Høringsnotat vedr. forslag til lov om midlertidig statsgaranti for

udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere

1. Indledning

Med lovforslaget etableres en statslig garantiordning for luftfartsselskaberog rejsebureauer. Garantiordningen indebærer, at staten kan stille garantifor op til 80 pct. af pengeinstitutters udlån til kreditværdige luftfartssel-skaber og rejsebureauer til dækning af tab på mere end 100.000 kr. lidtsom følge af lukningen af luftrummet over Danmark i perioden fra den15. april 2010 til den 21. april 2010. Ordningen er sammensat således, atder er mulighed for at lade ordningen gælde i eventuelle yderligere perio-der i 2010, såfremt luftrummet over Danmark skulle blive lukket igen påbaggrund af yderligere vulkanudbrud i Island.Lovforslaget er sendt i høring den 19. maj 2010 med høringsfrist den 25.maj 2010 til i alt 33 organisationer m.v.Der er modtaget høringssvar fra 8 af de 33 hørte organisationer m.v. oghøringssvar fra yderligere 3 organisationer m.v. Heraf har 8 haft be-mærkninger til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Cimber Sterling A/S sætter stor pris på, at lovforslaget er stillet, og at dethastebehandles.Dansk Erhverv finder det positivt, at lovforslaget er blevet udarbejdethurtigt og anerkender beslutningen om, at der kun gives statsgaranti forudlån frem for, at der etableres en egentlig erstatningsordning.Danske Speditører og Danske Luftfragtspeditørers Forening (DLF) støtterlovforslaget.Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) bemærker, at rejsebranchen hartabt store summer som følge af lukningen af luftrummet, og at det derforer meget værdifuldt, at den danske regering har været opmærksom pånødvendigheden af at assistere en branche, som ikke kunne have forudsetsituationen og derfor heller ikke kunne have sikret sig mod de udgifter,som branchen er blevet påført. DRF anfører, at lovforslaget ikke dækkerdet behov for økonomisk assistance, som rejsebranchen har behov for.Det skønnes således, at kun meget få danske rejsebureauer vil have gavn

af muligheden for statsgaranti for lån. Samlet set vil lovforslaget såledesikke dække rejsebureauernes kompensationsbehov og kun indebære yder-ligere omkostninger for dem.DRF havde hellere set en egentlig kompensationsordning, som havdedækket rejsebureauernes tab, og det er foreningens håb, at der gives mu-lighed for, at de utilsigtede konsekvenser af reglerne på rejseområdetkompenseres fuldt ud af den danske stat i form af en egentlig erstatnings-udbetaling svarende til de dokumenterbare nettomeromkostninger, somfølger af lukningen af luftrummet i Europa i perioden fra 15. april til 21.april 2010.Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) udtrykker tilfredshedmed ministeriets initiativ til at søge at afbøde nogle af de økonomiskekonsekvenser af askeskyen i april, men nævner, at andre modeller kunnehave været relevante. Det er RIDs overordnede holdning, at en statsga-ranteret låneordning ikke må virke diskriminerende og konkurrencefor-vridende, og at en branche ikke må favoriseres på bekostning af andre.

Kommentar

En garantiordning skal være markedskonform og må ikke indeholdestatsstøtte, hvis den skal holdes inden for de rammer, Kommissionen harudstukket. Derfor er det ikke realistisk at lave en model, der bygger på100 pct. statsgaranti, da en sådan model ikke vil være i overensstemmelsemed Kommissionens regler om markedskonformitet, og den vil derformed al sandsynlighed indebære statsstøtte.Den principielle danske holdning til statsstøtte er, at statsstøtte skal an-vendes til at fremme horisontale mål i det europæiske fællesskabs fællesinteresse og til at korrigere for identificerede markedsfejl i økonomien.Derudover skal statsstøtte alene anvendes, når det er nødvendigt og erdet bedste egnede instrument, og når det anvendes proportionalt, ikkediskriminerende og tidsbegrænset.En 100 pct. statsgaranti vil desuden skulle anmeldes til og godkendes afKommissionen. Det er en længere proces, som ikke umiddelbart harmo-nerer med et ønske om hurtig handling. Samtidig har der på EU-planindtil videre været enighed om, at direkte kompensation til branchen iform af statsstøtte ikke er en farbar vej.

