlingstiden. Socialministeriet har i sitbrev af 26. januar uddybet forslagets indhold og på den baggrund vurderer KL isit brev af 8. februar, at forslaget om at overlade afprøvningen af bilen ”vilmedføre administrative besparelser, men KL skal samtidig påpege, at der errisiko for, at kommunerne får merudgifter til støtte til køb af handicapbil”.KL har desuden påpeget, at det er væsentligt at få afklaret, hvad der menes med”at afprøvning og valg af den konkrete handicapbil som udgangspunkt overla-des til borgeren i samarbejde med bilforhandleren eller bilopbyggeren” idet demener, at den formulering kan skabe tvivl om, hvorvidt sagsbehandleren kanoverlade afprøvningen til borgen, eller om sagsbehandleren skal overlade af-prøvningen til borgeren, såfremt borgeren ønsker det.Kaj Overgaard, RYK og Aalborg Kommune mener, at forslaget vil betyde, atkommunerne vil lade beslutningen blive påvirket af bilforhandlerne, og dermedmedføre betydelige økonomiske konsekvenser ved udmåling af støtte.PTU mener, at det bør nævnes, at afprøvningen af bil kan overlades til en kon-sulentvirksomhed med sundhedsfaglig baggrund og kompetence på området,som fx PTU. PTU mener desuden, at der bør skabes hjemmel til, at kommuner-ne kan købe hjælp til hele eller dele af sagsbehandlingen.KommentarerDet skal understreges, at hensigten med forslaget er at give kommunen mulig-hed for at overlade afprøvningen af bil til borgeren i samarbejde med bilfor-handler eller anden privat aktør, frem for at stille krav om, at de kommunalesagsbehandlere skulle besidde den tekniske viden, der er nødvendig, for atkunne foretage den bedste afprøvning.Formuleringen om, at afprøvningen ”som udgangspunkt” kan overlades tilborgeren ændres derfor til”Afprøvning og valg af den konkrete handicapbilkan overlades til borgeren i samarbejde med bilforhandler eller anden privataktør.Hermed præciseres det, at det alene er en mulighed for kommunen, atoverlade afprøvningen af bil til borgeren. Borgeren kan ikke kræve at foreståafprøvningen alene.I 2008 blev der ifølge Ankestyrelsens årsstatistik tildelt 2.249 biler. Det bety-der, at hver kommune i gennemsnit har lidt over 20 sager om året, fordelt påmange forskellige biltyper samt forskellige typer af indretning af bilen.Der stilles dermed store krav til den enkelte sagsbehandler, hvis hver sagsbe-handler både skal have fuldt overblik over markedet for biler, samt over mulig-hederne for særlig indretning. Samtidig er de mindre kommuner, hvor der sid-der få sagsbehandlere på det enkelte område, meget sårbare, hvis sagsbehandle-ren bliver syg eller finder nyt arbejde.En del sager er forholdsvis ukomplicerede. Det er derfor vurderingen, at borge-ren kan gennemføre afprøvning af biler i disse sager alene i samarbejde med en
Side 10 af 15
bilforhandler. Andre sager er mere komplicerede, fx hvis der skal foretagesomfattende særlig indretning af bilen. Det er vurderingen, at kommunen i dissesager med fordel kan overlade afprøvningen af bil til borgeren i samarbejdemed en anden privat aktør, der uafhængigt af kommunegrænser besidder dentekniske ekspertise, har viden om bilmarkedet og om særlig indretning af han-dicapbiler.Valget af den konkrete handicapbil skal, som efter de gældende regler, baserespå en afprøvning af, hvilken bil der er billigst egnet.I forhold til bemærkningerne om, at det skal være en ret for borgeren, kan detoplyses, at muligheden for, at borgeren foretager afprøvning af bil alene i sam-arbejde med en bilforhandler eller anden privat aktør, er en mulighed. Borgerenhar således ikke ret til at kræve, at sagsbehandleren ikke skal deltage i afprøv-ningen. Det betyder, at både borger og kommune kan vælge, at sagsbehandle-ren skal deltage i afprøvningen. Kommunen skal fortsat rådgive og vejlede itilfælde, hvor borger eller kommune finder det nødvendigt.I forhold til Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning om, hvor dyr en bilder kan anskaffes uden kommunens deltagelse, kan det oplyses, at kommunenfortsat har pligt til at sikre, at borgeren får en ydelse, der opfylder borgerensbehov. Samtidig kan der, som efter de eksisterende regler, gives fornyet støttetil køb af bil, før låneperiodens udløb, hvis bilen ikke længere opfylder borge-rens behov, og kommunen skal godkende bilkøbet. Forslaget om afprøvning afbil ændrer ikke på, at denne mulighed fortsat foreligger.Kommunernes godkendelse af den endelige bevilling betyder også, at kommu-nerne kan vælge ikke at bevilge en bil på baggrund af den foreliggende afprøv-ning, hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt den anbefalede bil er den billigstegnede.Da kommunen fortsat kan deltage i afprøvning og fortsat skal godkende bevil-lingen til den konkrete bil, er det vurderingen, at forslaget ikke medfører øgedeudgifter til støtte til køb af handicapbil. Konsulentundersøgelsen viser desuden,at der ikke er forskel på udmålingen af støtte i de kommuner, hvor sagsbehand-leren deltager i afprøvningen, sammenholdt med de kommuner, hvor borgeregennemfører afprøvningen alene i samarbejde med en bilforhandler eller andenprivat aktør. Det er dermed ministeriets vurdering, at regelændringen ikke harkonsekvenser for udmålingen af støtten, sådan som KL anfører.I forhold til Ergoterapeutforeningens kommentar om, at forslaget ikke vil på-virke sagsbehandlingstiden, da kommunen efterfølgende skal sikre, at bilenopfylder kravene, bemærkes det, at Deloittes rapport har vist, at kommuner, deroverlader afprøvningen til borgeren, sparer sagsbehandlingstid, uden at detpåvirker udmålingen af støtte. Det er dermed fortsat ministeriets vurdering, atsagsbehandlingstiden kan afkortes, hvis kommunerne vælger at lade flere bor-gere forestå afprøvningen selv.
