Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af årsregn-

skabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligt mv.)

1. Indledning

Forslaget er sendt i høring den 18. marts 2010 med høringsfrist den 7.april 2010 til i alt 109 myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er efterfølgende blevet fremsat den 26. marts 2010.Der er modtaget høringssvar fra 28 af de hørte myndigheder og organisa-tioner m.v., hvoraf 12 har haft bemærkninger til forslaget. Derudover erder modtaget 1 høringssvar fra en privat person.

2. Generelle bemærkninger

Høringssvarene indeholder generelt bred opbakning til intentionerne ilovforslaget om at lette de administrative byrder for erhvervsvirksomhe-derne.Dansk Erhverv og Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret bakker opom indsatsen for at reducere de administrative byrder. DI finder generelt,at danske virksomheder ikke gennem danske særregler bør pålægges stør-re byrder end virksomheder i resten af Europa. Foreningen af Statsautori-serede Revisorer (FSR) er også enige i vigtigheden i at skabe en er-hvervsregulering uden unødige administrative byrder for virksomhederneog samfundet som helhed. Dansk Erhverv understreger dog, at de ogsåser en række fordele ved revision, ligesom FSR anfører, at foreningenikke anser revision for en administrativ byrde, samtidig med at det dogerkendes, at ikke alle virksomheder nødvendigvis har samme behov foren revision.Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) er enige i, at administrativebyrder ikke må virke som en stopklods for iværksættere og små virksom-heder og derfor skal reduceres. FRR finder dog ikke, at revisionspligtenkan beskrives som en ”stopklods” for vækst.

Kommentarer

Regeringens dagsorden om at reducere de administrative byrder bakkesop i høringssvarene. I forbindelse med regeringens målrettede arbejdemed at reducere de administrative byrder, anvendes den internationaltanerkendte målemetode AMVAB. Administrative byrder defineres i denhenseendesom omkostninger, som virksomheder må afholde for at efter-leve informations- og oplysningskrav i lovgivningen.Da virksomhederne

har en direkte omkostning ved at efterleve kravet om revision, vurdereskravet at være en administrativ byrde. Der kan naturligvis være situatio-ner, hvor virksomhederne efterspørger revision, fordi den udgør en værdifor virksomhederne. Disse forhold tilgodeses med lovforslaget, da virk-somhederne selv vælger, hvorvidt de ønsker at lade årsrapporten revide-re.

3. Bemærkninger til lovforslagets indhold

3.1. Hævelse af størrelsesgrænsen for, hvornår virksomheder er fri-

taget for revisionspligt

Hovedparten af de indkomne høringssvar støtter intentionerne om at lettede administrative byrder for erhvervsvirksomhederne. En del høringssvarkommenterer ikke specifikt på den størrelsesgrænse, der forslås i lovfors-lagets § 1, nr. 1, men Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) tilsluttersig den foreslåede ændring i årsregnskabslovens § 135 (lovforslagets § 1).DI nævner, at de finder det positivt, at grænserne for revisionspligt hæ-ves. Samtidig udtrykker Dansk Erhverv tilfredshed med den politiskeaftale, der er indgået, som lemper revisionspligten, således at virksomhe-der med en årlig omsætning på op til otte millioner kroner kan undladerevision. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at grænserne for fri-tagelse for revisionspligten hæves, og Dansk Landbrugsrådgivning kanfuldt ud tilslutte sig den foreslåede ændring af størrelsesgrænserne i års-regnskabslovens § 135, stk. 1, nr. 1 og 2 (lovforslagets § 1).DI og Landbrug & Fødevarer peger på fordelene ved en yderligere hæ-velse af størrelsesgrænsen. Landbrug & Fødevarer anfører i den forbin-delse, at størrelsesgrænserne snarest bør hæves yderligere, ligesom DIbemærker, at styrkelsen af konkurrencekraften kunne være større, idetEU-direktiverne giver mulighed for en væsentlig forøgelse af grænserne.DI bemærker endvidere, at selv med de foreslåede grænser har Danmarkfortsat en af de laveste grænser for revisionspligt i Europa.Dansk Told & Skatteforbund ser med bekymring på, at lovforslaget læg-ger op til en lempeligere grænse for, hvornår virksomheder i regnskabs-klasse B kan fravælge revision i årsregnskabet. Skatte- og Afgiftsudval-get er af den opfattelse, at en lempelse af størrelsesgrænsen giver virk-somhederne mulighed for større skatteunddragelser, end det er tilfældet idag.Ligeledes er Realkreditrådet og Realkreditforeningen forbeholdne overfor en lempelse af revisionspligten, herunder hævelse af størrelsesgræn-sen, idet der bl.a. peges på, at det kan være et problem, at virksomheder,der er fritaget for revisionspligt, i nogle tilfælde vil blive mødt med kravom supplerende sikkerhedsstillelse eller revision ved kreditgivning.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) finder det uhensigts-mæssigt, at lovforslaget ikke sikrer, at de virksomheder, der kan fravælgerevision, får mulighed for at anvende en af FSR udarbejdet erklærings-