3. Høringssvar til konkrete emner og kommentarer hertil

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Lovens anvendelsesområde3.1.1. Lukningen af luftrummet over Danmark3.1.2. Virksomheder omfattet af ordningen3.2. Opgørelsen af virksomhedernes tab3.2.1. § 4, stk. 1, Perioden

3.2.2. § 4, stk. 2, Tabsopgørelsen3.2.3. § 4, stk. 3, Nedre grænse3.3. Ansøgning om statsgaranti3.4. Rammer for garantistillelse3.4.1. § 7, stk. 2, Stiftelsesprovision3.4.2. § 8, stk. 2, Anden sikkerhedsstillelse3.5. Administration af ordningen3.6. Territorial gyldighed3.7. Øvrige bemærkninger

3.1. Lovens anvendelsesområde

3.1.1. Lukningen af luftrummet over Danmark

Cimber Sterling A/S bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt at udvideden geografiske afgrænsning, så den omfatter det luftrum, som danskeselskaber opererer i, dvs. som minimum hele Europa, da luftrummet ikkekun har været lukket over Danmark.

Kommentar

Formålet med forslaget er at lette det likviditetspres, som luftfartsselska-ber med licens eller koncession fra Statens Luftfartsvæsen og rejseudby-dere registreret hos Rejsegarantifonden har oplevet som følge af luknin-gen af luftrummet over Danmark forårsaget af vulkanudbruddet i Island iapril 2010. Luftfartsselskaberne og rejsebureauerne var forhindrede i atudføre deres erhvervsvirksomhed i perioden og har desuden måttet afhol-de ekstraudgifter i forbindelse med strandede passagerer. Det er dissetab, som selskaberne kan medregne ved opgørelsen af det beløb, som derkan søges om garanti for. Det vurderes hensigtsmæssigt at afgrænse ord-ningen til tab lidt som følge af lukningen af det danske luftrum, da det iudgangspunktet bør være så langt, som den danske stats forpligtelserrækker. Således er det ikke hensigten, at den danske stat skal lave ord-ninger, der omfatter force majeure-situationer andre steder i verden.

3.1.2. Virksomheder omfattet af ordningen

Cimber Sterling A/S bemærker, at som beskrivelsen fremstår i forslaget,kan udenlandske luftfartsselskaber søge garanti hos den danske stat, blotde er registreret i Rejsegarantifonden, hvilket Cimber Sterling A/S ikkeumiddelbart finder hensigtsmæssigt.Dansk Erhverv nævner, at en række andre brancher udover rejseudbydereog rejseformidlere har lidt et økonomisk tab i det tidsrum, hvor det dan-ske luftrum var lukket. Det gælder eksempelvis varedistributører, der ikkehar mulighed for at sende varer med fly, passagervendte virksomheder idanske lufthavne samt danske hoteller.DI anbefaler, at den foreslåede statslige garantiordning målrettes flerevirksomheder inden for luftfartsindustrien, end der lægges op til i detforeliggende lovforslag. Det gælder i den konkrete situation virksomhe-der inden for handling, catering, lufthavne, luftfartsskoler og lignende.Det er virksomheder, som har det til fælles, at deres forretningsområder

er tæt knyttet til flyve- og luftfartsaktiviteter, og som har været forhindreti at udøve deres forretningsaktiviteter i den periode, hvor luftrummet harværet lukket.Danske Speditører og Danske Luftfragtspeditørers Forening (DLF) anserdet for vigtigt at støtte de virksomheder, der i denne force majeure situa-tion har haft et dokumenterbart tab som følge af askeskyen og mener der-for, at det er mest korrekt, at alle erhverv med tilknytning til flytransportomfattes på lige fod med rejseudbydere og rejseformidlere. Her tænkesikke mindst på luftfragtspeditørerne, der har haft dokumenterbare tabdirekte som følge af askeskyen.HORESTA bemærker, at hotelbranchen herunder kongres-, konference-og mødeindustrien ikke på samme måde som f.eks. rejsebureauer og fly-selskaber haft en egentlig udgift i forbindelse med lukningen af det dan-ske luftrum i perioden 15.-21. april 2010, men at det ikke er ensbetydendemed, at branchen ikke har været berørt af lukningen af luftrummet. Ud-over rejsebureauer og flyselskaber er det HORESTAs opfattelse, at ho-tel/konfererence- og mødeindustrien er den branche, som har været hår-dest ramt af lukningen af luftrummet. HORESTA anerkender, at bran-chen ikke er omfattet af nærværende lovforslag, men finder samtidig, atdet tab, som den i forvejen pressede branche har lidt som følge afaskeskyen, er endnu et incitament til at kigge på de mere generelle øko-nomiske rammevilkår for branchen.Forbrugerrådet bemærker, at rådet går ud fra, at det vil være en forudsæt-ning for, at et selskab kan komme i betragtning til den foreslåede statsga-ranti, at det pågældende selskab rent faktisk har levet op til sine forplig-telser i medfør af EU-reglerne om kompensation og bistand til luftfarts-passagerer ved boardingafvisning, aflysning og lange forsinkelser.

