1. ÆndringsforslagDer er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr.10. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 3, 6, 7 og 8. Sociali-stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 5 og 9.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 24.marts 2010 og var til 1. behandling den 12. april 2010. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendteden 18. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 237. Den 24. marts 2010sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Ejendomsforeningen Danmark,Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Dansk Sejlunion,Forsikring & Pension ogTEKNIQDeputationerEndvidere har SikkerhedsBranchen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning tillovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 20 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget skal gøre det muligt forboligorganisationer i udsatte boligområder at TV-overvåge offentligt tilgængelige områder. Formå-let er at opklare forbrydelser og højne trygheden ved at virke kriminalitetsforebyggende.Der er ikke entydigt forskningsmæssigt belæg for at sige, at TV-overvågning virker præventivteller kriminalitetsbekæmpende. Til gengæld mener SF ikke, at man kan sidde overhørigt, at mangeboligselskaber melder om stigende utryghed og kriminalitetsproblemer og har et ønske om at kunnetv-overvåge. Dertil kommer, at praktiske erfaringer fra Mjølnerparken, der døjede gevaldigt medpåsatte brande i kældrene, eller Skallerup, der kom hærværk til livs, viser, at kameraer kan have eneffekt.SF finder, at borgere i almene boligområder har krav på tryghed i deres næromgivelser og derforer SF også positivt indstillet overfor forslag, der gør det lovligt, med tilladelse fra politidirektøren,at opsætte tv-overvågning af udvalgte områder.Men TV-overvågning alene gør ikke en afgørende forskel. Det risikerer bare at flytte problemer-ne og derfor er det nødvendigt at tænke TV-overvågning ind i en helhedsplan, hvor de omkringlig-gende boligområder inddrages. Beboermassen i alment boligbyggeri er mangfoldig. Den tæller ogsåudsatte personer med psykisk sygdom og mennesker, der er kriminalitetstruede. Men de problem-stillinger, der følger i kølvandet på at huse de mennesker, forsvinder ikke af, at vi sætter kameraerop. Det er derfor afgørende, at der lægges en forpligtende boligsocial plan i samarbejde mellemkommune, politi og boligselskab, som tager fat på at løse årsagerne til kriminaliteten. Det har mangjort, frivilligt, i Skallerup, hvor man netop opdagede, at kriminaliteten flyttede til nærliggende bo-ligområder.På ovenstående baggrund finder SF således, at en sådan boligsocial plan være et lovkrav – det erhelt urimeligt, at boligselskaberne hænger på at løse alle problemer selv, ligesom beboerne ikke skalpåføres ekstraomkostninger, fordi de udviser samfundsansvar og rummer udsatte og kriminalitets-truede i beboermassen. I SF havde vi også gerne set, at ministeren havde afsat en pulje til kameraer,så beboerne ikke selv skulle pålægges udgifterne hertil. Kameraerne må i forvejen kun sættes opefter en kriminalpræventiv vurdering. Dvs., der skal være et konkret problem. Og overvågning måkun finde sted, indtil problemerne er løst. Da det er politiet, som er inde over de vurderinger, villedet være fornuftigt om det også var politiet, som lå inde med kameraerne, så det enkelte boligsel-skab ikke skulle punge ud hver gang. Boligselskaberne har jo i forvejen en anstrengt økonomi.Endelig vil SF gerne påpege behovet for en evaluering af lovforslagets virkninger, således at vikan få mere viden om, hvordan kameraerne virker i de involverede boligområder.SF finder, at det er særdeles tilfredsstillende, at det er beboerdemokratiet, der afgør, om politietskal søges for tilladelse til at opsætte kameraer. Det er afgørende, at beboerne er involveret, da enopsætning af kameraer jo går meget tæt på deres hverdag. Det er ligeledes positivt, at det er politiet,der tager endelig stilling til, om der skal opsættes kameraer – og at det er en forudsætning, at derskal være problemer af en vis væsentlighed i området, således at vi ikke oplever en fuldstændiguhæmmet opsætning af kameraer. SF havde imidlertid ønsket, at det udelukkende var politiet, derstod for opsætning af kameraer og ville gerne have stillet ændringsforslag herom. Vi synes også, aten tilladelse for 5 år ad gangen er for meget og stiller ÆF om, at denne nedsættes til et år, da det ervigtigt med jævne mellemrum at lave en vurdering af, om problemerne er løst og kameraerne skalned – eller om der skal andre tiltag til for at løse problemerne i området.SF ønsker, at der skal være en optimal sikkerhed omkring optagelserne, således at der er en ga-ranti for, at ingen uvedkommende kan se optagelserne. SF stiller derfor ÆF om kryptering af opta-

