Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 28. april 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 7 til L 210 – forslag til lov om ændring af lov om mil-jøbeskyttelse. (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzonemærkerfor udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af transportmidlerm.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Au-ken (SF).

Spørgsmål 7

Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt at lade miljøzoner værebetinget af en overskridelse af grænseværdien, PM10, når der er almindeligenighed blandt forskere etc. om, at PM10ikke er et fornuftigt mål for densundhedsskadelige forurening med ultrafine partikler?

Svar

De sundhedsmæssige effekter af partikelforurening estimeres ud fra kon-centrationen af PM10eller PM2,5, hvor der foreligger veldokumenterede risi-kofaktorer.Ved forarbejdet til EU's seneste direktiv om luftkvalitet fra 2009 var der al-mindelig enighed blandt alle eksperter om at fastholde et vægtbaseret parti-kelmål som udgangspunkt for grænseværdier for luftforurening med partik-ler. En række forskere argumenterede for at indføre et mål for PM1(partiklermindre end 1 mikrometer), men fandt ikke støtte til dette synspunkt blandtsundhedseksperter, der fastholdt, at den bedste dokumentation for sund-hedseffekterne foreligger for PM2,5.På den baggrund er der indført grænseværdier og reduktionsmål for PM2,5idet nye luftkvalitetsdirektiv i tillæg til de gældende grænseværdier for PM10.Der er således bedst dokumentation imellem forekomsten af sundhedsska-delige effekter og koncentrationer af PM2,5og PM10. Effekterne i forhold tilde mindre partikler er, selv om de menes at spille en betydelig rolle, dårlige-re kvantificeret og kan ikke anvendes til beregning af sundhedseffekter.