Kommentar

Vulkanudbruddet i Island og lukningen af det danske luftrum har haftøkonomiske følgevirkninger for især luftfartsselskaberne og rejsebran-chen. Luftfartsselskaberne skønner, at deres tab udgør op til 800 mio. kr.Rejsebranchen skønner, at deres tab vil være mindst 80 mio. kr. Beløbenekan dog vise sig at være endnu større, når rejsebureauerne har modtagetalle regninger.Luftfartselskabernes og rejsebureauernes udgifter relaterer sig ikke alenetil tabt omsætning, som det formentlig primært vil være tilfældet for til-knyttede brancher og virksomheder. Luftfartselskabernes og rejsebureau-ernes udgifter hænger også sammen med, at de har haft en række udgiftertil at sørge for passagerer, som har været strandet på en destination pga.lukningen af luftrummet. De har således afholdt forskellige meromkost-ninger i forbindelse med ophold og forplejning til passagerer i den perio-de, de har været strandet i udlandet.

Virksomheder i andre erhverv har også været berørt, men ikke så omfat-tende, ligesom de heller ikke har haft tilsvarende meromkostninger i for-hold til strandede passager.Lovforslagets anvendelsesområde er derfor begrænset til luftfartselska-ber og rejsebureauer, jf. lovforslagets § 2.Rejsegarantifonden omfatter dansk etablerede flyselskaber og pakkerej-searrangører, som kun kan drive virksomhed i Danmark, hvis de har la-det sig registrere i Fonden og har stillet en omsætningsbestemt garanti.Det indebærer i praksis, at også internationale flyselskaber kan væreetableret i Danmark, og dermed registreret hos Rejsegarantifonden ogsåledes også omfattet af nærværende ordning. I praksis vurderes det dogat være et begrænset problem, idet der alene kan stilles garanti for op til80 pct. af den tabte omsætning på det danske marked.

3.2. Opgørelsen af virksomhedernes tab

3.2.1. § 4, stk. 1: Perioden

Cimber Sterling A/S vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt allerede iloven at udvide perioden, idet luftrummet over Europa også har væretdelvist lukket efter d. 21. april 2010.DI konstaterer med tilfredshed, at loven giver mulighed for garantier forsåvel eksisterende som nye lån, samt at der i forslaget er taget højde forlignende fremtidige situationer. DI bemærker desuden, at det fremgår af §4, at der kan opnås statsgaranti for tab som følge af lukningen af luft-rummet i perioden 15. april til 21. april 2010. Det er uklart, hvorvidt derhermed menes, at statsgarantier kun kan opnås, hvis tabet har fundet stedi den nævnte periode, eller hvorvidt statsgarantier kan omhandle tab, derer forårsaget af lukningen i perioden. I praksis optræder tab også i denefterfølgende periode, og DI anbefaler derfor, at periodeafgrænsningendefineres således, at omsætningstab og careomkostninger, der udløses iperioden efter den 21. april 2010 også kan omfattes.Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) bemærker, at omsætnin-gen hos rejsearrangørerne også i dagene efter genåbningen af luftrummetstærkt påvirket af askeskyens ”hærgen”.