Side 11 af 15
KL og Ergoterapeutforeningen mener desuden, at det bør præciseres, hvem derhar ansvaret, hvis bilen ikke opfylder borgerens behov. Hertil bemærkes det, atkommunen stadig har ansvaret for den endelige godkendelse af bilen, hvilketvil blive præciseret yderligere i bemærkningerne. Der ændres altså med lov-forslaget ikke på ansvarsplaceringen hos kommunen.I forholdt til PTU’s bemærkning om, at afprøvningen skal kunne overlades tilen konsulentvirksomhed med viden på området er det præciseret, at afprøvnin-gen kan overlades til en bilforhandler eller anden privat aktør, der besidder dentekniske ekspertise på området.6. Forslag om tro og love-erklæring i genbevillingssagerDH og Dansk Handicapforbund er positive over for forslaget, som vil medføreadministrative lettelser samt lettelser for borgerne.DS og HK/Kommunal er positive over for forslaget om tro og love-erklæringeri genbevillingssager, men mener, at der i vejledningstekst bør tages stilling til,hvad der kan omfattes af en tro og love-erklæring, samt at sagen fortsat skaloplyses i nødvendigt omfang. Aalborg Kommune mener, at det bør være op tilkommunen at afgøre, om en sag kan afgøres på baggrund af en tro og love-erklæring.CHK mener, at der er behov for en grundig sagsbehandling i genbevillingssa-ger, da Ankestyrelsens årsstatistik for 2008 viser, at 16 pct. af genbevillingssa-gerne ender med afslag.KL mener, at erklæringerne kun vil blive brugt i et begrænset antal sager, og aten forudsætning for, at der er tale om en administrativ lettelse, er, at kommu-nerne ikke belastes af at skulle kontrollere oplysningerne. KL mener, at forsla-get stiller store krav til borgeren om at kende og overskue reglerne. KL mener,at tro og love-erklæringen bør baseres på en beskrivelse af grundlaget for sidstebevilling, hvilket vil medføre øget administration for kommunerne. KL ogDansk Handicapforbund mener desuden, at konsekvenserne af en ”urigtig”erklæring bør beskrives.Kaj Overgaard, Hedensted Kommune og Aalborg Kommune mener ikke, atforslaget vil medføre en forenklet sagsbehandling i 75 pct. af sagerne, somantaget i lovforslaget, da der fortsat skal bruges ressourcer på at finde den eg-nede bil.KommentarerTro og love-erklæringer skal kun benyttes i sager, hvor der ikke er sket ændrin-ger i borgerens behov eller situation. En tro og love-erklæring i genbevillings-sager giver mulighed for, at en kommune kan træffe afgørelse på baggrund afden oplysning af sagen, der er foretaget ved en tidligere bevilling.I forhold til KL’s bemærkning om, at forslaget vil medføre øget administration,vil det blive præciseret i vejledningen, at det er grundlaget for den tidligere
Side 12 af 15
bevilling, der som udgangspunkt skal ligge til grund for sagsbehandlingen igenbevillingssager. I forhold til KLs kommentar om, at tro og love-erklæringenforudsætter, at der foreligger en beskrivelse af sidste bevilling, for så vidt angårborgerens kørselsbehov, funktionsniveau mv., og at det vil medføre øget admi-nistration at tilvejebringe denne beskrivelse, så bemærkes det, at ministerietforudsætter, at kommunen anvender den skriftlige afgørelse, der forelå ved denseneste bevilling. Kommunen bør derfor ikke opleve øget administration vedanvendelse af tro og love-erklæringen.Det vil ligeledes blive understreget, at det fortsat er kommunen alene, der be-slutter, om de vil anvende en tro og love-erklæring, og at det ikke forventes, atkommunen skal kontrollere tro og love-erklæringerne, medmindre kommunenmener, at der er behov herfor.I forhold til bemærkningen om, at det skal afgøres, hvad der kan omfattes af entro og love-erklæring, kan det oplyses, at det udelukkende er borgerens forhold.Borgeren skriver altså på tro og love under på, at der ikke er sket ændringer ide helbredsforhold samt det kørselsbehov, der ligger til grund for den tidligereafgørelse. I forhold til KL’s kommentar om, at borgeren ikke kan kende sinegen udvikling de næste 6 år, bemærkes det, at borgeren alene skriver under på,at der ved afgivelsen af tro og love-erklæringen ikke er sket ændringer i bor-gernes funktionsevne eller behov, siden den sidste