gelserne, således at det kun er politiet, der har adgang til dem. SF havde også gerne set, at der blevstillet krav til at optagelserne skal være af en vis kvalitet, således at de også senere kan bruges istrafferetlig efterforskning. Endelig mener SF også, at det er vigtigt, at Datatilsynet kan føre effek-tiv kontrol med den nye ordning og er bekymrede ved, at de forøgede opgaver ikke følges af for-øgede ressourcer til Datatilsynet. Det er uhensigtsmæssigt, at der i årevis er blevet presset nye op-gaver ned over Datatilsynet uden at der fulgt ressourcer med.SF finder i lighed med høringssvaret for Institut for Menneskerettigheder, at der bør etableres enklageordning. Det er ikke fornuftigt, at klager over kameraer, som politiet har givet tilladelse til atblive sat, behandles af Rigspolitiet selv.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil titlenAf etmindretal(SF), tiltrådt af <>:1)Titlen affattes således:»ForslagtilLov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligorganisationer m.v. og idrætsanlæg)«[Korrektion af titlen, jf. ændringsforslag nr. 9]Af etmindretal(DF), tiltrådt af <>:2)Titlen affattes således:»ForslagtilLov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligorganisationer m.v., idrætsanlæg ogkommuner)«[Korrektion af titlen, jf. ændringsforslag nr. 6 og 8]3)Undertitlen affattes således:

»(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for havne, boligorganisationer m.v. og idrætsanlæg)«[Korrektion af lovforslagets undertitel, jf. ændringsforslag nr. 7]Til § 1Af etmindretal(SF), tiltrådt af <>:4)Nummer 1 affattes således:1.I§ 2indsættes som nye stykker:»Stk.2.Politidirektøren kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give boligorganisa-tioner og foreninger m.v., der repræsenterer husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretagetv-overvågning af det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil,når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det er en betingelse, atkommunalbestyrelsen, politidirektøren og den pågældende boligorganisation m.v. i fællesskab ud-arbejder en plan for bekæmpelse af kriminaliteten i boligområdet. En tilladelse kan gives for højst 5år ad gangen.Stk. 3.Politidirektøren kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give ejere af idræts-anlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. ogaf arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kri-minalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.«[Indsættelse af en bestemmelse om, at der forinden en tilladelse til tv-overvågning gives, skal udar-bejdes en plan, som kommune, politi og boligorganisation mv. laver i fællesskab for, hvordan kri-minaliteten i det pågældende område bekæmpes.]5)I den undernr. 1foreslåede§ 2, stk. 2,ændres »5 år« til: »1 år«.[Begrænsning af periode for tilladelsen]Af etmindretal(DF), tiltrådt af <>:6)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.Efter § 2 indsættes som ny paragraf:§ 01.En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren foretage tv-overvågning afoffentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, med henblik påat fremme trygheden for personer, som færdes i området.«[Indsættelse af en bestemmelse om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning]7)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:02.Efter § 2 indsættes:»§02.Politidirektøren kan efter ansøgning give den, der har rådighed over et havneområde, tilla-delse til at foretage tv-overvågning af det pågældende havneområde og af arealer, som ligger i di-rekte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Entilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.«[Indsættelse af en bestemmelse om udvidet adgang til at foretage tv-overvågning havneområder]

Ny paragraf8)Efter § 1 indsættes som ny paragraf:»§ 01I lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000, som ændret senest ved§ 2 i lov nr. 503 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:1.Efter § 26 c indsættes:§ 26 d.En kommune må kun behandle billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der opta-ges i forbindelse med tv-overvågning omfattet af tv-overvågningslovens § 2 a, hvis1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen, eller2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område.Stk. 2.Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 26 a, stk. 1.Stk. 3.En kommune skal slette optagelser som nævnt i stk. 1 senest 30 dage efter, at optagelserneer foretaget.««[Indsættelse af en bestemmelse om kommuners behandling af optagelser fra tv-overvågning]Af etmindretali udvalget (SF), tiltrådt af <>:9)Efter § 1 indsættes som ny paragraf:»§ 02I lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000, som ændret senest ved§ 2 i lov nr. 503 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:1.Efter § 26 c indsættes:»§ 26 d.Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3, lagres krypteret.««[Krypteret lagring af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse medtv-overvågning omfattet af tv-overvågnings-lovens § 2, stk. 2 og 3]Afjustitsministeren,tiltrådt af <>:Til § 310)Stk. 2,affattes således:»Stk.2.Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som degrønlandske forhold tilsiger.«[Ikrafttræden i Grønland]