Kommentar

Kravet i Kommissionens garantimeddelelse for opgørelse af tabet erbl.a., at tabet skal kunne opgøres konkret og præcist på forhånd. For-ventningen er, at en opgørelsesperiode, der også medtager en recovery-periode, vil gøre selve tabsopgørelsen mindre gennemskuelig, hvorforKommissionen kan forventes at stille høje krav til kausaliteten mellemtabet i recovery-perioden og selve vulkanudbruddet. Ud fra de foreløbigedrøftelser med Kommissionen, har Kommissionen også gjort det klart, atman i et sådan tilfælde vil stille høje krav til afgrænsningen af længden

på denne recovery-periode samt, at der også fraregnes evt. stigninger iomsætningen i perioden umiddelbart efter luftrummet blev åbnet igen.Det er derfor den umiddelbare vurdering, at en udvidelse af opgørelses-perioden for omsætningstab udover de 6 dage vil være vanskelig at kanrumme indenfor en markedskonform ordning, jf. Kommissionens garan-timeddelelse.

3.2.2. § 4, stk. 2: Tabsopgørelsen

Cimber Sterling A/S bemærker, at tabsopgørelsen kun omfatter omsæt-ningstab på det danske marked. Da de fleste luftfartsselskaber operererinternationalt foreslår Cimber Sterling A/S, at afgrænsningen udvides tilat omfatte omsætningstab på alle markeder, hvor der har været tab. Denforeslåede referenceperiode til tabsopgørelsen er ikke hensigtsmæssig.Cimber Sterling A/S foreslår derfor, at tabsopgørelsen kan ske på bag-grund af den daglige omsætning i perioden fra 1. april til 15. april 2010.DI bemærker, at der ved opgørelse af tab efter lovforslagets § 4, stk. 2, nr.1, tillægges den opgjorte difference en kompensation for meromkostnin-ger svarende til 20 pct. af omsætningstabet. Af bemærkningerne fremgårdet, at de 20 pct. relaterer sig til selskabernes care-omkostninger. Baseretpå DIs oplysninger, er 20 pct. lavt sat som dækning for care-omkostninger. Procenten bør derfor øges til mindst 30 pct.Dansk Rejsebureau Forening (DRF) bemærker, at § 4, stk. 2, og bemærk-ningerne hertil ikke står lysende klart, og at det vil være formålstjenstligtat udspecificere § 4, så det er mere klart, hvordan omkostningerne kanberegnes. Samtidig gøres opmærksom på, at en omsætning sammenlignetmed en tidligere måned i 2010 eller alternativt 1. kvartal i 2010 ikke giveret fyldestgørende billede af de enkelte rejsevirksomheders tab, da omsæt-ningen i de tidligere måneder i 2010 ikke kan sammenlignes med omsæt-ningen i april 2010.Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) bemærker, at § 4 stk. 2litra 1 og 2, indeholder og sammenblander 2 parametre for henholdsvissammenligningsperiode og meromkostninger. RID foreslår, at rejseudby-derne bør kunne vælge periode og tabopgørelsesmetode. Det betyder ipraksis, at rejseudbyderne skal kunne vælge at lægge den gennemsnitligedaglige omsætning i 1. kvartal alternativt i måneden inden luftrummetslukning til grund for beregning af omsætningstabet. Tilsvarende bør rej-seudbyderne kunne vælge, om de vil anvende en fast skabelonsats ellerde realiserede nettomeromkostninger ved opgørelsen af det samlede tab.RID bemærker vedr. beregning af nettomeromkostninger, at der i be-mærkningerne til lovforslaget er angivet eksempler på både meromkost-ninger og sådanne situationsspecifikke besparelser, som skal fratrækkes ibruttomeromkostningerne. Hvad angår meromkostningerne er nævnt ind-kvartering og ekstra forplejning for strandede passagerer. For at få et me-re uddybende billede af meromkostningerne bør tillige fremgå, at merud-

gifter til ekstraordinær hjemtransport af passagererne kan indgå i bereg-ningen af meromkostninger. Af andre situationsspecifikke meromkost-ninger kan nævnes ekstraordinære udgifter til destinationspersonale ogdestinationsdrift m.v. til at organisere og administrere indkvartering, for-plejning, hjemtransport m.v. i ”no fly” perioden.

