Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
L 206 Bilag 15
Offentligt
Fra: Peter Rørdam [mailto:[email protected]]Sendt: 8. maj 2010 12:38Til: Per MovritsenEmne: testcenter for vindmøller i ØsterildFolketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgJeg opretholder i fuldt omfang mine tidligere indsigelser mod lovforslaget, men for det tilfælde, atloven skulle blive vedtaget, har jeg følgende ændringsforslag.Loven om vedvarende energi fastslår, at hvis opstilling af en eller flere vindmøller medfører værditabpå en ejendom, skal det fulde værditab erstattes. Tæppet trækkes imidlertid væk under denneudmærkede regel ved nogle bestemmelser i udkastet til anlægslov, som jeg derfor beder udvalget om atmedvirke til at få ændret.Fastsættelsen af et værditab forudsætter, at man kan konstatere ejendommens værdi uden mølleindgrebog sammenholde det med værdien, når møllerne står der og er i drift. I lovudkastet er det foreslået, atværditabet skal konstateres i forbindelse med, at den første mølle sættes op.Hvis vi først ser på, hvordan man på det tidspunkt konstaterer værdien uden møller, er det åbenbart, atder ikke kan fremkaldes et retvisende billede af denne værdi, når anlægget er kommet så langt. På dettetidspunkt er skoven fældet, og der er anlagt veje og opført bygninger m.v. De bygninger i området, sombliver ramt af værditab, er ikke just typehusbyggeri, hvor man kan slå op i nogle tabeller og se, hvadtilsvarende ejendomme blev solgt for. Ikke 2 ejendomme er ens, og der er meget lidt salg iejendommene. De har dog alle det tilfælles, at deres værdi i helt afgørende grad er betinget afomgivelsernes herlighed. Den herlighed er væk, når den første mølle skal opføres, og det er derfor ikkemuligt på dette tidspunkt at finde frem til de sande oprindelige værdier.Når man i den anden ende skal se på værdien, når det hele er etableret, og møllerne er i drift, kommerman også i vanskeligheder med lovudkastets bestemmelser, fordi udkastet som sagt bestemmer, atværditabet skal fastslås, når den første mølle opstilles. Man skal her tage udgangspunkt i, at der bliverrejst 7 møller a 250 meter, og til gengæld er der lukket af for at komme med yderligere erstatningskravpå et senere tidspunkt.Det er i og for sig en meget forståelig ordning, netop fordi det er et testcenter, hvor møller skaludskiftes flere gange, og det vil selvfølgelig være meget upraktisk, hvis man hver gang skulle tageværditabsspørgsmålet op til fornyet overvejelse. Når man har valgt, at værditabet skal tageudgangspunkt i en møllehøjde på 250 meter, er det også meget forståeligt, for det er den størstemøllehøjde, der kan blive tale om, og så skulle man være helgarderet.Det passer bare ikke med virkelighedens verden. Der er tale om teoretiske støjberegninger, og der erblandt folk, som har forstand på den slags ting, tilsyneladende enighed om, at støjgenerne sandsynligvisvil vise sig at være værre, end beregningerne viser.
Hertil kommer problemerne med den lavfrekvente støj, som miljømyndighederne har gjort alt for atlægge låg på.Der er flere ejendomme i området, som ligger lige udenfor den zone, hvor støjgenerne er så kraftige, aten ejendom er ubeboelig og derfor skal eksproprieres. Der skal ikke ske nogen stor overskridelse af denberegnede støjgrænse, før en eller flere af disse ejendomme vil vise sig også at være ubeboelig. Det vilselvfølgelig være helt uacceptabelt, hvis lovudkastets bestemmelse om, at der en gang for alle er lukketaf, når den første møller rejses, skulle afskære disse ejendomme fra at få spørgsmålet genbehandlet. Ogselvom det ikke bliver så slemt, at flere ejendomme end påregnet bliver ubeboelige på grund afstøjgener og derfor burde have været eksproprieret, kan generne godt være så meget større, nårmøllerne kører end på det tidspunkt, da den første mølle blev opstillet, at det ikke vil være rimeligt atafskære fra yderligere erstatning.Jeg vil derfor opfordre udvalget til at medvirke til, at der dels sker en værdikonstatering, inden manbegynder at røre ved området, således at ejendommene kan blive værdiansat med hensyntagen tilomgivelsernes herlighed. Dels bør der indføjes en sikkerhedsventil i den anden ende. Man kan godtopretholde det principielle udgangsunkt, at der er lukket af, men man kunne fx tilføje en bestemmelseom, at erstatningsfastsættelsen kan tages op til fornyet afgørelse, hvis omstændighederne taler for det,fx fordi støjgenerne viser sig at overstige det niveau, man forudsatte, da den første mølle blev rejst. Ensådan tilføjelse burde ikke give anledning til modstand fra miljøministeriets side, fordi man der medstor styrke hævder, at det ikke bliver værre, end beregningerne viser. Hvis man ikke vil gå med til ensådan ændring, viser det bare, at miljøministeriet også her er ude med skønmaleriet og er klar over, atder er en reel risiko for at blive mødt med yderligere krav. Men hvis dette er tilfældet, er det faktiskensbetydende med, at ministeriet bevidst vil unddrage de berørte personer det fulde værditab, som deefter den gældende lov har krav på.Med venlig hilsenPeter Rørdam