Vedrørende: Forslag til lov om midlertidig statsgaranti for udlån m.v.Vi vil indledningsvis gerne udtrykke vores tilfredshed med ministeriets initiativ til at søge atafbøde nogle af de økonomiske konsekvenser af askeskyen i april.Andre modeller og initiativer end det foreslåede kunne have været relevante at introducere idenne helt specielle situation, som er uden fortilfælde, og hvis økonomiske konsekvenser harværet dramatiske for store dele af luftfarts- og rejsebranchen.Vi tænker her bl.a. på, at der grundlæggende er noget ulogisk og inkonsekvent i, at politikerneførst har udarbejdet et regelsæt, som pålægger luftfarts- og rejsearrangørerne et skærpetansvar i forhold til de rejsende. Og dernæst, når der opstår utilsigtede konsekvenser afregelsættet, udarbejder en kautionsordning med statsgaranti for at afbøde generne heraf.Den problematik bør politikerne forholde sig til og sammen med branchen adressere i et videreforløb (se til sidst i dette høringssvar).Vedr. LovforslagetI forhold til det foreliggende lovforslag er det RIDs overordnede holdning, at en statsgaranteretlåneordning ikke må virke diskriminerende og konkurrenceforvridende.Det gælder for det første i forholdet mellem luftfartsselskaber og rejsearrangører. En delindustrimå ikke favoriseres på bekostning af andre.For det andet gælder det i forholdet mellem på den ene side sunde og veldrevne rejseudbydereog på den anden side virksomheder, hvis eksistensberettigelse og økonomiske robusthedallerede inden askeskyen var skrøbelig eller tvivlsom.Det handler om fair konkurrence på fair og lige konkurrencevilkår.

2Hvad angår lovforslaget, har vi følgende kommentarer til forslaget til tabsopgørelsen (§4):Vedr: Tabsopgørelsens elementer§4 stk. 2 litra 1 og 2 indeholder og sammenblander 2 parametre for henholdsvis sammen-ligningsperiode og meromkostninger. Litra 1 opererer således med 1. kvartal somsammenligningsperiode mens litra 2 anvender måneden før luftrummet var lukket. Samtidigopererer litra 1 med en fast sats for meromkostninger på 20%, mens litra 2 fordrer dokumen-terbare nettomeromkostninger.Sammenblandingen synes ubegrundet og uhensigtsmæssig. Bemærkningerne til lovforslagetindeholder da heller ikke en redegørelse for kombinationen; ej heller en beskrivelse af, hvorforder foreslås en fast sats på 20% i litra 2.For at give rejseudbyderne mulighed for at anvende det beregningsgrundlag, de både finderadministrativt lettest, og som giver det mest retvisende billede af både omsætningstab ogmeromkostninger, foreslås, at rejseudbyderne bør kunne vælge periode og tabopgørelses-metode.Det betyder i praksis, at rejseudbyderne skal kunne vælge at lægge den gennemsnitlige dagligeomsætning i 1. kvartal alternativt i måneden inden luftrummets lukning til grund for beregningaf omsætningstabet.Tilsvarende bør rejseudbyderne kunne vælge, om de vil anvende en fast skabelonsats eller derealiserede nettomeromkostninger ved opgørelsen af det samlede tab.Vedr: beregning af nettomeromkostningerI bemærkningerne til lovforslaget er angivet eksempler på både meromkostninger og sådannesituationsspecifikke besparelser, som skal fratrækkes i bruttomeromkostningerne.Hvad angår meromkostningerne er nævnt indkvartering og ekstra forplejning for strandedepassagerer. For at få et mere uddybende billede af meromkostningerne bør tillige fremgå, atmerudgifter til ekstraordinær hjemtransport af passagererne kan indgå i beregningen afmeromkostninger.Det kan eksempelvis være hjemtransport af strandede flyrejsende med bus fra sydlandskedestinationer (eks. Algarve – Billund) eller bustransfer af danske flyrejsende, som er blevettransporteret hjem fra udlandet til andre nordiske lufthavne (eks. Stockholm – København).Af andre situationsspecifikke meromkostninger kan nævnes ekstraordinære udgifter til desti-nationspersonale og destinationsdrift m.v. til at organisere og administrere indkvartering,forplejning, hjemtransport m.v. i ”no fly” perioden.