Kommentar

Selskabernes tab opgøres således, at der kan medregnes dels tabt omsæt-ning, dels meromkostninger til fx indkvartering af strandede passagerer,som skyldes lukningen af luftrummet.Referenceperioden for beregning af omsætningstabet er enten månedenforud eller 1. kvartal 2010. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt atoperere med en referenceperiode på 1. – 15. april 2010, da denne perio-de omfatter påsken, som traditionelt er en periode med højere omsætning,og derfor ikke vil være et retvisende udgangspunkt for en sammenligning.Selskaberne kan vælge at opgøre deres tab på meromkostninger på tomåder. Enten ved at opgøre deres omsætningstab og dernæst tillægge 20pct. til kompensation af meromkostninger, eller ved at tillægge dokumen-terbare, situationsspecifikke meromkostninger. Hvis selskabet såledesikke mener, at 20 pct. er tilstrækkeligt, kan selskabet vælge at dokumente-re meromkostningerne og basere beregningen herpå.For så vidt angår RIDs kommentar om beregning af nettomeromkostnin-ger bemærkes, at lovforslagets bemærkninger indeholder eksempler påsituationsbestemte meromkostninger, der kan medregnes i forbindelsemed opgørelse af virksomhedernes tab. Disse eksempler er ikke udtøm-mende. Afgørende er, at der skal være tale om meromkostninger, som eren følge af lukningen af luftrummet i den pågældende periode. Det vilbero på en konkret vurdering, om der er tale om sådanne meromkostnin-ger.Økonomi- og erhvervsministeren vil stille et ændringsforslag, som præci-serer, at selskaberne kan vælge at opgøre tabet således: Ift tabt omsæt-ning kan beregningen heraf baseres på en opgørelse af tabet i den perio-de, luftrummet var lukket, set i forhold til en referenceperiode, der entener måneden forud eller 1. kvartal 2010. I forhold til meromkostninger kanselskaberne vælge enten at lægge 20 pct. til det beregnede omsæt-ningstab, eller at tillægge de dokumenterbare, situationsspecifikke mer-omkostninger.

3.2.3. § 4, stk. 3: Nedre grænse

DI bemærker, at det fremgår af § 4, stk. 3, at der ikke kan stilles garantifor lån optaget til dækning af tab, der udgør mindre end 100.000 kr. DIanbefaler, at denne grænse sænkes til 50.000 kr., idet luftfartsbranchenogså består af en række helt små virksomheder.

Kommentar

Grænsen på 100.000 kr. skal bl.a. ses i lyset af, at det for både pengein-stitutterne og den enkelte virksomhed ikke vil kunne betale sig at ansøgeom garanti for helt små tab – hverken i forhold til tid eller omkostninger.Med en grænse på 100.000 kr. er det forventningen, at man stadig kanhjælpe de i øvrigt sunde virksomheder, hvis økonomi er presset, fordi detdanske luftrum blev lukket i en periode. En lavere mindstegrænse vurde-res umiddelbart at ville indebære en præmiebetaling, som ikke står målmed det beløb, der søges om garanti for. Dette hænger sammen med, atgarantiordningen skal følge Kommissionens retningslinier på området.Det betyder, at alle omkostninger skal være dækket af præmieindtægter,som selskabet skal betale for en statsgaranti. Præmien skal fastsættesefter en individuel risikovurdering af selskabet og udgør en procentdel afgarantibeløbet afhængig af den individuelle risikovurdering af det på-gældende selskab. Det vil således ikke umiddelbart være muligt eksem-pelvis at fastsætte en særlig lav (attraktiv) præmie for et forholdsvist lavtgarantibeløb.

3.3. Ansøgning om statsgaranti

§5

Cimber Sterling A/S bemærker, at på grund af tab forårsaget af lukning afluftrummet kan rejseudbydere og rejseformidlere være ramt på kredit-værdigheden, hvis vurdering af denne foretages efter indregning af dissetab. Det vil være hensigtsmæssigt at tillade kreditvurdering på baggrundaf situationen før indregning af konsekvenserne at lukning af luftrummet,i det omfang det kan være foreneligt med Kommissionens garantimedde-lelse, idet det bemærkes, at det af Informationsnoten til Kommissionenfra M. Kallas m.fl., 27. april 2010 fremgår, at Kommissionen vil ”exami-ne favourably, within the framework of State aid rules, support measuresby Member states”.