Ændringsforslagene indebærer, at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages afboligorganisationer m.v. samt idrætsanlæg i forbindelse med tv-overvågning omfattet af de foreslå-ede bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3, skal lagres krypteret.Til nr. 2, 6 og 8Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af områder, som benyttes til almin-delig færdsel, omfatter ikke offentlige myndigheders tv-overvågning.For offentlige myndigheder gælder forvaltningsrettens almindelige sagsbehandlingsregler ognormer for god forvaltningsskik, herunder bl.a. pligten til kun at varetage saglige hensyn i forbin-delse med myndighedsudøvelsen. Endvidere er offentlige myndigheder underlagt et almindeligtproportionalitetsprincip. Herudover finder persondatalovens regler anvendelse også for offentligemyndigheders behandling af personoplysninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning.For kommuners vedkommende fører persondatalovens regler og almindelige forvaltningsretligeprincipper til, at kommuner kan foretage tv-overvågning med henblik på at beskytte kommunalejendom (f.eks. skoler, daginstitutioner, rådhuse, busser, biblioteker, materielgårde mv.) mod kri-minalitet.Det må derimod anses for tvivlsomt, om en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagten kanforetage tv-overvågning af frit tilgængelige områder som f.eks. gågader, stisystemer og parkerings-pladser med et generelt kriminalitetsbekæmpende sigte eller med det formål at skabe øget tryghedfor kommunens borgere, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, s. 5389.Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunerne foretage tv-overvågning med et generelttryghedsskabende sigte. En kommune vil bl.a. kunne tv-overvåge områder, der benyttes til alminde-lig færdsel, og hvor der vil være behov for tryghedsskabende tiltag – f.eks. i en ”gå-i-byen”-gade,der plages af uro og hærværk. Tv-overvågningen skal dermed have til formål at bidrage til, at bor-gerne kan føle sig trygge ved at færdes i det tv-overvågede område, idet de kan forvente, at over-vågningen vil værne dem bedre mod overfald og anden personfarlig kriminalitet samt mod hærværkog lignende. Tv-overvågningen skal således – i samspil med kommunernes øvrige aktiviteter afgenerelt tryghedsskabende karakter – tage sigte på at fremme en almindelig følelse af (fysisk) tryg-hed, når borgerne færdes i det tv-overvågede område.Da tv-overvågning efter den foreslåede bestemmelse alene vil kunne ske med det nævnte generel-le tryghedsskabende formål for øje, vil det derfor falde uden for rammerne af den foreslåede ord-ning, hvis en kommune f.eks. opsætter kameraer i (foretager tv-overvågning af) et område, der be-nyttes til almindelig færdsel, med henblik på at afklare en mistanke om, at en eller flere bestemtepersoner begår socialt bedrageri. Det vil heller ikke ligge inden for rammerne af den foreslåede ord-ning at opsætte kameraer i et område, hvor der foregår kommunalt vejarbejde, med det formål atkontrollere, om de kommunalt ansatte udfører arbejdet korrekt. Sådanne former for tv-overvågningvil ikke have til formål at fremme den generelle tryghed for personer, der færdes i området, og vilderfor som nævnt falde uden for den foreslåede ordning.Kommunerne kan efter den foreslåede bestemmelse alene tv-overvåge offentlig gade, vej, pladseller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Kommunerne kan derimod ikke tv-overvåge private områder, herunder private veje og private fællesveje, med henblik på at fremmeborgernes tryghed. En sådan tv-overvågning må iværksættes af beboerne i det pågældende områdeefter de foreslåede bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at kommunerne inden iværksættelse af tv-overvågningen skal drøfte denne nærmeremed politiet, som kan bidrage med særlige synspunkter f.eks. med hensyn til, hvor i kommunen derisær kan være behov for en særlig tryghedsskabende indsats.Det bemærkes, at politidirektøren efter tv-overvågningslovens § 4 a kan henstille, at offentligemyndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning.Det er i det pågældende lovforslags bemærkninger til denne bestemmelse forudsat, at en offentligmyndighed i almindelighed efterkommer en sådan henstilling, medmindre der foreligger helt særli-ge forhold, jf. Folketingstidende 2005/2006, Tillæg A, s. 7232.Den foreslåede adgang for kommunerne til at tv-overvåge områder, der benyttes til almindeligfærdsel, vil i givet fald alene være en mulighed for interesserede kommuner, men kommunerne erikke forpligtede til at bruge muligheden, idet formålet