Vedr: Ordningens tidsmæssige udstrækningDet fremgår af lovforslagets §4 stk. 1. og stk. 2, at der kun kan stilles garanti for lån i relationtil omsætningstab i den periode, luftrummet var lukket – 15. til 21. april.Imidlertid var omsætningen hos rejsearrangørerne også i dagene efter genåbningen afluftrummet stærkt påvirket af askeskyens ”hærgen”. I dagene umiddelbart efter luftrummetsgenåbning var der fortsat en vis usikkerhed om mulighederne for at kunne flyve i de efter-følgende uger, hvilket medførte en fortsat begrænset men dog stigende omsætning i ”recovery”perioden.Idet formålet med statsgarantiordningen er at afbøde generne af de af askeskyen skabtelikviditetsproblemer, synes det derfor rimeligt, at perioden udstrækkes til også at omfattenogen tid efter luftrummets genåbning. Eksempelvis kunne man i loven angive, at et dokumen-teret omsætningsbortfald til og med 30. april (recovery perioden), ligeledes kan medregnesi tabsopgørelsen.

Det fremtidige perspektivDet er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang rejsebranchen vil gørebrug af den kommende garantiordning. Det afhænger bl.a. af den endelige udformning, hvor vihåber og forventer, at Ministeriet og Folketinget vil tage de ovenfor anførte betragtninger tilefterretning.Det er imidlertid vigtigt ikke at sætte lighedstegn mellem de økonomiske konsekvenser afaskeskyen og den efterfølgende anvendelse af statsgarantiordningen.Det forhold, at en flerhed af rejsearrangørerne i RID formentlig ikke vil gøre brug af denkommende statsgarantiordning, skyldes ikke, at arrangørerne kun i mindre omfang er blevetpåvirket af askeskyen.Pakkerejsearrangørerne har haft eller har forvaltet et udvidet ansvar for de rejsende;et ansvarforderejsende,somipraksisharværetmerevidtrækkendeendluftfartsselskabernes,og som har indebåret betydelige, økonomiske byrder.Det økonomiske fundament og finansielle beredskab har for manges rejsearrangørers ved-kommende heldigvis været af en sådan beskaffenhed, at de har kunnet modstå likviditets- ogomsætnings- og indtjeningspresset uden at skulle gøre brug af statsgarantien.Det gør dog ikke byrderne mindre smertefulde!

4Erfaringerne fra askeskyen tydeliggør således behovet for en snarlig drøftelse og afklaring af tohelt centrale temaer:1. Rejseudbydernes skærpede ansvarHvor langt går rejseudbydernes ansvar over for de rejsende i sådanne force majeure-lignende situationer?Er det rimeligt, at rejse- og luftfartsbranchen alene bærer risikoen for uforudsigelighed,uafværgelighed og Herrens gerninger?Hvor langt strækker det skærpede ansvar for de rejsende sig i denied boardingforordningen (261/2004) henholdsvis pakkerejseloven?Hvor langt strækker den juridiske omsorgspligt sig, og hvornår har rejseudbyderne aleneen moralsk omsorgspligt?2. Forsikring af det skærpede ansvarHvordan kan rejseudbyderne eller de rejsende gennem forsikring sikre sig moduforudsete hændelser og afvigelser og de deraf afledte meromkostninger?Hvordan sikrer rejseudbyderne sig forsikringsmæssigt imod fremtidige askeskyer ellerandre force majeure-ligende begivenheder?Hvilke muligheder har staten for at medvirke til etablering og opretholdelse afforsikringsordninger, der kan afbøde de økonomiske konsekvenser ved fremtidige forcemajeure-lignede hændelser?Det er RIDs opfattelse, at disse to temaer for den samlede rejse- og luftfartsbranche harafgørende betydning for branchens mulighed for fremadrettet at videreudvikle sig med etlovgrundlag, en driftsstabilitet og et omkostningsniveau, som kommer både de rejsende,selskaberne og samfundet som helhed til gode.Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at advokere for en snarlig optagelse af drøftelser af deto temaer mellem rejse- og luftfartsbranchen og de relevante myndigheder samt andrerelevante aktører.Såfremt Ministeriet har spørgsmål til ovenstående eller på anden måde ønsker branche-foreningens medvirken i det videre forløb, medvirker vi naturligvis gerne.

Fakta:

RID repræsenterer rejsearrangørerne: Spies, StarTour, Apollo Rejser, Bravo Tours, AtlantisRejser, Travel Booking/Ung Rejs, Århus Charter, Falk-Lauritsen Rejser, Club La Santa, KroneGolf Tours, Folkeferie.dk og Primo Tours.Disse arrangører sendte i 2009 ca. 1 million personer på ferie med fly ud af Danmark, ogrepræsenterer således ca. 85% af samtlige, danske charterrejser.Formand: Administrerende direktør Peder Hornshøj, Bravo ToursGeneralsekretær: Henrik SpechtSe www.rejsearrangorer.dk