Kommentar

Under de hidtidige drøftelser med Kommissionen vedrørende den danskegarantiordning har Kommissionen givet udtryk for, at kreditvurderingenskal være så aktuel som mulig ift garantistillelsen. Formålet med kredit-vurderingen er netop at sikre en markedskonform præmie, der ikke inde-bærer statsstøtte, herunder at sikre, at kreditvurderingen giver et retvi-sende billede af, hvilken risiko bankerne tager ved at give lånet og statenved at stille garantien, og at dette reflekteres i præmien. I lyset af dette ogKommissionens udmelding vedrørende en så aktuel kreditvurdering sommulig, synes det ikke umiddelbart at kunne rummes i Kommissionens ga-rantimeddelelse, at kreditvurdering for tab i forbindelse med askeskyenforetages inden lukningen af luftrummet pga. askeskyen.

3.4. Rammer for garantistillelse

3.4.1. § 7, stk. 2: Stiftelsesprovision

DI bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 2, at Vækst-fonden fastsætter en stiftelsesprovision på 2 pct. til dækning af fondensomkostninger i forbindelse med administration af ordningen. Sammen-

holdt med forrentning af lån og risikopræmie bliver der tale om megetdyre ordninger. DI anbefaler derfor, at provisionsberegningen følger ak-tuelt tidsforbrug i den enkelte sag.Dansk Rejsebureau Forening (DRF) bemærker, at § 7, stk. 2 lægger op tilen meget krævende betaling for garantistillelsen, som i sig selv kan væreproblematisk for en rejsevirksomhed, der ønsker at benytte sig af lovensmuligheder. En risikopræmie på min. 2,57/3,17 pct. og i værste fald7,5/7,9 pct. af det lånte beløb i det første år vurderes i sig selv at villebegrænse antallet af låneansøgere.

Kommentar

Den foreslåede garantiordning er tænkt som en hjælp til de selskaber,som rent likviditetsmæssigt er pressede efter lukningen af luftrummet.Ordningen er rettet mod kreditværdige selskaber, som blot har brug foret ekstra sikkerhedsnet. Statsgarantien kan i den forbindelse være med tilat sikre opretholdelsen af eksisterende lån og kreditter, eller at pengein-stituttet vil yde nye lån. Alt sammen for at komme igennem den midlerti-dige likviditetskrise.For at være markedskonform skal garantiordningen følge Kommissionensretningslinier på området. Det betyder, at alle omkostninger til imple-mentering, løbende administration, dækning af tab mv. skal være dækketaf præmieindtægter. Den præmie, som selskabet skal betale for en stats-garanti, skal fastsættes efter en individuel risikovurdering af selskabet.Præmien udgør en procentdel af garantibeløbet afhængig af den indivi-duelle risikovurdering af det pågældende selskab.Da det er uvist, hvor mange selskaber der vil benytte sig af ordningen, erdet vanskeligt på forhånd at komme med præcise tal for, hvor høje præ-miesatserne vil blive.Ved garantistillelse for nye lån forventes den årlige præmie-sats for sel-skaber med den højeste kreditkvalitet at være ca. 0,57 pct. af garanti-summen, mens selskaber med den laveste kreditkvalitet, der dog stadig-væk er kreditværdige, forventes at skulle betale ca. 5,5 pct. af garanti-summen årligt i risiko-præmie.Ved garantistillelse for eksisterende lån indebærer Vækst-fondens kontrolmed kreditvurderingen, at risikopræmien bliver højere grundet admini-strationsomkostninger forbundet med kontrollen. I denne situation for-ventes den årlige præmiesats for selskaber med den højeste kreditkvalitetat være ca. 3,17 pct. af garantisummen, mens selskaber med den lavestekreditkvalitet, der dog stadigvæk er kreditværdige, forventes at skullebetale ca. 7,9 pct. af garantisummen årligt i risikopræmie.Disse forventede tal er beregnet ud fra en forudsætning om, at lånevolu-men er 300 mio. kr.

Da omkostningerne ved at administrere ordningen til en vis grad vil værekonstante, uanset om der er stillet garanti for 10 mio. kr. eller 800 mio.kr., vil det kunne have indflydelse på præmiernes størrelse.Så hvis lånevolumen bliver mindre end 300 mio. kr., vil risikopræmiernekunne blive højere. Og omvendt vil risikopræmierne kunne blive mindre,hvis lånevolumen bliver højere.Økonomi- og erhvervsministeren vil tilstræbe at sikre de lavest muligepræmiesatser inden for de gældende regler. Blandt andet for at sikre delavest mulige præmier er Vækstfonden foreslået som operatør på ordnin-gen. Vækstfonden har for nuværende et set-up og forretningssystem samterfaringer fra lignende garantiordninger, som kan bidrage til sikre enhurtig og effektiv udmøntning af ordningen. Det eksisterende set-up ogforretningssystem vil således bidrage til at administrationsomkostninger-ne kan holdes på et minimum, og derved vil præmiesatserne kunne holdesså lave som muligt.

