Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 211
Offentligt
849957_0001.png
849957_0002.png
849957_0003.png
849957_0004.png
849957_0005.png
849957_0006.png
849957_0007.png
TALE
7. maj 2010
Beskæftigelsesministerens tale til samråd om kapita-liseringsfaktorer
J.nr.IPS/KKL
Spørgsmål AMinisteren bedes redegøre for, hvorfor man med lovforslaget harpåtænkt at sænke erstatningsniveauet for arbejdsskaderamte påen sådan måde, at arbejdsskaderamte med de mindste lønningervil få færre penge udbetalt efter lovændringen, end det er tilfæl-det i dag under den gældende lovgivning?Spørgsmål BMed lovforslaget foreslår ministeren, at arbejdsmarkedsbidragetpå 8 pct. trækkes ud af den årsløn, der ligger til grund for erstat-ningsberegningen, samtidig med at erstatningsniveauet hævesmed 3 %.Samlet set sænkes erstatningsberegningen således, og ministe-rens begrundelse herfor lyder, at de skattelettelser, der er indførtmed forårspakke 2.0 bevirker, at de skaderamte i medfør af lov-forslaget gennemsnitligt netto vil opnå en større erstatningssum.På den baggrund bedes ministeren redegøre for, hvorfor ministe-ren finder det rimeligt, at de gennemførte skattelettelser ikke skalkomme en udsat gruppe som de arbejdsskaderamte til gode i ligeså høj grad som alle andre skattebetalere?Spørgsmål CAf bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at man med lov-ændringen ønsker at fastholde princippet om, at værdien af er-statningen i princippet skal være den samme uanset udbeta-lingsmåden - løbende erstatning eller kapitalerstatning - jf. lovnr. 496 af 6. juni 2007.
Med de skattelettelser, der følger af forårspakke 2.0, er det øko-nomisk set blevet mere attraktivt at vælge den løbende udbeta-ling, hvilket bryder med ovenfor nævnte princip, og ministerenbemærker, at det nu er nødvendigt at tage hensyn til ”de skatte-mæssige forudsætninger”.På den baggrund bedes ministeren bekræfte, at en værdimæssigligestilling mellem løbende erstatning og kapitalerstatning tek-nisk set kan foretages ved(1)at hæve kapitalerstatningen eller(2) sænke den samlede erstatningsberegning –og at man har valgt den sidste løsning på den baggrund, at enforøgelse af kapitalerstatning vil medføre en forhøjelse af denforsikringspræmie, som arbejdsgiverne betaler til arbejdsskade-forsikringen, hvilket regeringen ikke ønsker af hensyn til ar-bejdsgiversiden.

Svar:

Udvalget har bedt mig om at svare på tre spørgsmål om lov-forslaget vedrørende ændring af kapitaliseringsfaktorerne.Spørgsmålene vil blive besvaret samlet, da de hænger nøjesammen.Lad mig starte med at slå fast, at der i denne sammenhæng ertre hensyn, der som beskæftigelsesminister ligger mig megetpå sinde at varetage.For det første skal folk, der er kommet til skade som følge afderes arbejde, have en ordentlig og fair behandling og erstat-ning.For det andet befinder vi os i en samfundsøkonomisk sværsituation som følge af finanskrisen.Og for det tredje er det altså også vigtigt, at vi sørger for, atde tilskadekomne er stillet lige. Uanset om de får pengeneudbetalt på én gang eller som en månedlig løbende betaling.
2
For der er jo som bekendt ikke frit valg: nogle tilskadekomnevil altid få deres erstatning udbetalt på én gang og kan ikkevælge en månedlig løbende ydelse.***Jeg er glad for at kunne sige, at det faktisk er lykkedes os idet her lovforslag at finde en løsning, der vægter alle tre hen-syn.Det har ikke været nemt. For fastlæggelsen af fremtidens ka-pitaliseringsfaktorer er – hvilket lovforslaget jo også afslører- et meget vanskeligt og teknisk område.Der er med de to seneste skattereformer sket et løft i de lø-bende erstatninger. Disse erstatninger er skattepligtige, ogmodtagere af denne type erstatninger har derfor helt kontantmærket effekten af, at mellemskatten først er blevet lavereog nu er fjernet.Erstatninger, som udbetales på en gang, er til gengæld skat-tefri, og modtagere af denne type erstatninger har derfor ikkefået samme glæde af skattereformerne.Det er ikke retfærdigt, synes jeg, over for dem, der får dereserstatning udbetalt på én gang, og det skal der findes en løs-ning på.Det har vi gjort ved at omfordele det løft i rådighedsbeløbet,som modtagere af løbende erstatninger har opnået ved skat-tereformerne, sådan at også modtagere af engangserstatnin-ger får en fordel af skattereformerne.Samtidig vil jeg og regeringen i den nuværende økonomiskesituation ikke være med til at pålægge de offentlige og priva-te arbejdsgivere yderligere udgifter, der bl.a. kan føre til en
3
forringelse af konkurrenceevnen – med risiko for tab af ar-bejdspladser til følge.***Derfor har vi fundet en løsning, der på den ene side tilgode-ser hensynene til samfundsøkonomien. Og som samtidig erfair og afbalanceret i forhold til de arbejdsskadede.Helt konkret består løsningen i at modregne arbejdsmar-kedsbidraget i årslønnen og samtidig hæve dækningsgradenfra 80 % til 83 %.Den samlede løsning betyder, at de somfår udbetalt deres er-statning på én gangfår en højere erstatning. Og langt de fleste,får rent faktisk udbetalt erstatningen som en engangssum – entenhelt eller delvist.De som modtager løbende erstatning har allerede fået glæde afskattereformerne, og deres samlede rådighedsbeløb – altså det dehar til at leve for – vil i langt de fleste tilfælde alligevel blive no-get større end før skattereformerne.