standard. Foreningen har dog forståelse for ønsket om at vurdere konse-kvenserne ved en indførelse af en erklæringsstandard. FSR og lektor LarsKiertzner finder, at lovforslagets bemærkninger vedrørende erklærings-standarden sammenholdt med revision, giver et forkert billede af den sær-lige erklæringsydelse, som FSR har udarbejdet og, at der er behov forpræcisering af den mindre sikkerhed erklæringsydelsen giver i forhold tilrevision.

Kommentar

De indkomne høringssvar giver ikke anledning til at foretage en ændringaf den foreslåede størrelsesgrænse i lovforslagets § 1, nr. 1. DI, DanskLandbrug & Fødevarer samt Dansk Landbrugsrådgivning ønsker størrel-sesgrænsen hævet, hvorimod Dansk Told & Skatteforbund er imod enhævelse af størrelsesgrænsen. Størstedelen af de indkomne høringssvarhar dog ikke bemærkninger til den foreslåede størrelsesgrænse, men ud-trykker støtte til intentionen om at lette de administrative byrder for virk-somhederne. 4. direktiv (Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 medsenere ændringer om årsregnskaberne for visse selskabsformer) givermulighed for, at alle virksomheder i regnskabsklasse B fritages for revi-sionspligt. Med lovforslaget hæves grænsen imidlertid kun for mindre B-virksomheder, idet en gradvis hævelse af størrelsesgrænsen giver mulig-hed for at foretage en ansvarlig og kontrolleret lempelse af revisionsplig-ten.En fortsættelse af det evalueringsarbejde, der i forbindelse med den før-ste lempelse af revisionspligten i 2006 blev igangsat, vil være med til atsikre et passende grundlag for at vurdere virkningen af den foreslåedelempelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens evalueringsarbejde vil endvi-dere være med til at sikre, at der til stadighed er fokus på hensynet tilsåvel offentlige som private regnskabsbrugere. Det er naturligvis væsent-ligt, at en lempelse af revisionspligten ikke får negative konsekvenser forregnskabsbrugerne, og via evalueringsarbejdet kan kvaliteten af regn-skaberne følges.I relation til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og LarsKiertzners bemærkninger om sikkerheden af den særlige danske erklæ-ringsstandard, som vil skulle undersøges nærmere, fremgår det af lov-forslagets bemærkninger i det indledende afsnit, at erklæringsstandardenikke vil give samme høje grad af sikkerhed, som en revision giver. Forudfor en stillingtagen til en særlig erklæringsstandard vil det være naturligt,at erklæringen drøftes i en bredere kreds med henblik på at sikre, at denindeholder de rette elementer, herunder at den på bedst mulig vis tjenersit formål. FSR bemærker da også, at de har forståelse for, at konsekven-serne af at indføre en særlig erklæringsstandard ønskes vurderet. Derhenvises i øvrigt til afsnit 3.5 vedrørende en undersøgelse af de problem-stillinger en dansk erklæringsstandard giver.

Der foretages på den baggrund ikke ændringer af lovforslagets § 1, nr. 1,vedrørende størrelsesgrænsen for fravalg af revision.