3.4.2. § 8, stk. 2: Anden sikkerhedsstillelse

Cimber Sterling A/S bemærker, at det i langt de fleste tilfælde ikke vilvære muligt at få tidligere långivere til at aflevere noget af sin sikkerhedtil en bank, der yder et nyt statsgaranteret lån, og foreslår derfor, at § 8,stk. 2, udgår.

Kommentar

Hvis der ydes statsgaranti for et eksisterende lån, for hvilket der er stilletanden sikkerhed, forudsættes det, at den anden sikkerhed for lånet opret-holdes efter garantistillelsen, således at den anden sikker-hed uændret dækker også den del af lånet, der skal sikres med statsga-rantien.Hvis statsgarantien derimod skal stilles for et nyt lån, således at pengein-stituttets engagement med virksomheden forhøjes tilsvarende, skal deneksisterende sikkerhed ikke nødvendigvis udstrækkes til også at dække detnye lån, hvis der er stillet separat og tilstrækkelig sikkerhed for det nyelån.Det er vedrørende kravet om ligelig fordeling af anden sikkerhedsstillel-se relevant, at fordelingen af anden sikkerhed skal ske i forhold til risiko-fordelingen på det pågældende lån, dvs. i forholdet 80/20.

3.5. Administration af ordningen

§ 10, stk. 2:

Cimber Sterling A/S foreslår, at afgørelser truffet af Vækstfonden skalkunne påklages til Erhvervsankenævnet.

DI anbefaler, at der i loven indlægges en maksimal tidsgrænse for Vækst-fondens behandling af garantianmodninger (lovforslagets § 10). Vækst-fondens behandlingstid bør naturligvis være så kort som mulig.

Kommentar

I forhold til Cimber Sterling A/S´s kommentar bemærkes, at ifølge deeksisterende regler for Vækstfondens administration kan bestyrelsensafgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den nyegarantiordning ses ikke at medføre noget umiddelbart behov for at ændreherved.I forhold til DIs kommentar bemærkes, at garantiordningen er sammen-sat på en måde, der gør, at Vækstfondens administration vil være megetbegrænset.Vækstfonden skal således træffe afgørelse om tilsagn eller afslag på an-søgninger om garanti på grundlag af objektive kriterier samt pengeinsti-tuttets kreditvurdering. Vækstfonden skal alene foretage en skønsmæssigvurdering i forbindelse med indplacering i risikoklasser, fastsættelse afrisiko-præmie, og for eksisterende lån også kontrol af pengeinstituttetskreditvurdering.Hvis ansøgningen vedrører statsgaranti for et nyt lån, vil pengeinstituttetkunne anvende Vækstfondens elektroniske garantisystem, og pengeinsti-tuttet kan evt. selv generere en garantipolice. Her er der tale om få mi-nutter eller evt. et par dages sagsbehandling, hvis Vækstfonden skal sen-de en garantipolice.Hvis statsgarantien skal ydes til et eksisterende lån, skal Vækstfondenvurdere ansøgningerne individuelt. Vækstfonden forventer, at sagsbe-handlingstiden normalt vil kunne holdes nede under 2 uger. Dog kan derforventes længere behandlingstid, hvis Vækstfonden modtager et stortantal ansøgninger inden for en kortere periode.

3.6. Territorial gyldighed

DI bemærker, at det fremgår af forslagets § 14, at loven ikke skal gældefor Grønland og Færøerne. DI gør opmærksom på, at grønlandske og fæ-røske luftfartsselskaber opererer under dansk koncession, jf. lovforslagets§ 2, nr. 2. DI lægger således til grund, at grønlandske og færøske luft-fartsselskaber kan gøre brug af ordningen, i det omfang disse måtte an-mode om det.

Kommentar

De grønlandske og føærøske luftfartselskaber, som har licens eller kon-cession fra Statens Luftfartsvæsen eller registreret i Rejsegarantifonden,vil være omfattet af ordningen.

