L 168 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) vedr. lov-forslag om ændring af lov om social service - moderniseringog forenkling af bilreglerGenerelle bemærkninger:Gennem de seneste ti år har der været taget flere tilløb til at forenkle og modernisere regler-ne vedrørende støtte til køb af bil efter lov om social service. DH mener, det er afgørendenødvendigt, der kommer tiltrængte forbedringer og havde derfor set frem til det annoncere-de lovforslag.Det fremsatte lovforslag indeholder visse forbedringer, men ændrer ikke grundlæggendeved retstilstanden, sagsbehandlingstiden, kompleksiteten, bureaukratiet m.v. på området.Lovforslaget er heller ikke proportionalt i forhold til hvor få personer, der får bevilget støttetil køb af bil. Antallet er ca. 20.000 personer, og tallet er stabilt.DH beklager, at vi kun kan læse dette forslag som en forringelse i forhold til støtte til kørseltil andet end arbejde eller uddannelse. Det er helt urimeligt at forlange et dagligt kørselsbe-hov.DH er derfor yderst skuffet over det fremsatte lovforslag, som desværre heller ikke under-støtter borgerens mulighed for at træffe et miljøvenligt valg – set i lyset af fremtidens ud-fordringer i forhold til klima, CO2m.v.DH havde større forventninger på baggrund af den politiske debat og på baggrund af udvik-lingen gennem de seneste ti år. Med lovforslaget løser man nogle få udfordringer, men laderde store udfordringer ligge til fremtidens politiske beslutningstagere.DH havde ønsket, der var politisk vilje til-At forenkle reglerne og omsætte støtten til et standardiseret beløb, som borgeren selvkan vælge at råde over. Det drejer sig trods alt ”kun” om godt 70.000 kroner i støtte ien periode på 6 år.At forbedre mulighederne for at vælge den bedst egnede bil. I dag er fx de nuværen-de regler for nedstolede busser utrolig styrende for kommunernes valg af bevilling til

støtte til køb af bil. Valg af bil bør ikke være styret af en lovgivning, der er til ugunstfor borgerne. Det bør ikke være således, at bevillingerne bestemmes ud fra lovgiv-ning til ugunst for borgerne.At sikre muligheden for at familier kan fastholde eller opnå bevilling af støtte til købaf bil, når et barn med handicap anbringes uden for hjemmet. I de tilfælde bliver fa-milien frakendt bilen, fordi kørselsbehovet skal dækkes af institutionen – hvilket erhelt umuligt.At give personer med behov for støtte til køb af bil mulighed for at træffe et miljørig-tigt valg. Selvbestemmelse handler også om at kunne handle korrekt i forhold til kli-maet.

Konkrete bemærkninger:Præcisering af personkredsEn del af præciseringen i lovforslaget går ud på at tydeliggøre, at det er en forudsætning forstøtte til køb af bil, at ansøgeren ud over de øvrige betingelser, har redegjort for et betydeligtkørselsbehov. Det fremgår, at kørselsbehovet som udgangspunkt skal væredagligt.DH mener, det er dybt kritisabelt at opstille dette yderligere indskrænkende kriterium forvurdering af kørselsbehovet.Der er ingen tvivl om, at DH forventer, at en vedtagelse af denne indskrænkning vil medfø-re, at en lang række personer inden for målgruppen vil risikere at blive udelukket fra bevil-ling om støtte til køb af bil fordi, kommunerne ikke vil kunne finde ud af at håndtere dennevurdering. Erfaringen viser, at kommunerne vælger at tage den slags formuleringer megetbogstaveligt. Man kan sagtens have behov for støtte til bil til kørsel uden, at det nødvendig-vis sker dagligt!I vurderingen af, hvorvidt man kan benytte offentlige transportmidler eller færdes til fods erdet afgørende, at man inddrager konsekvenserne af alle typer funktionsnedsættelser. Foreksempel de vanskeligheder mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan have iforhold til at færdes med offentlige transportmidler. Det kan være sensitivitet overfor mangemennesker fx i en bus eller et tog. Det kan være aparte adfærd, som gør situationen konflikt-fyldt og uværdig for borgeren såvel som for de øvrige passagerer. Derfor mener DH, atprincipperne fra Ankestyrelsens afgørelse C-47-02, skal fremgå eksplicit i lovgrundlaget.Ifølge denne afgørelse førte grænseoverskridende aktiv adfærd ved færden i offentlige tra-fikmidler til bevilling af støtte til køb af bil.Tilsvarende præcisering er nødvendig i forhold til blinde, der fysisk kan være i stand til atbenytte et offentligt transportmiddel, men som på grund af fx afstande mellem hjem, arbej-de, fritidsaktiviteter m.v. og de offentlige transportmidler ikke i praksis kan gøre brug af