Holdingvirksomheders manglende mulighed for at fravæl-

ge revisionspligt

DI anfører, at den gældende bestemmelse i § 135, stk. 3, der siger, at und-tagelsesbestemmelserne ikke gælder for virksomheder, der besidder kapi-talandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse overen eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledel-se (holdingvirksomheder) er for restriktiv. De mener bestemmelsen, sommed lovforslaget opretholdes uændret, reelt medfører revisionspligt for enlang række ellers fritagne virksomheder. DI henviser til, at etablering afet driftsselskab og et holdingselskab har været almindelig praksis igen-nem en årrække, ikke mindst af hensyn til generationsskifte og et eventu-elt frasalg af virksomheden. Med revisionskravet for holdingselskabetbemærker DI, at der de facto indføres revisionspligt for det underliggendedriftsselskab, idet en revision af holdingselskabets væsentligste aktiv,nemlig aktierne eller anparterne i driftsselskabet, vil medføre en revisioneller lignende i driftsselskabet. DI foreslår fritagelse for revisionspligt afholdingselskaber, der alene udøver indflydelse over virksomheder, som erfritaget for revisionspligt, og hvor det samlede antal ansatte, balancesumog omsætning i de virksomheder, hvorover der udøves indflydelse, ikkeoverstiger grænserne i § 135, stk. 1, 2. pkt. Landbrug & Fødevarer samtDansk Landbrugsrådgivning opfordrer ligeledes til, at holdingselskaber ivisse situationer bør omfattes af fritagelsen fra revisionspligt.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at lette byrderne for de mindste virksomheder,som f.eks. den lille håndværksvirksomhed, som oftest aflægger enkle ogukomplicerede regnskaber. Dette er forskelligt fra forholdene i holding-virksomheder, hvis regnskaber er mere komplekse, herunder indregning,måling og oplysninger vedrørende datter- og associerede virksomheder.Holdingvirksomheder kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med devirksomheder, som efter lovforslaget fritages for revisionspligt. Derfor vilder ikke på grundlag af kommentarerne blive ændret i den gældende be-stemmelse i § 135, stk. 3, vedrørende holdingselskabers revisionspligt,

Omkostningerne ved revision og implementeringen af nye

revisionsstandarder

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) finder det unuanceret ogirrelevant, at det fremgår af de indledende bemærkninger, at revisions-pligten er en af de store administrative byrder, som det offentlige pålæg-ger virksomhederne.Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) anser omkostningen ved im-plementering af de nye og ajourførte revisionsstandarder for at være me-get lav og er derfor ikke enig i Kommissionens undersøgelse vedrørendebyrden af de ajourførte og omskrevne revisionsstandarder. Hertil anfører

3.1.2

3.1.1

DI dog, at en nærlæsning af rapporten viser, at omkostningsstigningerneved mindre revisioner, dvs. mindre og mellemstore virksomheder, forven-tes at bære en relativ større del af omkostningerne ved revision, hvorvedden procentuelle stigning i dette segment vil være højere end de 6-10 pct.DI finder det derfor positivt, at det i bemærkningerne anerkendes, at degældende revisionsstandarder er meget omfattende specielt for mindrevirksomheder.

Kommentar

AMVAB-målingen af årsregnskabsloven viser, at B-virksomheders revisi-onsomkostninger efter lempelsen i 2006, er i størrelsesordenen ca. 1 mia.kr. Administrative byrder er defineret som omkostninger, som virksomhe-der må afholde for at efterleve informations- og oplysningskrav i lovgiv-ningen. Byrden ved revision er derfor relevant i det fremsatte forslag.I lovforslaget henvises til en undersøgelse af konsekvenserne ved indfø-relse af de nye ajourførte og omskrevne revisionsstandarder. Undersø-gelsen er på vegne af Kommissionen gennemført af University of Duis-burg-Essen og estimatet på forøgelsen af omkostninger ved revision erbaseret på forventninger blandt de helt store revisionsvirksomheder (desåkaldte ”Big Four” revisionsvirksomheder), mellemstore revisionsvirk-somheder og blandt revisionskunder. Der er ingen grund til at antage, atundersøgelsens resultater ikke også vil være gældende i Danmark.