3.7. Øvrige bemærkninger

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) bemærker vedrørende rejsebu-reauernes omkostninger afholdt på vegne at kunder, der har købt en pak-kerejse og dermed er omfattet af Pakkerejseloven, at Pakkerejsenævnethar udtalt, at det efter nævnets vurdering er rejsebureauet, der er forpligtettil at dække de ekstraomkostninger, som opstår på grund af f.eks. mang-lende hjemrejsemulighed. Det er Pakkerejsenævnets betragtning, at derfor pakkerejsearrangøren gælder en ”omsorgsforpligtelse” i forhold tilkunden, der indebærer, at det er rejsebureauet, der skal betale for indkvar-tering og forplejning også i tilfælde af force majeure. Denne betragtninger DRF uenig i, men domstolene har endnu ikke taget stilling hertil – deter således ifølge DRF uafklaret, om rejsebureauerne har en sådan forplig-telse efter pakkerejseloven, hvilket DRF vurderer bør fremgå af lovensbemærkninger.Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) ønsker en snarlig drøf-telse og afklaring af rejseudbydernes skærpede ansvar, herunder omfan-get af rejseudbydernes ansvar over for de rejsende i sådanne force majeu-re-lignende situationer, samt muligheder for forsikring af det skærpedeansvar, herunder hvilke muligheder staten har for at medvirke til etable-ring og opretholdelse af forsikringsordninger, der kan afbøde de økono-miske konsekvenser ved fremtidige force majeure-lignede hændelser.

Kommentar

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig med DRF i, at det ikke med det-te lovforslag er tænkt defineret, i hvilket omfang det følger af pakkerejse-loven, at pakkerejsearrangørerne har en egentlig lovmæssig pligt til atdække kunders ophold og forplejning i den periode, de har været strandeti udlandet. Det, der lægges vægt på i dette forslag, er, at rejsebureauernei forbindelse med lukningen af luftrummet har haft en række dokumenter-bare meromkostninger i forbindelse med strandene passagerer. Det dissemeromkostninger, der kan medregnes ved opgørelse af det tab, der kansøges om statsgaranti for.Vedr. det fremtidige perspektiv for rejseudbydernes skærpede ansvar be-mærkes, at de relevante regler på området har baggrund i dels Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfarts-passagerer ved boardingafvisning og ved aflysning og lange forsinkelser,dels pakkerejseloven, jf. lov nr. 472 af 30. juni 1993. Sidstnævnte harbaggrund i Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunderpakkeferier og pakketure, 90/314/EØF, som pt. er under revision.Ift. forordningen om denied-boarding kan oplyses, at Kommissionen harfået et konsulentfirma til at foretage en undersøgelse heraf. Undersøgel-sesrapporten er offentliggjort i EU den 22. marts 2010. I relation tilaskeskyerne, anfører Kommissionen, at den fortsat vil overvåge situatio-nen og foreslår i sin kommende revision af forordningen at tage erfarin-gerne fra askeskyerne med i betragtning.

Regeringen vil følge arbejdet og tage stilling til behovet for evt. ændrin-ger i dansk lovgivning i takt med udviklingen.Vedr. forsikring af det skærpede ansvar bemærkes, at det har været drøf-tet med rejsebranchen, om det er muligt at finde en løsning på eventuellefremtidige lignende situationer i regi af en forsikringsordning. Økonomi-og Erhvervsministeriet vil se nærmere på spørgsmålet, og vil gå i dialogmed de relevante parter herom.

4. Oversigt over hørte organisationer m.v.

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Til-lægspension (ATP), BARD, Danish Venture Capital and Private EquityAssociation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-marks Rejsebureau Forening, Danske Biludlejere, Dansk Erhverv, DI,Danske Advokater, Feriehusudlejernes Brancheforening, Forbrugerrådet,Finans og Leasing, Finansforbundet, Foreningen af Rejsearrangører iDanmark (RID), Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, IATA, LokalePengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pakkerejse-Ankenævnet, Regionale Bankers Forening, Rejsegarantifonden, Rigsrevi-sionen, Statens Luftfartsvæsen og Turistvognmændenes Arbejdsgiverfor-ening.

Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget

Cimber Sterling A/S, Dansk Erhverv, DI Transport, Danske Speditører ogdanske Luftfragtspeditørers Forening (DLF), Danmarks Rejsebureau For-ening (DRF), Forbrugerrådet, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark(RID) og HORESTA.