med tv-overvågningen er at bidrage til kom-munens generelle tryghedsskabende indsats over for borgerne. Det er derfor forudsat, at politietikke i medfør af tv-overvågningslovens § 4 a fremkommer med henstillinger til kommuner om atbruge den foreslåede adgang til at tv-overvåge som led i en generel tryghedsskabende indsats.Der foreslås ingen ændringer af kommunernes gældende muligheder for efter almindelige forvalt-ningsretlige regler og principper, herunder reglerne i persondataloven, at foretage tv-overvågningf.eks. af kommunal ejendom med henblik på kriminalitetsforebyggelse. I disse tilfælde vil politietsom hidtil kunne komme med henstillinger i medfør af tv-overvågningslovens § 4 a.Kommunernes tv-overvågning af frit tilgængelige områder vil i givet fald skulle ske i overens-stemmelse med persondataloven m.v., jf. herom nedenfor.Kommunerne vil i givet fald også være omfattet af tv-overvågnings-lovens § 3 a om pligt til skilt-ning m.v.Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper for den dataansvarliges be-handling af oplysninger, herunder regler om indsamling, ajourføring og opbevaring mv.Den nævnte bestemmelse indebærer bl.a., at oplysninger kun må indsamles til udtrykkeligt angiv-ne og saglige formål, og senere behandling af oplysningerne må ikke være i strid med disse formål,jf. § 5, stk. 2. Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevanteog tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortiloplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Der gælder såledeset princip om proportionalitet.For så vidt angår spørgsmålet om saglighed skal dette vurderes konkret i forhold til den enkelteoffentlige myndighed, private virksomhed mv. Afgørende vil være, om behandlingen af oplysningersigter mod at løse opgaver, som falder inden for myndighedens, virksomhedens mv. kompetence-område eller (lovlige) virksomhedsområde.Med hensyn til spørgsmålet om udtrykkeligt angivet formål og saglighed bemærkes, at den fore-slåede ordning netop går ud på at give adgang for kommuner til efter nærmere fastsatte betingelserat foretage tv-overvågning. Hertil kommer, at overvågningen skal have til formål at bidrage til atfremme trygheden for de personer, der færdes i det tv-overvågede område.I forhold til spørgsmålet om proportionalitet bemærkes, at den foreslåede ordning (alene) medfø-rer mulighed for at tv-overvåge offentlige områder, der benyttes til almindelig færdsel, f.eks. gåga-der, butiksgader og »gå-i-byen«-gader, med henblik på at fremme borgernes tryghed. Kommunernekan derimod f.eks. ikke tv-overvåge private områder, herunder private veje og private fællesveje,med henblik på at fremme borgernes tryghed. Hertil kommer, at tv-overvågning af områder, derbenyttes til almindelig færdsel, som led i en tryghedsskabende indsats alene kan ske efter forudgå-ende drøftelse med politidirektøren.

På denne baggrund forudsættes det, at behandling af personoplysninger ved tv-overvågning, dersker i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i tv-overvågningsloven, har et udtrykke-ligt angivet og sagligt formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2, og at overvågningen ikke er i stridmed kravet om proportionalitet i persondatalovens § 5, stk. 3.Ud over de generelle betingelser i persondatalovens § 5 skal betingelserne i persondatalovens§§ 6-8 være opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af Datatilsynets praksis, at en tv-overvågning som udgangspunkt skal vurderes efter lovens § 6 om ikke-følsomme oplysninger, så-fremt oplysninger omfattet af §§ 7 og 8 kun indgår i sjældne situationer.Det forudsættes, at den behandling af almindelige personoplysninger ved tv-overvågning, som fo-retages i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningsloven, opfylder kra-vene i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7. Ligeledes forudsættes det, at behandlingen af oplys-ninger i de tilfælde, hvor tv-overvågningen måtte afsløre strafbare forhold, opfylder kravene i per-sondatalovens § 8, stk. 1, og § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 4.Som det fremgår ovenfor, er det forudsat, at den (umiddelbare) behandling af personoplysninger,der sker ved tv-overvågning, der iværksættes i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse itv-overvågningslovens § 2 a, vil have hjemmel i persondataloven. Dette er imidlertid ikke ensbety-dende med, at der herefter ikke gælder nogen krav efter persondatalovens behandlingsregler mv. forså vidt angår den konkrete indretning af tv-overvågningen eller den efterfølgende behandling af deved tv-overvågningen indsamlede personoplysninger.I forbindelse med den konkrete indretning af tv-overvågning (der foretages i overensstemmelsemed de foreslåede bestemmelser) indebærer persondatalovens § 5, stk. 3, at tv-overvågningen skalindrettes på en sådan måde, at den virker så lidt indgribende som muligt for de