Evaluering af erfaringer med lempelse af revisionspligt

herunder SKAT’s compliance-undersøgelse og økonomisk

kriminalitet

DI beder om en uddybning af estimaterne for antallet af virksomheder,der får mulighed for at fravælge revision, da der ikke umiddelbart ersammenhæng mellem den seneste evaluering af lempelsen af revisions-pligten og lovforslagets bemærkninger.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Foreningen Registrere-de Revisorer (FRR), lektor Lars Kiertzner og Realkreditforeningen stillerspørgsmål ved den gennemførte evaluering af erfaringer med lempelse afrevisionspligten bl.a. fordi der er tale om en undersøgelse af formelle fejl.FSR, lektor Lars Kiertzner og Realkreditforeningen mener ikke, at evalu-eringen kan danne grundlag for at konkludere, at der ikke er væsentligforskel i kvaliteten af reviderede og ikke-reviderede årsregnskaber, lige-som FRR heller ikke mener, at evalueringen kan anvendes som argumentfor eller imod revisionspligt. FSR finder, at det kan diskuteres, om detgiver mening fortsat at evaluere lempelse af revisionspligten, medmindredet fremtidige evalueringsarbejde tilrettelægges på en sådan måde, at dersker en reel vurdering af fejl i årsregnskabet. FRR efterlyser ligeledesudvikling af andre metoder som led i evalueringen. Lektor Lars Kiertzneranbefaler ligeledes, at der fremover anvendes mere transparente data oganalysemetoder.

3.1.3

Dansk Erhverv opfordrer til, at der foretages en grundig evaluering af dekommende ændringer af årsregnskabsloven og selskabsloven, så det ikkeudelukkende bliver en opgørelse af konstaterede formelle fejl i regnska-ber.FSR og lektor Lars Kiertzner stiller spørgsmål ved lovforslagets bemærk-ninger om revisionspligtens betydning for den skattemæssige kontrol,herunder at der er en omtale af en compliance-undersøgelse undersøgelseudført af SKAT, i stedet for omtale af et pilotprojekt, som er gennemførtaf Skattecenter Horsens.FRR anfører, at det er naturligt, at der ikke er flere sager om økonomiskkriminalitet i virksomheder, der fravælger revision, idet der ikke er enrevisor til at anmelde virksomheden, ligesom SØK ikke særskilt undersø-ger sådanne virksomheder.

Kommentar

Lovforslagets estimater på antallet af virksomheder, der kan udnytte lem-pelsen af revisionspligten, er baseret på de data, som Center for Kvaliteti ErhvervsReguleringen anvender til beregning af lettelse af de admini-strative byrder. Til denne opgørelse holdes antallet af virksomheder kon-stant for, at udviklingen i de administrative byrder baseres på ændringeri reguleringen og ikke den almindelige erhvervsudvikling. Antallet afvirksomheder, der omtales i den seneste evaluering af lempelsen af revi-sionspligten, er derimod opgjort på grundlag af data fra SKAT. Pågrundlag af aktuelle virksomheder i 2009 skønnes, at antallet af virksom-heder, der efter forslaget fritages for revisionspligt, udgør ca. 27.800 udaf skønsmæssigt 216.700 virksomheder i regnskabsklasse B.Evalueringerne af konsekvenserne af lempelse af revisionspligten skerunder inddragelse af de væsentligste interessenter i en særlig følgegrup-pe. Den seneste evaluering er drøftet på et møde med følgegruppen den27. november 2009, hvorefter evalueringen blev færdiggjort. På mødetblev endvidere til brug for fremtidige evalueringer drøftet yderligere til-tag, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil implementere i de kommendeevalueringer. Ved sådanne undersøgelser er det imidlertid ikke muligtved en efterfølgende evaluering at lave en substansrevision af oplysnin-gerne i regnskaberne. Det er således ikke muligt at lave kontrol af fysisktilstedeværelse på regnskabsafslutningstidspunktet af f.eks. varelagreeller kassebeholdninger. Det gælder både for reviderede og ikke-reviderede regnskaber.Lovforslagets bemærkninger vedrørende skattemæssig kontrol har ikkebehandlet det pilotprojekt, som er gennemført af Skattecenter Horsens.Baggrunden herfor er, at denne undersøgelse alene retter sig mod per-sonligt selvstændige erhvervsdrivende og derfor ikke er foretaget blandtsammenlignelige virksomheder, idet disse virksomheder i forvejen ikke eromfattet af revisionspligten. Compliance-undersøgelsen udført af SKAT

