Samrådsspørgsmål A

Er ministeren indstillet på at tage initiativer til at sikre, at personer,der har handlet i tillid til det gældende pensionssystem og de hertilknyttede skatteregler men som med skattereformen og de i lovforsla-get foreslåede nye regler får en dårligere stilling, end de ville havegjort med den hidtil gældende lovgivning, kompenseres herfor? Erministeren herunder indstillet på at sikre, enten at udbetalingsperio-der på ratepensioner under udbetaling kan forlænges, eller at nyeindbetalinger på en ratepension kan fradrages i beregningsgrundla-get for udligningsskatten?

Svar:

Tak for muligheden for at kunne være i samråd her i dag.Regeringen har som bekendt den 28. april 2010 fremsat lovforslagnr. L 213 om udligningsskatten, og lovforslaget har været til 1. be-handling den 11. maj.Baggrunden for udligningsskatten er jo den, at indskud på pensions-ordninger med løbende og ratevise udbetalinger fuldt ud kan fradra-ges i den personlige indkomst. For personer, der betaler topskat, erværdien af fradraget 59 pct. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirke-skat) før Forårspakke 2.0. Før 1998 var værdien af fradraget endnuhøjere. Personer med høje indkomster har således kunnet indskydebeløb på pensionsordninger med meget høj fradragsværdi.Side 3

Som modstykke til fradraget for indbetalinger skal de udbetalinger,der sker fra ordningen, medregnes til den personlige indkomst.Med skattereformen sættes marginalskatten markant ned fra 2010 ogdermed også skatten på udbetalinger fra den pensionsformue, der al-lerede er opbygget. Det indebærer også, som det fremgår af regerin-gens aftale af 1. marts 2009 med Dansk Folkeparti om udlignings-skatten, en utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing,der er fradraget med højere marginalskatter.Jeg bliver stillet 2 spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på.For detførstebliver jeg spurgt, om jeg vil kompensere de skatteyde-re, der med lovforslaget får en dårligere stilling, end de ville havefået med den hidtil gældende lovgivning.Det er der efter min opfattelse ikke noget behov for.Lovforslagets almindelige bemærkninger indeholder i pkt. 3.1.1 enredegørelse for de fordelingsmæssige konsekvenser af den midlerti-dige udligningsskat. Tallene viser, at stort set alle de personer, dermed forslaget kommer til at betale udligningsskat, får en skattelettel-se i forhold de regler, der ville gælde, hvis Forårspakke 2.0 ikke vargennemført.Nogle ganske få vil ikke få nogen umiddelbar skattelettelse. Ifølgetabellen i lovforslagets almindelige bemærkninger drejer det sig omca. 200 personer.Det skyldes, at de har nogle helt særlige omstændigheder, der gør, atde ikke får så meget ud af skatteændringerne i Forårspakke 2.0. DetSide 4

drejer sig typisk om, at deres personlige indkomst forøges som følgeaf forårspakkens begrænsninger af fradragsregler. Det kan være deændrede regler vedrørende indskud på ratepension, ændring af rejse-fradragsreglerne eller andet, der gør det.Så vidt jeg kan se, drejer det sig typisk om personer, der rammes afdet loft på 100.000 kr. for fradrag ved indbetalinger på ratepensionerm.v., der er en del af Forårspakke 2.0.For denne personkreds er der alene tale om en midlertidig skærpelse.Det skyldes, at større fradrag for pensionsindskud ville være blevetmodsvaret af beskatning på udbetalingstidspunktet. Det fradragsloftpå 100.000 kr., der er indført, bevirker således samlet set en skatte-fremrykning for disse personer. Til gengæld betaler de typisk kun52,2 pct. i skat af grundlaget mod tidligere 59,7 pct. som følge afmarginalskattenedsættelserne i Forårspakke 2.0.Så bliver jeg for detandetspurgt, om jeg - som den ene mulighed -vil være indstillet på, at udbetalingsperioden på ratepensioner kanforlænges, eller - som den anden mulighed - vil give mulighed for,at nye indbetalinger på en ratepension kan fradrages i grundlaget forudligningsskatten.Lad mig først svare på spørgsmålet om udbetalingsperioden for enrateordning under udbetaling.Ja, jeg vil sådan set godt undersøge nærmere, om der er mulighedfor at indføre en sådan regel. Det ønske er også rejst under høringenover lovforslaget fra Finansrådet og Ældre Sagen. Jeg har allerede iSide 5

