Mit navn er Preben Rasmussen Høj, og jeg er administrerende direktør iForeningen Registrerede Revisorer

FRR.

Med mig har jeg foreningens er-hvervspolitiske direktør Michael Rugaard. Det skulle have været forenin-gens formand Per Krogh, som mødtes med jer i dag, men desværre erformanden blevet syg, så I må nøjes med os.

2. Centrale budskaber

Jeg vil kort fremlægge vores tre mest centrale budskaber vedrørende for-slaget om yderligere lempelser af revisionspligten. Efterfølgende vil vimeget gerne svare på eventuelle spørgsmål.

Vi har tre hovedbudskaber med i dag, og de er, at:Revision er ikke en byrde, der er flere fejl og mere fusk i ureviderede regnskaberNår det er sagt, så støtter vi lovforslaget, idetVi lægger særlig vægt på, at der etableres en ny enhedsuddannelse til godkendt re-visor.

3. Revision er ikke en byrde

Det første, jeg vil sige, er, at det er helt skævt opfattet, at lovpligtig revisi-on skulle være en byrde for erhvervslivet. Når tanken overhovedet er op-

stået, skyldes det nok den meget primitive definition af byrder, som densåkaldte AMVAB-model opererer med. Her er alle informationsforpligtel-ser over for staten nemlig lig med byrder – uanset om der er tale om in-formationer, som er nyttige og nødvendige i rent private sammenhænge.

Modellen har den eneste fordel, at staten kan jage formelle lempelser ogdermed undgå at ændre nævneværdigt i sin egen forvaltning.

Prisen for selskabernes begrænsede ansvar er, at markedet og samfundeti øvrigt skal have indsigt af en vis kvalitet i selskabernes forhold.

Det, at man kan stole på regnskabstal, betyder, at vi i Danmark kan undgåen masse af de krumspring, man skal igennem i andre lande for at havesamhandel. Vi bruger ikke notarer og deponering af midler for at gennem-føre en almindelig transaktion. Eller for dens sags skyld et finanspoliti forat inddrive skatter og afgifter.

Adgangen til kapital – eller erhvervslivets benzin – er betragteligt letterefor de virksomheder, der benytter en revisor.

4. Revision

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg synes, revisorerne bliver udsat for et ka-raktermord. Det sker i bemærkningerne til L 190.

Her beskrives nemlig en undersøgelse, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hargennemført af en lille mængde selskabsregnskaber. Undersøgelsen fore-giver at sige noget om kvaliteten af henholdsvis reviderede og urevidere-de regnskaber. Umiddelbart ser det jo ud til, at det ikke gør en forskel, omrevisor er inde over eller ej, fordi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findernæsten lige mange fejl i begge grupper.

Men problemet er, at alle de rigtige fejl gemmer sig nede under regnska-bet: I bilagsmaterialet og bogføringen. Og i det, der holdes helt ude afregnskabet. Her finder man ting som:Sammenblandinger af selskabets og privatpersoners økonomiForkerte skatte- og momsafregningerForbrug, der indikerer sort arbejde - og meget mere.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har altså overhovedet ikke været dernede,hvor man finder de fejl og forsyndelser, der har samfundsøkonomisk be-tydning.

Og fejlene og forsyndelserne HAR betydning. Det ved vi, fordi skatte-centre i Jylland har gennemført undersøgelser af ureviderede regnskaberblandt mindre, private erhvervsdrivende. Her fandt de svindel og udela-delser for store millionbeløb blandt de af virksomhederne, som ikke an-vendte revisor.

Disse virksomheder kunne lige så godt være drevet i selskabsform og væ-re underlagt revisionspligt, og derfor er de et illustrativt eksempel på,hvad der venter os, når revisionspligten lempes yderligere.

Det er da også sigende, at selskaber tydeligt over for SKAT skal markere,om revisor har erklæret sig om deres regnskab, når de afleverer selvangi-velse. Det betyder imidlertid ikke, at SKAT nødvendigvis har ressourcer tilat mer-kontrollere de ureviderede selskaber - eller bare kontrollere, omder snydes med afkrydsningen…

5. Erklæringsstandarden

Det tredje, jeg vil sige, er, at vi kan se, at forslaget om en særlig dansk er-klæringsstandard helt er udgået af forslaget. FRR har ikke været involve-ret i udarbejdelsen af standarden, men jeg vil godt sige, at vi mener, atden teknisk er af god kvalitet. Den erklæring, der bruges, er også langtmere letforståelig end de sædvanlige revisorerklæringer.

6. Revisoruddannelsen

Det mest positive ved L 190 set med FRR’s øjne er, at Revisorkommissio-nen skal gennemgå revisoruddannelserne. Det har de trængt til længe.Det er så mit fjerde og sidste punkt.

I dag har vi to meget ens uddannelser til godkendt revisor. De ender medhver sin titel: Registreret eller statsautoriseret revisor. De to grupper måog kan næsten nøjagtigt det samme. Det giver ingen mening over forkunderne, som ofte tolker noget forkert ind i titlerne.FRR ønsker sig derfor en enhedsuddannelse og enhedseksamen til offent-ligt godkendt revisor. Det skyldes flere ting.

Det er vores indtryk, at særhensyn til specielle kundetyper vejer tungt,når der skrives spørgsmål til de to revisoreksaminer. Det virker også, somom eksamen absolut skal være sværere fra år til år - vel at mærke uden atdet nødvendigvis er noget, revisors kunder har efterspurgt eller har brugfor. Dumpeprocenterne bliver derfor unormalt høje, når man sammenlig-ner med andre professioner som f.eks. advokat eller læge. Mange ungevælger – frivilligt eller ufrivilligt – at stå af undervejs – og det er et stortspild for alle parter. Især fordi revisionsbranchen gennem en årrække harmanglet arbejdskraft.