er derimod foretaget blandt sammenlignelige virksomheder, hvorfor dener medtaget.I relation til FRRs kommentar om Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet (SØK) kan det bemærkes, at revisor tilsyneladende yderstsjældent opdager, at der begås økonomisk kriminalitet i en virksomhed,idet en nyere rapport, ”Virksomhedskriminalitet i Danmark 2009”, viser,at det kun i én procent af tilfældene er en ekstern revisor, der afdækkervirksomhedskriminalitet. Der er således ikke grund til at antage, at SØK ihøjere grad bliver opmærksom på sager vedrørende økonomisk krimina-litet i selskaber, hvor der er foretaget revision frem for i selskaber, hvordet ikke er tilfældet.

3.2. Stramning af reglerne for, hvornår virksomheder ikke kan fra-

vælge revisionspligten

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) giver i deres høringssvarudtryk for, at stramningen af bestemmelsen i § 135, stk. 6, 2. pkt., hvoref-ter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en virksomhed revisions-pligt i op til tre år, såfremt styrelsen konstaterer væsentlige fejl ellermangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen, er en godsikkerhedsventil for regnskabsbrugerne, herunder det offentlige. Samtidiganfører FSR, at det kunne overvejes også at give SKAT en mulighed foreller pligt til at anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om et tilsvarendepålæg i op til tre år, hvis det konstateres, at en virksomhed ikke overhol-der bogføringsloven eller gentagne gange overtræder moms-, afgifts- ellerskattelovgivningen.Dansk Landbrugsrådgivning har ikke indvendinger mod ovennævntestramning i lovforslaget, men bemærker for god ordens skyld, at ubetyde-lige fejl og mangler i forhold til regnskabs- eller selskabslovgivningen,eksempelvis formelle mangler i forhold til noteoplysninger, ikke børkunne give anledning til forlænget revisionspligt.Dansk Erhverv og Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) tilslutter sigden foreslåede ændring af § 135, stk. 7, hvorefter Erhvervs- og Selskabs-styrelsen efter lovforslaget kan pålægge en virksomhed revisionspligt iyderligere et år, hvis der konstateres væsentlige fejl eller mangler i for-hold til selskabs- eller regnskabslovgivningen.

Kommentar

Hovedparten af de indkomne høringssvar forholder sig ikke til lovforsla-gets ændringsforslag i § 1, nr. 2 og 3 og de høringssvar, der omtaler deforeslåede stramninger, er alle positive. På denne baggrund vurderes derikke at være behov for at foretage ændringer i lovforslagets § 1, nr. 2 og3. I medfør af årsregnskabslovens § 135 stk. 6 er det allerede i dag muligtat fratage virksomhederne muligheden for at fravælge revision ved over-trædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftningsloven.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kontrolstrategi som offentlig regnskabs-bruger tager udgangspunkt i en risikobaseret tilgang. Lempelsen af revi-sionspligten vil fortsat blive underkastet en særlig overvågning via evalu-eringsarbejdet. Styrelsen har senest gennemført en evaluering af lempelseaf revisionspligten i 2009, som viser, at der ikke er væsentlig forskel ikvaliteten af reviderede regnskaber og ikke-reviderede regnskaber. Stør-relsesgrænserne for fritagelse for revisionspligt betyder endvidere, at deter forholdsvis enkle og ukomplicerede regnskaber, som aflægges af virk-somheder, som kan fravælge revision. Statsadvokaten for Særlig Økono-misk Kriminalitet (SØK) bemærker, at SØK behandler straffesager, nårder kan være grund til at antage, at overtrædelsen har særlig betydeligomfang, er led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af sær-egne forretningsmetoder eller på anden måde er af særlig kvalificeretkarakter. Sådanne sager kan sædvanligvis ikke føres tilbage til selskaber,der er omfattet af begrænset revisionspligt.De stramninger, der gennemføres i forslaget til § 135, stk. 6 og 7, vurde-res derfor at give myndighederne de nødvendige redskaber til at kunnegribe ind over for virksomheder, som ikke overholder lovgivningen.

