Socialudvalget 2009-10
L 169 Bilag 5
Offentligt
826806_0001.png
826806_0002.png
SocialministerietLovkoordineringJ.nr. 2010-795ejb
9. april 2010

Notat

om

Klagemuligheder for personer omfattet af L 169

Generelle klageregler efter serviceloven

Efter servicelovens § 166 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven,medmindre andet er fastsat, indbringes for det sociale nævn efter reglerne ikapitel 10 i retssikkerhedsloven.Beslutninger om væsentlige ændringer i den konkrete indsats efter en rækkebestemmelser i serviceloven kan også indbringes for det sociale nævn. Detfølger af servicelovens § 3, stk. 2.Om indsendelse af klager gælder efter retssikkerhedslovens kapitel 10, og rets-sikkerhedsbekendtgørelsens kapitel 3, at kommunalbestyrelsen skal genvurdereen afgørelse, der klages over. Derfor skal klagen afleveres til den kommune,der har truffet afgørelsen. I afgørelsen skal oplyses, hvor klagen skal sendes til.Klagefristen er 4 uger efter, at borgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Derhenvises nærmere til retssikkerhedslovens §§ 66, 67 og 74, samt § 12 i be-kendtgørelse nr. 709 af 3. juli 2009.Efter forvaltningslovens § 25 gælder en generel regel om klagevejledning. Her-efter skal skriftlige afgørelser være ledsaget af en vejledning om klageadgangmed angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivel-se af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Dog er der ikke pligt til at give kla-geadgang, hvis borgeren har fået fuldt medhold i afgørelsen.Disse regler ændres ikke ved L 169, og gælder således fortsat for personer, deromfattes af lovforslaget.Når den oprindelige opholdskommune efter de foreslåede regler i L 169 træfferen afgørelse efter serviceloven i forhold til en borger, kan borgeren såledesklage over afgørelsen til det sociale nævn, som denne kommune hører under.Klagen skal indsendes til den kommune, der har truffet afgørelsen. Dette skalfremgå af klagevejledningen til borgeren i forbindelse med afgørelsen.

Klage i situationer, hvor afgørelseskompetencen er delegeret fra den op-

rindelige opholdskommune til den aktuelle opholdskommune.

Specielt for så vidt angår afgørelser efter serviceloven, der efter delegation fraden oprindelige opholdskommune er truffet af borgerens aktuelle opholds-kommune gælder, at disse afgørelser uanset delegationen er truffet på den op-rindelige opholdskommunes vegne. I lovforslagets § 1, nr. 7 og 8 er fastsat, at
Side1af2
også klager over sådanne afgørelser skal indsendes til den oprindelige opholds-kommune og behandles af det sociale nævn, som den hører under. Dette vilskulle fremgå klart af klagevejledningen til borgeren. Det er hermed det sammenævn, der skal behandle en klage, uanset om den oprindelige opholdskommunehar delegeret udøvelsen af myndighedsopgaver til borgerens aktuelle opholds-kommune. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7og 8.

Klage over afgørelser om ikke at overtage handlepligten i eksisterende

sager

For eksisterende sager, hvor en person inden lovens ikrafttræden har fået op-hold i en af de omfattede boformer efter medvirken fra en tidligere opholds-kommune eller anden offentlig myndighed følger det af lovforslagets § 3, atden tidligere opholdskommune som udgangspunkt bliver handlekommune efterserviceloven fra 1. januar 2011. Dette er en følge af lovforslaget, og er såledesikke en afgørelse efter serviceloven, som borgeren kan klage over.Da der ikke i alle sager vil være budgetstyringsmæssigt grundlag for, at dentidligere opholdskommune igen skal overtage handlekommuneforpligtelsenefter serviceloven, foreslås i lovforslagets § 3, stk. 4, at den tidligere opholds-kommune skal kunne beslutte fortsat at betale refusion for udgifter til hjælpefter serviceloven frem for igen at blive handlekommune for personen vedrø-rende disse ydelser. Sådanne afgørelser skal træffes ud fra en afvejning af delsde budgetstyringsmæssige behov, der er grundlag for lovforslaget, dels admini-strative hensyn og hensynet til borgeren, der i konkrete sager kan tale imod enændring af handlekommuneforpligtelsen, herunder f.eks. hvis borgeren i enlængere årrække har boet i en kommune, der ligger fjernt fra den kommune,der har betalt refusionen.Den person, sagen vedrører, har - som ved andre kommunale afgørelser - mu-lighed for at klage til det sociale nævn over en kommunes afgørelse om ikke atovertage handlepligten for den pågældende. Det er alene er en kommunes afgø-relse om ikke at overtage handlepligten, der kan påklages. En kommunes und-ladelse af at træffe beslutning om ikke at overtage handlepligten kan såledesikke påklages. Dette skyldes - som nævnt ovenfor - at en tidligere opholds-kommunes overtagelse af handlepligten er en direkte følge af lovforslaget. Enkommune skal derfor alene træffe en afgørelse, hvis kommunen ikke ønsker atovertage handlepligten.En kommunes afgørelse efter forslagets § 3, stk. 4 om ikke at overtage handle-pligten kan kun påklages af den person, sagen vedrører. Den nuværende op-holdskommune kan altså ikke påklage afgørelsen.Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4.
Side 2 af 2