kommentaren til disse to høringssvar givet tilsagn om at undersøgemuligheden.En eventuel lovgivning vil i givet fald ikke kunne indføres inden forrammerne af lovforslag L 213. Det skyldes, at spørgsmålet må un-dersøges nærmere sammen med pensionsbranchen.Det er ikke særligt indførelsen af udligningsskatten, der er årsagentil, at jeg giver tilsagn om at overveje, om der kan indføres en sådanregel.I et progressivt skattesystem vil der - isoleret set – nemlig være inci-tament til at strække udbetalingsperioden for en rateordning længstmuligt. Dermed har man også altid kunnet rejse et ønske om, at detbliver muligt at forlænge udbetalingsperiodenefter,at udbetalingener påbegyndt, for at mindske den progressive beskatning.Ønsket er også blevet rejst tidligere. Men det er hidtil blevet afvist.Det er derfor nyt, når jeg i dag - ligesom i den kommentar, jeg hargivet til de to høringssvar fra Finansrådet og Ældre Sagen - giver til-sagn om at undersøge, om reglerne på dette område skal eller kanændres.Reglerne for at vælge den periode, som en rateordning skal udbeta-les over, er allerede i dag ret fleksible. Pensionsopspareren skal blot,indenførste rateudbetaling sker, vælge en udbetalingsperiode. Udbe-talingen skal ske over mindst 10 år og højest 25 år. Dermed er hen-synet til at vælge det udbetalingsforløb, der passer bedst til ens pen-sionsbehov, tilgodeset for langt de fleste.Side 6

Ved en ændring af vilkårene for udbetaling fra en ratepensionefterdet aftalte tidspunkt for første udbetaling - skal der i dag betales enafgift på 60 pct. ligesom ved en ophævelse i utide.Hvorfor nu det? Ja, det hensyn, der ligger bag reglen om en afgift på60 pct. er at undgå indkomstudjævning. Det vil sige, at det ikke ermeningen, at man skal have mulighed for at standse udbetalingernefra en ordning i et indkomstår, hvor udbetalingen vil indgå i grund-laget for eksempelvis topskatten, og i stedet vælge udbetaling i etandet indkomstår, hvor beskatningen af udbetalingen vil være lave-re, eventuelt fordi indkomsten er negativ.Så reglen er for så vidt velbegrundet. Men heroverfor står imidlertidet andet hensyn. Det er efter min opfattelse i såvel samfundets som ipensionsopsparerens interesse, at pensionsopsparingen kan kommetil udbetaling i hele den periode, hvor man er pensionist. På den må-de er man sikret alderdomsforsørgelse i hele ens pensionisttilværel-se.Der kan derfor være anledning til - helt løsrevet fra udligningsskat-ten - at overveje, om der kan indføres mulighed for at forlænge ud-betalingsperiodenefterførste rateudbetaling er sket. Sådanne over-vejelser vil pensionsbranchen naturligvis skulle inddrages i, og devilikkekunne foretages inden for rammerne af lovforslaget, som jegogså har nævnt tidligere i dette samråd.Som jeg har nævnt, er der ikke noget akut behov for at overveje enændring af reglerne i forbindelse med L 213.

Så bliver jeg for dettredjespurgt, om jeg er indstillet på at indføreen regel om, at nye indbetalinger på en ratepension kan fradrages igrundlaget for udligningsskatten.Hertil kan jeg svare klart nej. Det er jeg ikke indstillet på. Det er derflere grunde til.For detførstehar jeg forstået spørgsmålet på den måde, at spørgerengerne ser, at der bliver mulighed forentenat forlænge en rateord-ning,ellerat der indføres fradrag i grundlaget for udligningsskatten.Som jeg netop har gjort rede for, overvejer jeg det første forslag.For detandeter udligningsskatten midlertidig, idet den kun vil eksi-stere i 9 år. Af denne grund ser jeg ingen anledning til at overveje atindføre fradrag i grundlaget for udligningsskatten.At indføre fradrag for indbetalinger i grundlaget for udligningsskat-ten vil blot komplicere skattesystemet yderligere. Hertil kommer, atdet også uklart, hvordan en fradragsordning skulle udformes. Skaldet i givet fald kun være indbetalinger på en rateordning, der skullereducere grundlaget for udligningsskatten? Og skal indbetalingerne igivet fald kun kunne reducere grundlaget for udbetaling af rateord-ninger eller i alle udbetalinger omfattet af udligningsskatten.Dentredjegrund til, at jegikkeer indstillet på at overveje forslaget,er, at indførelsen af en sådan mulighed vil føre til, at der vil blive fo-retaget indbetalinger på en rateordning alene med det formål at ud-skyde udbetalingen af pensionsordninger for at undgå udlignings-skatten. Det vil sige pensionsindbetalinger, der ikke er begrundet ibehov for en større pensionsopsparing.Side 8

Så derfor kan jeg heller ikke med baggrund i dette svare spørgeren,at jeg er interesseret i det, som spørgeren ønsker.Lad mig til sidst sige vedrørende spørgsmålet om Genopretnings-pakken, at den ikke har nogen betydning for udformning af udlig-ningsskatten.Udligningsskatten har til formål delvist at udligne den skattefordel,der er knyttet til den eksisterende pensionsformue som følge af ned-sættelsen af marginalskatten i Forårspakke 2.0. Derudover vil jeggerne slå fast, at pensionister, der skal betale udligningsskat, kom-mer - ligesom alle andre - også til at bidrag til genopretning af denoffentlige økonomi, så vi kommer sikkert ud af den internationalekrise, der desværre også har ramt Danmark.