3.3. Præciseringer og justeringer af selskabsloven

I tillæg til de præciseringer og justeringer, der fremgår af lovforslaget,ønsker Advokatsamfundet yderligere præciseringer og ændringer vedrø-rende forhold om; indhold af vedtægter, forkøbsret, kapitalforhøjelse,ekstraordinært udbytte, økonomisk bistand til moderselskaber, lodretgrænseoverskridende fusion samt medarbejdernes medbestemmelse vedgrænseoverskridende fusion.

Kommentar

Advokatsamfundets bemærkninger vil indgå i Erhvervs- og Selskabssty-relsens løbende overvejelser vedrørende behovet for eventuelle yderligerepræciseringer og ændringer af selskabsloven.

3.4. Ikrafttrædelse af lovforslaget

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer giver udtryk for tilfredshedmed, at det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt giver virksomhederneskreditorer og offentlige myndigheder m.v. mulighed for at indrette sig påden ændrede retstilstand.Advokatsamfundet anfører i deres høringssvar, at lovforslagets § 3, stk. 1,alene bør vedrøre lovforslagets § 2, idet det virker misvisende, at be-stemmelsen henviser til ”loven” men reelt kun vedrører § 1, jf. § 3, stk. 2.Endvidere anføres det, at det med den nuværende formulering ikke synesmuligt at sætte § 2 i kraft tidligere end den 1. januar 2011.Lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt har ikke i øvrigt givet anledning tilbemærkninger i de modtagne høringssvar.

Kommentar

Bestemmelsen er allerede rettet i det fremsatte lovforslag i forhold tilhøringsversionen, for så vidt angår ikrafttrædelse af stk. 2, idet der nuhenvises til stk. 2 fra stk. 1. Således kan bestemmelser, der sættes i kraft imedfør af stk. 2, sættes i kraft uafhængigt af lovens ikrafttrædelsesdato.Bemærkningen vedrørende henvisning til ”loven” i stk. 1 vedrørendeikrafttrædelse af lovforslagets § 1 fastholdes, idet lovforslagets hovedsig-te er lempelse af revisionspligten, som er indeholdt i § 1.

3.5. Undersøgelse af de problemstillinger en dansk erklæringsstan-

dard giver, herunder for bl.a. kreditgivning

Dansk Erhverv, DI, ISACA Denmark Chapter (tidl. Dansk IT-Sikkerhedsforum), Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret, Finans-rådet, Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) og Lektor Lars Kiertznerer positive over for, at der sættes et arbejde i gang om en dansk erklæ-ringsstandard. DI ser dog ikke en erklæringsstandard som et alternativ tilat hæve grænserne for revisionspligt, men ser positivt på, at der udviklesen ydelse, der dels indeholder en positiv og forståelig erklæring, dels ermålrettet de mindre og mellemstore virksomheders behov.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) er også tilfredse med, atder nedsættes en arbejdsgruppe og finder det naturligt, at arbejdsgruppentager udgangspunkt i en model, som FSR har udarbejdet, og som FRRbakker op om.Realkreditforeningen anfører, at det, såfremt en særlig dansk erklærings-standard indføres som alternativ til revision, vil det være væsentligt, aterklæringsstandarden giver sikkerhed for, at realkreditinstitutterne påbetryggende vis kan anvende regnskaberne. Foreningen finder det endvi-dere naturligt, at de også er repræsenteret i den arbejdsgruppe, der ned-sættes, da realkreditinstitutterne også anvender regnskaber i kreditvurde-ringen af kunder.