personer, der over-våges.Med hensyn til den efterfølgende (konkrete) behandling af personoplysninger, der er indsamlet iforbindelse med tv-overvågning – f.eks. gennemgang af tv-optagelserne, anvendelse af optagelsernesamt videregivelse af optagelserne til udenforstående – gælder i forhold til almene boligorganisatio-ner mv. og idrætsanlæg, at dette vil skulle ske i overensstemmelse med persondatalovens almindeli-ge behandlingsregler i §§ 5-8.Kommunerne vil efter de almindelige regler i persondatalovens §§ 5-8 normalt kunne anvende op-tagelserne til formål, som ligger inden for deres myndighedsopgaver. Henset til, at kommunernemed den foreslåede bestemmelse (tv-overvågningslovens § 2 a) får en bred adgang til at foretage tv-overvågning af potentielt store områder, der benyttes til almindelig færdsel, foreslås der imidlertidindsat en særlig regel om kommuners anvendelse af personoplysninger indsamlet ved tv-overvågning omfattet af tv-overvågningslovens § 2 a.Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer m.v. og idrætsanlæg vil være omfattet af person-datalovens særlige regel om videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, deroptages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. Optagelserne måsåledes kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsenfølger af lov, eller videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, jf. persondatalo-vens § 26 a, stk. 1.Også kommuners tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens§ 2 a bør være omfattet af den særlige regel i persondatalovens § 26 a, stk. 1, om videregivelse afbilled- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggendeøjemed, jf. således forslaget til persondatalovens § 26 d, stk. 2. Det indebærer, at også kommuner-nes optagelser som udgangspunkt kun må videregives til politiet og kun i kriminalitetsopklarendeøjemed.

I forbindelse med Justitsministeriets høring over lovforslaget, hvori den foreslåede § 2 a var med-taget, har Datatilsynet anført, at kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om formålsbestemthed – atsenere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med det saglige formål, oplysningerne erindsamlet til – næppe vil være til hinder for, at de indsamlede oplysninger senere anvendes til andreformål end de oprindelige, når der foreligger en tilstrækkelig god begrundelse.Datatilsynet har i forlængelse heraf anført, at tilsynet f.eks. vil kunne frygte, at der i forskelligesammenhænge kan opstå interesse for at anvende optagelser fra den kommunale tv-overvågning iforbindelse med kontrol af borgere og ansatte. Datatilsynet foreslår bl.a. på denne baggrund, at derindsættes en bestemmelse, som fastslår, at oplysninger kun må anvendes til nærmere beskrevnespecifikke formål.Justitsministeriet er enig i, at persondatalovens § 5, stk. 2, i praksis næppe i særligt vidt omfangvil være til hinder for, at oplysninger indsamlet fra tv-overvågning, der har til formål at fremmetrygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område, senere anvendes af kommunen tilandre formål. Det samme gælder i forhold til persondatalovens §§ 6-8.På denne baggrund og under hensyn til, at kommunerne med den foreslåede bestemmelse får enbred adgang til at foretage tv-overvågning af potentielt store områder, der benyttes til almindeligfærdsel, bør kommunernes (interne) anvendelse af optagelserne reguleres særskilt i persondatalo-ven. Det foreslås derfor at indføre en særlig regel i persondatalovens § 26 d, stk. 1, hvorefter kom-muners behandling af personoplysninger, der er indsamlet ved tv-overvågning omfattet af den fore-slåede § 2 a i tv-overvågningsloven, alene må ske med det formål at fremme trygheden for personer,der færdes i det tv-overvågede område. Behandling til andre formål kan dog ske med den registre-redes udtrykkelige samtykke.Den foreslåede bestemmelse i § 26 d, stk. 1, indebærer, at en kommune ikke vil skulle foretage enkonkret vurdering af, hvorvidt kommunen efter de almindelige behandlingsregler i persondatalo-vens §§ 5-8 vil være berettiget til at anvende (eller gennemse) billed- eller lydoptagelser med per-sonoplysninger fra tv-overvågningen til andre formål end at fremme trygheden for personer, derfærdes i det tv-overvågede område. Bestemmelsen indebærer, at en sådan behandling til andre for-mål (gennemgang/anvendelse) vil være udelukket.Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at en kommunalt ansat ikke må gennemse tv-optagelser (foretaget efter den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a) med henblikpå at afdække, om borgere i kommunen begår socialt bedrageri mv. Det vil endvidere være uforene-ligt med bestemmelsen, hvis optagelser fra tv-overvågning gennemses med henblik på at kontrolle-re, om f.eks. en kommunes ansatte møder til tiden eller udfører deres arbejde i overensstemmelsemed forskrifterne på det pågældende område.I forbindelse med at tv-optagelserne (lovligt) gennemses, kan det tænkes, at kommunen tilfældigtbliver opmærksom på sekvenser, som kan rejse spørgsmål i relation til kommunalt ansattes vareta-gelse af deres arbejde, borgernes modtagelse af sociale ydelser osv. Den foreslåede bestemmelse vilindebære, at kommunen heller ikke i sådanne tilfælde kan anvende optagelserne i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag, da der i givet fald ikke vil være tale om en behandling af oplysnin-ger, der sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede om-råde.Derimod må billed- eller lydoptagelser med personoplysninger anvendes i situationer, hvor detkan medvirke til at fremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område. Someksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor optagelserne anvendes til at »spotte« unge, der er årsagtil uro i et bestemt område, så der kan gribes ind over for dem på et tidligt tidspunkt – inden de be-går strafbare handlinger – og genskabe trygheden for de borgere, der færdes i området. Som et andet

eksempel kunne tænkes, at en kommune med henblik på at planlægge sin tryghedsskabende indsatsønsker en mere generel kortlægning af, hvordan og på hvilke tidspunkter et område er plaget af uro,og at optagelserne kan bidrage hertil.Sammenfattende må tv-optagelserne alene gennemses og/eller anvendes med henblik på at af-dække mv., om der i det tv-overvågede område er foregået noget, som er egnet til at skabe utryghed– f.eks. chikane, uro eller hærværk – som tv-overvågningen har til formål at modvirke. Omvendt måtv-optagelserne f.eks. ikke gennemses eller anvendes med henblik på at kontrollere kommunensansatte eller borgere, der færdes i det tv-overvågede område.Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer mv. og idrætsanlæg vil være omfattet af person-datalovens særlige regel om sletning af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optagesi forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. Efter persondatalovens § 26a, stk. 2 og 3, skal sådanne optagelser som udgangspunkt slettes senest 30 dage efter optagelsen.Denne frist kan fraviges, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af enkonkret tvist. Det foreslås, at slettereglen skal gælde tilsvarende for kommuners tv-optagelser itryghedsskabende øjemed i medfør af de foreslåede bestemmelser herom.I forbindelse med høringen over forslaget har Datatilsynet anført, at der efter tilsynets opfattelseikke er behov for, at kommunerne kan opbevare optagelser udover 30 dage, heller ikke af hensyn tilen konkret tvist. Datatilsynet har herved bl.a. henvist til, at den tv-overvågning, som kommunerneskal have adgang til at foretage, alene er et led i en generel tryghedsskabende indsats over for bor-gerne. Justitsministeriet er enig i Datatilsynets synspunkt, og på den baggrund foreslås det, at und-tagelserne i § 26 a, stk. 3, til den almindelige slettefrist på 30 dage, jf. § 26 a, stk. 2, ikke skal gældefor kommuners overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes tilalmindelig færdsel, som led i en generel tryghedsskabende indsat, jf. den foreslåede § 26 d, stk. 3.Persondatalovens § 29 indebærer, at der forud for tv-overvågningens iværksættelse som udgangs-punkt bør gives særskilt meddelelse til personer, der fast kommer i området, herunder f.eks. perso-ner, der udfører arbejde i et boligområde, bl.a. om formålet med overvågningen, muligheden forvideregivelse af optagelserne til politiet, opbevaringsperiodens længde, og hvor i området overvåg-ningen foregår.Desuden indebærer tv-overvågningslovens § 3 a, at når der foretages tv-overvågning af steder el-ler lokaler, hvortil der er almindelig adgang, skal der ved skiltning eller på anden tydelig måde op-lyses om overvågningen. Det vil afhænge af områdets størrelse og indretning, hvor mange skilte deri givet fald skal opsættes. Der bør normalt opsættes skilte ved adgangsveje mv. til området og påparkeringspladser mv., der overvåges.De foreslåede bestemmelser medfører endvidere, at den, der behandler personoplysninger i for-bindelse med tv-overvågning, vil være undergivet bestemmelserne i persondatalovens §§ 41 og 42om fortrolighed og datasikkerhed. Disse bestemmelser medfører bl.a., at den dataansvarlige skaliværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerkommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.Idet de foreslåede bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2 a, som anført ovenfor, forudsættes atvære i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, om saglighed og proportionalitet,rejser ordningen ikke spørgsmål i forhold til databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995).Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at bestemmelserne i persondatalovens § 5, stk. 2 og 3,bl.a. gennemfører direktivets artikel 6, stk. 1, om saglighed og proportionalitet.

