LOVFORSLAG OM LEMPELSE AF REVISIONSPLIGTEN (L 190)

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har tidligere i forbindelse med den officiellehøringsrunde givet udtryk for sine synspunkter vedr. regeringens lovforslag om at lemperevisionspligten.En del af lovforslaget var, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle forberedeintroduktion af en ny erklæringsstandard for virksomheder i klasse B. Udvalgsarbejdet er blevetannulleret med den begrundelse, at det ikke var muligt at samle flertal for en danskerklæringsstandard.Det er naturligvis skuffende, når der i de indkomne høringssvar har været bred positiv opbakning tilat etablere en arbejdsgruppe til at se nærmere på en sådan standard. I det lys vil FSR gerne påpege,at lovforslaget i sin nye, ændrede form desværre indebærer en række uhensigtsmæssigheder:Undersøgelser fra SKAT viser, at manglende revision indebærer en øget risiko for tabtskatteprovenu.Syv ud af ti revisorer finder og retter fejl i de regnskabsudkast, de reviderer.Mindre virksomheder efterspørger et tilpasset erklæringsprodukt fra revisor, som er mindreomfattende end revision. FSR’s forslag til en dansk erklæringsstandard opfylder dette behov.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har skønnet, at en dansk erklæringsstandard kan indebæreadministrative lettelser på langt over 100 mill. kr. for de mindre virksomheder. Lettelser, somvirksomhederne nu afskæres for at få glæde af.Revisor kan ikke frivilligt tilbyde de mindre virksomheder en ydelse baseret på en danskerklæringsstandard, hvis ikke denne er hjemlet i dansk lovgivning. Dette vil være i strid med deinternationale regler, som revisor skal følge.Også internationalt er der efterspørgsel efter et tilpasset produkt fra revisor. Ved at læggeproduktet på hylden vil Danmark afskære sig fra denne mulighed for at være med til at prægeden internationale udvikling.

Derfor er FSR skeptiske ved blot at fjerne revisionspligten uden at sætte noget i stedet.Hertil kommer, at metoden bag evalueringen af erfaringerne med lempet revisionspligt erufuldstændig og misvisende. Det er svært at forstå, hvorfor der lægges op til en fortsat brug afdenne metode.Revision er ikke en administrativ byrde – men en fordel for samfundetLovforslaget tager udgangspunkt i, at revision er en administrativ byrde for erhvervslivet. Dettebaseres på målinger ved hjælp af den såkaldte AMVAB-metode. Den metode ser imidlertid ensidigtog afgrænset på selve gennemførelsen af revision – og ikke på de afledte effekter heraf.FSR mener ikke, at revision kan ses som en administrativ byrde. Revision er med til at understøttegennemsigtige rammevilkår for erhvervslivet, og understøtter en effektiv anvendelse af samfundetsressourcer.

Undersøgelser i FSR´s Revisorekspertpanel bekræfter, at revision har betydelig værdi - ikke barefor virksomhederne, men for samfundet som helhed. Syv ud af 10 revisorer finder og retter fejl i deregnskabsudkast, de reviderer. Det giver samfundsmæssig sikkerhed, har stor værdi forregnskabsbrugerne og er med til at sikre effektive markeder.Også skattemyndighederne har fordel af, at regnskaberne er revideret. Fejl i regnskabet forplantersig ofte i selvangivelsen med tabt skatteprovenu som konsekvens. Skattecenter Horsens harforetaget en analyse af regnskaber fra selvstændige, der ikke havde brugt en revisor. Der var fejl itre ud af fire. En undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv bekræfter, at revisors kontrol afregnskaberne er med til at sikre kvaliteten i indberetningerne til skat. To tredjedele af de adspurgtevirksomheder vurderer, at det vil føre til øget skatteunddragelse at lempe revisionspligten.SMV’er kan have behov for andre revisorydelser end revisionIkke alle virksomheder oplever samme behov for revision. Og det kan være svært at forstå, at det erde samme standarder, der gælder for revision i en stor virksomhed og hos en lokalhåndværksmester.Man bør imidlertid ikke blot fjerne revisionspligten uden at sætte noget i stedet. Det er baggrundenfor, at FSR har udviklet et forslag til en ny erklæringsstandard til mindre virksomheder. Denne kangive virksomhederne revisors positive erklæring på regnskabet, men er ikke så omfattende som enrevision. Der har fra flere sider i erhvervslivet været udtrykt efterspørgsel efter et sådant tilpasseterklæringsprodukt indrettet særligt efter mindre virksomheders situation. Det fremgår bl.a. af enundersøgelse fra Dansk Erhverv, hvor knap halvdelen af virksomhederne siger, at de vil stille kravom en anden form for revisorgennemgang af regnskaberne hos deres leverandører ogsamarbejdspartnere, hvis der ikke foreligger et revideret regnskab.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har skønnet, at erklæringsstandarden kan indebære administrativelettelser på langt over 100 mill. kr. for de mindre virksomheder. Lettelser, som virksomhederne nuafskæres for at få glæde af.FSR ser den nye erklæringsstandard som et produkt, der balancerer de samfundsmæssige hensyn tilat gøre det lettere at drive virksomhed, og hensynet til at bevare en fornuftig kontrol, kvalitet ogtroværdighed i informationen fra virksomhed til forretningspartnere, kreditgivere og myndigheder. Imange tilfælde vil banken acceptere den nye erklæringsstandard som grundlag for dereskreditgivning. I andre tilfælde kan banken bede om yderligere information og dokumentation. Mendet er ikke anderledes end i dag, hvor banken ikke vil nøjes med et revideret regnskab, men bederom yderligere information i form af fx månedsregnskaber og budgetter med tilhørende erklæringerfra revisor.Danmark går imod internationale tendenserDet er ikke et isoleret dansk fænomen, at der efterspørges alternativer til revision for de små ogmellemstore virksomheder. Internationalt har der gennem længere tid været arbejdet for at udvikleet erklæringsprodukt til de mindre virksomheder.Når det gælderregnskabsstandarderneer der allerede udsendt en regnskabsstandard, IFRS forSME´s, som efter manges opfattelse giver de mindre og mellemstore virksomheder et brugbartregnskabsprodukt. Også i den internationale revisororganisation IFAC bliver der presset på for et