Kommentar

De indkomne høringssvar tilkendegiver, at det er positivt, at der sesnærmere på en dansk erklæringsstandard rettet mod de mindre virksom-heder. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil dog ikke, som det fremgår aflovforslagets bemærkninger nedsætte en arbejdsgruppe.

3.6. Anmodning til Revisorkommissionen om at se på kravene til den

fremtidige revisoruddannelse

Dansk Erhverv, DI, Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret giverudtryk for, at det er vigtigt, at revisors uddannelse afspejler den hverdag,som revisorer og virksomheder arbejder i. DI bemærker dog samtidig, atrevisionspligten ikke alene skal opretholdes af uddannelsesmæssige for-mål. Dansk Landbrugsrådgivning anfører, at det kan være vanskeligt forvisse revisionsvirksomheder at uddanne revisorer, jo højere grænsen forrevisionspligt er. Dansk Landbrugsrådgivning mener, at revisoruddannel-

sen primært skal fokusere på løsning af opgaver for hovedparten af danskerhvervsliv, nemlig de små og mellemstore virksomheder. Ved service-ring af øvrige virksomheder kan revisor gennemføre et obligatorisk efter-uddannelsesforløb.Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) finderdet også positivt, at Revisorkommissionen skal se på kravene til revisorsuddannelse. FSR anfører i den forbindelse, at det er vigtigt nøje at over-veje fordele og ulemper ved forskellige løsningsmodeller, før der træffesbeslutning om ændringer af uddannelsens struktur.Foreningen Registrerede Revisorer finder, at det er af afgørende betyd-ning, at Revisorkommissionen snarest anmodes om at se på kravene tilden fremtidige revisoruddannelse og udtrykker tilfredshed med, at revi-sorforeningerne vil blive inddraget i arbejdet. Foreningen ønsker en en-hedsuddannelse, der i særdeleshed tilgodeser behovene i de små og mel-lemstore virksomheder.

Kommentar

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil sørge for, at de modtagne bemærk-ninger vedrørende kravene til den fremtidige revisoruddannelse tilgårRevisorkommissionen.

4. De hørte myndigheder og organisationer m.v.

Følgende myndigheder og organisationer m.v. har afgivet høringssvar:Advokatrådet, Copenhagen Business School, Danmarks Rederiforening,Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,DI, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscen-teret, Dansk Told- og Skatteforbund, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Kommunernes Revision,Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Statsad-vokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Rigsrevisionen, RoskildeUniversitet, Skatterevisorforeningen, Syddansk Universitet, AalborgUniversitet, Århus Universitet, Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden.Derudover er modtaget høringssvar fra lektor Lars Kiertzner.Følgende myndigheder og organisationer m.v. har ikke afgivet hørings-svar:Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforenin-gen, CEPOS – Center for politiske studier, Danish Venture Capital andPrivate Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibs-kredit A/S, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Inve-stor Relations Forening – DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk Ma-nagement Råd, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske

Andelsselskaber, Danske Andelskasser, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, De SamvirkendeKøbmandsforeninger (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den DanskeDommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den DanskeFondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det DanskeHandelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske RådsSekretariat, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, FirstNorth, Foreningen af interne revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinsti-tutter, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikrings-mæglernes Brancheforening, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd, Færøernes Hjemmestyre, Garantifonden for indskydere oginvestorer, Grønlands Hjemmestyre, Handelshøjskolen Århus, HK Han-del, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsFore-ningsRådet, IT-branchen, Klima- og Energiministeriet, Kommunekredit,Kommunernes Landsforening (KL), Kuratorforeningen, KøbenhavnsUniversitet, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen af beskik-kede advokater, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMXCopenhagen, PBS (Payment Business Services), Lønmodtagernes Dyr-tidsfond, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA,foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Revisor-kommissionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministe-riet, Statsministeriet, Styrelsen for international uddannelse (CIRIUS),Telekommunikationsindustrien i Danmark, Undervisningsministeriet,Værdipapircentralen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdi-papircentralen og Økonomistyrelsen.