Retsudvalget 2009-10
L 184
Offentligt
842329_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
7. maj 2010
Strafferetskontoret
2010-733-0057
RAJ41420
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol) (L 184), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmi-
nisteren den 13. april 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen
Hækkerup (S).
Lars Barfoed
/
Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af
ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under inten-
siv overvågning og kontrol) (L 184):
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre sig at afsonere ikke li-
der psykisk overlast af at føle sig isoleret i de fem måneder,
man med udvidelsen af fodlænkeordningen kan komme til at
afsone i hjemmet?”
Svar:
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 c, er det en betingelse for at få tilla-
delse til at afsone en straf på bopælen med fodlænke, at den dømte har
beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende, og at dette
foregår under sådanne forhold, at afsoningen rent praktisk kan gennemfø-
res under intensiv overvågning og kontrol. Beskæftigelseskravet er
blandt andet begrundet i hensynet til, at den dømte ikke isoleres på bopæ-
len under afsoningen.
Ud over beskæftigelsen har den dømte mulighed for i et vist yderligere
omfang at opholde sig uden for bopælen. Der henvises i den forbindelse
til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende lovforslaget.
Som det fremgår af svaret, er betingelserne for at afsone på bopælen re-
striktive, men der er på ingen måde tale om, at den dømte isoleres på bo-
pælen.
Under afsoningen foretager Kriminalforsorgen i øvrigt tilsyn på bopælen,
og det vil således løbende blive vurderet, om der for den enkelte er særli-
ge problemer forbundet med afsoningen.
Justitsministeriet kan herudover oplyse, at en dømt selv kan anmode om
at få tilladelsen til afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke tilba-
gekaldt, således at den videre afsoning skal ske i et fængsel, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 78 e og § 78 f.
2