særligt erklæringsprodukt til de mindre virksomheder. Og selv om der endnu ikke foreligger synligeresultater, er der stærke kræfter der arbejder for at det sker.Med en dansk erklæringsstandard, der bygger på en international anerkendt begrebsramme er dergod inspiration at hente for andre. Men ved at lægge produktet på hylden vil Danmark afskære sigfra denne mulighed for at være med til at præge den internationale udvikling.En valgfri, markedsbaseret løsning er ikke muligDet har været fremført, at man blot kunne lade markedet bestemme – og lade de mindrevirksomheder, der fritages for revisionspligt, efterspørge den erklæringsydelse, som de finder mesthensigtsmæssig. Dette er imidlertid ikke muligt:For det første er alle revisorer pålagt at skulle anvende de internationale revisionsstandarder,hvilket indebærer, at de kun må tilbyde et andet produkt, hvis det er hjemlet i nationallovgivning.For det andet er der en risiko for, at virksomhederne i en situation uden en lovbasereterklæringsstandard vil blive mødt af vidt forskellige dokumentationskrav fra de forskelligeregnskabsbrugere.For det tredje er det vigtigt, at Danmark i en globaliseret verden så vidt muligt lader sinlovgivning være internationalt kompatibel, hvilket opfyldes af FSR’s forslag tilerklæringsstandard baseret på den internationale standard RS 2400, men ikke af diversetilfældige ad hoc-løsninger.

Den videre evaluering af erfaring med lempet revisionspligt er i bedste fald misvisendeI regeringens lovforslag lægges der op til at fortsætte evalueringen af revisionspligten, som indgiksom en del af det tidligere lovforslag vedr. lempet revisionspligt fra 2006. Evalueringen anvendesligeledes som argumentation for de nye grænser i det foreliggende lovforslag.FSR er meget positiv over for en evaluering af erfaringerne med revision og lempet revisionspligt.Men den anvendte metode er misvisende og i bedste fald stærkt usagligt. Den omtalte evalueringkan således heller ikke danne grundlag for en konklusion om, at der ikke er væsentlig forskel ikvaliteten af reviderede og ikke-reviderede årsregnskaber.Årsagen er, at evalueringen alene er foretaget på baggrund af en gennemgang af åbenbare formellefejl i regnskaberne. Hvorvidt regnskaberne er af ordentlig kvalitet og reelt giver et retvisendebillede af virksomhedernes aktiviteter og økonomiske situation, har undersøgelsen derimod ikkenogen mulighed for at afdække. Revisorer finder således mange væsentlige fejl i forbindelse medrevisionen af virksomhedernes regnskaber. Fejl, som i de allerfleste tilfælde er blevet rettet i deaflagte regnskaber. Sådanne identificerede og rettede fejl indgår ikke i evalueringens metode.På den baggrund er det svært at forstå, hvorfor man lægger op til en fortsat anvendelse af denhidtidige evalueringsmetode – som man ikke kan bygge andet end usaglige konklusioner på.