bevilling blev givet, og altsåikke de næste seks år frem.KL skriver, at ”indførelsen af en tro og love-erklæring forudsætter, at borgerenhar så godt kendskab til gældende lov, at de kan skrive under på en sådan er-klæring”. Det bemærkes hertil, at en tro og love-erklæring udelukkende om-handler borgerens forhold. Hvis der sker ændringer i retspraksis som følge afen lovændring eller en afgørelse fra Ankestyrelsen, er denne retspraksis ogsågældende for sager, hvor der ikke er sket ændringer i borgerens behov ellersituation. Det er dermed fortsat kommunen, og ikke borgeren, der skal kende tillovgivningen på området.I forhold til bemærkningerne om, at sagen fortsat skal oplyses i nødvendigtomfang, kan det oplyses, at en tro og love-erklæring ikke ændrer på, at kom-munen fortsat har pligt til at oplyse sagen i nødvendigt omfang. Det er såledesikke borgeren, der kan beslutte, at afgørelsen alene skal træffes på baggrund afen tro og love-erklæring.I forhold til bemærkningen om konsekvenserne ved en ”urigtig” erklæring vildette blive beskrevet i vejledningsteksten på baggrund af retssikkerhedslovenssædvanlige bestemmelser om borgerens oplysningspligt.7. Forslag om hurtig bevilling af reparation af særlig indretningRYK mener, at det bør fastsættes en tidsramme for behandling af sager omreparation af særlig indretning, og at der bør gives anvisninger på dækning afborgerens kørselsbehov i ventetiden.
Side 13 af 15
Dansk Handicapforbund mener, at det skal gøres klart, at kommunen skal dæk-ke borgerens transport i ventetiden.Aalborg Kommune mener, at det er oplagt, at en borger ikke skal vente unødigtpå reparation af bilen.KommentarerI forhold til bemærkninger om, at reparation af særlig indretning skal ske medså få gener i forhold til borgeren som muligt, vil der i vejledningsteksten blivegivet anvisninger om, at reparationen skal ske under hensyntagen til borgeren,herunder hvordan borgerens kørselsbehov kan dækkes i ventetiden.8. Forslag om forsøgsordning med delebilerDH mener, at problemstillinger, som søges løst med forslaget, burde løses ved,at flytning til institution ikke medførte frakendelse af støtte. Når det ikke ersket, finder DH forsøgsordningen positivt.DS, KL, PTU, Hedensted kommune, Aalborg Kommune og HK/Kommunal erpositive over for forslaget. Det bemærkes, at der skal udarbejdes klare retnings-linjer for forsøget, herunder i forhold til ansvaret for vedligeholdelse af bilerne,indretning af bilen samt forsikring. DS bemærker, at en sådan ordning vil med-føre øget administration for kommunerne.RYK mener, at meget få vil benytte ordningen.KommentarerSocialministeriet vil udarbejde klare retningslinjer for forsøgsordningen, her-under hvordan udgifter til forsikring, vedligehold og indretning skal håndteres.Forsøgsordningen vil blive evalueret efter tre år, og evalueringen skal blandtandet se på, hvilke administrative omkostninger forsøgsordningen medfører forkommunerne.9. Øvrige bemærkningerKL, DS og selvstændig juridisk konsulent Kaj Overgaard gør opmærksom på,at lånerammen ikke er oplyst i forslaget til § 114, stk. 1.Dansk Socialrådgiverforening vurderer vedrørende forslaget til ny formuleringaf § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, erhverv og uddannelse, at det er en fejl, at detikke fremgår, at det er en betingelse, at den nedsatte fysiske eller psykiskefunktionsevne forringer evnen til at færdes.KommentarVed en fejl er lånerammen ikke medtaget i det udkast til lovforslaget om § 114,stk. 1, der var sendt i høring. Dette vil blive ændret.For så vidt angår bemærkningerne om, at det er en fejl, at det ikke fremgår vederhvervs- og uddannelsesbil, at det er en betingelse, at den nedsatte fysiskeeller psykiske funktionsevne forringer evnen til at færdes, bemærkes, at derikke er tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 114, stk. 1.
Side 14 af 15
Hensigten med forslaget til en ny formulering er alene at tydeliggøre, at manved tildeling af bil til andre formål end erhverv og uddannelse ud over en væ-sentligt forringet gangevne skal have aktiviteter uden for hjemmet, der betingeret betydeligt kørselsbehov.
Side 15 af 15