Og det er jo den logiske – og efter min vurdering rimelige –konsekvens af, at vi med dette forslag fordeler gevinsten afskattereformerne, så det både kommer modtagerne af løben-de erstatninger og af engangserstatninger til gavn.Og lad det være sagt igen: Lovforslaget har kun virkning iforhold til personer, som kommer til skade efter, at lovfors-laget er trådt i kraft. Ingen vil således opleve at få nedsat denerstatning, som de har fået tilkendt.***(her svares på spørgsmål A)
4
Der er blevet fremlagt nogle eksempler, der peger på, at til-skadekomne, der har en årsløn på mindre end 250.000 kronerom året, bliver stillet dårligere med dette lovforslag.Nu forholder jeg mig altså til den virkelige verden og ikke tilisolerede tænkte eksempler og forsikringsmatematik. Og fak-tum er, at langt de fleste, der kommer i berøring med ar-bejdsskadesystemet har en indtægt over 250.000 kroner.Når det så er sagt, kan jeg oplyse, at personer, der tjenermindre end 250.000 kroner, og som kommer så alvorligt tilskade, at de ikke længere kan arbejde, de vil udover erstat-ningen typisk også modtage andre ydelser, som for eksempelen førtidspension eller en privattegnet pension.Det betyder, at mange af dem rent faktisk har et højere rå-dighedsbeløb hver måned efter deres skade end før, hvor degik på arbejde. Og det skal være dem vel undt.Og hvis de er kommet mindre alvorligt til skade og fortsatkan arbejde, så vil de typisk, udover deres erstatning, ogsåhave løn eller dagpenge ved siden af.Desuden vil størstedelen af de personer, der kommer til ska-de – og det gælder også dem, der tjener mindre end 250.000kroner – som sagt få udbetalt deres erstatning på én gang. Ogdet betyder, at de vil opleve en umiddelbar fordel af dettelovforslag.Så der er altså ikke grundlag for at udtænke eksempler, derfremstiller dette lovforslag som et angreb på dem med defærreste økonomiske ressourcer.***(her svares på spørgsmål B og C)
5
Det er også blevet fremført, at jeg med dette lovforslag øn-sker at fratage de arbejdsskadede fordelene af skatterefor-merne.Det må jeg blankt afvise.Som jeg også har redegjort for, så har vi foretaget en omfor-deling, så uanset om man får udbetalt sin erstatning løbendeeller på én gang, så får man fordel af skattereformerne. Ogdet sikrer vi samtidig med, at vi undgår at presse det offent-lige og erhvervslivet yderligere med nye økonomiske byrder.Der er blevet spurgt til, om vi ikke i stedet for at foretage enomfordeling mellem de løbende erstatninger og de erstatnin-ger, der udbetales på én gang, kunne have hævet erstatnings-niveauet for den sidste type erstatning.Svaret er ja, det kunne vi også have valgt. Men så havde vivæltet en udgift på 150 millioner over på arbejdsgiverne ogerhvervslivet.Det er ikke noget den borgerlige regering vil være med til.Det vil jeg som beskæftigelsesminister ikke være med til.Det vil koste arbejdspladser.Derfor har vi efter min mening i stedet fundet en fair og af-balanceret løsning der i videst muligt omfang tilgodeser alleinteresser.Så for at opsummere:Vi fremlægger denne løsning for at sikre,fordelene af skattereformerne kommer de tilskade-komne lige meget til gode, uanset om de får erstatnin-gen udbetalt på én gang eller løbende.og for at sikre,6
danske arbejdspladser under hensyn til den økonomi-ske situationOg det mener jeg, at vi med det fremlagte lovforslag kom-mer godt i mål med.
7