Til nr. 3 og 7Det følger af havnelovens § 6, at en havn kan organiseres som 1) en statshavn, 2) en kommunalhavn, 3) en kommunal selvstyrehavn, 4) et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab eller 5) enprivatretligt organiseret havn, der ikke er omfattet af nr. 4.Forbuddet i tv-overvågningsloven gælder kun overvågning af frit tilgængelige områder, som fore-tages af private. For havne, der ikke er privat ejet, gælder der således ikke i dag noget forbud i tv-overvågningsloven mod tv-overvågning, og for private havne gælder forbuddet i loven alene tv-overvågning af frit tilgængelige områder.For statslige og kommunale havne gælder i forhold til tv-overvågning persondatalovens regler ogalmindelige forvaltningsretlige principper, og for sådanne havne fører disse regler mv. til, at de på-gældende havne kan foretage tv-overvågning med henblik på at beskytte statslig eller kommunalejendom mod kriminalitet. Det må derimod anses for tvivlsomt, om en statslig eller kommunal havnuden lovhjemmel kan foretage tv-overvågning af frit tilgængelige områder med et generelt krimina-litetsbekæmpende sigte.Ændringsforslaget indebærer, at den, der har rådighed over et havneområde, med politidirektørenstilladelse kan foretage tv-overvågning af det pågældende havneområde og af arealer, som ligger idirekte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.Det gælder uanset om den, som har rådighed over havneområdet, er en offentlig myndighed eller enprivat person, forening eller virksomhed mv.Ændringsforslaget medfører ingen begrænsninger af de muligheder, som offentlige havne har ef-ter gældende ret til at foretage tv-overvågning. Den foreslåede bestemmelse indebærer heller ikkeændringer i forhold til private havnes adgang til at tv-overvåge områder, som ikke er frit tilgængeli-ge.Efter forslaget beror det på en samlet vurdering af forholdene i det pågældende havneområde, omtv-overvågningen kan anses for væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Der skal i denforbindelse bl.a. lægges vægt på oplysninger om karakteren og omfanget af det pågældende havne-områdes kriminalitetsproblemer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller bagatelagtig kri-minalitet, eller er der tale om kriminalitet, som ligger lang tid tilbage, kan der ikke gives tilladelsetil tv-overvågning.Tv-overvågningen vil som udgangspunkt skulle rettes mod ”det pågældende havneområde”, dvs.selve området, som ansøgeren har rådighed over – f.eks. (dele af) kajpladser, moler, opmagasine-ringspladser mv. Der kan endvidere efter forslaget undtagelsesvis gives tilladelse til tv-overvågningaf arealer, som ligger i direkte tilknytning til havneområdet. Der må herved lægges vægt på, om tv-overvågning også af disse tilstødende arealer konkret må anses for væsentlig for at kunne nå måletmed tv-overvågningen af havneområdet. Der sigtes hermed til afgrænsede arealer, som ligger iumiddelbar tilknytning til havneområdet, og hvor særlige bygningsmæssige forhold gør sig gælden-de. Det kan f.eks. være en kommunal vej langs havneområdet. Hvis der er tale om tv-overvågningaf et privatejet areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til havneområdet, f.eks. en parkerings-plads, en vej eller et stisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed, vil det være enforudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af det pågældende areal, at ansøgerenmv. har samtykke fra den, der ejer det pågældende areal. Er det pågældende areal statsligt ellerkommunalt ejet, er det derimod ikke nødvendigt at indhente et sådant samtykke.Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-overvåge et areal, som ligger i umiddel-bar tilknytning til havneområdet, at ansøgeren tillige foretager overvågning af arealer i selve havne-området. Eksempelvis vil den, der har rådighed over et havneområde, som grænser op til en offent-lig vej, efter omstændighederne kunne få tilladelse til at overvåge den del af vejen, der ligger i

umiddelbar tilknytning til havneområdet, selv om den pågældende ikke også har behov eller mulig-hed for at foretage tv-overvågning af (frit tilgængelige) arealer på havnen.Det skal fremgå af politiets tilladelse, hvilke arealer den konkrete tilladelse omfatter.Tv-overvågningen skal i alle tilfælde indrettes på en sådan måde, at der i videst muligt omfang ta-ges hensyn til folks privatliv, og der må ikke være tale om, at personer kan blive tv-overvåget, nårde befinder sig i deres eget hjem. Det anførte er ikke til hinder for, at tv-overvågningen kan tilrette-lægges således, at den bl.a. omfatter dækket på de både, som befinder sig i havnen.Det foreslås endvidere, at politiets tilladelse skal tidsbegrænses, således at der alene gives mulig-hed for at foretage tv-overvågning i en vis periode, hvorefter tilladelsen i givet fald må forlængesfor en ny periode. Det foreslås, at der højst kan gives tilladelse for 5 år ad gangen.Den, som foretager tv-overvågning af havneområder mv. efter de foreslåede regler, vil i givet faldvære omfattet af persondatalovens § 29 om oplysningspligt og tv-overvågningslovens §§ 3 eller 3 aom skiltning mv. i