offentlige transportmidler. Netop transporten, særligt til erhverv, er et stort problem formange blinde.DH mener, at lovforslaget ikke alene præciserer, men skærper kravet til kørselsbehovet, sådet bliver vanskeligere for borgeren at få bevilget den nødvendige støtte til køb af bil. Aflovteksten fremgår det, at personen skal have aktiviteter uden for hjemmet, der betinger et”betydeligt kørselsbehov”. DH frygter konsekvensen af denne skærpelse, som derfor børændres i lovforslaget.DH undrer sig i øvrigt over, hvordan man forestiller sig, denne præcisering vil betyde min-dre administration for kommunerne, når den med garanti vil føre til mange flere konflikterog klagesager.Afprøvning af bilForslaget overlader det til ministeren at fastsatte nærmere regler om fremgangsmåden i for-bindelse med afprøvning og valg af den konkrete bil. Herefter vil det blive præciseret, atsagsbehandlere kan overlade afprøvning af bil til borgeren i samarbejde med bilforhandlereller bilopbygger. Sagsbehandleren skal sammen med borgeren formulere, hvilke krav bilenskal opfylde. Forslaget er positivt, såfremt der bliver tale om en ret for borgeren. Hvis det erop til kommunen at vurdere, er vi lige vidt.I den forbindelse skal det understreges, hvordan kommunerne skal forholde sig til resultatetaf den konkrete afprøvning udført i samarbejde mellem ansøgeren og bilforhandle-ren/bilopbygger.SagsbehandlingForslaget om at reducere sagsbehandlingens omfang ved genbevillingssager, såfremt derikke er sket ændringer, finder DH meget positivt. Genbevillingssager fylder uforholdsmæs-sigt meget i den kommunale sagsbehandling, og selvom der ingen forandringer er sket ihverken helbredsforhold eller kørselsbehov, er sagsbehandlingen i dag ofte meget langvarig.Der lægges op til en ændring af bekendtgørelsen, hvorefter borgeren kan vælge at under-skrive en tro og love erklæring, hvis funktionsnedsættelsen og kørselsbehovet er uændret.Herefter kan sagsbehandlingen gennemføres på baggrund af de eksisterende oplysninger isagen. Dette forslag vil medføre administrative lettelser og lettelser for borgerne.Men DH mener, det samtidig skal understreges, at en uændret funktionsnedsættelse og/ellerkørselsbehov ikke nødvendigvis skal opfattes som en 100 % uændret tilstand. Der kan godtske mindre ændringer, men som ikke vurderes at have væsentlig betydning for behovet forstøtte til køb af bil.

Eftergivelse af restgældDH mener, det er positivt, at kommunen kan eftergive restgælden, hvis borgeren får fra-kendt sin støtte til køb af bil på grund af ændringer i den nedsatte funktionsevne eller andreændringer som fx flytning til botilbud.Ændret fordelingsnøgle for provenu ved salg af bilDette forslag vil rette op på en længe eksisterende urimelighed i forhold til borgerens egeninvestering i en bedre og dyrere bil. Med ændringen af reglerne vil der fremover skulle skeforholdsmæssig fordeling af nettoprovenuet fra salget af den tidligere bil i de tilfælde, hvorborgeren har købt en dyrere bil end bevilget mod selv at betale merudgiften. Forslaget erpositivt.Såfremt bilen bliver totalskadet er det nødvendigt at sikre, at borgeren uden forsinkelse fårmulighed for at anvende forsikringssummen til indkøb af en ny bil med tilsvarende indret-ning osv. Borgeren skal i denne situation ikke vente på fornyet sagsbehandling. DH menerdenne situation kan og bør sammenlignes med den reducerede sagsbehandling i forbindelsemed genbevilling.DH anbefaler i øvrigt, at sprogbrugen bringes i overensstemmelse med branchens praksis. Istedet for ”gået tabt” må der efter vores mening stå ”total skadet eller tyveri”, frem for atanføre eksempler som ikke er dækkende.ForsøgsordningDer skal afsættes midler til forsøgsordning med delebiler til personer med handicap. For-søgsordningen skal dække et behov for befordring hos to grupper. Dels børn med handicap,hvor barnet er anbragt på institution, dels for personer med handicap som opfylder de hel-bredsmæssige betingelser, men ikke nødvendigvis betingelserne om et kørselsbehov af etbetydeligt omfang.DH havde gerne set, at problemet i forhold til anbragte børn og unge blev løst ved, at an-bringelse ikke medførte frakendelse af bevilling. Når det er sagt, finder DH det positivt, atder gøres forsøg på at afhjælpe problemerne for familier med anbragte børn og unge medhandicap. Forsøget må vise, om det er muligt at gennemføre en ordning, der kan fungereuden administrativt besvær for familierne. Man skal i den forbindelse være opmærksom på,at familierne typisk vil have behov for bil på samme tid. Nemlig i weekender og ferier.AfslutningDH mener, reglerne om støtte til køb af bil er ude af proportioner, når man sammenholderopgavens omfang, udgifternes størrelse, støttens betydning for den enkelte med reglerneskomplicerede og bureaukratiske udformning. Samlet set er der tale om ca. 20.000 bevillin-ger. Dette antal er ikke øget i takt med stigningen i antallet af biler m.v. De ganske få perso-ner, der opnår en bevilling til støtte til køb af bil, er 110 % afhængige af denne form for kør-sel. De har ikke mulighed for at benytte andre former for transport (den kollektive trans-

port/individuel handicapkørsel) for at kunne deltage i samfundslivet. Samtidig udgør netto-udgiften til støtte til køb af bil ca. 1.000 kr. pr. måned, idet borgerne afdrager en del af detbevilgede lån. For DH er det derfor helt uforståeligt, hvordan man kan fastholde et så kom-pliceret og bureaukratisk regelsæt for så relativt få personer og tilsvarende relativt små ud-gifter.DH mener endvidere, at det er uhensigtsmæssigt at tale om ”handicapbiler”, da der er taleom støtte til køb af en almindelig bil, der i visse tilfælde bygges om, så den passer til perso-nens behov begrundet i den konkrete funktionsnedsættelse. Handicapbil eksisterer med an-dre ord ikke som begreb.Hvis der er behov for yderligere oplysninger, kan socialpolitisk konsulent Kirsten Plambechkontaktes på 3638 8534.Med venlig hilsen