forbindelse med tv-overvågning.Til nr. 4Ændringsforslaget indebærer, at der i den foreslåede § 2, stk. 2, i tv-overvågningsloven indsætteset krav om, at der skal udarbejdes en plan for bekæmpelse af kriminaliteten i boligområdet, før derkan gives tilladelse til tv-overvågning i medfør af bestemmelsen. Planen skal udarbejdes af kom-mune, politi og boligorganisation mv. i fællesskab.Til nr. 5Forslagsstiller ønsker alene, at det skal være muligt at have en tilladelse til tv-overvågning i et åradgangen modsat de foreslåede 5 år.Til nr. 10I lovforslagets § 3, stk. 2, er det foreslået, at lovens § 1 ved kongelig anordning kan sættes i kraftfor Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.Området privat tv-overvågning er imidlertid overtaget af de færøske myndigheder som et færøsksæranliggende, og det foreslås derfor, at loven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne ved kon-gelig anordning.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 185Bilagsnr.12345678910111213TitelHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, fra justitsministerenGodkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 21/4-10 fra Ejendomsforeningen Danmark1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra justitsministerenHenvendelse af 28/4-10 fra Forsikring & Pension2. udkast til betænkningHenvendelse af 26/4-10 fra TEKNIQRevideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 26/4-10 fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmarkog Dansk Sejlunion3. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185Spm.nr.1TitelSpm. om ministeren vil medvirke til at sikre, at lystbådehavne ogsåkan få tilladelse til at tv-overvåge, således at indbruddene og tyverier-ne præventivt kan hindres samt effektivt opklares, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for forventede øgede udgifter til flere tilsyn,flere sager, der skal vurderes og øget politiindsats på baggrund af for-slaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Institut for Menneskerettig-heder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at alle opta-gelser er krypterede, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at det bliveret lovkrav, at der samtidig skal foreligge en boligsocial handlingsplander udarbejdes i samarbejde mellem kommuner, politi og socialfor-valtning, således at problemerne reelt løses frem for at flytte dem tilandre boligområder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag der sikrer, at det erpolitiet, der skal opsætte kameraer og således ligge inde med »mid-lerne« til at kunne opsætte og sådant, at boligselskaberne ikke skalbære den økonomiske byrde selv for en begrænset tidsfrist, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil sikre at datatilsynet får ekstra ressourcer, ef-

tersom der gennem mange år er fyldt ekstra på deres arbejdsopgaverog det vil have store konsekvenser for tilsynet, hvis den udviklingfortsætter – uden at der tilføres ekstra ressourcer, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil sikre, at kvaliteten af udstyret skal være af enstandard, således, at filmoptagelserne er brugbare i forbindelse medefterforskning og undgå at retssager, resulterer i en frifindelse, fordioptagelserne er for ringe, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministeren vil tage initiativ til en evaluering af ordningen,således at vi får flere erfaringer med overvågningens effekt og omkriminaliteten blot »flytter ud af området«, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 21/4-10 fra Ejendomsforenin-gen Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 28/4-10 fra Forsikring & Pen-sion, til justitsministerenSpm. om ministeren vil være indstillet på at give kommunerne mulig-hed for videoovervågning uagtet høringssvar fra KL, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 26/4-10 fra TEKNIQ, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren mener det vil være en god idé med en ISO certi-ficering af leverandøren af udstyr, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 26/4-10 fra Foreningen afLystbådehavne I Danmark og Dansk Sejlunion, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der giver kommuner-ne mulighed for videoovervågning, som i det oprindelige udkast tillovforslag der var sendt i høring, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at lystbåde-havne også kan få tilladelse til at tv-overvåge i samme omfang, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål nr.5 drejer det sig om, at det skal være en plan, som kommune, politi ogboligselskab laver i fællesskab for hvordan kriminaliteten i et områdenedbringes, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at hvis ministeren, jf. ministerens svar på spørgsmål 14, ikkeser så store vanskeligheder ved bl.a. opsætning af - og kvaliteten afprodukterne, hvorfor viser det sig så i praksis, at der er så mange helteller delvis ubrugelige optagelser, der kan tilskrives kvaliteten og op-sætningen af udstyret, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der vedrører henholdsvisstatslige, kommunale havne og havne der er privat ejet, hvor driftsher-